Leder

Lige meget hvor vigtig kirken er, er den ikke immun over for corona

Mens kirkerummet er helligt for nogen, er biografsalen, museumsgangene, svømmehallen eller forelæsningssalen andres kirke og vej til mental berigelse og sundhed. Men ingen af disse steder er hævet over smitten – og det bør kirken heller ikke lade, som om den er
Arkivfoto.

Arkivfoto.

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
23. december 2020

Intet er, som det plejer i år. Det har størstedelen af samfundet taget konsekvensen af.

Men der er en gruppe, som holder fast i at gøre tingene, næsten som den plejer – også selv om hele landet er i beredskab, og antallet af coronasmittede er faretruende højt.

Og det er det øverste lag i dele af den danske folkekirke.

Mens størstedelen af samfundet er lukket, behandlinger på sygehuse er udskudt, og intensivpladserne flere steder er ved at være fyldt op, insisterer flere danske kirker på at holde fysiske julegudstjenester den 24. december. Også selv om de ifølge flere virologer kan udvikle sig til supersprederevents.

Flere af kirkens ansatte er forståeligt nok bekymrede, og den seneste uge har mere end 1.500 ansatte i kirkerne skrevet under på forskellige underskriftindsamlinger. Nogle af dem opfordrer den kirkelige ledelse til at droppe sang til gudstjenesterne, mens andre vil have regeringen til at skride ind og helt aflyse de fysiske kirkearrangementer.

De almene restriktioner om afstand er selvfølgelig også pålagt kirkerne, og mandag kom der nye retningslinjer fra Kirkeministeriet. De bestod dog mest af alt af anbefalinger og kun få restriktioner. Gudstjenesterne kan altså stadig afholdes fysisk og med sang, hvis den enkelte kirke beslutter det.

Biografen er nogens kirke

Præst Marie Høegh sagde i Deadline lørdag, at kirken er et helt særligt rum, og at folk har brug for kirken i denne tid, hvor der ellers er »sparet på den åndelige føde«. Men problemet er, at mens gudstjenesten er nogens kirke, er biografsalen, museumsgangene, teatrene eller forelæsningssalen andres kirke, steder for fordybelse og vej til mental berigelse.

Men også disse for nogen hellige institutioner har måttet lukke dørene for deres medlemmer og finde på kreative virtuelle eller udendørsløsninger – fuldstændig ligesom kirken kunne og burde gøre det.

I Danmark har vi en god tradition for, at staten ikke blander sig synderligt i kirkens anliggender. Derfor kan det godt forsvares, at politikerne ikke har pålagt kirkerne at aflyse julen. I stedet må man forvente, at kirken bruger sin særstatus og frihed ansvarligt og selv træffer de rigtige valg.

Og det gør den ikke, når visse præster, menighedsråd og sogn insisterer på, at kirken i denne tid er hævet over alle andre – det er hverken solidarisk over for de ansatte, fællesskabet eller de mest udsatte. Og det forekommer ikke at være næstekærligt i 2020.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kenneth Jacobsen

"I Danmark har vi en god tradition for, at kirken er sekulær" - vil lederskribenten uddybe?

Kim Folke Knudsen, Michael Gudnæs og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar

"Præst Marie Høegh sagde i Deadline lørdag, at kirken er et helt særligt rum, og at folk har brug for kirken i denne tid, hvor der ellers er »sparet på den åndelige føde«. Men problemet er, at mens gudstjenesten er nogens kirke, er biografsalen, museumsgangene, teatrene eller forelæsningssalen andres kirke, steder for fordybelse og vej til mental berigelse."

Folk?
Folk mig her, og folk mig der..
Det burde ikke være raketvidenskab at gennemskue, at det på nuværende tidspunkt er det rene galopperende vanvid at holde julegudstjenester, som smitten breder sig nu.

Store dele af kirke-segmentet har forstået det...
Og så er der nogle, der åbenbart mener sig højt hævet..

Anyways, blot til orientering, både radio og tv har flere gange om dagen gudstjenester og andagter og hvad det ellers måtte hedde, så man kan få oplevelsen uden at skråle i flok..

