Leder

Vil man rejse til Dubai, må man også tage konsekvensen og selvisolere, når man kommer hjem

Bødestraf til dem, der nægter at gå i selvisolation efter en rejse, er et indgribende tiltag. Men i kampen mod de nye smitsomme mutationer af corona er der potentielt meget at vinde ved at stille krav til de få, der risikerer at sprede smitten i samfundet, fordi de ikke vil holde sig hjemme
»Siden indslaget med Christian er den sydafrikanske mutation for første gang blevet registreret i Danmark– hos en hjemvendt rejsende fra Dubai, som har været et yndet rejsemål for ’vinterdeprimerede’ danskere og andre turister fra hele verden.« skriver Natalie Rosendahl.

»Siden indslaget med Christian er den sydafrikanske mutation for første gang blevet registreret i Danmark– hos en hjemvendt rejsende fra Dubai, som har været et yndet rejsemål for ’vinterdeprimerede’ danskere og andre turister fra hele verden.« skriver Natalie Rosendahl.

Giuseppe Cacace

Indland
20. januar 2021

Torsdag i sidste uge bragte TV 2 et indslag med en figur, som de fleste nok vil have let ved at føle foragt for: Christian, en solbrun københavner med tilbagestrøget afbleget hår, der arbejder som selvstændig i indre by, og som netop er vendt hjem fra ferie i Sydafrika, hvor en ny og meget smitsom mutation af corona spredes og lægger sygehusvæsenet ned.

Myndighedernes klare anbefaling er ellers, at man slet ikke rejser. Og at man i det mindste går i selvisolation efter en rejse. Men det blæser Christian højt og flot på, fortæller han i indslaget, hvor han er på vej til Netto for at handle ind til aftenens middagsgæster, hvorefter han skal på arbejde på det co-working-space, som er hans kontor.

»Jeg skal jo ikke gå i selvisolation,« som han siger.

Men det foreslår flere epidemiologer og regeringen nu at lave om på, så det bliver et krav at gå i selvisolation i en periode, når man vender hjem fra en rejse. Bryder man sin karantæne, kan man få en bøde.

Der er ingen tvivl om, at det er vidtgående at give folk bøder for at forlade deres eget hjem. Men så længe der er pragmatik i håndhævelsen, kravet er midlertidigt, og man kan få hjælp af eksempelvis kommunen, hvis man ikke kan købe dagligvarer online eller få venner og familie til at levere det, er der potentielt meget at vinde.

Sydafrikansk mutation

Siden indslaget med Christian er den sydafrikanske mutation for første gang blevet registreret i Danmark– hos en hjemvendt rejsende fra Dubai, som har været et yndet rejsemål for ’vinterdeprimerede’ danskere og andre turister fra hele verden.

Netop frygten for mutationerne er den primære grund til, at den hårde nedlukning forlænges, selv om smitte- og indlæggelsestallene daler. Der er derfor god grund til at gå langt for at forebygge, at mutationerne spreder sig yderligere i Danmark.

Desuden er der ikke tale om den store hammer. Den store hammer ville være at forbyde udrejse helt og afskære mennesker, der kan have brug for at rejse på grund af vigtigt arbejde eller sygdom hos et udenlandsk familiemedlem, fra det.

Sidst, men ikke mindst gør størstedelen af befolkningen sit – og for mange med store personlige omkostninger – for at holde smitten nede ved at blive i landet, arbejde hjemme og undgå at se mange mennesker. Hele den indsats risikerer at være spildt, hvis nogle få bringer smitsomme mutationer hjem fra rejser og spreder dem i samfundet.

Set i det lys er bødestraf til de få rejsende, der ikke af egen drift vil selvisolere, en lille pris at betale.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Udenrigsministeriet skriver: "Hvis du kommer hjem til Danmark fra en rejse, opfordres du til at tage en kviktest umiddelbart ved ankomst til Danmark. Der er gratis kviktestfaciliteter stillet til rådighed ved indrejse. Børn under 12 år er undtaget denne opfordring. Samtidigt opfordres du kraftigt til at selvisolere dig i 10 dage, som kan afbrydes af et negativt svar på en PCR-test, som er foretaget tidligst på fjerdedagen efter indrejse". Der er kun tale om "opfordringer". Fatter ikke hvorfor man er så laissez faire overfor mulighederne for smitte (britiske, sydafrikanske mutanter og hvad bliver det næste?) fra andre lande og så sportens særstatus.

Jesper Eskelund, Erik Fuglsang, Gitte Loeyche, Curt Sørensen, Hans Aagaard, Per Christiansen, Kent Bajer, P.G. Olsen, Mogens Holme, kjeld jensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Per Torbensen, John Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Finn Jakobsen, Jan Andersen, Jens Christensen, Jes Balle Hansen , Anne-Marie Krogsbøll, Søren Nielsen, Eva Schwanenflügel, Henriette Bøhne, Alvin Jensen, Lillian Larsen, Jeppe Bundgaard, Steen K Petersen, Ete Forchhammer , Kim Folke Knudsen, Sören Tolsgaard, William Mannicke og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
William Mannicke

Jeg håber bøderne kommer til at stå i forhold til indtægt/formue.
Et par tusind kroner eller tre, er jo kun en brøkdel af, hvad champagnen koster for disse personer.

Alternativt kunne man genåbne karantæne stationen på Kyholm mellem Samsø og Vejrø. :-)
www.tv2ostjylland.dk/samso/historien-om-oen-kyholm-faestning-og-syge-sofolk

Gitte Loeyche, Per Christiansen, Mogens Holme, kjeld jensen, Per Torbensen, John Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Frederik Mølkjær Andersen, Kjeld Pedersen, Jan Andersen, Anne-Marie Krogsbøll, jens christian jacobsen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Lillian Larsen, Steen K Petersen, Ete Forchhammer , Anne Schøtt, Kim Folke Knudsen og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

Jeg bliver så forbandet over sådan en holdning og ligegyldighed over vores fælles indsats mod Corona. Jeg arbejder i hjemmeplejen og konen er sygeplejerske på sengeafsnit for Covidpatienter. Vi går på arbejde dag ud og dag ind, med livet som indsats for at tage os af de ældste, sygeste og svageste i vores samfund.
Det er sådanne idioter, som fyren nævnt i artiklen, der potentielt kan ødelægge det hele og være skyld i flere smittede, mulige dødsfald og risikoen for at bringe endnu værre mutationer med til landet.
Er der nogen, der vil bytte, så jeg kan sidde i et hyggeligt hjemmekontor med varm kaffe og flekse lidt ind og ud? Jeg gider kraftpetervæltemig snart ikke mere...

Erik Fuglsang, Jesper Eskelund, Gitte Loeyche, Hans Aagaard, Per Christiansen, Peter Messell, Inge ambrosius, Kent Bajer, Mette Johansson, John S. Hansen, Mogens Holme, kjeld jensen, Per Torbensen, John Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Inge Lehmann, Heidi Larsen, Egon Stich, Poul Baad Rasmussen, Finn Jakobsen, jens peter hansen, Jan Andersen, Kim Houmøller, Anne-Marie Krogsbøll, Søren Nielsen, Eva Schwanenflügel, Henriette Bøhne, Alvin Jensen, Lillian Larsen, Steen K Petersen, Ete Forchhammer , Anne Schøtt, Kim Folke Knudsen, Sören Tolsgaard og William Mannicke anbefalede denne kommentar
Dan D. Jensen

hmmm mon man har husket at tage grundlove i ed (denne gang) ???

Kim Folke Knudsen

@Verdenskrigen mod mutanterne-Bliv hjemme i Danmark

Endnu en gang indfør rejseforbud til lande, som vurderes at være højrisikolande.

Det kunne være Brasilien en regering der ikke tager Pandemien alvorligt, og hvor vi pt. har en farlig fætter SARS2/COVID19 variant.

Det kunne være Dubai, hvor turisme og indtjening tæller over Pandemien. En helt igennem udspekuleret måde, at tvære regningen for COVID19 af på nabolandene og på de naive turister, som rejser lige lukt ind i variantfælden DUBAI. Der kommer jo mennesker fra hele Jordkloden må vi forstå og så er smittespredningen helt optimal.

