Leder

Det er en falliterklæring, at vi ikke har fået et løfte om en CO2-afgift i Danmark

Det, som regeringen og aftalepartierne kalder en grøn skattereform, fremstår som en falliterklæring for klimapolitikken i Danmark. Det er svært at se, hvordan man kan nå sine mål, hvis man ikke vil forpligte sig til at bruge det bedste instrument: en ensartet CO2-afgift
De mange partier bag den grønne skattereform, som blev præsenteret tirsdag, anerkender løsningen til at reducere vores udledning af drivhusgasser med 70 procent i 2030: en generel CO2-afgift. Men aftalen demonstrerer desværre også, at partierne ikke har forpligtet sig til at bruge denne løsning.

De mange partier bag den grønne skattereform, som blev præsenteret tirsdag, anerkender løsningen til at reducere vores udledning af drivhusgasser med 70 procent i 2030: en generel CO2-afgift. Men aftalen demonstrerer desværre også, at partierne ikke har forpligtet sig til at bruge denne løsning.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
10. december 2020

Det kræver hverken vild nytænkning, revolutioner eller totale transformationer af vores politiske institutioner at gennemføre en grøn omstilling i Danmark. Det er en svær forandringsproces, og meget skal gøres anderledes.

Men der er også stor handlekraft i vores politiske system.

Det kræver bare, at der er politisk vilje til at bruge de instrumenter, vi har til rådighed, og pædagogiske evner til at forklare befolkningen, hvorfor det er fornuftigt.

Særligt ét instrument er af de økonomiske vismænd, Klimarådet, SMV Danmark, Kraka, CEPOS og adskillige grønne organisationer blevet fremhævet som den billigste og mest effektive vej til at realisere regeringens mål om at reducere vores udledning af drivhusgasser med 70 procent i 2030: En generel pris på udledninger af CO2 og det, der kaldes CO2-ækvivalenter.

Det er i princippet et enkelt og præcist redskab: Man beskatter det, man ikke vil have, og man gør det billigere at bruge det, som samfundet gerne vil have. Forureneren betaler. Man gør det med en CO2-afgift overskueligt for erhvervslivet, som kan tilrettelægge deres investeringer efter det, og man gør det forståeligt for borgerne.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Torsten Jacobsen

Måske man kan prøve at lave lidt om på rammesætningen af denne 'Co2-afgift'?

Når man hører ordet 'afgift', så er det så nemt at lade sig irritere:

"Hvad, endnu en afgift? Som om vi ikke allerede blev beskattet så rigeligt?!"

Men her er der snarere tale om en korrektion af det, man kalder en markedsfejl:

De fleste danskere - ikke mindst de, der økonomisk set klarer sig bedst - er tilhængere af markedsøkonomien. Et system, der hævdes at skabe en 'objektiv' (og derfor 'rimelig') værdifastsættelse af alle forhold i et samfund.

Hvorfor tjener en Chefredaktør mere end en Sosu-hjælper? Det gør han, fordi markedet dikterer det. Er det rimeligt? "Ja, for sådan fungerer en markedsøkonomi", vil chefredaktøren sikkert svare..

Men der er især en ting, som 'markedet' ikke kan finde ud af at sætte en pris på, og det er de fælles goder, som ikke kan ejes af nogen: Den luft, vi indånder, for eksempel. Vandet i vores have, floder og søer. Flora og fauna, der ikke er værd at udnytte til produktion.

I en markedsøkonomi har disse ting ingen værdi, for de eksisterer i grunden ikke. De undslipper 'udbud og efterspørgsels' algoritmer, blot irrationel støj i et ellers (påstået) rationelt system..

Menneskelig Co2-udledning sker som resultatet af aktiviteter der opererer efter markedsøkonomiens love, men omkostningerne ved denne Co2-udledning er ikke indregnet i værdifastsættelsen af aktiviteten. For disse omkostninger eksisterer i bund og grund slet ikke, set fra markedets synspunkt.

Dette forhold er en markedsfejl, som er ved at gøre vores planet særdeles svær at leve på. For mange mennesker, for mange planter og for mange dyr.

Der er derfor ikke tale om en Co2-afgift. Der er tale om en livsnødvendig og alt for sen korrektion af et marked, der er løbet helt og aldeles løbsk.

I stedet for at besvære sig over, at det nu bliver dyrere og mere besværligt at være en dansker i et ekstremt privilegeret og ekstremt overforbrugende lille smørhul, ja så var det måske på tide i stedet for at indstille sig på at spænde bæltet ind? At kigge sig lidt omkring i sin overflodstilværelse, og så ellers se at få sig lidt skam i livet??!

Men nej, det er tydeligvis for meget at forlange..