Inge Lehmann, Hannibal Knudsen, Erik Winberg, Vibeke Bjergaard, Magnus Fischer, Viggo Okholm, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Erik Pedersen, Søren Bro, Jane Jensen, Niels Jakobs, Kim Folke Knudsen, Signe Hansen, Hans Larsen, Erik Fuglsang, Lone Hansen, Henriette Laidlaw, Kim Houmøller, Søren Nielsen, Torben K L Jensen, Per Torbensen, Nille Torsen, Lillian Larsen, Steen K Petersen, Hanne Ribens, Steffen Gliese, Jesper Sano Højdal, Gert Romme og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Natalie Barrington Rosendahl

Kenneth J, du har ret. Det er selvfølgelig noget vrøvl. Jeg har rettet.

David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Morten Balling, Ole jakob Dueholm Bech, Søren Nielsen, Lillian Larsen og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Ja, jeg har også moret mig over det der "helt særlige rum" - men SST er åbenbart hoppet på den påstand... Eller er det mon snarere fordi, SST ikke vil indrømme, at epidemien er løbet fra dem i en grad, så man selvfølgelig BURDE aflyse julegudstjenester?

Sagen viser i hvert fald, SSTs' vurderinger er holdningsbaserede synsninger, mavefornemmelser, politik, som intet har at gøre med sundhedsvidenskab - for der vil ikke være nogen virusekspert med respekt for sig selv, som vil skrive under på, at det ikke kommer til at udgøre en stor smitterisiko - måske endda supersprederrisiko.

Hørte en biskop i Ribe Domkirke i eftermiddag udtrykke glæde over beslutningen - det gjorde ikke noget, at det kun var 45 minutter, for så måtte præsten bare fatte sig lidt i korthed, og så ville man alligevel kunne nå 4 salmer!!!!!! What!!!! En ting er, at de ikke vil droppe julesuperspredergudstjenesterne - men at de ikke engang vil droppe den dødsensfarlige salmesang? Det skal nok blive godt!!

For at bruge Ærkebiskop Brostrøms evidenskrav: Der er ikke nogen evidens for, at julegudstjenester er ufarlige.... Er der?

Men inden længe har vi evidens for, at de er farlige... i form af masser af lig på bordet... (nå nej - vores smitteopsporing er så elendig, at der aldrig vil være nogen, som opdager, hvis julegudstjenester viser sig at være superspredergudstjenester...måske er det derfor, SST tør lægge navn til denne eklatante fejlvurdering?)

Inge Lehmann, Arne Albatros Olsen, Vibeke Bjergaard, Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Signe Hansen, Erik Fuglsang, Erik Winberg, Nille Torsen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Kenneth Jacobsen

Tak for det, Natalie!

Kim Folke Knudsen og Natalie Barrington Rosendahl anbefalede denne kommentar

Jeg forstår ikke, hvordan og hvorfor det er blevet moderne at udlægge kirkelukningerne i foråret som en fiasko - det var det stik modsatte og det bedste signal, man kunne sende, om alvoren i pandemien.
Rent faktisk har det medført en øget popularitet for kirken - noget, man nu er godt på vej til at tabe på gulvet.
At åndelighed skulle have det dårligt i coronatiden er også ganske forkert: der er sket en betydelig åndelig vækkelse, der bl.a. har udmøntet sig i fællessang og et kulturelt tilbud af en kaliber og bredde, vi ikke har set i mange år på alle platforme og i alle medier.

Inge Lehmann, Anker Heegaard, Vibeke Bjergaard, Torben K L Jensen, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen, Jane Jensen, Niels Jakobs, Troels Ken Pedersen, Anne-Marie Krogsbøll, Kim Folke Knudsen, Erik Fuglsang, Henriette Bøhne, Søren Nielsen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

Som jeg har forstået det, så har den (sande) kristne Gud med sig overalt.
Derfor synes jeg at det virker som noget af en falliterklæring at insistere på at holde kirken åben.
Hvis man er troende har man ikke behov for hverken præst eller kirke.