Lav en liste over Højrisikolande og indfør totalt indrejse og udrejse forbud for de lande.

Jeg har flere gange foreslået et totalt indrejse og udrejse forbud til hele Afrika med begrundelse den sydafrikanske variant 501.V2.

For andre lande gælder lyntest i Lufthavnen eller ved alle grænseovergange, som er åbne. Hvis positiv gå omgående i karantæne. Lyntesten skal suppleres med en PCR test, hvis denne er positiv.
Personer som ikke er danske statsborgere afvises ved grænsen hvis positiv test og sendes retur med besked til den anden side af grænsen om, at nu ankommer en person som er testet positiv.

Der skal være en styrket kommunal indsats med basis i den norske model med Kommunallægerne, hvor kommunerne hjælper og rådgiver alle borgere, som skal selvisolere herunder hjælper personer, som har vanskeligt ved at selvisolere eller får problemer med indkøb med videre på grund af pålagt karantæne.

Drop bøderne det ender i et enormt bureaukrati, vi skal anvende vores ressourcer med omtanke og ikke overbelaste Politi med at administrere bøder.

MEN

Hvis personer gentagne gange anmeldes og noteres for grov misligeholdelse af karantæne, og det skal være ud over problemet, jeg skal ned med min affaldsspand i containeren. Så kan hammeren falde og personen pålægges tvangskarantæne på militære forlægninger og lignende ( mine åbne fængsler ). Her opholder personen sig indtil vedkommende igen er raskmeldt under militær bevogtning. Der skal være mulighed for at komme udenfor gå ture osv men ellers er al udgang forbudt. Kost og logi ifølge stedets anvisninger. Kost og logi betales for dem som kan betale for opholdet. For personer med lav indkomst betales der ikke for opholdet. Når jeg foreslår at tvangskarantænen afholdes udenfor eget hjem er det for at undgå stigmatisering i ens egne omgivelser. Alternativet er jo at sætte borgeren under overvågning i eget hjem med en gps eller lignende. Det er for vidtgående for mit vedkommende og for familier et uacceptabelt indgreb i privatlivet.

Tvangsophold på militære forlægninger under bevogtning som følge af grov misligeholdelse af karantæne fører ikke til en anmærkning i personens straffeattest. Tvangskarantæne kan kun anvendes overfor myndige personer over 18 år. Der skal være en retskendelse som pålægger denne tvangskarantæne. Afgørelse om Tvangskarantæne skal kunne ankes på linje med andre domme.

Mutanterne kan indebære en betydelig forlængelse af Pandemien og risiko for, at vi på et tidspunkt får en mutation, som er vaccine resistent. Så skal vi igennem hele møllen en gang til, det har vi ikke lyst til.

Derfor er det nødvendigt for at stramme skruen og skrue drastisk ned for udenlands rejser. Det er ikke en statsgaranti mod mutationer, for de kan opstå her i landet, men så må vi tage andre forholdsregler der.

Mogens Holme, Inge Lehmann, Alvin Jensen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

@Verdenskrigen mod mutanterne den brasilianske fætter

I vedlagte artikel fra SRF redegøres der for den britiske variants smittepotentiale B117

og der advares mod den brasilianske variant, som desværre ser ud til at kunne narre vores antistof beredskab i kroppen.

http://www.srf.ch/news/schweiz/staendiger-wettlauf-corona-mutationen-wer...

VH
KFK

Kim Folke Knudsen

PS Jeg var nød til at fjerne https i linket da det medfører at linket ikke kan lægges ind i denne debattråd.

husk derfor https://

VH
KFK

Kim Folke Knudsen

@Biskopperne og Folkekirken

Er det ikke tid til at undersøge, om der er velegnet Menighedsråds huse og kirkerum, som kan indrettes til vaccinesteder. Kirkerne ligger jo ofte centralt i et bysamfund. Klart at der kan være forhold som forhindrer dette forslag. Sundhedsmyndighederne skal under alle omstændigheder godkende vaccinestedet.

Men Folkekirken er et sted, hvor vi kan søge trøst og ro til omtanke, hvorfor ikke give kirkerummet ( Guds Hus ) funktion, som stedet der redder menneskeliv.

VH
KFK

Erik Fuglsang, Kent Bajer, Anne-Marie Krogsbøll, Alvin Jensen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

@Karantæne og bøder for udenlandsophold.

Endnu et argument mod at udstede bøder er følgende.

For millionær jetsettet så rager det dem en papand, at skulle betale 2.500 kr. i bøde, de vil med glæde betale bøden og så indrette sig med egne individuelle rejserestriktioner. Så er vi lige vidt.

For de socialt svagest stillede vil bøderne vende den tunge ende nedad. Hvordan inddrive bøden hos den hjemløse, som har forvildet sig til Sverige eller Tyskland ?

Derfor indfør rejseforbud til højrisikolande: indrejse og udrejse forbud, som er fuldstændigt.

og slå ned overfor de personer som udviser en grov uansvarlig adfærd ved systematisk ikke at selvisolere sig og ved at blæse på alle anvisninger. Tvangskarantæne på militære forlægninger under bevogtning og med egen betaling for kost og logi - tak.

VH
KFK

Finn Jakobsen, Kent Bajer, kjeld jensen, Henrik Mullertz, Inge Lehmann, olivier goulin, Jan Andersen, Alvin Jensen, Lillian Larsen og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Den sydafrikanske mutation en eller anden har slæbt med hjem fra Dubai, har I Sydafrika vist sig at kunne smitte ca. halvdelen af dem som havde været smittet tidligere og som havde antistoffer mod den tidlige stamme. Det vides endnu ikke hvordan det vil påvirke effektiviteten af vaccinerne.

Virus muterer. Mennesker opfører sig stupidt og egoistisk.

Jesper Eskelund, Per Christiansen, Kent Bajer, P.G. Olsen, kjeld jensen, Per Torbensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Finn Jakobsen, Anne-Marie Krogsbøll, Eva Schwanenflügel, Sören Tolsgaard, Alvin Jensen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

Det er en gratis omgang for folk at kritisere andre for at rejse på nuværende tidspunkt. Men hvor ofte handler i selv ind? Eller ses med andre? Eller står med en vandflaske på togstationen for at have en undskyldning til at tage masken ned?

Opfordringer er ikke lovgivning og skal ikke nødvendigvis følges.

Hans Aagaard, Jesper Edinger, Henrik Mullertz og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Maria Lipke

Whataboutism?

Christian Mondrup, Jeppe Bundgaard, Per Christiansen, Mogens Holme, Per Torbensen, Inge Lehmann, Kim Houmøller, Anne-Marie Krogsbøll, Eva Schwanenflügel, Henriette Bøhne og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Btw. Informeren har tidligere bragt en artikel om Christian, ham fra TV2, hvor han beskrev hvilken kulinarisk nydelse det havde været for ham at spise abehjerne. Måske et reelt empirisk bevis på hypotesen om at du bliver hvad du spiser?

P.G. Olsen, Annette Munch, Mogens Holme, kjeld jensen, Per Torbensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Inge Lehmann, Karin Hansen, Henriette Bøhne, Kim Houmøller, Anne-Marie Krogsbøll, Eva Schwanenflügel, Sören Tolsgaard, Marie Jensen, Alvin Jensen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

@Maria Lipke: "Men hvor ofte handler i selv ind? Eller ses med andre? Eller står med en vandflaske på togstationen for at have en undskyldning til at tage masken ned"?
Handle er nødvendigt, man skal have mad, men kun èn ind i butikken, afspritning og afstand. Hit and run.
Ud over arbejdet i hjemmeplejen, ses jeg kun med min husstand, og jeg står aldrig på togstationen i den her tid.
Hvad er det for en stråmand, du har gang i?

