Leder

Hverken forskere eller studerende bør bøde for statens svigt i Niels Bohr-byggeskandalen på KU

Selv om politikerne har givet København Universitet (KU) en milliard kroner i eftergivelse på regningen for det forsinkede Niels Bohr-byggeri, risikerer KU stadig at stå med en årlig huslejestigning på et stort millionbeløb. Ministeriets dårlige byggestyring vil gå ud over såvel forskning som uddannelse, og det er både urimeligt og forkert
Hvis Københavns Universitet i sagen om det skandaleramte Niels Bohr-byggeri taber voldgiftssagen mod Bygningsstyrelsen, bliver huslejeregningen på 168 millioner kroner om året. Det er 72 millioner kroner mere, end KU havde regnet med, og det svarer til lønnen for cirka 80 professorer.

Hvis Københavns Universitet i sagen om det skandaleramte Niels Bohr-byggeri taber voldgiftssagen mod Bygningsstyrelsen, bliver huslejeregningen på 168 millioner kroner om året. Det er 72 millioner kroner mere, end KU havde regnet med, og det svarer til lønnen for cirka 80 professorer.

Martin Fyhn Lykke Lladó

Indland
25. februar 2021

Det er stadig uvist, hvor stor en del af ekstraregningen på 2,4 milliarder kroner for det nu fire år forsinkede Niels Bohr-byggeri, som Københavns Universitet (KU) kommer til at hænge på. Det var ellers det centrale spørgsmål under tirsdagens åbne samråd i Finansudvalget.

Her anslog transportminister Benny Engelbrecht (S), at KU’s husleje vil komme til at ligge et sted mellem 116 og 168 millioner kroner om året. Da byggeriet gik i gang i 2013, var huslejen ellers vurderet til 96 millioner kroner årligt, så KU risikerer altså en klækkelig huslejestigning, selv om politikerne har vedtaget at eftergive en milliard af ekstraregningen på byggeriet.

Når transportministeren kun kan anslå, at huslejen bliver mellem 116 og 168 millioner kroner, så skyldes det, at der først skal falde afgørelse i en række voldgiftssager mellem staten og flere entreprenører på byggeriet, men også mellem KU og Bygningsstyrelsen. Og det kan tage flere år at nå frem til afgørelser i voldgiftssager.

KU har anlagt sag mod Bygningsstyrelsen, fordi universitetet kan komme til at stå med en stor del af regningen for, at den statslige bygherre ikke har styret Niels Bohr-byggeriet godt nok. KU har nemlig indgået en såkaldt dialogbaseret aftale med styrelsen om byggeriet, og ifølge styrelsen betyder en sådan aftale, at den endelige husleje afhænger af den totale byggeudgift.

Lottokupon

Transportminister Benny Engelbrecht kaldte under samrådet den dialogbaserede byggeaftale en lottokupon, som betyder, at hvis byggeriet bliver dyrere end planlagt, er det lejeren – altså KU – der får regningen – og ikke den statslige bygherre, som er ansvarlig for byggeriet. Derfor mener transportministeren, at den type aftaler bør tilpasses eller helt afskaffes.

Ministerens lottometafor er spøjs, for der ville nok ikke være det store salg i lottokuponer, der kan udløse en huslejestigning på millioner af kroner. Derudover kan man undres over, hvordan en statslig styrelse kan få landets største universitet til at købe så dårlig en lottokupon. Normalt er dialogbaserede aftaler i byggeriet nemlig ikke så risikable, for her bærer bygherren den økonomiske risiko ved valg af leverandører til byggeriet. I den aktuelle sag er det netop valget af en leverandør – et spansk vvs-firma – der er en stor del af problemet. På grund af kvalitetsproblemer måtte den spanske forbindelse opsiges, men det har kostet dyrt – 1,23 milliarder kroner ekstra – og forsinket Niels Bohr-byggeriet voldsomt.

Under tirsdagens samråd virkede det næsten, som om regeringen forventer, at KU vil tabe sagen mod Bygningsstyrelsen, da universitetet sidste år tabte en lignende huslejestrid om farmaceuternes nye bygning. Hvis KU taber voldgiftssagen mod Bygningsstyrelsen, ender huslejeregningen på 168 millioner kroner om året – og altså 72 millioner kroner mere, end KU havde regnet med. Det svarer til lønnen for cirka 80 professorer.