Peter Henningsen, Anker Heegaard, Lillian Larsen, Vibeke Bjergaard, Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen, Lone Hansen, Søren Bro, Klaus Lundahl Engelholt, Henriette Bøhne, Anne-Marie Krogsbøll, Kim Folke Knudsen, Signe Hansen, Hans Larsen, Kurt Bay og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

citat "I Danmark har vi en god tradition for, at staten ikke blander sig synderligt i kirkens anliggender. Derfor kan det godt forsvares, at politikerne ikke har pålagt kirkerne at aflyse julen."
Det har i mine øjne ikke noget med at blande sig i kirkens anliggender at aflyse især juleaftensgudstjenester. Det har i den grad at gøre med at forholde sig til forsamlinger af større mængder, som der sædvanligvis er juleaften. En meget blandet flok fra nær og fjern, der mødes under samme tag.
citat: I stedet må man forvente, at kirken bruger sin særstatus og frihed ansvarligt og selv træffer de rigtige valg."
Så vidt jeg har hørt (primært i radioens p1), så er der ikke megen ansvarlighed, jo selvfølgelig, hvis man mener det er ansvarligt at bisperne tilsyneladende i samlet flok og nærmest med sværdet i hånd, truer de ansatte med bål og brand, (men ikke covid-19, der jo er der alligevel) hvis de ikke møder op til smittespredningscirkus. At Marie Høgh tror at covid-19 ikke spreder sig i kirkerum er allerede modbevist af flere tilfælde af smitteudbrud relateret til kirkelige sammenkomster.
Det næste og værre er, at de, der har deltaget i smittespredningscirkus bagefter går ud i det omliggende samfund og spreder videre med det, de har været heldige at få med sig. Det er gælder både julens gæstebud, men også ved færden i det offentlige rum såsom indkøb, kollektiv trafik osv.

Inge Lehmann, Lillian Larsen, Vibeke Bjergaard, Mette Johansson, Eva Schwanenflügel, Søren Bro, Anne-Marie Krogsbøll, Kim Folke Knudsen, Signe Hansen, Hans Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

og så er der lige det at folkekirken skal forestille at være folkets kirke. dog ikke mere end at de folkevalgte menighedsråd (alle folkekirkens medlemmer har her stemmeret) uden videre i denne sag overtrumfes af biskopperne, der kun er valgt indirekte, nemlig af menighedsrådsmedlemmerne og præsterne i stiftet

Lillian Larsen, Vibeke Bjergaard, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Jane Jensen, Søren Nielsen, Anne-Marie Krogsbøll, Kim Folke Knudsen og Signe Hansen anbefalede denne kommentar

Hvis kirken har den selvstændighed - som vi jo rent faktisk dog ikke har fået indført, det er den såkaldte løfteparagraf i grundloven om, at kirken skal have sin egen forfatning - så kan man jo behandle den som alle andre selvstændige og lukke den med henvisning til epidemiloven.
Jeg er som sådan tilhænger af, at det er ministeren, der trækker stikket, fordi præsterne har en forpligtelse på at forkynde under alle forhold, når mennesker har brug for troens trøst.

Anker Heegaard, Vibeke Bjergaard, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Jane Jensen, Henriette Bøhne og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

@Biskopper

Som hyrden der passer på sine får.

bør Biskopperne passe på deres menighed og undlade en fysisk gudstjeneste

Ligesom Biskopperne bør passe på deres ansatte, som de skænker det daglige brød.

En Gudstjeneste der sagtens kan ses på sociale medier uden smittefare

Hvis jeg skal blive i biskoppernes værdi målestok. Det må være mere væsentlig for kirken, at der kommer besøgende i julen 2021 fremfor, at der kommer besøgende i år 2020, som aldrig vender tilbage igen.

Glædelig COVID19 fri Jul uden fysisk Gudstjeneste

og på gensyn i år 2021, når vi har slået epidemien på flugt.

VH
KFK

Inge Lehmann, Lillian Larsen, Vibeke Bjergaard, Eva Schwanenflügel, Lone Hansen, Erik Fuglsang, Henriette Bøhne, Anne-Marie Krogsbøll, Steffen Gliese og Signe Hansen anbefalede denne kommentar

Vi burde glæde os over, at vi er så fantastisk privilegerede, at vi rent faktisk kan kommunikere med hinanden og opnå en grad af tilstedeværelse i hinandens rum med teknologiens hjælp - både her, men også i det hele taget på alle mulige andre områder, og også når corona er manet i jorden.
Det kræver selvfølgelig en tilvending og en omstilling, men det burde være indlysende, at det er en lettelse at kunne være virtuelt til stede.