Jesper Eskelund, Mads Greve Haaning, Finn Sander, P.G. Olsen, Mogens Holme, kjeld jensen, Per Torbensen, Inge Lehmann, Finn Jakobsen, Anne-Marie Krogsbøll, Eva Schwanenflügel, Sören Tolsgaard, Henriette Bøhne, Viggo Okholm, Alvin Jensen, Ruth Sørensen, Lillian Larsen, Bent Nørgaard og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Hasse Poulsen

Jeg synes at man skal give bøder til dem der godt lide bøde og sætte de folk i fængsel der godt kan lide fængsler.

At lukke Danmark af virker ikke. Virusserne er allerede i landet.

At begynde at vende frustrationer og aggressioner mod nogle minoriteter (kinesere, jetsettere, Dubaiturister, eller hvem det nu kan være) er det laveste man kan gøre.

Peace and love og lad nu være med at være så bange.

Corona er jo kun farligt for ekstremt gamle og svagelige mennesker.

Jesper Edinger, Nickolinne Liff Damgård og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

@Hasse Poulsen -

"At lukke Danmark af virker ikke. Virusserne er allerede i landet. At begynde at vende frustrationer og aggressioner mod nogle minoriteter (kinesere, jetsettere, Dubaiturister, eller hvem det nu kan være) er det laveste man kan gøre. Peace and love og lad nu være med at være så bange. Corona er jo kun farligt for ekstremt gamle og svagelige mennesker."

Når Kina kun har ca. 5.000 corona-dødsfald, selv om pandemien udbrød der, mens Europa har ca. 500.000, skyldes det SAMARBEJDE, som vi ikke har evnet. Det skyldes overholdelse af restriktioner (der inddæmmer smitten) samt grænsekontrol (der forhindrer, at den vender tilbage).

Det er ikke særlig svært at forstå, men vi har mange ignoranter af blandet herkomst og social status (ingen nævnt, ingen glemt), som nægter at orientere sig længere end til egen næsetip. Vel ikke særlig mange i dette forum, men alt i alt så udbredt, at det er svært at gennemføre en konsekvent politik.

PEACE & LOVE, også til de mange mio. ældre. Det duer ikke at spille kæk, fordi man selv føler sig udenfor farezonen. Ved samarbejde kan smitten inddæmmes på nogle uger, mens manglende samfundssind får den til at blive hængende og sandsynligvis mutere til mere virulente former, som også vil angribe yngre årgange.

Seriøst: Videnskabelige undersøgelser har vist, at østasiater har en lidt højere social intelligens end mange europæere, der har nogle primitive træk, som har medført, at vi indtil videre er kommet til kort ift. denne virus. Tænk over det!

Sadhguru Darshan: Eliminate Corona from World in 14 Days
www.youtube.com/watch?v=GE6Lq3PX7lU

Hans Aagaard, Per Christiansen, Mogens Holme, kjeld jensen, Per Torbensen, Inge Lehmann, Finn Jakobsen, Jan Andersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Jeppe Bundgaard

Min store sympati for dit og din kones store arbejde hver dag for at holde samfundstoget på skinnerne.

I København er plejehjemslederne blevet så desperate over manglen på personale, at de opfordrer deres medarbejdere til at gå på arbejde selv om de udviser symptomer på Covid, eller er nær kontakt til en smittet.

"Henvendelserne (fra FOA's medlemmer til fagforeningen,red.) er et symptom på det pressede arbejdsmarked, vi er i lige i øjeblikket, altså et symptom på at lederne er pressede. De mangler simpelthen faglige hænder, både i kommuner og regioner. Og det får dem måske til lige at give den en ekstra tand for motivere deres ansatte til at komme afsted, siger Torben Klitmøller Hollmann.

Flere arbejdspladser har haft problemer med personalemangel, fordi mange medarbejdere har været enten smittede eller hjemsendt på grund af frygt for smitte."

www.tv2lorry.dk/lorryland/chefer-beder-plejepersonale-med-symptomer-om-a...

Derfor spreder smitten sig som en steppebrand på de Københavnske plejehjem.
To af dem har nu opdaget smitte med den engelske variant.

www.tv2lorry.dk/lorryland/over-100-plejehjem-i-hovedstadsomraadet-ramt-a...

Omsorgsborgmester Sisse Marie Welling vil have en "mere aggressiv teststrategi" samt besøgsforbud.

Men hvad nytter det, hvis smitten kommer ind på plejehjemmene, fordi syge medarbejdere nødes til at arbejde..?

Eller når rige mennesker er fløjtende ligeglade med at rejse til luksusdestinarioner som Dubai uden at gå i karantæne bagefter..?!?

Lillian Larsen, Per Christiansen, Mogens Holme, Per Torbensen, Inge Lehmann, Heidi Larsen, Finn Jakobsen, Jan Andersen, Henriette Bøhne, Anne-Marie Krogsbøll og Jeppe Bundgaard anbefalede denne kommentar
Henning Sørensen

Selvisolation og frivillighed hjælper intet. Man skulle oprette en karantænestation på Saltholm, som under pesten og eskortere de vrangvillige dertil direkte fra lufthavnen.

Anne-Marie Krogsbøll

Marie Lipke:
Det lyder som om du er sikker på at vide, at vi andre også overtræder alle mulige retningslinjer. Hvad i alverden ved du om, hvad vi andre gør? Jeg er ret sikker på, at de fleste af os herinde, gør hvad vi kan for at overholde også skrappere retningslinjer end myndighedernes alt for slappe - vi vil nemlig hulens gerne af med den epidemi.

Jeg går ud fra, at du skriver fra et eller andet varmt og solrigt sted?

Lillian Larsen, Marie Jensen, Eva Schwanenflügel, Per Christiansen, Jeppe Bundgaard, Mogens Holme, kjeld jensen, Per Torbensen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"Statsminister Mette Frederiksen vil ikke indføre en forbud mod rejser til eksempelvis Dubai. Men hun siger følgende om kendte og sportsstjerne som Mikkel Kessler, Nicklas Bendtner og Michael Maze, der rejser på ferie i Dubai trods myndighedernes advarsler og risikoen for at tage smitte med hjem:
»Jeg tror, jeg skal pålægge mig selv lidt restriktioner, inden jeg udtaler mig om det. Der er en grund til, at verden er gået i rød. Der er en grund til, at vi over for alle inklusiv dansk erhvervsliv, som vi lever af i dette land, virkelig anmoder om, at vi ikke rejser ud. Det er virkeligt vigtigt, at alle lytter til det. Man risikerer at tage mutationer med til Danmark. Det kan underminere vores epidemikontrol og dermed smitte andre og det, der er værre,« siger Mette Frederiksen."
www.berlingske.dk/samfund/liveblog-faa-seneste-nyt-om-coronavirus

Skvatmikkel! Når nu vi er enige om, hvor farlig situationen er, og hvor vigtigt det er, at vi bliver hjemme og ikke rejser, hvad i alverden er så begrundelsen for ikke at gribe ind overfor det vanvid? Hvorfor skal disse personer have lov til at ødelægge livet for en masse andre, som bliver ofre for deres smittebagage? Kan vi få begrundelsen? Er der en? Eller er det i bund og grund bare skvatmikleri, dvs. manglende mod til at lægge sig ud med nogle pengestærke vælgere og partistøttedonorer? Kom nu - sig nu, hvorfor I ikke griber meget stærkere ind overfor den åbenlyse fare mod den danske befolknings liv og sundhed:

www.berlingske.dk/samfund/11-personer-kan-have-slaebt-den-britiske-virus...

www.berlingske.dk/internationalt/naesten-en-tredjedel-af-britiske-corona...

Har regeringen stadig ikke fattet alvoren?

ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/ekspert-nedlukning-boer-forlaenges-helt-til-paaske/8434096

Hvorfor skal nogle personer have lov at tage på ferie i fremmede lande og slæbe smitte med hjem, mens vi andre skal døje med stramme restriktioner frem til påske?

Som jens peter hansen så rammende udtrykte det i går: Vi andre kan ikke gå i byggemarkedet efter et bræt, uanset hvor få mennesker der er, mens disse personer har lov til at feste i Dubai? (frit efter hukommelsen).

