Leder

Udnævnelsen af Peter Hummelgaard som ligestillingsminister er helt oplagt

Tidens største ligestillingskampe – fra ligeløn til #MeToo – handler om arbejdslivet. Derfor er det helt oplagt at flytte ligestillingsområdet til Beskæftigelsesministeriet
»Ligestilling er et svært politikområde for en socialdemokratisk regering, som for alt i verden ikke vil skubbe de klassiske arbejdervælgere, for hvem #MeToo ikke nødvendigvis står øverst på dagsordenen, fra sig«, skriver Natalie Barrington Rosendahl i denne leder.

»Ligestilling er et svært politikområde for en socialdemokratisk regering, som for alt i verden ikke vil skubbe de klassiske arbejdervælgere, for hvem #MeToo ikke nødvendigvis står øverst på dagsordenen, fra sig«, skriver Natalie Barrington Rosendahl i denne leder.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

21. november 2020

Gennem tiden er ligestillingområdet vandret fra ministerium til ministerium. Placeringen har ofte afsløret, både hvad den enkelte regering har opfattet som tidens største ligestillingsproblemer, men også om den har ønsket at prioritere området.

Da Mette Frederiksen (S) efter valget i 2019 besluttede at gøre den nu detroniserede Mogens Jensen (S) til minister for både fødevarer, fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde, var det svært at tolke det anderledes, end at ligestillingsområdet var uden stor betydning for den nye regering.

Men torsdag fik vi en ny ligestillingsminister, da området blev flyttet til Beskæftigelsesministeriet under minister Peter Hummelgaard (S). Og det kan vise sig at være et smart træk. For tidens største ligestillingskampe hænger nemlig sammen med arbejdslivet.

Tæt forbundet

Der er spørgsmålet om mere end to ugers øremærket barsel til fædre, som længe har været en af de vigtigste ligestillingsdebatter, og som i forvejen har ligget under Hummelgaard i forbindelse med EU-direktivet, der kræver to måneders barsel til fædre indført senest i 2022.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Frank Østergaard
  • Karen Lise Thylstrup
David Zennaro, Frank Østergaard og Karen Lise Thylstrup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Ligestilling, det er lige noget for mig. Jeg er 65 og har sindssygt ondt i skulderen, fordi jeg overbelaster den hver dag på mit arbejde. Selvsagt drømmer jeg om pension, men jeg var desværre på kontanthjælp dengang efterlønnen blev afskaffet - og der ligesom ikke var noget perspektiv for mig, i at være med i ordningen. I dag betyder det, at min kvindelige kollega i børnehaven, som er 64, kunne gå på pension i fredags, mens jeg må vente år før det bliver min tur. Hvad har efterløn, som i øvrigt er under udfasning, med ligestilling at gøre, tænker du måske. Svaret er: intet, for alt er selvforskyldt. Men derimod har køn noget med pension at gøre, for kvinders levetid er ca. fem år længere end mænds og alligevel sendes de to køn samtidig på pension. Altså har jeg ikke bare halvandet års selvforskyldt merarbejde at se frem til - fordi jeg kom til at melde mig ud af efterlønsordningen i et svagt afsnit af mit liv - jeg har også udsigt til at få trukket fem år ud af min pensionisttilværelse, alene fordi jeg som mand (statistisk) dør før min jævnaldrende kollega. Hvor retfærdigt er det hr. Ligestillingsminister?