Inge Lehmann, Lillian Larsen, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Lone Hansen, Henriette Bøhne og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Anne-Marie Krogsbøll har i en anden tråd gjort opmærksom på en artikel i Berlingske, hvoraf det skulle fremgå, at det er højkirkelige tidehvervskræfter, der insisterer på at holde kirkerne åbne, mens de kultur- og højskolekristne ser mere skeptisk på situationen.

Covid-19 slår til hér i årets midnatstime. Og nu oven i købet i selskab med en ekstra smitsom mutation, B117, der risikerer at gennemhulle alle hidtidige forholdsregler. I England markedsføres flokimmunitet påny som eneste mulige udvej. Det er næring til sølvpapirshatte på alle planer ..

Et andet sted opsnappede jeg, at Van Morrison og Eric Clapton har påbegyndt et musikalsk korstog for frihed: Slut med lockdown, osv. Er det så nu, man skal smide sine gamle Them- og Cream-plader ud, eller er disse aldrende rock-koryfæer stadig værd at lytte til? De rammer i hvert fald en næsten religiøs trang hos ungdommen, som higer efter fysisk nærvær ..

https://www.youtube.com/watch?v=jptynbVnJN0

Covid-19 har spredt sig, og et år inde i pandemien må vi erkende, at vi har forspildt alle muligheder for at inddæmme denne ellers ret flinke virus. Og hvad der sker, når den rigtig får plads til at mutere, aner vi intet om. Situationen udvikler sig stadig mere uoverskueligt dag for dag.

Mon ikke Covid-19 inkl. mutanter uanset vacciner og/eller besværgelser bliver en stærkt medspillende faktor i 20'ernes videre forløb?

Inge Lehmann, Maj-Britt Kent Hansen, Lillian Larsen, Erik Winberg, Per Torbensen, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen, Erik Fuglsang og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Ikke så megen snak.
Luk nu bare de kirker i julen,
Ingen grund til unødigt at øge antallet af begravelser i det nye år.

Inge Lehmann, Maj-Britt Kent Hansen, Lillian Larsen, Erik Winberg, Vibeke Bjergaard, Mette Johansson, Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel, Erik Nielsen, Søren Nielsen, Steffen Gliese, Lone Hansen, Per Torbensen, Erik Fuglsang og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-12-21-12-ud-af-18-smittet-efter-sang...

I TV2News i går eftermiddag fortale man om sagen, at kirken kan rumme omkring 160 personer. Der var 18 deltagere i arrangementet, som sad én person på hver tredje række. Alle regler med håndsprit og den slags blev overholdt. Alligevel blev 12 ud af 18 smittede.

Så meget for SST's påstand om, at det er forsvarligt, hvis bare man overholder deres retningslinjer. For retningslinjerne kræver vist bestemt ikke, at der kun må sidde nogen på hver tredje række. og det ryster mig gang på gang at høre voksne mennesker opfatte myndighedernes anbefalinger om mundbind, afstand og håndsprit som en slags garanti for, at så smitter det ikke. JO DET GØR!! Anbefalingerne mindsker selvfølgelig risikoen, men hvis der er smittede til stede, kan man blive smittet, anbefalinger eller ej. Myndighedernes anbefalinger bruges flittigt som figenblade for at nægte at tænke selv og tage fornuftige forholdsregler.

Og så hører jeg netop Tony Bispeskov på News glad fortælle, at der i togene kun kommer til at sidde nogen på 7 ud af 10 pladser i juletrafikken. På 7 ud af 10 pladser i et lille lukket rum! Hvor er sundhedsmyndighederne? (jeg håber, jeg hørte forkert - den mulighed er der selvfølgelig).