Det er bindegalt, og jeg forstår ikke, at vi finder os i det. Luk dog for alle ikke-strengt-nødvendige rejser - LUK HELT -måske kan det spare os for måneders/års nedlukning i den anden ende.

I dag har Berlingeren en god artikel om Astrid Iversen, som har fundet flere andre farlige variationer i Danmark - også dem, som ser ud til at have nedsat følsomhed overfor antistoffer OG være mere smitsomme. Velbekomme. og hvordan er de kommet ind i landet? Jeg kan ikke se, at det kan være sket på anden måde end ved rejseaktivitet. Hun lyder temmelig alarmeret - alligevel skal vi høre SSI "mane til ro". NEJ!!!! DET ER IDIOTI AT MANE TIL RO I DEN NUVÆRENDE SITUATION! Vi SKAL gå så meget i panik, at vi tager det alvorligt, lukker grænserne, og IKKE begynder at hyle op om genåbning ved den mindste smule fald i tallene.
www.berlingske.dk/videnskab/topforsker-advarer-der-er-fire-bekymrende-co...

Beslutningstagerne hypper med deres modstand mod helt at lukke for ikke-nødvendige rejser deres eget segments egoistiske interesser - ikke befolkningens velfærd! Hvor mange folketingsmedlemmer og sundhedsmyndighedspersoner har mon været ude at rejse i vinter?

Bøder skal være store, så de virkeligt mærkes, ellers får diverse influencere den bare betalt af deres sponsorer. Bøder betalt af sponsorer skal være skattepligtige, og skal stige kraftigt, hvis det ikke hjælper. I Norge giver de bøder på 25 000 kr. ved snyd med karantænen, så det kan godt lade sig gøre . Norge klarer sig meget bedre end Danmark.

Eva Schwanenflügel, Per Christiansen, Kim Houmøller, Mogens Holme, kjeld jensen, Per Torbensen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"Statsminister Mette Frederiksen vil ikke indføre en forbud mod rejser til eksempelvis Dubai. Men hun siger følgende om kendte og sportsstjerne som Mikkel Kessler, Nicklas Bendtner og Michael Maze, der rejser på ferie i Dubai trods myndighedernes advarsler og risikoen for at tage smitte med hjem:
»Jeg tror, jeg skal pålægge mig selv lidt restriktioner, inden jeg udtaler mig om det. Der er en grund til, at verden er gået i rød. Der er en grund til, at vi over for alle inklusiv dansk erhvervsliv, som vi lever af i dette land, virkelig anmoder om, at vi ikke rejser ud. Det er virkeligt vigtigt, at alle lytter til det. Man risikerer at tage mutationer med til Danmark. Det kan underminere vores epidemikontrol og dermed smitte andre og det, der er værre,« siger Mette Frederiksen."
www.berlingske.dk/samfund/liveblog-faa-seneste-nyt-om-coronavirus

Når nu vi er enige om, hvor farlig situationen er, og hvor vigtigt det er, at vi bliver hjemme og ikke rejser, hvad i alverden er så begrundelsen for ikke at gribe ind overfor det vanvid? Hvorfor skal disse personer have lov til at ødelægge livet for en masse andre, som bliver ofre for deres smittebagage? Kan vi få begrundelsen? Er der en? Eller er det i bund og grund bare skvatmikleri, dvs. manglende mod til at lægge sig ud med nogle pengestærke vælgere og partistøttedonorer? Kom nu - sig nu, hvorfor I ikke griber meget stærkere ind overfor den åbenlyse fare mod den danske befolknings liv og sundhed:

www.berlingske.dk/samfund/11-personer-kan-have-slaebt-den-britiske-virus...

www.berlingske.dk/internationalt/naesten-en-tredjedel-af-britiske-corona...

Har regeringen stadig ikke fattet alvoren?

ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/ekspert-nedlukning-boer-forlaenges-helt-til-paaske/8434096

Hvorfor skal nogle personer have lov at tage på ferie i fremmede lande og slæbe smitte med hjem, mens vi andre skal døje med stramme restriktioner frem til påske?

Som jens peter hansen så rammende udtrykte det i går: Vi andre kan ikke gå i byggemarkedet efter et bræt, uanset hvor få mennesker der er, mens disse personer har lov til at feste i Dubai? (frit efter hukommelsen).

Det er bindegalt, og jeg forstår ikke, at vi finder os i det. Luk dog for alle ikke-strengt-nødvendige rejser - LUK HELT -måske kan det spare os for måneders/års nedlukning i den anden ende.

I dag har Berlingeren en god artikel om Astrid Iversen, som har fundet flere andre farlige variationer i Danmark - også dem, som ser ud til at have nedsat følsomhed overfor antistoffer OG være mere smitsomme. Velbekomme. og hvordan er de kommet ind i landet? Jeg kan ikke se, at det kan være sket på anden måde end ved rejseaktivitet. Hun lyder temmelig alarmeret - alligevel skal vi høre SSI "mane til ro". NEJ!!!! DET ER IDIOTI AT MANE TIL RO I DEN NUVÆRENDE SITUATION! Vi SKAL gå så meget i panik, at vi tager det alvorligt, lukker grænserne, og IKKE begynder at hyle op om genåbning ved den mindste smule fald i tallene.
www.berlingske.dk/videnskab/topforsker-advarer-der-er-fire-bekymrende-co...

Beslutningstagerne hypper med deres modstand mod helt at lukke for ikke-nødvendige rejser deres eget segments egoistiske interesser - ikke befolkningens velfærd! Hvor mange folketingsmedlemmer og sundhedsmyndighedspersoner har mon været ude at rejse i vinter?

Bøder skal være store, så de virkeligt mærkes, ellers får diverse influencere den bare betalt af deres sponsorer. Bøder betalt af sponsorer skal være skattepligtige, og skal stige kraftigt, hvis det ikke hjælper. I Norge giver de bøder på 25 000 kr. ved snyd med karantænen, så det kan godt lade sig gøre . Norge klarer sig meget bedre end Danmark.

Anne-Marie Krogsbøll

sorry dobbeltpost - ved ikke hvorfor

Finn Jakobsen

Vi må nok se i øjnene, at de meget anvendte udtryk som : anbefaling, advarsel, vejledning, opfordring og andre af samme skuffe er ude af trit med ønsket om at holde udbredelsen af Covid-19 så langt nede som muligt. Disse bløde foranstaltninger giver alt for stort spillerum til egoistiske lykkeriddere.
Det er for resten også lettere at forstå; påbud, forbud, krav, men jeg er godt klar over, at det forstyrrer den indivuduelle frihed. Ikke desto mindre vil det være i fællesskabets interesse, at myndighederne tager fløjlshandskerne af. Hellere i dag end i morgen.

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Per Christiansen, Kent Bajer, Mogens Holme, Per Torbensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Inge Lehmann og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Det eneste, som tæller for den slags mennesker er at vise sig frem. Og det må siges at være lykkedes i dén grad med en medie eksponering ud over alle grænser - Og det endog helt gratis.

"Godt-Gået" mini kendisser og influenzas.

Henrik Mullertz

Det er godt nok tydeligt at det danskere er bedst til er at hakke på hinanden/brokke sig over andres adfærd... Ala Nu har jeg udståetvså meget lidelse, så kan det ikke være rigtigt at andre tør tage sig en frihed.... Måske de fleste længes efter en frihed fra det kontrolhelvede/medicinfascistiske land Danmark er ved at blive, men det er jo så lettere at brokke sig end at følge frihedslængslen... Jeg syntes det ville være meget trist at vi lovgivningsmæssigt skymle behøve at begrænse mennesker som vælger friheden ala vaccinepas og andre diskriminerende tiltag...

Anne-Marie Krogsbøll

Skal vi også tillade spritkørsel, Henrik Mullertz?
Skal vi også tillade våben til alle?
Skal vi også tillade fri hastighed på vejene?

Alt sammen ting, som vi begrænser, fordi det er til fare for andre mennesker. Ganske som trafik over grænserne er lige nu.

