Leder

Nu er det officielt: Flere timer giver hverken dygtigere eller gladere elever

Selv om skolereformen skulle hæve danske elevers faglige niveau med langt flere timer, så er der sket en markant tilbagegang i matematik. Det bør få reformpolitikerne til at se på kvaliteten af undervisningen frem for antallet af timer
Det politiske regnestykke går ikke op, når eleverne trods flere timer er blevet dårligere til matematik, skriver uddannelsesjournalist Lise Richter.

Det politiske regnestykke går ikke op, når eleverne trods flere timer er blevet dårligere til matematik, skriver uddannelsesjournalist Lise Richter.

Tor Birk Trads

Indland
10. december 2020

Danske elever er blevet markant dårligere til matematik, siden folkeskolereformen blev indført i 2014. Det viser den internationale TIMSS-undersøgelse, som danske fjerdeklasseselever har deltaget i siden 2007.

Den nye undersøgelse af elevernes kundskaber i matematik og natur/teknik omfatter for første gang kun elever, der har gået i reformskolen. Og det er ikke just opmuntrende læsning for reformtilhængernes tro på, at flere timers undervisning ville gøre eleverne dygtigere.

Det er første gang i 20 år, at de danske elevers matematiske kunnen er faldet, forklarer forskerne bag undersøgelsen i en pressemeddelelse fra DPU på Aarhus Universitet. I 2019, hvor målingen er lavet, var de danske elever tilbage på samme niveau som i 2007.

Selv om de danske elever har langt flere matematiktimer end dem i de øvrige nordiske lande, så ligger de væsentligt under de finske og norske elever i matematik. Lyspunktet er, at de danske elever ikke er blevet dårligere til natur/teknik, selv om de har fået færre timer i faget siden 2015.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Færre timer giver heller ikke gladere eller dygtigere elever, kan man lige så godt påstå. I begge tilfælde er det kvaliteten af tiden og undervisningen der tæller. Så hvis en af parterne i sagen ikke spiller med, så falder en hver hensigt til jorden, som nu også retmæssigt bekræftes.

Henning Sørensen

Folkeskolereformen er et fallitbo og der skal nytænkes. Der er ikke særlig svært at regne ud, at mindre forberedelse giver ringere undervisning. Det kræver ikke højete matematik, at forstå sammenhæng mellem undervisningskvalitet og forberedelsestid. Altså mere forberedelsestid nu.

Ole Svendsen, Jette Steensen, Hans Houmøller, Per Klüver, Sven Elming, Werner Gass, Jane Jensen, Steffen Gliese, Alvin Jensen, Kent Bajer, Søren Cramer Nielsen, Flemming Berger, Claus Nielsen, Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Maria Bjerregaard, Steen K Petersen og Krister Meyersahm anbefalede denne kommentar
Niels Johannesen

Det er en virkelig mærkelig påstand at der ikke er nogen sammenhæng mellem antallet af timer i et fag og elevernes evner i faget - hvorfor går børnene så overhovedet i skole? - ville de være bedre til division hvis ingen fortalte dem, hvordan man skulle gøre? - jeg tvivler.

Lise Lotte Rahbek, Mogens Holme, Claus Nielsen, Søren Bro og Henning Kjær anbefalede denne kommentar

De lange skoledage køre både elever og lærere træt. Og efter de nye arbejdsvilkår for lærere bliv indført har de været hårdt spændt for. Resultatet af de tiltag og "effektiviseringer" ser vi nu.

Men den er jo gal over hele linjen efterhånden. På arbejdspladser dratter flere og flere om med stress relaterede sygdomme. Der er grænser for, hvor meget der kan "effektiviseres" uden det går ud over effektiviteten. Og den grænse er for længst brudt for mange år tilbage.

Vi bliver presset i hovede og røv, undskyld mit fransk, fra morgen til aften. Og aller værst gør vores børn det også med evige krav om at være top klar. Resultatet af det er, at flere og flere børn starter voksen livet med en allerede begyndt stress tilstand.