Samtidig med, at Region Hovedstaden i følge pressemøde i går anser Hovedstaden som i undtagelsestilstand, som tilsidesætter personalets garanteret højst tiltrængte ferier og fridage, spænder sundhedsmyndighederne ben for helt nødvendige tiltag for at stoppe smitten.

Man kan få det indtryk, at der er nogen af vore sundhedsmyndigheder, som af al magt forsøger at forhindre, at vi får epidemien under kontrol!

Inge Lehmann, Lillian Larsen, Erik Winberg, Vibeke Bjergaard, Eva Schwanenflügel, Erik Nielsen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar

Hatten af for Sophie Hæstorp Andersen, hun melder da klart ud: bliv hjemme

Maj-Britt Kent Hansen, Lillian Larsen, Vibeke Bjergaard, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Erik Nielsen, Anne-Marie Krogsbøll, Steffen Gliese og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar

Til gengæld er mennesker immune overfor kirken, der holder ingen SUV oppe ved alteret.

Nu tror jeg at de fleste mennesker er så fornuftige at de ikke vil mænge sig med en masse fremmede personer, forholdsregler eller ej, så de holder sig nok væk.
Men faktisk mener jeg at folk der alligevel deltager burde gå i isolation indtil en negativ test kan fremvises. Det vil da være helt grotesk hvis andre bliver smittet og måske dør, bare fordi det kunne være sjovt at gå i kirke !
Mange troende siger jo at deres gud er overalt og inde i dem; Så bliv dog hjemme !
De andre der går i kirke d. 24.12 pr. tradition, bør undlade med begrundelsen "Så kan vi ALLE gøre det til næste år i stedet".

Lillian Larsen, Viggo Okholm og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det allermest tankevækkende er at jul egentlig ikke er folkekirkens fest. Blandt dem som mener at Jesus var en historisk person er der bred enighed om at han ikke blev født i december. Jul er en gammel nordisk tradition, som blev sammenblandet med kristne traditioner i det 11. århundrede. Julen eksisterede allerede inden nogen fandt på at blande Jesus ind i den. Og så er der julemanden. Han dukkede først op efter 2. verdenskrig, og der står ikke noget om ham i biblen.

Jul har ikke en skid at gøre med religion. Jul er et kulturelt fænomen, og grunden til at jul er så vigtig for kirken er at det, sammen med bryllup, dåb, begravelse og konfirmation er en af de få hanke kirken har tilbage i befolkningen. Kirke og tro har historisk ofte været splittet, og lige nu har kirken alle muligheder for at påminde os alle om alle de forfærdelige ting kirken har været årsag til gennem tiden. Den kan også vælge at følge med virkeligheden og opføre sig ansvarligt, men det vil jeg se før jeg tror det.

Maj-Britt Kent Hansen, Lillian Larsen, Erik Winberg, Mette Johansson, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Jeg hørte en præst fortælle på TV2News i morges, at kirker tit står lukkede i flere år af hensyn til restaureringer og den slags - hvor sognebørnene så slet ikke har adgang til kirker i nærheden. Så han forstod ikke, at det skulle være et specielt overgreb at lukke dem i julen.

Og jeg hørte EL's Christian Juhl i morges mene, at SST havde ladet sig presse af biskopperne, for der var jo ingen fornuft i at tillade julegudtjenester.

Hvis det er rigtigt, at man har ladet sig presse, så synes jeg overhovedet ikke, at det er en undskyldning. Hvis vore sundhedsmyndigheder lader sig presse af interessegrupper til at tage sundhedsfarlige beslutninger, så kan vi ikke bruge dem. Men det er jo det, også jeg mistænker.

Jeg fatter så heller ikke, at vore sundhedsmyndigheder tillader DSB at køre med 70% kapacitet i juledagene - det har da heller ikke meget med passende afstandskrav at gøre. Men der har man måske også ladet sig presse af DSB?

VorHerre bevares!

Inge Lehmann, Lillian Larsen, Erik Winberg, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Frederikke Nielsen

Ja, det er dumhed uden lige at holde åbent i kirkerne juleaften.

Men det er trods alt udbud og efterspørgsel, og man kunne da opfordre de typiske kirkegængere til at holde sig LANGT væk. Specielt fordi mange af de typiske kirkegængere mig bekendt er ældre mennesker.

