Leder

Trumps aftale med Taleban stiller Biden i et svært dilemma

Joe Biden er nødt til at opfinde en måde at genforhandle USA’s februar-aftale med Taleban – i modsat fald kan afghanerne se frem til at blive prisgivet et rigidt shariaregime
Den afghanske præsident, Ashraf Ghani, ser til, mens præsident Donald Trump taler foran amerikanske soldater i Afghanistan under et overraskelsesbesøg i november 2019. Få måneder efter indgik Trump en aftale med Taleban, hvor han spillede Amerikas vigtigste forhandlingskort af hænde: fortsat militær besættelse. Dén diplomatiske bommert skal Joe Biden snart håndtere, og det bliver ikke nemt.

Den afghanske præsident, Ashraf Ghani, ser til, mens præsident Donald Trump taler foran amerikanske soldater i Afghanistan under et overraskelsesbesøg i november 2019. Få måneder efter indgik Trump en aftale med Taleban, hvor han spillede Amerikas vigtigste forhandlingskort af hænde: fortsat militær besættelse. Dén diplomatiske bommert skal Joe Biden snart håndtere, og det bliver ikke nemt.

Tom Brenner/Ritzau Scanpix

Indland
28. december 2020

Den gode nyhed er, at om otte dage, tirsdag den 5. januar 2021, mødes forhandlere fra den folkevalgte Kabul-regering med delegerede fra Taleban-bevægelsen. Den umiddelbare dagsorden er at nå en våbenhvile, hvilket Taleban hidtil har afvist, men som er forudsætningen for realpolitiske drøftelser om et magtdelingskompromis.

Om det ender med en aftale, blæser i den kolde vind fra bjergkæden Hindu Kush, men som det ser ud lige nu, er det tvivlsomt. Taleban er trukket til forhandlingsbordet i Qatars hovedstad, Doha, som betingelse for den aftale med USA tilbage i februar, der indebærer evakuering af den amerikanske styrke senest i maj 2021. Taleban har hele tiden været imod direkte forhandlinger med Kabul-styret, men at slippe helt af med amerikanerne vejede tungere. Og problemet er, at Trump-administrationen har skabt et dilemma, der genkalder tilbagetrækningen af USA’s garantistyrke fra det kurdiske Syrien i oktober 2019, der åbnede op for en fjendtlig tyrkisk intervention mod USA’s kurdiske allierede.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Lasse Ellegaard

Jeg er bange for, at du har ret i lederens konklusion, "at med den nuværende aftale er afghanerne – og især kvinderne – prisgivet".

Men Danmark har ikke haft kamptropper i Afghanistan siden 2014 -
og vi skal ikke til at starte det igen - så hvis det ikke er nok med finansiel støte og rådgivning, så er Afghanistan dømt til at falde under Talebans styre med tilhørende indflydelse til ISIL og al-Qaeda.

Det er til at hulke over, men står ikke til at ændre.

Når de civile dræbte i krigen ikke nævnes i analysen, får det jo en til at tænke, om disse drab ville skulle lægges i vægtskålen med mere krig eller den med tilbagetrækning af tropper.

På de måde Biden forleden traskede ud efter af have holdt en tale, tror jeg ikke han kommer til at bestemme noget som helst. Jill blev da også sendt ind efter ham.

Så Afghanistan-krigens fremtid bliver op til CIA og Pentagon....og Raytheon,...og det er jo desværre lige dem vi slet ikke kan stole på.

Alvin Jensen, Inge Lehmann, Steen K Petersen, Peter Beck-Lauritzen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

Ét af de mest signifikante resultater af krigen i Afghanistan er nok at uligheden blandt afghanere er eksploderet - hvilket dels er stærkt kompromitterende for en evt. demokratiudvikling, dels skaber spændinger og konflikter i befolkningen og dels styrker grundlaget for radikalisering og rekruttering af krigere ... og/eller kriminelle til den ligeledes øgede organiserede kriminalitet. Narkotikaproduktionen og eksporten af primært opioider er også røget voldsomt i vejret siden den amerikansk-britiske besættelse af landet.

Krigen, som nu raser på snart 20. år, ligner ikke nogen folkelig succés for afghanerne - eller nogen demokratisk/humanistisk succés for de invaderende lande ... tværtom har den kostet mange amerikanske liv også, foruden enorme summer. Og nu har man skabt en amerikansk klientstat - og udviklet en velstående elite i landet, som er afhængig af amerikanernes fortsatte støtte ... hvilket fremstilles som at den afghanske befolkning er dybt afhængig af de internationale styrkers tilstedeværelse.

Ole Svendsen, Alvin Jensen, Søren Dahl, Torben Arendal, Arne Albatros Olsen, Steen K Petersen, Mogens Holme, Jan Jensen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Igen, hvad vil Danmark? Som de ”fedterøve” vi er, fortsætte al moralsk kritik al alle i hele verden der ikke er som vi er? Og glemme de forfærdeligheder vi selv medvirker til? VI TAGER IKKE STILLING! Hvor er våres højt besungne udenrigspolitiske moral? Vi medvirker til – DET ER VORES TEAM – har dræbt 20.000 børn. Vi er så optagede døde minke = for forargelse, det er livsnerven bag en kaffetår – ”IH altså, er det ikke forfærdeligt”?

Kjeld Hougaard, Danmark vil tage sig pænt ud - nærmest uanset hvem eller hvad, som skal smides under bussen for at få det til at ske.