Aarhus Universitet har sat sin troværdighed totalt over styr i sagen om oksekødsrapporten

Sagen om den såkaldte ’Oksekødsrapport’ tærede kraftigt på Aarhus Universitets troværdighed. Men universitetets ageren i tiden efter afdækningen af skandalen har udviklet sig til en selvstændig skandale, hvis alvor måler sig med den oprindelige. Og efterhånden er troværdigheden mere eller mindre eroderet.

Som Information kunne afdække onsdag, har medarbejdere på universitetet bevidst tilbageholdt belastende dokumenter, som universitetet var forpligtet af loven til at udlevere. Og de har givet usande oplysninger om deres ageren og har tilsyneladende først tilstået, da det må have stået klart for dem, at sandheden ville komme for en dag.

Det er efterhånden længe siden, Information kunne afsløre, hvordan Aarhus Universitet i al hemmelighed havde ladet landbrugsorganisationer påvirke en rapport om klimabelastningen fra oksekød. Rapporten blev præsenteret som uvildig forskning. Men efter et længere forløb måtte rektor Brian Bech Nielsen erkende, at der intet uvildigt var over den.

En institutleder forlod universitetet »efter aftale«. En centerleder fik kraftig kritik af dekanen. Og der blev igangsat en undersøgelse af alle eksternt finansierede rapporter udgivet inden for de seneste fem år af centret bag Oksekødsrapporten.

Imens havde Information søgt aktindsigt i centrets arbejde med andre rapporter, som ifølge Informations oplysninger kunne være ramt af samme problemer som Oksekødsrapporten. Aktindsigterne skulle behandles efter miljøoplysningsloven. Den foreskriver, at dokumenter skal udleveres »hurtigst muligt« og efter »senest en måned«.

Men Aarhus Universitet tilbageholdt papirerne i to måneder og holdt sig dermed lige nøjagtig inden for den absolut yderste frist, som loven åbner for i særligt komplekse sager, der ikke kan håndteres inden for en måned.

Pudsigt nok modtog Information dokumenterne, få timer efter at Aarhus Universitet havde offentliggjort en nyhed om sin egen undersøgelse. Det gav universitetet mulighed for selv at komme ud med sin beskrivelse af centrets arbejde med rapporterne, før Information via aktindsigt kunne afdække de forskningsetiske problemer med arbejdet.

Mangel på integritet

Og den mulighed udnyttede universitetet til fulde. Ikke alene etablerede universitetet en situation, hvor det kunne tage æren for selv at have fundet frem til en række fejl og åbenhjertigt at have oplyst offentligheden om dem – frem for at blive afsløret i at begå dem. Udenforstående eksperter pegede også på, at universitetet i sin nyhed om undersøgelsen underdrev mængden af alvorlige fejl i de undersøgte rapporter.

Jurister kritiserede i Information Aarhus Universitet for tilsyneladende at have forhalet udleveringen af aktindsigterne, indtil universitetet selv kunne offentliggøre resultaterne af sin undersøgelse. For universitetet skulle altså efter loven udlevere dokumenterne »hurtigst muligt«, og et hensyn til at komme en kritisk dækning i forkøbet er ikke lovligt.

Men intet var blevet forhalet, forsikrede Aarhus Universitet over for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, da Information klagede over forløbet. Besvarelsen af anmodningerne om aktindsigt og universitetets egen undersøgelse havde nemlig kørt i »to separate processer«.

Det viser sig imidlertid at være usandt. Aarhus Universitet har således erkendt, at det »blev besluttet at lade nogle anmodninger om aktindsigt afvente færdiggørelsen af den interne undersøgelse«. Hvilket universitetet betegner som »stærkt beklageligt«.

Det ser altså ud til, at Aarhus Universitet både har brudt loven og efterfølgende har dækket over lovbruddet med en usand forklaring. Det er i sandhed »stærkt beklageligt«. Og meget påfaldende kommer indrømmelsen fra universitetet først, efter at Ombudsmanden som følge af en klage fra Information har bedt Aarhus Universitet udlevere interne dokumenter og e-mails, der må formodes at afsløre sandheden om forløbet.

Som professor emeritus Heine Andersen sagde i onsdagens Information, skal universiteter være garanter for »integritet, åbenhed, troværdighed og søgen efter sandhed«. Men i sagen om oksekødsrapporten, og ikke mindst under det efterfølgende forløb, har Aarhus Universitet demonstreret en foruroligende mangel på integritet, modarbejdet åbenhed, sat sin troværdighed over styr og dækket over sandheden.