Lillian Larsen, Kim Folke Knudsen, Inge Lehmann, Ete Forchhammer , Finn Sander, Eva Schwanenflügel, Dan D. Jensen, Kent Bajer og Finn Jakobsen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Henrik Mullertz

Fra første dag i pandemien har det været en hårfin ballance mellem at redde liv og at redde en, i forvejen, vakkelvorn global økonomi. Hvis økonomien kollapser grundet Covid-19, så vil det koste mange mennesker livet, også i Danmark. Flere end pandemien. Indtil nu har vi været i stand til at ballancere begge dele, men hvis f.eks. nogle af de nye mutationer har så store ændringer i spikeproteinet at vaccinerne ikke længere virker, så kan du finde Excel arket frem og prøve at regne på hvad det ville koste os at blive slået tilbage til start, fordi en flok influencere og celebrities har brug for at holde deres Instagram opdateret.

Pandemien er for at bruge et af dine ord "trist". Hvis du har svært ved at leve i denne tid uden at blive frustreret, så kan jeg kun advare om at fremtiden indtil videre ser ud til at blive en langt større udfordring end Covid-19. Hvis folk piver nu, så bare vent til vi for alvor går i gang med at omstille det globale samfund ift. klima og bæredygtighed, og det kommer vi til ligemeget om man hælder mest til frihed eller lighed. Selvom Covid-19 er en alvorlig krise, og selvom den rammer alle hårdt, så er den "bare" en lille forprøve på hvad der venter os.

Mads Greve Haaning, Kim Folke Knudsen, Inge Lehmann, Ete Forchhammer , Eva Schwanenflügel, Per Christiansen, Carsten Munk, Kent Bajer, Finn Jakobsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Nu er snakken om mutationer jo relativt ny og i øvrigt nok en smule hysterisk. Og man kan vel dårligt bebrejde folk, at de tog ud at rejse, før disse mutationer blev opdaget. Problemet her er lidt, at rejseanbefalingerne har været gældende siden marts, og først nu kan man sige, at der måske er en relevant sundhedsmæssig begrundelse for dem. Og når man i 10 måneder begrænser folks frihed uden en relevant sundhedsmæssig begrundelse, ja så mister mange selvfølgelig respekten for reglerne og anbefalingerne.

Morten Balling

@Lars Hansen

Da Covid-19 kom til Europa i starten af 2020 skete det primært via Italien, og derpå spredte sygdommen sig via skisport steder i alperne. Allerede dengang var der rigelige argumenter for at begrænse rejseaktiviteten så meget som muligt.

Som Mette Frederiksen sagde forleden, så har vi i Danmark, med hensynet til den personlige frihed, indtil nu kunnet holde situationen nogenlunde under kontrol ved med henstillinger og vejledning. Hvis det resulterer i at man ikke tager advarslerne alvorligt, så kan du roligt vinke farvel til din personlige frihed i en periode, og hvis situationen løber løbsk pga. folks tåbelige adfærd, så kommer du til at undvære den i en endnu længere periode.

Lillian Larsen, Kim Folke Knudsen, Inge Lehmann, Ete Forchhammer , Eva Schwanenflügel, Carsten Munk og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Påbud om brug af maske i kollektiv trafik giver mig frihed til at kunne rejse med bussen.

Lillian Larsen, Kim Folke Knudsen, Ete Forchhammer , Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Maske hjælper, men uden 2 meters afstandskrav er det alligevel ikke særligt sikkert, Erik Nielsen. trist, at det ikke er både-og.

Lillian Larsen, Kim Folke Knudsen, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"Da Covid-19 kom til Europa i starten af 2020 skete det primært via Italien, og derpå spredte sygdommen sig via skisport steder i alperne. Allerede dengang var der rigelige argumenter for at begrænse rejseaktiviteten så meget som muligt."

Ja naturligvis kommer de første tilfælde af en ny sygdom altid fra udlandet, uanset om det så er via skiturister i Alperne, forretningsrejsende i London og New York etc. Når sygdommen allerede er spredt vidt og bredt i et land, som COVID-19 længe har været i Danmark, betyder importerede tilfælde derimod reelt set intet, med mindre der er tale om nye varianter. Altså har rejserestriktionerne ingen mening givet før nu, og dermed er det den gamle historie om at råbe "ulven kommer", når der ikke er nogen ulv.

"Som Mette Frederiksen sagde forleden, så har vi i Danmark, med hensynet til den personlige frihed, indtil nu kunnet holde situationen nogenlunde under kontrol ved med henstillinger og vejledning."

Der er da masser af forbud og restriktioner i Danmark lige nu. F.eks. er restauranter, de fleste butikker, frisører og meget andet blevet lukket ved forbud / påbud.

"Hvis det resulterer i at man ikke tager advarslerne alvorligt, så kan du roligt vinke farvel til din personlige frihed i en periode, og hvis situationen løber løbsk pga. folks tåbelige adfærd, så kommer du til at undvære den i en endnu længere periode."

Så hvis vi tillader os at stille spørgsmålstegn ved den almægtige regerings beslutninger, så er vi selv ude om det, såfremt vi får endnu mere diktatur for at bremse udbredelsen af en sygdom, hvis farlighed bestemt kan debatteres, og imod hvilken vi allerede er i fuld gang med at vaccinere befolkningen.

Anne-Marie Krogsbøll

Ny opgørelse over, hvad det koster Danmark, at vaccinerne bliver forskinkede:
"»Analysen fra USA kan give os et praj om, hvor store samlede økonomiske og sundhedsmæssige omkostninger, der er ved en forsinkelse af vacciner. En samlet daglig omkostning på cirka en milliard kroner er desværre ikke utænkelig,« siger Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv.
Danske Banks cheføkonom, Las Olsen, vurderer, at tallet er højt sat. Han estimerer i stedet, at det foruden de sundhedsmæssige omkostninger vil løbe op i en kvart milliard kroner hver dag, den danske vaccineplan bliver forsinket."
www.berlingske.dk/oekonomi/vaccineforsinkelse-kan-koste-danmark-milliarder

Så hvad koster det mon Danmark, at skruppel- og hjerneløse rejsende bliver ved med at slæbe smitte ind i landet, så det bliver umuligt at få smitten ned på et niveau, hvor det er forsvarligt at begynde at genåbne?

Efter min opfattelse er det ikke vaccineplaner, der skal bestemme genåbningen. Det er udelukkende smittetallene - og de skal MEGET langt ned, før det er forsvarligt at tænke på at genåbne. Og så længe tåbelige influencere og rigmænd og andre får lov at rejse ud, og komme hjem med smitte, får vi aldrig smitten langt nok ned til at genåbne forsvarligt.

Den frihed, som nogen hyler sådan op om at ville beholde, er andre menneskers fængsel. Det er på tide at bytte lidt rundt på rettighederne, og sørge for, at nogle andre kan komme lidt ud i friheden.

Lillian Larsen, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Lars Hansen

Dine argumenter hænger ikke sammen. Hvis ikke folk havde haft så travlt med at mødes i alperne i vinterferien, på trods af at alle godt kendte til Covid-19 dengang, så var smitten i Europa sket langt langsommere. Pt. er det de nye varianter man er bekymret for.

Grunden til at man udsteder forbud er at begrænse antallet af kontakter som fører til smitte. I Wuhan tvangsindlagde man smittede, og folk fik besked på ikke at forlade deres hjem. Gjorde de det blev de "kørt væk". Som jeg skrev rammer Covid-19 alle hårdt, men af samme grund prøver man at kompensere de fag det går mest ud over.

Du har nogle ret urealistiske forestillinger om din egen frihed. Tror du nogen giver en tøddel for den hvis det virkeligt går amok og samfundet og økonomien for alvor er truet? Tænk dig om, og opfør dig forsvarligt. Det er din bedste chance for at "få din frihed tilbage", og hvis du ikke gør det, ja, så kan du takke dig selv.

