Leder

Finansloven, aftaler om Nordsøen, biltrafikken og naturen giver næring til det grønne håb

På få dage har regeringen sammen med folketingsflertal rykket markant på klima- og miljøområdet. Det er et tiltrængt løft til den grønne aktivisme, for forude venter formidable udfordringer
Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen under præsentation af aftale om stop for det danske olie- og gaseventyr i Nordsøen i 2050. Også finanslovsaftalen får ros for det grønne fra såvel erhvervslivets store organisationer som fra flere miljøorganisationer.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen under præsentation af aftale om stop for det danske olie- og gaseventyr i Nordsøen i 2050. Også finanslovsaftalen får ros for det grønne fra såvel erhvervslivets store organisationer som fra flere miljøorganisationer.

Mads Claus Rasmussen

Indland
7. december 2020

Man kan ikke klage over politisk passivitet på det grønne område de seneste dage.

Siden torsdag har vi, inklusive søndagens finanslovsaftale, fået:

  • En Nordsøaftale der sætter en slutdato for det danske olie-gaseventyr i 2050.
  • En klimaaftale for vejtransporten, der blandt andet har en million elbiler i 2030 som ambition.
  • En cykelpulje på 520 millioner kroner til flere og bedre cykelstier og fremme af grøn mobilitet.
  • En natur- og biodiversitetspakke til 888 millioner kroner, der sikrer 75.000 hektar urørt skov og 13 naturnationalparker.
  • En beslutning om for 630 millioner kroner oprensning af de skandaløse forureninger ved Høfde 42, Cheminova, Grindstedværket og Kærgård Klitplantage.
  • En pulje til klimabistand i udviklingsarbejdet på ekstra 100 millioner kroner.
  • Et tilskud til fremme af økologien, blandt andet via offentlige køkkener, på 180 millioner kroner.
  • En ekstra pulje til udtagning af klimabelastende lavbundsjorde på 660 millioner kroner.
  • En bevilling på ekstra 810 millioner kroner til udfasning af olie- og gasfyr.
  • Et tilskud på 200 millioner kroner til fremme af projekter med CO2-lagring i Nordsøen.
  • En pulje til energirenovering i offentlige bygninger og private boliger på godt 700 millioner kroner.
  • En transportpulje på 230 millioner kroner til blandt andet ladestandere og elfærger.

Lægger man det hele sammen, lander man i kroner og øre på 4,8 milliarder til det grønne, fordelt over nogle år.

Det kalder i sig selv på ros og på tak til støttepartierne for at lægge det nødvendige pres på regeringen og til regeringen selv for at lade sig presse og indgå en rød finanslovsaftale, der er blevet mere grøn og mere social, end hvis aftalen var lavet hen over midten.

Aftalen får ros for det grønne fra såvel erhvervslivets store organisationer som fra flere miljøorganisationer.

»Aldrig før har en finanslov leveret så store grønne resultater,« siger for eksempel Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening, på linje med miljøminister Lea Wermelin (S), der på Facebook siger, at dette »må være den bedste finanslov nogensinde« – en anden ville nøjes med at sige, at det i hvert fald er den grønneste i mands minde.

Dermed er der pustet liv i det grønne håb, som regeringen på uforståelig vis har undergravet gennem måneder med sine dæmpede ambitioner, udskudte initiativer og svage delaftaler på klimaområdet.

Hvad enten denne uges grønne udbrud afspejler, at regeringen faktisk er påvirkelig for pres eller nu er begyndt at levere af egen drift, så er det en tiltrængt saltvandsindsprøjtning til den fortsatte kamp for klimaet, miljøet og naturen. Tiltrængt, fordi der stadig er en formidabel opgave at løfte.

Udsigt til et generationssvigt

Gør man således status på klimaområdet, så giver fredagens aftale om vejtrafikken en anslået CO2-reduktion i 2030 på 2,1 millioner ton, mens en delaftale under finansloven om blandt andet oliefyr, energirenovering og grøn transport sammenlagt leverer 0,2 millioner ton.

Lægger man det sammen med de estimerede klimagevinster ved sommerens delaftaler for energi-, industri- og affaldssektor samt andre mindre tiltag, så mangler der stadig at blive fundet næsten 13 millioner ton CO2-reduktion ud af den oprindelige manko på 20 millioner ton, hvis klimalovens krav om 70 procents CO2-reduktion i 2030 skal kunne efterleves.