Inge Lehmann, Lillian Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Frank Klevenhaus

Jeg går ud fra, at passagerne i togene sidder med mundbind på , korrekt på deres pladser og ikke synger ! Ligesom i fly.
Mon ikke den del går.
Jeg tror ikke der kommer så mange i kirkerne. Sagens alvor er trængt ind.
Jeg undlader dumme bemærkninger om Guds vilje...

Morten Balling, nej, julen var allerede fastlagt, da kristendommen kom til Danmark. Det var da smart, at den faldt sammen med vintersolhverv, sådan med lodder og trisser, men det er ikke en nordisk fastlæggelse af dagen. Faktisk lå den jo meget senere, fordi vi stadig brugte den juliske kalender i kirken, så det var de 13 dage senere som i den ortodokse kirke i dag.

Anne-Marie Krogsbøll og Morten Balling anbefalede denne kommentar

Jeg kommer i en kirke når jeg bliver inviteret; Dåb, konfirmation, bryllup og begravelse.

Hvis de, der dagligt har det som jeg, overlod pladsen til de der reelt er troende, så vil der være plads nok.
Den der med at "Kirken skal holde åbent juleaften da folk har brug for åndelig føde som for føde generelt", som en kirkelig person sagde på TV her til formiddag, er der vist ikke så mange der køber.

Men god stille og rolig jul til alle på trods af vilkårene.

Eva Schwanenflügel

Nu er der over 4000 kirkelige ansatte, der har skrevet under på at ville lukke kirkerummene juleaften.
Men biskopperne og sundhedsmyndighederne er stadig ligeglade..

Hvorfor vælger man ikke at holde virtuelle eller drive-in gudstjenester som i påsken ???

Der var/er ikke samme overbærenhed i forhold til moskeerne, som sædvanligt.

Inge Lehmann, Maj-Britt Kent Hansen, Lillian Larsen, Erik Winberg, Steffen Gliese og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Christian de Thurah

At der med djævelens (!) vold og magt skal holdes gudstjeneste 24. december (der jo ikke er en helligdag), er ikke en årtusind gammel sag, men blev såmænd først formaliseret for mindre end 30 år siden. Der er altså ikke tale om at gøre vold på noget grundlæggende, hvis man lukker kirkerne i morgen.

Inge Lehmann, Lillian Larsen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Må moskeerne ikke holde åbent, Eva? I så fald er det da endnu mere gak gak...

Sören Tolsgaard

Morten Balling har ret i, at Julen ikke var folkekirkens fest, for så vidt Jul blev fejret længe før Kristi fødsel.

Og så alligevel: Det er en urgammel profeti, at gudebarnet fødes ved vintersolhverv. Mytologisk arvegods, som babylonere, ægyptere og sikkert også agerdyrkende folkeslag i Europa kendte allerede i Oldtiden.

Urkristne menigheder var fuldt bevidste om dette, og evangelierne er gennemvævet af astrologisk symbolik, som siden blev forkastet af Romerkirken. Også i Romerriget fejrede man midvinteren, ved de såkaldte saturnalier, til ære for guden/planeten Saturn samt stjernetegnet Capricorn. Ligesom til Jul i Norden fejrede man frugtbarhedsfester, som Pavestolen forsøgte at inddæmme samtidig med, at Jesu Kristi fødsel naturligvis måtte fejres netop på dette tidspunkt.

Den Julianske kalender havde dengang midvinter omkring denne dato, men da den er unøjagtig, blev tidspunktet i løbet af århundreder forskudt, så det med tiden først faldt noget senere. Den gregorianske kalender, som nu anvendes de fleste steder, er meget mere nøjagtig og fastholder vintersolhverv omkring d. 21. december.

Arne Albatros Olsen, Lillian Larsen, Erik Winberg, Steffen Gliese, Karsten Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Nu er det jo hverken kommunisme, eller Islam, der skal bestemme, at kirken skal holdes lukket.

