Leder

Gid dristighed bag ny energi-ø vil smitte af på vilje til at høste klimaresultater her og nu

Ny energiø kommer i drift for sent til at bidrage til klimalovens mål om 70 procent CO2-reduktion i 2030, så man må håbe, at den politiske dristighed bag fremtidsprojektet til 210 milliarder kroner vil smitte af på viljen og modet til at høste klimaresultater her og nu
Torsdag præsenterede klimaminister Dan Jørgensen en ny plan om danmarkshistoriens største anlægsinvestering, en kunstig energiø 80 kilometer ude i Nordsøen til 210 milliader kroner.

Torsdag præsenterede klimaminister Dan Jørgensen en ny plan om danmarkshistoriens største anlægsinvestering, en kunstig energiø 80 kilometer ude i Nordsøen til 210 milliader kroner.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Indland
6. februar 2021

Det startede for 130 år siden med højskolelærer Poul La Cours elproducerende forsøgsmølle ved Askov Højskole, skabt for at lette arbejdet for de danske bønder. For hundrede år siden havde landbefolkningen rejst 16.600 små møller i det danske landskab, heraf omkring 300 til elproduktion.

Siden gik det op og især ned for vindkraften med skiftende energipriser, økonomisk krise og verdenskrig, og i begyndelsen af 1960’erne blev vindenergien officielt erklæret uinteressant af de danske elselskaber på grund af de lave oliepriser, og fordi selskaberne drømte om atomkraften som fremtidens løsen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

Rigtig fin leder. Så kender vi Information igen - det var en god oplevelse!

Mogens Kjær, Gert Romme, Peter Beck-Lauritzen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Jeg kunne udmærket følge lederen, indtil de krydsede fingre. Er det så godt eller ikke så godt med den kullede ø?

Niels-Simon Larsen, jeg har indtryk af at JSN's krydsede fingre mest af alt er pligtskyldige - løbet er jo også kørt. Projektdrengene har med tungen i mundvigen smøget ærmerne grundigt op. Nu skal der bruges og tjenes penge; øerne ses som en vidtskuende businesscase. Forventningen er at man om 15-20 år kan danne knudepunkt i energileverancer mellem adskillige lande og tjene enorme summer på transitten.

Niels-Simon Larsen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Poul Anders Thomsen

Øerne handler ikke om klima. En ø handler om historie og hvis der er noget der får en politiker til at slikke sig om munden, så er det chancen for at sætte sit præg på historien. Hvad mere selv bekræftende kan der være end at tænde for Google Earth. få øje på en prik og sige til sig selv. Den prik er der fordi jeg ville det.
Men at rydde 65 fodboldbaner havbund, er vel ikke nødvendigt. Der er masser af plads på allerede eksisterende øer, hvad med Peberholmen eller Saltholmen. Der er masser af plads, tæt ved København, vind og eksisterende infrastruktur meget tæt på.

Det drejer sig vel ikke kun om plads, men også om hvor meget og stabilt vinden blæser og om at afveje ulemper mod nærhed. Jeg ved for lidt om det tekniske til at kunne anbefale Peberholmen, Saltholmen eller for den sags skyld Amager Fælled.
Men det undrer mig, at vi ikke går i gang i morgen.

Achim K. Holzmüller

Klimaministetens devise må være "ti fugle (energiøen) på taget er bedre end én (klimaplan) i hånden”, ved vidende, at med den minister hverken den ene i hånden er istand til at realisere planen i tiden eller de ti på taget nogen sinde ses placeret i Nordsøen bølger.

Manden er samfundsfarligt!

Poul Anders Thomsen

Der er jo både en havvindmølle park nord og en syd for Peber- og Saltholmen. Så mon ikke der er vind nok.