Lillian Larsen, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Nej, den perfekte måde findes måske ikke, men nogle måder er bedre end andre, Dan DJ.
Som det ser ud lige nu, har den 'asiatiske-oceaniske model' med kortvarige totale nedlukninger vist sig mere effkektive end det europæiske 'afbødningsprojekt'. Snart vil man også se på økonomiske nøgletal at lande med aktiv Covid-19 bekæmpelse klarer sig bedre end den mere passive stop-go politik, der er gældende her og i andre europæiske lande. Vendingen 'klarer sig bedre' gælder både virusspredningen. økonomien og folkenes bevægelsesfrihed i de lande, der fra starten greb denne sag seriøst an.

Lillian Larsen, Inge Lehmann og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Klaus Brusgaard

Man kan sige meget om totalitære regimer men bla Kina, Uzbekistan samt Kazakstan foretog en total nedlukning umiddelbart efter at COV19 pandemien foralvor brød ud. I alle tre lande har de nu kunne åbne fuldt op for arbejdespladser, skoler, fester og andre forsamlinger. Vi forsøger i "frihedens" navn at undgå total nedlukning, men mund den virkelige årsag ikke har været af hensyn til vore erhvervsinteresser - som nu må bøde henover en betydeligt forlænget periode.
Her i vesten fastholder vi stoknakket en "vi bedre vide attitude" og vil derfor kun anvende "Vestlige" vacciner. Men f.eks. den Russiske Sputnik vaccine er lavet efter helt de samme principper som AstraZenecas/Oxford vaccine med anvendelse af svækket AAV-virus som vektor. Jeg vil sætte min gamle hat på at ingen i DK for alvor har set på den Russiske vaccine. som et alternativ.
Og så den der med hvor COV19 oprindelse. I blodprøver indsamlet i UK, USA, Italien og Tyskland er COV19 sporet tilbage til september 2019 - rapporteret i Wuhan Januar 2020.
Endelig, ethvert patogen vil forsøge at adaptere til forholdene. Det succesfulle patogen vil konstant øge sin virulens, blive mere smitsomt. Det ligger naturligt i forlængelse af almindelig evolutionslære. Men en virus der er i stand til at have en høj mutationsrate uden at gå under af denne grund vil stå rigtigt godt. Den først nye mutation i Cov19 blev observeret så tidligt som Januar 2020 netop i Wuhan, så alle har været klar over at COV19 muterer og alle har vidst det længe - også før folk tog på skiferie. Og virus vil efterhånden adaptere ved at mutere under det evolutionære pres fra vor anvendelse af forskellige vacciner.
Det helt essentielle underliggende problem er den måde vi bruger vor verden på og vedvarende tror på små smarte fix.

"Hvis ikke folk havde haft så travlt med at mødes i alperne i vinterferien, på trods af at alle godt kendte til Covid-19 dengang, så var smitten i Europa sket langt langsommere."

Det er utvivlsomt korrekt, men den var blevet spredt alligevel blot ad andre veje. Desuden forstår jeg ikke helt, hvor det er, du vil hen? Du kan ikke i ramme alvor mene, at folk handlede amoralsk ved at tage på skiferie, når myndighederne ikke på nogen måde havde advaret om, at det måske var mindre hensigtsmæssigt? De fleste blev smittet i Østrig, som på det tidspunkt ikke engang blev betragtet som et risikoområde.

"Pt. er det de nye varianter man er bekymret for."

Ja det er jeg med på, og det kan give god mening at sende folk i isolation, som vender hjem fra et område, hvor disse varianter er meget udbredte. Problemet er, at man siden marts måned har anbefalet 2 ugers selvisolation til folk, der har været en tur over grænsen og besøge deres onkel i Flensburg, og derfor har alle med evne til selvstændig tænkning selvfølgelig mistet respekten for de totalt meningsløse anbefalinger.

Og nu har man så fundet nogle nye bekvemme syndebukke i form af "influencere" på ferie i Dubai, som alle til venstre for midten kan dø af forargelse over. Men realiteten er nok den, at hvis ikke det bliver den "sydafrikanske" variant, der spreder sig, så bliver det en anden variant, som er opstået i Tyskland og kommer over grænsen med en pendler. Eller er opstået her i Danmark som minkvarianten gjorde. Der hersker lige nu totalt hysteri omkring nye varianter, og det synes ikke at være sundhedsmæssigt begrundet. I både UK, Irland og Sydafrika falder smittetallene pt., så farligere er de nye varianter altså heller ikke.

"Grunden til at man udsteder forbud er at begrænse antallet af kontakter som fører til smitte."

Ja det er jeg med på. Men derfor kan man godt tillade sig at sætte spørgsmålstegn ved, om alle restriktionerne er nødvendige og proportionale. Jeg synes, danskerne indtil videre har været næsten ubegribeligt tålmodige og autoritetstro.

"Som jeg skrev rammer Covid-19 alle hårdt, men af samme grund prøver man at kompensere de fag det går mest ud over."

Ja og det er fint nok. Men man kan ikke kompensere sig ud af det tab af livskvalitet der ligger i, at folk stort set ikke må gøre andet end at sidde derhjemme og passe deres arbejde og børn. Vi lever kun en gang, og den tid, der er gået "tabt" under COVID-19, kommer ikke igen.

"Du har nogle ret urealistiske forestillinger om din egen frihed. Tror du nogen giver en tøddel for den hvis det virkeligt går amok og samfundet og økonomien for alvor er truet?"

Jamen hverken samfundet eller økonomien er jo for alvor truet af COVID-19 og har på intet tidspunkt været det. Det er kun vores egen (over) reaktion på sygdommen, der truer økonomien.

"Tænk dig om, og opfør dig forsvarligt. Det er din bedste chance for at "få din frihed tilbage", og hvis du ikke gør det, ja, så kan du takke dig selv."

Jamen jeg synes da bestemt, jeg opfører mig ansvarligt, og jeg har ingen aktuelle planer om at rejse til Dubai. Jeg bliver bare træt af det enorme hysteri, der i snart et år har hersket omkring COVID-19 ikke mindst her på Information.

Anne-Marie Krogsbøll

Kan vi blive enige om, at diverse smitte på et eller andet tidspunkt er kommet over grænsen, Lars Hansen? Jeg er med på, at der altid vil være formål, som nødvendiggør, at der skal være en vis trafik. Men kan vi blive enige om, at jo mere trafik over grænsen, jo mere smitte vil også følge med? Og kan vi blive enige om, at ferierejser ikke hører til samfundskritisk virksomhed?

Og når nu vi af hensyn til smittebekæmpelsen forbyder restauranter og byggemarkeder og fodboldstadions at holde åbent, og når nu vi holder skolebørn hjemme, og lukker Tivoli, så virker det underligt inkonsekvent, at lige præcist helt unødvendige ferierejser til notorisk smittebefængte områder (som man aldrig på forhånd kan vide, hvor er - tænkt bare på skipubben i Ischgl) uhindret får lov at fortsætte?

Hvad kan grunden være?

Lillian Larsen, Inge Lehmann, Finn Jakobsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

»Vi tåler ikke flere forsinkelser på vacciner. Det er et spørgsmål om liv og død lige nu. Derfor har vi brug for at få mere tempo i EU’s vaccineudrulning«, sagde Mette Frederiksen tirsdag."
politiken.dk/udland/art8071953/Mette-Frederiksen-%C2%BBVi-t%C3%A5ler-ikke-flere-forsinkelser-p%C3%A5-vacciner.-Det-er-et-sp%C3%B8rgsm%C3%A5l-om-liv-og-d%C3%B8d-lige-nu%C2%AB

Hvis vi ikke tåler flere vaccineforsinkelser, hvordan kan vi så tåle tåber, som for sjov skyld bliver ved med at hente smitte hjem fra udlandet? Der er noget, som ikke hænger sammen der.

Lillian Larsen, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Beboere og personale på plejehjem blev vaccinerede. Nu har de corona alligevel"
www.nyheder.tv2.dk/samfund/2021-01-07-beboere-og-personale-paa-plejehjem...

"Udregning viser, hvorfor britisk mutation er så farlig"
www.nyheder.tv2.dk/samfund/2021-01-08-udregning-viser-hvorfor-britisk-mu...

