Leder

Et ’second opinion’-panel kan styrke tilliden til myndighederne og regeringens coronastrategi

Blå bloks krav om et ’second opinion’-panel, der løbende kan vurdere myndighedernes coronaudspil, er fornuftigt og kan skabe både transparens og tillid i forhold til epidemihåndteringen
»På et pressemøde i marts understregede Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm eksempelvis, at det var en »politisk beslutning« at lukke grænserne. Og i juli kunne BT afsløre, at Brostrøm frarådede at lukke skolerne få timer før det pressemøde, hvor Mette Frederiksen (S) lukkede Danmark – og skolerne ­– ned.« skriver Lousie Schou Drivsholm.

»På et pressemøde i marts understregede Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm eksempelvis, at det var en »politisk beslutning« at lukke grænserne. Og i juli kunne BT afsløre, at Brostrøm frarådede at lukke skolerne få timer før det pressemøde, hvor Mette Frederiksen (S) lukkede Danmark – og skolerne ­– ned.« skriver Lousie Schou Drivsholm.

Emil Helms/Ritzau Scanpix

21. november 2020

Da regeringen fredag besluttede at forlænge coronarestriktionerne, var det for første gang uden et enigt folketing bag sig.

Blå blok forlod nemlig forhandlingerne dagen forinden, blandt andet på grund af et uindfriet krav om et såkaldt second opinion-panel bestående af danske og udenlandske eksperter, der løbende kan vurdere myndighedernes udspil.

Den politiske polemik om de restriktioner, der berører os alle sammen, er uhensigtsmæssig. Som professor Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet, der leder HOPE-projektet om borgernes adfærd under coronakrisen, har påpeget, så er politisk polarisering »gift« for en pandemihåndtering. Den kan påvirke selve opfattelsen af fakta og rykke ved den tillid, der har været afgørende for Danmarks relative succes under coronakrisen.

Men blå boks krav om uvildige faglige vurderinger af coronaudspillene er i sig selv fornuftigt nok.

Et gennemgående spørgsmål under hele epidemien har været, om der er sundhedsfagligt belæg for regeringens forskellige tiltag. Og det har vakt opsigt de gange, det ikke har været tilfældet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der findes ikke én second opinion. Der findes utallige og manglen på enighed vil være slående. Det ser vi allerde tydeligt i medierne.
Hvis vi skal have en statsautoriseret second opinion vedr. corona, hvorfor skal vi så ikke have det om alle andre mulige emner.

Torben Burkal, René Hansen, katrine bruno hansen, Henriette Bøhne, sys jensen, Mogens Holme, Nille Torsen, Lars Jørgensen, Ida Faurholt Galle og Benta Victoria Gunnlögsson anbefalede denne kommentar
Torben Schack Iversen

En second opinion, er i blå bloks øjne, en holdning, der passer blå blok. Hvem skal sidde i det panel, der skal vel også være en second opinion til panelets sammensætning. Hvem skal så bestemme, hvad der skal være en second opinion til? De to eksempler med forlængelsen af restriktionerne og nedlukningen i Nordjylland kunne jo også være nedlukning af større områder end Nordjylland og en stramning af restriktionerne.

jens christian jacobsen, Torben Burkal, katrine bruno hansen, Henriette Bøhne, sys jensen, Mogens Holme, Lisbeth Glud, Nille Torsen, Lars Jørgensen, Ida Faurholt Galle og Benta Victoria Gunnlögsson anbefalede denne kommentar

En "second opinion" minder om dengang Anders Fogh anvendte Bjørn Lomborg for at bortforklare klimaforandringerne. At stille krav om det er naturligvis, som økonomisk overvismand Carl Johan Dalgaard påpeger, udtryk for fuldstændig mistillid til myndighederne. Hvis situationen var sådan, at det gik ad helvede til i Danmark sammenlignet med andre lande, kunne noget sådant overvejes, men virkeligheden er lige modsat.

Benta Victoria Gunnlögsson, katrine bruno hansen, Henriette Bøhne, sys jensen, Hanne Utoft, Lisbeth Glud, Mogens Holme, Nille Torsen, Lars Jørgensen og Ida Faurholt Galle anbefalede denne kommentar

Det minder mig om min ide, som måske er utopi, jeg har fremlagt den til minestereie og en enkel minister, og luftet ideen her, uden reaktion.
Min ide er en "epidemijunta" bestående af begge fløje måske 6 eller 7 politikere samt eksperter. De skal mødes ca ugentlig og dagligt i spidssituationer. Det ville i min optik betyde at de problematikker blev trukket ud fra taktisk politisk fnidder.

Jeg forstår ikke hvor lederskribenten vil hen. Et second opinion-coronapanel vil blot skabe usikkerhed og mistillid til til de ansvarlige politikere og myndigheder. Jeg har tillid til Seruminstituttet, Sundhedsstyrelsen og regeringens krisehåndtering, men Information er måske enig med den borgerlige opposition, der gør alt for at undergrave regeringens troværdighed af magtpolitiske årsager.

Torben Burkal, Jette Steensen, Benta Victoria Gunnlögsson og katrine bruno hansen anbefalede denne kommentar

Hele foråret, alt i mens en ildevarslende pandemi invaderede Danmark med en foruroligende situation i bl.a. Italien, hvor over 1.000 mennesker i døgnet måtte lade livet til en hidtil ukendte virus, kom der ikke et eneste ord til situationen fra "heltene" og "løverne" fra blå blok. Total tavshed.

- Så skal de (blå blok) sateme ikke komme nu og sige "Hvad sagde jeg". Sådan en flok tøsedrenge.

Second opinion ? nå så husk lige et par østasiatiske eksperter. De har mere epidemierfaring end de fleste i vesten .og det har altid undret mig at man ikke straks sendte en ekspertdelegation derover for at indsamle mere viden, i stedet for at læne sig tilbage og mene “ vi ved bedst “ eller vi behøver DANSKE undersøgelser ,- uanset hvor uprofessionelt udformede de er- for at kunne tage stilling.