Vibeke Bjergaard

Søren Brostrøm har et forklaringsproblem. Hans udtalelser på pressemødet 16/12, som danner grobund for biskoppernes beslutning om at gennemføre julegudstjenesterne, er ikke troværdig. For der er endnu ikke givet en sundhedsmæssig begrundelse for, at sikkerheden i kirkerne skulle være anderledes end i teatre, biografer, butikker o.s.v.

Efter min mening er Brostrøm hér spændt for en politisk vogn. Der er en underliggende problematik, som handler om, i hvor høj grad Folkekirken skal underlægges statsmagten. Det har foreløbigt endt i en absurd situation, hvor Folkekirken går i en stik modsat retning af resten af samfundet. Denne sammenblanding af sundhedsrådgivning og politik bliver bare ikke sagt ligeud, hvilket er frustrerende og svækker tilliden til sundhedsstyrelsen. Som burde forholde sig 100% SUNDHEDSFAGLIGT, og lade politikerne tage deres ansvar for det politiske.

Kære journalister: gid I snart får lavet det kritiske interview med Søren Brostrøm. Vi har brug for at få genoprettet tilliden. Advarsel: han er blevet umådeligt ferm til at undvige spørgsmål og tale ved siden af, så det vil kræve en "martin krasnisk pittbull-tilgang".

Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Anne-Marie Krogsbøll, Erik Winberg og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Majestæten er jo Folkekirkens overhoved, men hvorvidt magten blot er konstitionel, ved jeg ikke.
Men ser jo ud til, at det i høj grad er biskopperne, som styrer forretningen. På den anden er det i øjeblikket pandemien, der sætter dagsordenen, og den kender ikke forskel på høj og lav.

Idet den danske folkekirke til hverdag stort set styres decentralt, kunne det måske have været et anvendeligt kompromis, at de enkelte menigheder afgjorde, hvorvidt de ville gennemføre julegudstjenesterne.

Problematikken er jo meget forskellig rundt omkring. Nord- og vestjyske landsdele er mindre hårdt ramt af corona, og det er også her, de fundamentalistiske kirkekredse er stærkest repræsenteret og man antagelig kan finde personale og menigheder, som er indstillet på at gennemføre, mens man i de hårdt ramte storbyer nok i højere grad vil opleve modstand fra personale og menigheder.

Så beslutninger taget af de lokale menigheder ville antagelig begrænse udbuddet til de sogne, hvor behovet er størst og risikoen mindst. Og naturligvis altsammen indenfor de gældende krav om afstand og i de fleste tilfælde vel også pladsbestilling.

Arne Albatros Olsen

Den kristne jul er et senere populistisk tiltag for at gøre kristendommen mere tiltrækkende for almenvældet, hvor ved man lige kuppede den gamle solhvervsfest.
Et markedsførings smart tiltag ville man kalde det idag.

Som iøvrigt på ingen måde har bidraget til at forøge den åndelige potens i folkekirken.

Marianne Ljungberg

Går Dronning Margrethe i kirke i aften?

Henrik Ljungberg

Sören Tolsgaard

@Henrik Ljungberg: Nej, Margrethe har aflyst, antagelig pga. de ændrede anbefalinger.

https://ekstrabladet.dk/underholdning/kongelige/danskekongelige/dronning...

Sören Tolsgaard

@Arne Albaros Olsen: "Den kristne jul er et senere populistisk tiltag for at gøre kristendommen mere tiltrækkende for almenvældet, hvor ved man lige kuppede den gamle solhvervsfest .."

Det kan man vist kun sige ud fra mangelfuld viden. Og uvidenhed synes desværre ofte at bero på nagelfast overtro!

Kirken har selv i mangt og meget forkastet sit kosmologiske udgangspunkt, og ikke mindst derfor er det både forbløffende og opmuntrende, at en dansk præst faktisk griber tyren ved hornene i en blog, hvor den astrologiske baggrund for juleevangeliet fremlægges klart og tydeligt.

https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/henrikhoejlund/ECE12653037/jupite...

Den kristne fejring af midvinter er ikke et "populistisk tiltag", men markerer, at gudebarnet ifølge tegn på himmelen blev født på dette tidspunkt. Det kan man tro på eller ej, men det var i datiden ligeså konkret, som den netop forløbende store konjunktion mellem Jupiter og Saturn.