"Rige tager på luksuriøse vaccinerejser gennem Britisk firma"
www.nyheder.tv2.dk/udland/2021-01-17-rige-tager-paa-luksurioese-vacciner...

Lillian Larsen, Inge Lehmann og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Sorry, linkene virker ikke :-(

Morten Balling

@Lars Hansen

Enig. Vi kunne/kan ikke standse udbredelsen af Covid-19 bare ved at lukke rejseaktivitet ned, men lige fra start har det også været et spørgsmål om at flade kurven ud. Det gør man ikke for at stoppe pandemien, men for at købe sig tid, bla. til at udvikle vacciner. I den sammenhæng var det virkeligt dumt at folk tog på skiferie, og det var dumt at man ikke bla. meldte tydeligere ud om bla. Østrig.

Bare fordi myndigheder og regering ikke forbyder noget er det ikke ensbetydende med at alle bare kan trække den til grænsen. Man er nødt til selv at tage ansvar og tænke sig om. Alternativet er netop at din personlige frihed sættes på spil. Her kan det ikke komme som en overraskelse for nogen at unødvendige ferierejser er en risiko. Jeg har godt hørt alle argumenterne for hvorfor folk mener de har ret til at gøre noget uansvarligt, og nogle prøver sågar at argumentere "videnskabeligt", men fælles for dem alle er at de tydeligvis ikke forstår basal epidemiologi.

I sin simple form burde det ellers ikke være så svært at forstå. Hvis en smittet møder en ikke smittet, så er der en vis sandsynlighed for overførsel af virus. Hvis man ikke møder en smittet, f.eks. ved at holde sig hjemme, så nedbringer man antallet af nye tilfælde. Hvis en mutation skal brede sig fra person til person uden at man f.eks. flyver, så tager det væsentligt længere tid.

Så jo, jeg mener absolut at folk opførte sig amoralsk i Alperne, og jeg mener at lektien alle burde have lært gør det endnu mere amoralsk at rejse til f.eks. Dubai nu. Man kan ikke bare lukke alle grænser globalt. Der findes stadig vigtige funktioner som kræver at nogen rejser, men ferie og bikini billeder til Insta-followers er ikke med i den gruppe.

Grunden til at én stupid influencer kan ødelægge så meget er at en ikke reguleret epidemi vokser eksponentielt. En kan smitte 10 som bliver til 100, som bliver til 1000, i tre led. Som Albert Bartlett engang sagde, så er menneskehedens største problem at vi simpelthen ikke forstår konsekvenserne af eksponentiel vækst. Det havde han ret i.

Jeg har tidligere linket til videoen her, hvor en grædende korrespondent fra CNN fortæller om hendes oplevelser ifm. besøg på 10 forskellige hospitaler. Hun har forstået at Covid-19 ikke "bare er en influenza". Se videoen. Måske kan den også få dig til at forstå alvoren:

edition.cnn.com/videos/health/2021/01/12/parking-lot-funeral-coronavirus-sara-sidner-dnt-lead-vpx.cnn/video/playlists/coronavirus/

Ift. til livskvalitet, så er det sgu patetisk at folk hverken kan udholde at være sammen med deres bedre halvdel eller deres unger. Børnene savner deres bedsteforældre, og deres venner, men jeg har endnu til gode at høre et barn brokke sig over at deres forældre endelig har tid til at være forældre, hvis de ellers kan få næsen op fra deres smartphone.

Jeg synes du er naiv ift. hvad pandemien kan udvikle sig til. Tror du at samtlige nationer i Verden gør som de gør, hvis de ikke vurderede at pandemien kan få meget alvorlige konsekvenser? Hvad tror du f.eks. de ville ske hvis pandemien førte til et globalt finanskollaps ala det vi uden en pandemi var skræmmende tæt på i 2008?

Jeg ved ikke om du kan huske det, men i Danmark sad man søndag aften og forhandlede en løsing på plads, så man undgik at selv de store banker havde været nødt til at lukke helt ned om mandagen. Hvor mange penge tror du folk har liggende i kontanter, og tror du at vi bare kunne klare os med bytteøkonomi i en periode? Hvor mange vitale samfundsfunktioner tror du man kunne opretholde, hvis der ikke længere var adgang til penge?

Ps. Du aner ikke hvor jeg står politisk, men jeg sætter pris på at du opfører dig ansvarligt.

Lillian Larsen, Inge Lehmann, Finn Jakobsen, Anne-Marie Krogsbøll og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"Kan vi blive enige om, at diverse smitte på et eller andet tidspunkt er kommet over grænsen, Lars Hansen?"

Nej det kan vi ikke blive enige om. Langt de fleste er blevet smittet i Danmark, som oftest på deres arbejdsplads eller i private hjem. De to steder er de primære kilder til smittespredning.

"Jeg er med på, at der altid vil være formål, som nødvendiggør, at der skal være en vis trafik. Men kan vi blive enige om, at jo mere trafik over grænsen, jo mere smitte vil også følge med?"

Nej dette er også forkert. Det gælder kun, hvis folk rejser til lande, hvor smitten er væsentligt mere udbredt end i Danmark og/eller der, som man har talt om på det seneste, er mere farlige/smitsomme varianter i omløb. Under store dele af pandemien har intet af dette været tilfældet, men alligevel har Udenrigsministeriet totalt uden grund frarådet alle "unødvendige" udlandsrejser" selv til lande, der havde mindre smitte end Danmark. Det er dette komplette idioti, som gør, at nogen har mistet respekten for de latterlige rejsevejledninger.

"Og kan vi blive enige om, at ferierejser ikke hører til samfundskritisk virksomhed? Og når nu vi af hensyn til smittebekæmpelsen forbyder restauranter og byggemarkeder og fodboldstadions at holde åbent, og når nu vi holder skolebørn hjemme, og lukker Tivoli, så virker det underligt inkonsekvent, at lige præcist helt unødvendige ferierejser til notorisk smittebefængte områder (som man aldrig på forhånd kan vide, hvor er - tænkt bare på skipubben i Ischgl) uhindret får lov at fortsætte?"

Det kan vi blive enige om ja. Men for det første er det meget langt fra hele Verden, der er "notorisk smittebefængte områder", og alligevel fraråder man nu "alle rejser" uden undtagelse, hvilket stadig ikke giver nogen form for mening. Og for det andet skulle vi måske hellere diskutere, hvorfor restauranter og byggemarkeder mv. er tvunget til at holde lukket, når det primært er på arbejdspladser og i private hjem, at smitten spredes. De få lande i Europa, som ikke har skredet til sådanne tiltag, klarer sig hverken værre eller bedre end det flertal, der har.

Anne-Marie Krogsbøll

Nu spiller du altså dum Lars hansen. Jeg tror bestemt godt, du forstår, hvad jeg mener - og du ved bestemt godt, at jeg selvfølgelig ikke tror, at HVERT ENESTE TILFÆLDE er blevet smittet fra udlandet, men at smitten oprindeligt stammer derfra. Så svar på det, jeg spørger om - ikke på noget, du opfinder.

"Nej dette er også forkert. Det gælder kun, hvis folk rejser til lande, hvor smitten er væsentligt mere udbredt end i Danmark og/eller der, som man har talt om på det seneste, er mere farlige/smitsomme varianter i omløb. "

Det er en logikfejl af rang at tro, at det kun spreder smitten, hvis man rejser til lande med MERE smitte end Danmark, og det ved du sikkert godt. Når man rejser, har man flere kontakter, end hvis man bliver hjemme i sin stue. Ganske som når man går i butikker - hvorfor dette også søges begrænset mest muligt i øjeblikket. man siger jo ikke "Hele din husstand er smittet, så det vil være rigtigt klogt at gå i Føtex, for der er mindre smitte", vel? Og man risikerer at bringe nye varianter med hjem fra udlandet, som slet ikke findes i Danmark endnu. Og man risikerer at bringe smitte FRA Danmark til andre lande - hvilke OGSÅ er med til at holde epidemien i gang.