Thomas Vitus Skyggebjerg, Anders Reinholdt, Hans Houmøller, Ejvind Larsen, Gitte Loeyche, Poul Reynolds, Werner Gass, Kim Bang Sørensen, Dorte Sørensen, Marie Vibe og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

“revolutioner og totale transformationer”. Ja, men vi kan bare begynde i det små:
Stop for flere motorveje og broer.
Stop for flere biler.
Stop for lufthavnsudvidelser.
Stop for mishandling af dyr. Aftaler med landbruget mht sprøjtegifte skal håndhæves.
Nedsættelse af arbejdstiden.

Alt det pladder med CO2-afgifter duer ikke. Der skal konkrete nedskæringer til, som er til at forstå, og det hedder, Stop!
Det vil befolkningen ikke. Den vil hellere ødelægge børnenes fremtid. Det er det, vi skal have frem. Hvem tør det? Information? Nej, det er jo også et markedsbaseret foretagende, så det går ikke. Hvor skal det så komme fra?

Niels Møller Jensen, Anders Reinholdt, Hans Houmøller, Ejvind Larsen, Carsten Munk, Poul Reynolds, Ete Forchhammer og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Ja, afgifter er et kendt - firkantet, ufleksibelt og old school - værktøj til styring af forbrug. Fidusen er indfasningen, timingen og samspillet med - mere fleksible og "under udvikling til nye tider" - værktøjer. Som vi håber at medierne vil berige os med at beskrive. Selvom det er mere besværligt og krævende.

Ete Forchhammer

Mon ikke "de gule veste" spøger? Måske tilsat et blik på den opbakning der desværre er reel, til at trodse anbefalinger og restriktioner i denne pandemi-tid? Disse helt konkrete tiltag der hvor "folk" befinder sig, hvor stemmerne skal komme fra, fører en teknologi-fikseret regering/S-top til den førte, skuffende politik? Måske forståeligt, og i hvert fald understregende støttepartiernes overmåde betydningsfulde rolle, uophørligt at vifte med et stort grønt flag for næsen af regeringen.

Helt generelt kan forbruget reguleres gennem
- afgifter
- tilskud
- forbud
- rationering
-
Afgifter og tilskud er de “blødeste” virkemidler.
Forbud og rationering er virkemidler, som sjældent diskuteres. De opfattes måske som indgreb i den hellige “personlige frihed” (i betydningen de riges personlige frihed).

Rationering er den mest sociale, idet hver borger tildeles en lige andel via f.eks. udstedelse af rationeringsmærker, som vi så det under besættelsen.

Problemet med forbud og rationering er vores åbne markedsøkonomi. I modsætning til besættelsestiden, hvor landet havde en lukket økonomi, har vi i dag det stik modsatte, nemlig en piv-åben økonomi (EU mv). Det betyder, at de økonomiske forbrugsinstrumenter indskrænkes til
tilskud (f.eks el-biler) og afgifter (f.eks. CO2). Og selv disse bløde instrumenter har indbyggede begrænsninger og ulemper i form af ulighed og stigende grænsehandel mv.

CO2-afgift er da udmærket, men vil slet ikke løse klima-problemerne, Forbud og rationering er derimod mere klima-relevante instrumenter, men kan desværre ikke bruges pga vores åbne kapitalistiske markedsøkonomi.

Niels Møller Jensen, Ejvind Larsen, Hans Houmøller og Toke Riis Ebbesen anbefalede denne kommentar

En ensartet CO2 afgift vil skabe langt flere problemer end løsninger i en verden hvor betingelserne hele tiden ændrer sig hurtigt og overraskende omkring os.

De fattige skal kompenseres, og de rige lever videre med et smil. De CO2 tunge produktions virksomheder flytter ud til lavere beskatning og sender bare udledningerne over grænsen.

Det er rent selvpiskeri at indføre en ensartet CO2 afgift, fordi vi føler at det skal gøre ondt, efter vi allesammen har fucked det hele up. CO2 udledningen vil bare ikke ændre sig en meter på trods af de ellers allerbedste intentioner.

Niels-Simon Larsen

Mig bekendt er der ikk et eneste parti, der siger stop for flere broer og motorveje. Hvis der var, kunne vi få debatten til at skifte spor.

Torsten Jacobsen, Ete Forchhammer , Ejvind Larsen og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Tænk lige på motorvejen i nærheden af Hærvejen, den såkaldte Hærværksmotorvej. Hvordan kan nogen få sig selv til at ødelægge naturen på den måde? For halvandet år siden gik jeg en uge ad den smukke vej og nød stilheden. Jeg vil ikke have mere ødelagt.
Vi har masser af folkepartier og arbejderpartier. Jeg vil have et Ikke-mere-ødelæggelses parti.

Torsten Jacobsen

Elefanten i rummet - og den egentlige årsag til, at vi spises af med evige hensigtserklæringer:

Climate change: Global 'elite' will need to slash high-carbon lifestyles (BBC)
https://www.bbc.com/news/science-environment-55229725