Og dette er i sandheden en katastrofe for rigtig mange af vores børns livskvalitet, som får konsekvenser.

Ole Svendsen, Jette Steensen, Jeppe Bendixen, Hans Houmøller, Sven Elming, Werner Gass, Estermarie Mandelquist, Anna Olsen, Steffen Gliese, Alvin Jensen, Steen K Petersen, Flemming Berger, jens rasmussen, Birte Pedersen, Torben Bruhn Andersen, Hanne Kok, Eva Schwanenflügel og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar

...Den blå løsning - Du er selv skyld i det, hvis dine børn er dårlig til mattematik.

Det spilder jo godt sammen med blå bloks syn på nedslidte mennesker - Du er selv skyld i det.

Den danske befolkning er ved at være rigtig godt trætte af det blå menneskesyn, som Venstre har forsøgt at svindle ned over befolkningens hoveder i 2 årtier.

Ole Svendsen, Sven Elming, Estermarie Mandelquist, Steffen Gliese, Alvin Jensen, Steen K Petersen, Helle Brøcker, jens rasmussen, Ole Henriksen, Nette Skov, Birte Pedersen, Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel og kjeld hougaard anbefalede denne kommentar

Nu sammelignes der med andre lande, hvor det åbenbart går bedre. Ellers kunne jeg godt foranlediges til at tro, at den manglende koncentrationsevne og evne til at læse og forstå også kunne hænge sammen med, at i hvert fald danske børns forældre tilsyneladende er helt grænseløse, hvad angår deres børns anvendelse af mobiler og tablets fra de er helt små (som det er påvist masser af gange netop aflærer dem evnen til fordybelse og koncentration)

Hans Houmøller, Estermarie Mandelquist, Kent Bajer og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Man må ikke eksperimentere med børn!

Anders Sørensen

Jeg er relativt voksen, og jeg har haft mange forskellige lærere, forældre, typer og den slags, der på hver sin måde har forsøgt at undervise mig. De er sikkert alle lykkedes med det (om jeg så er bevidst om det eller ej), men dybest i mig står, at der ikke findes noget "rigtigt".

To timer med min mor og oplæsning af eventyr var mig dyrebart. Lærte mig langt mere end to timer med matematiklærer i gymnasiet. Atter andre to timer med min mor var pisseligegyldige, og min matematiklærer lærte mig på 30 sekunder mere, end min mor gjorde gange to i anden.

Måske er det bare pissesvært det hele. Eller let. Eller tager tid. Eller gør ikke. Eller vi ved ikke, eller vi gør, eller vi gør ikke.

Svend Erik Sokkelund og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Man må ikke eksperimentere med børn. Jamen dog! hele livet er et langt eksperiment, der først slutter når man ligger i jorden.

Svend Erik Sokkelund, Bent Nørgaard, Steffen Gliese og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg savner her oplyst, i hvor høj grad matematik faget faktisk undervises af linjefags uddannede lærere eller om de skemalægges til lærere med danskfaglig / sproglige seminarieuddannelser - eller måske endog til bankuddannede eller faglærte håndværkere og dermed overlader matematik undervisning til folk uden pædagogisk, didaktisk eller anden nogen matematisk faglighed ?!
I Finland er lærerne universitetsuddannede, måske der ligger årsagen til skævhederne ved sammenligningen.

Hans Houmøller, Jane Jensen, Alvin Jensen, ingemaje lange og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar

Meget enig i Niels Jakobs betragtninger. Jeg mener der er lavet flere undersøgelser der fastslår, at dygtige lærere er det der virker. Adgangskrav til læreruddannelsen har i årevis været uden et laveste karaktergennemsnit, det er ikke godt for vores børn. Og så er der desværre nok en tendens til, at de lærere der trives bedst med faglig læring hos børnene, og som måske ikke rigtig orker de krævende og larmende børn i folkeskolen, søger til privatskolerne. Det er en trist udvikling for børnene og folkeskolen, og medvirker til at skabe et opdelt samfund.

