Leder

Pandemien synliggjorde den usynlige vold

For voldsramte familier var pandemien endnu et slag. Men den skabte også et momentum for forandring
Kvindetegnene i Danner Stiftelsens hus blev malet op på kvindernes internationale kampdag fredag den 8. marts 2019. Det var 40 år siden, kvindetegnene blev malet på vinduerne, da huset blev besat af 300 feminister.

Kvindetegnene i Danner Stiftelsens hus blev malet op på kvindernes internationale kampdag fredag den 8. marts 2019. Det var 40 år siden, kvindetegnene blev malet på vinduerne, da huset blev besat af 300 feminister.

Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Indland
4. januar 2021

Twitterbeskeden den 6. april 2020 fra FN’s generalsekretær António Guterres var ikke til at tage fejl af:

»Vi har den seneste tid set en forfærdelig global bølge af vold i hjemmene,« skrev han og kom samtidig med en direkte appel til verdens regeringer om øget hjælp til voldsramte familier som del af deres indsats mod COVID-19.

De første rapporter om stigninger i partnervold kom fra Kina, og tendensen bevægede sig sammen med smitten ud over resten af verden.

Kvinder og børn, som plejede at få et afbræk fra volden, når de gik på arbejde eller i skole, eller som kunne søge hjælp i deres netværk, når volden blev for omfattende, var nu fanget i hjemmet sammen med deres gerningsmænd.

Problemets omfang blev i efteråret 2020 dokumenteret i en FN-rapport, der refererede stigninger i anmeldelser af vold i hjemmet på for eksempel 25 procent i Argentina, 30 procent i Frankrig og 33 procent i Singapore.

Visse lande kunne også rapportere om stigninger i antallet af partnerdrab på kvinder, og i Peru steg antallet af indberetninger om kvinder, der ganske enkelt forsvandt: 11.000 alene mellem marts og juli.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her