Og mht. smittebefængte områder så startede hele pandemien herhjemme jo altså ved, at man ikke vidste, at Italien og Østrig var smittebefængte. Troen på, at man kan afgøre præcist, hvor smitten gemmer sig, er virkelig dum. Derfor bør man rette restriktionerne mod rejseaktivitet i de hele taget - pjattet med at målrette restriktioner med nålestiksoperationer er tåbelig - sådan opfører covid-19 sig ikke. Den er hele tiden et skridt foran os, fordi vi hele tiden insisterer på at være et skridt bagud for den. Utroligt dumt.

Lillian Larsen, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"Dubai udskyder operationer og underholdning
Den mest folkerige by i De Forenede Arabiske Emirater (UAE), Dubai, har den næste måned suspenderet ikke–essentielle operationer i en måned. Samtidig er underholdning i hoteller og på restauranter udskudt på ubestemt tid."
www.berlingske.dk/samfund/liveblog-faa-seneste-nyt-om-coronavirus

Og inden længe kommer vore hjemlig rejsetåber hjem fra festerne i Dubai, og slæber smtten med hjem. Hvorfor skal de have lov at undergave vore andres forsøg på at få smitten under kontrol? Sæt dem i 14 dagens tvungen, overvåget karantæne, og forbyd ikke-nødvendige rejser (som i mine øjne godt kan indbefatte rejser til nær familie). !

Kim Folke Knudsen, Lillian Larsen, Sören Tolsgaard, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Hvorfor ikke oprette en standret og så få problemet ordnet ved nakkeskydning med det samme? Var det ikke Stefan Zweig, der skrev "Die Welt von Gestern" som et sted skriver, "at forudsætningerne for demokrati er, at man kan rejse frit." Beskæmmende at så mange kloge og intelligente mennesker falder for det cirkus her. Man kan blot teste folk, der kommer hjem om de er syge eller ej, det er så nemt. Men pressen og myndighederne vil gerne skabe panik, og det lykkedes dem også i stor stil. I kommer aldrig nogensinde af med denne virus med mindre I selv vil, for myndighederne vil bruge det til at indføre en slag 1984 samfund, hvor vi altid er i krig mod en eller anden mutation. Hvorfor ikke vælge frihed og sige "jamen hvis jeg dør, så dør jeg" livets vilkår, I kan ikke gemme jer hjemme ved brændeoven i en Brom brandert og så håbe på, at det går over. For you know what, it doesn't!

Morten Balling

@Mads

Han skrev ikke bogen midt I en pandemi, vel? Din idé om at presse og myndigheder ønsker at skabe panik, hvor har du den fra? Selv på Breitbart begynder Q folkene at mangle opbakning.

Ifm Covid-19 kan du ikke kun lade det være op til den enkelte. Hvis man smittes, så kan man smitte andre, og hvis mange smittes, så kan hospitaler ikke behandle kræft mm.

Vacciner kan føre til flok immunitet. Se det sådan at virus spredes via mennesker som kan smittes. Kan de ikke smittes kan de stadig godt bære virus på bla. huden, men med Covid-19 overføres virus primært via luften, f.eks. når en smittet hoster. Derudover kan virus kun reproduceres I en værtsorganisme.

Den flok immunitet man talte om I starten ser ud til at være effektiv når ca 70% er immune. Så får virussen så svært ved at sprede sig at den dør ud. Den kan godt blusse op igen, men det vil kræve en mutation.

Jeg forstår til dels din noia. Hvis nogen havde fortalt at vi om et par år ville stå midt I en pandemi, som stort set putter os I lommen på nogle få store medicinal firmaer, kunne man måske have gjort noget smart, men vi vidste det egentlig godt, og alligevel gjorde ingen noget, tværtimod.

Hold ud. Det bliver med stor sandsynlighed bedre om et par måneder :)

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Sören Tolsgaard, Inge Lehmann og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Mads Kærgaard sætter tingene på spidsen, men grundlæggende har han ret. Corona har udviklet sig til et vanvittigt cirkus, hvor den vigtigste begrundelse for de nuværende danske restriktioner nok i virkeligheden er, at regeringen har haft behov for at genvinde sin troværdighed som "beskytter" af befolkningen og få danskerne til at glemme mink-fadæsen.

"Midlertidige" regler har det med at blive permanente, og som Mads skriver, er det skræmmende, hvor villige mange har været til at opgive deres personlige frihed, bare fordi man fortæller dem, at en ny sygdom er åh så farlig.

Morten Balling

@Lars Hansen

Well, før Covid-19 hed det sig at intet forener flokken som en ydre fjende, men jeg har ret god grund til at tro/vide at regeringen og myndighederne ikke har nogen plan om at indføre et Orwellsk samfund "nu hvor de har chancen". De har alt for travlt med at manøvrere i det minefelt de befinder sig i. Selvom jeg generelt var pænt træt af politikere og plejede at sige, at når jeg blev kejser for planeten så var spindoktorerne de første jeg ville få min sorte garde til at henrette, så har regeringen og myndighederne taklet krisen langt bedre end jeg havde turdet håbe på.

I går så jeg Trump forlade det Hvide Hus (på repeat med glædestårer i øjnene), men der var en ting jeg bemærkede som var lidt malurt i bægeret. Det var pludselig blevet en helt accepteret norm at de amerikanske myndigheder brugte mobildata og internetaktivitet til at opspore potentielle "terrorister" som man mente kunne have lyst til at lave ballade ifm indsættelsen af Biden. Det lugter fælt, også selvom jeg ønsker Trump og hans tilhængere hen hvor pebberet gror.

Sygdommen er netop "åh så farlig". Det er derfor folk er så skræmte, og det er ikke kun befolkningen jeg taler om. Jeg har set adskillige fagfolk med frygten lysende ud af øjnene. Ikke nødvendigvis fordi de selv var bange for at blive smittet, men fordi de godt kunne tænke sig frem til hvor alvorligt tingene kan udvikle sig, hvis først de slipper ud af kontrol. Samtidig er det stadig værd at huske på, at vi stort set startede ud uden at kende ret meget til Sars-Cov-2, andet end at den mindede om Sars og Mers. Vi kan prise os lykkelige for at det ikke var Mers. Den har en CFR på ~35%.

Jeg tror alle sætter pris på deres frihed, men den kan man ikke bruge til at vaccinere med, så igen, hold ud. Vi er nu et år inde i pandemien, og forhåbentlig har vi væsentligt bedre styr på den til næste vinter. Hvis du mangler noget til at live dig op og have som mål, så tænk på livskvaliteten når folk får lov til at kramme og feste igen ;)

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Sören Tolsgaard, Anne-Marie Krogsbøll og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

@Mads Kjærgård -

"Beskæmmende at så mange kloge og intelligente mennesker falder for det cirkus."

Tja, nu har Dubai lukket for festlighederne, for smitten bredte sig også i det det smarte jetset. Ingen ansvarlig regering kan lade enhver bevæge sig, som man måtte have lyst til under en pandemi.

Hvis ikke DK havde bremset smittespredningen, som før jul passerede 4.000 smittede om dagen, havde vi nu ligesom flere af vore nabolande stået med langt flere døde og et sundhedsvæsen presset til det yderste.

Jo mere smitten spredes, jo flere og med stor sandsynlighed farligere mutationer vil opstå. Skråsikre mandagstrænere bør i det mindste læse følgende artikel for at begribe en smule af sagens substans:

www.theatlantic.com/health/archive/2021/01/coronavirus-mutations-variant...

Det antikke Hellas' største filosof, Sokrates, var meget skeptisk ift. demokratiet. En almen ret til indflydelse bør bero på uddannelse, mente han, ellers vinder sleske sukkersælgere og demagoger terræn.

www.youtube.com/watch?v=fLJBzhcSWTk

Og Sokrates blev faktisk offer for en standret, idet han med et snævert demokratisk flertal blev dømt til døden for at forføre de unge ..

Lillian Larsen, Inge Lehmann, Morten Balling og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Sider