Ole Svendsen, Jette Steensen, Hans Houmøller og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Jeg tror at man skal passe på med at fokusere på enkelte faktorer. Det danske samfund er i front med ændret adfærd i forbindelse med et af verdens højeste forbrug af teknologi i vores hverdag.
Flere og flere af de opgaver vi før brugte vores hjerne til, bliver i dag overladt til teknologi. Mange skriver ikke længere med papir og pen eller laver matematiske beregninger i hovedet eller på papir. Samtidigt er underholdning og øvrig påvirkning i meget høj grad af visuel karakter, der stimulerer andre centre i hjernen end læsning og fysisk lej gør. Kort sagt matematik og læsning bliver ikke længere trænet i så høj grad som tidligere i de dele af hverdagen der foregår uden for skoleregi.
Danske børn og unge er som de økonomisk privilegerede mennesker hovedparten er, som sagt i front af denne markante omstilling af livets input og aktiviteter.
Jeg vil fremsætte den påstand at disse faktorer spiller en langt større rolle i udviklingen af evner end relativt få mindre eller flere undervisningstimer og forberedelsestimer gør.
Data fra forsvarets årlige sessioner peger på at udviklingen af stadig højere intelligens blandt deltagerne som har været i støt stigning siden de første data fra 1950'erne, topper omkring år 2000. Men måske er der bare bly i vandet?

Jens Nielsen du har da ret i at den teknologiske udvikling har ført store forandringer med sig. Fordybelse indgår typisk i alt for lille grad i det enkelte barns udvikling, og det er der behov for at få gjort noget ved. Den teknologiske udvikling, med alle de fordele og ulemper der ligger deri, lader sig ikke stoppe, tværtimod. Uanset hvad vi må mene om det.
Men der er håb for skolebørnene, hvis de får dygtige og inspirerende lærere.
Eksempel: På Frederiksværk Gymnasium har man netop kunnet fejre, at 12 af skolens elever, ud af 76 på landsplan, har gennemført Projekt Forskerspirer. Det går ud på, at eleverne over 10 måneder skal fordybe sig i et emne, og udarbejde en synopsis til et forskningsprojekt indenfor humaniora, natur-, samfunds- eller sundhedsvidenskab. Det er ret godt klaret af et gymnasium, der er beliggende i et område, der på mange måder falder noget tungt ud. Og hvorfor er der, trods dette, alligevel en forholdsvis stor andel forskerspirer her? Der er vist noget med en rigtig god vejleder på dette gymnasium til de unge, der kastede sig ud i projektet. Det kan altså lade sig gøre at få de unge til at fordybe sig, når blot de får dygtig faglig input, støtte, opmuntring og måske også bibringer de unge en tro på, at de kan godt.

Jette Steensen, Jane Jensen, Ruth Sørensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Hvad siger den rapport som b.a. lærere og EL ikke sage på forhånd? Intet! Men man ville ikke lytte. :-(

Niki Dan Berthelsen

Har man lavet en undersøgelse af hvor meget børnene lærer, hvis læreren fik flere forberedelsestimer?

Har man i denne undersøgelse registreret mængden af forberedelsestid?

Hans Houmøller

.., og hvad vil ministeren så gøre ved det?
Se her: “ Undevisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil kalder udviklingen for alvorlig.
- Derfor nedsætter jeg en ekspertgruppe i det nye år, som skal komme med anbefalinger til at styrke elevernes kompetencer i matematik.”

Det hun IKKE gør er, at erkende nederlaget for den katastrofale såkaldte reform af Folkeskolen. Der findes rigeligt med undersøgelser og rapporter, der viser, hvorfor det ikke går, som det går, men forståeligt nok er det svært at indrømme, at man var fuldstændig på vildspor.

“Reformen” var een stor spareøvelse, hvilket er påvist af mange, og det kan ikke være skjult viden for ministeren og hele forligskredsen. Flere og flere af dem er begyndt i det små at undsige katastrofen, men der kommer hele tiden ord fra ministeren med flere for eksempel om, at “nu skal den jo lige have tid til at virke”. Der er nu gået 7 (syv!) år, og det er kun gået en vej med Den danske Folkeskole siden, og det er nedad - på alle parametre.