De skulle sådan set findes inden nytår, men det vides allerede, at regeringen har udskudt sit klimaudspil for den eneste sektor, som der endnu ikke er lavet en plan for – landbruget. Skulle landbruget levere den resterende manko, skulle erhvervet stoppe samtlige af sine udledninger af drivhusgasser fra maskiner, husdyr, jorde, gylletanke m.m. inden 2030.

Det vil sige lukke og slukke. Det lader sig naturligvis ikke gøre, om end Greenpeace har vist, at man kan nå omtrent halvvejen, hvis man halverer husdyrbestanden og går radikalt til værks med udtagning af lavbundsjorde.

Uanset hvor langt man kan nå med landbruget – og hvornår der måtte komme en aftale – så skal der mærkbart mere til. Det helt åbenlyse værktøj er den brede CO2-afgift, som et flertal af partier – foruden økonomiske eksperter, erhvervsorganisationer og ngo’er – ønsker inddraget i de stadig pågående forhandlinger om en grøn skattereform. En sådan afgift vil tilskynde til både grønne investeringer i erhvervslivet og til de klimavenlige adfærdsændringer hos forbrugere af alle slags, som nu bliver afgørende.

Hvis regeringen bliver ved at sætte hælene i på dette punkt, så står man ved årsskiftet med et uoverskueligt problem og udsigten til et beskæmmende generationssvigt.

Hvad mere kan der mon være at sige? Jo, vi venter med spænding på den af klimaminister Dan Jørgensen (S) lovede beregning af, hvor meget CO2-udledning finanslovens genopretning af Danmarks økonomiske vækst i sig selv måtte give anledning til.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Poul Anker Sørensen

Så mangler der jo bare den brede CO2-afgift, som et flertal af partier – foruden økonomiske eksperter, erhvervsorganisationer og ngo’er – ønsker inddraget i de stadig pågående forhandlinger om en grøn skattereform.

Niels-Simon Larsen

Tak for oversigten.
Der er meget at holde styr på, og der er vel ingen, der har styr på det.
Hvorfor er der ikke en plan for en bæredygtig fødevareproduktion? Landbruget skal ikke have støtte fra EU og skatteyderne, men hvile i sig selv. Vi skal have mad at spise under alle omstændigheder, og vi må holde op med at få den fløjet hertil fra fjerne lande.
Er der sat stop for motorveje og broer?
Bliver bilparken beskåret eller udvidet, for det er vel ikke sådan, at elbiler betyder flere biler, motorveje og broer?
Er det ikke erhvervslivet selv, der skal betale for de tre giftgrunde, så det ikke bliver til en ekstra skat på os, der altid har været imod dem?
Får iltsvindet i de danske farvande lov at fortsætte?
Den negative udvikling er ikke vendt. Den flader bare lidt ud, og det bliver kaldt et fremskridt.

Har den kollektive trafik overhovedet været nævnt i dette efterår? Hvis bilparken - grøn eller sort - ikke bare skal blive blive større, må der være brugbare alternativer, udover cyklen.

Og mon ikke denne pludselige grønne lange weekend ikke tildels hænger sammen med, at der skulle betales tilbage for, at det kun var Mogens, der måtte tage en for holdet? En kvajebajer i stedet for en dummebøde.

Og hold da op, hvor der er skruet op for den kære reCapcha. Vi må håbe, at det holder de østeuropæiske fristelser standen.

Niels-Simon Larsen

Er det meningen, at alle de fly der står på landingsbanerne skal op at flyve igen? Hvis de ikke skal, så skal der vel udbetales en skrotningspræmie til flyselskaberne. Det bliver dyrt. Desuden skal vi vel have el-fly, så luftfarten kan fortsætte.
Er der sat stop for lufthavnsudvidelser? Ikke mig bekendt, så det fortsætter nok.
Skal landet gennemgraves mht pipelines? Selvfølgelig!
Er befolkningen indstillet på indskrænkninger eller udvidelser over en bred bank? Hvad er signalerne (eller fakta) fra regeringen? Her må man gætte tre grange, og hvis man gætter rigtigt, må man nok gætte en gang til.

Forbes har en glimrende artikel som viser at olieforbruget er konstant stigende.

https://www.forbes.com/sites/rrapier/2020/06/26/the-worlds-top-10-oil-pr...

Jeg tror derfor ikke at vi skal forvente at Danmark gør en forskel her.

Hvis vi kunne komme med noget der var billigere og smartere end olie og gas, så ville vores samfund flytte sig helt automatisk. Indtil det sker vil verden fortsætte med at brænde fossiler af.

Mvh
Thomas