Hans Houmøller

PS! Jeg håber, Information holder fast i at behandle og undersøge forhistorien til sagen her, så vi ikke skal ofre flere elever på det alter end det allerede er sket.

For et par dage siden gengav information resultater fra professor Lars ulriksens forskning om sammenhæng mellem antal timer og kvalitet i undervisning på universiteterne. Undersøgelsen konkluderede at flere timer IKKE giver bedre faglige resultater. Men mange timer og lange skoledage disciplinerer til ensretning. Mon ikke det samme gør sig gældende i skolen?. En grundig kulegravning af baggrund og forhistorie til de afgørende skift i uddannelses og undervisningspolitik ville være på sin plads! Ulriksen pointerede bl.a. at dogmet om flere timer importeres fra USA - uimodsagt af politikere og ministerier til trods for at utallige uddannelsesforskere har påvist stærk sammenhæng mellem global uddannelsespolitik og stærke neoliberale økonomiske interesser. Vågn op i uddannelsesredaktionen !!!!!!

Niels Christian Sauer

For ti år siden leverede ca. 55.000 lærere i folkeskolen ca. 8000 timer til hver elev i hele skoleforløbet. Nu er de tilsvarede tal ca. 45.000 lærere og ca. 11.000 timer. Hvortil kommer, at af de 45.000 lærere er kun de ca. 38.000 læreruddannede. Hvad det har gjort ved kvaliteten af undervisningen, kan enhver gøre sig sine egne tanker om.

Dette viser med al tydelighed at folkeskolereformen var og er en eklatant fiasko.
Det var udelukkende en spare øvelse udtænkt af Moderniserings styrelsen og Blå Bjarne i samarbejde med KL.

Der var en intensiv mødeaktivitet mellem KL og topembedsmænd fra bl.a. finansministeriet op til konflikten. Desuden kendte de meget nøje reglerne for aktindsigt, så de ved at undlade at færdiggøre møderapporterne kunne hemmeligholde forløbet for offentligheden. Dette blev stærkt kritiseret af Ombudsmanden.

Alt tyder på, at hele lærer konflikten i 2013 var nøje planlagt mellem Moderniseringsstyrelsen, KL og finansministeriet. At lock-outen var planlagt på forhånd, så regeringen kunne smide en lov på bordet og på den måde vride flere timer ud af lærerne - uden at betale for det.

Det var altså en S-R regering, som reelt satte den danske model ud af kraft - hvilket er helt grotesk.

Nu kan man så oveni købet se, at denne svine streg ikke kun gik ud over lærerne - men også går ud over børnene trivsel, indlæring og dermed børnenes fremtidsmuligheder.

Blå Bjarne var et skadedyr, som har skadet Danmarks interesser.
Folkeskolereformen er bare eet eklatant eksempel.

Don Corydones insisteren på at skat skulle rundbarberes yderligere - på trods af kraftige advarsler fra ledende skattemedarbejdere - betød at man nedlagde den specialenhed, som kunne have opdaget svindlen med udbytte skat - det kostede Danmark 12,7 mia, som blev hevet op af statskassen. Bjarnes arrogance kostede også dér Danmark dyrt.

Endelig var der det suspekte DONG- salg, hvor Don Corydone igen havde en meget stor finger med i spillet. Konsekvensen blev at DONG blev solgt alt, alt for billigt til grådige amerikanske kapitalfonde - og statkassen gik glip af adskillige milliarder igen, igen...

Og Blå Bjarne - han vil da skide Danmark et stykke, for selv blev han belønnet med et ultra lukrativt job hos McKenzie, da hans ministertid i Danmark var forbi.

Føj for pokker!!!

Og kommunerne blev også beskåret og derved faktisk tvunget til lærerfyringer, 10% på børnenes skole og klasser blev forvoksede - eller aflivet. Børn har ikke stemmeret...