Uddannelse og forskning betaler

På trods af eftergivelsen på en milliard kroner for det kuldsejlede byggeri risikerer KU altså stadig at stå med en kæmperegning, som formentlig vil gå hårdt ud over universitetets kerneopgaver: uddannelse og forskning.

Årsagen til milliardregningen er næppe, at KU ikke tænkte sig om og købte en uheldig lottokupon. Som Rigsrevisionen slog fast i oktober, har Transport- og Boligministeriet »haft en meget utilfredsstillende styring af ændringer i byggeriet af Niels Bohr-bygningen«.

Det underliggende problem i sagen om det kuldsejlede Niels Bohr-byggeri og flere andre forsinkede universitetsbyggerier er den huslejeordning, universiteterne er underlagt. Ordningen er nemlig en ganske god forretning for statskassen, fordi den årligt giver et overskud på op mod en halv milliard kroner. Huslejen indgår endda som en del af opgørelsen over, hvor meget Danmark bruger på forskning i procent af BNP. Derfor har hverken den tidligere eller den nuværende regering ønsket at lave om på universiteternes huslejeordning eller tilbyde selveje, så universiteterne selv fik ansvaret for nybyggeri.

Men med så store budgetoverskridelser, stribevis af retssager om fejl i byggeriet og huslejestigninger er det på tide at se på, om den statslige bygge- og huslejeordning stadig giver mening, eller om den rent faktisk ender med at trække betydelige ressourcer fra kerneopgaverne.

Selv om den selvudråbte uddannelsesregering ikke ønsker at ændre huslejeordningen, virker det både forkert og urimeligt, hvis forskningen og undervisningen på KU skal betale for, at statens bygge- og budgetstyring har sejlet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Hold almindelige driftsomkostninger ude af institutionernes budgetter! Finansiér dem direkte på finansloven i stedet.

Torben Arendal, Younes Subhi, Anders Reinholdt, Christian de Thurah, Arne Lund og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Dobbelt husleje.

Hvorfor skal det offentlige betale husleje til sig selv, når borgerne gennem skatten allerede har betalt for bygningerne? Det er da en uforståelig orden, at institutionerne modtager penge til huslejebetaling af den instans, der straks derefter skal have pengene retur. Det puster udgifterne kunstigt op, så driften fremstår som dyr – hvorefter budgetterne bliver et let offer for nedskæringer.

Det bør være sådan, at når borgerne gennem skatter har betalt for eksempelvis et sygehus – så skal der ikke løbende opkræves husleje. Udgifter til drift og vedligeholdelse skal uforandret afholdes via bevilling fra staten eller kommunerne, som er de 2 skatteudskivende myndigheder vi har.

Torben Arendal, Inge Lehmann, Steffen Gliese, Petter A. Urkedal, Anders Reinholdt, David Zennaro, Bent Gregersen og Christian de Thurah anbefalede denne kommentar

Det her kan vi takke UE's forpulede udbudskrav om, får spansek VVs-firmaer til at rende rundt her í landet og lave lort. Det er jo ikke første gang, der er vrøvl med firmaet. Også ved et større byggeri på Herlev sygehus blev firmaet smidt ud pga. elendig kvalitet.
Hvis udbudssystemet ikke er i stand til at sortere useriøse bydere fra, så er det jo systemet det er galt med.
Et udbudssystem, der vægter kvalitet og faglighed højere end den lavest tænkelige pris vil nok være mere end EU vil acceptere, men det vil dels give bedre byggeri, og lavere priser på lang sigt.
Eller som englænderne siger: Vi har ikke råd til at købe billigt.

Torben Burkal, Torben Arendal, Hanne Utoft, Torben Morten Lund, Estermarie Mandelquist, Steffen Gliese, Ib Christensen, Anders Reinholdt, Claus Nielsen og Krister Meyersahm anbefalede denne kommentar
Niels Johannesen

Vigtig artikel!

"Og bygherren kan og bør faktisk "designe" kravene i udbudsmaterialet, så man opnår præcis det omfang og den kvalitet, man ønsker"
Præcis og det er her det går galt den ene gang efter den anden. selvom det påpeges hver gang det kikser, så fortsætter off. myndigheder alligevel med IKKE at designe udbuddet så de usolide bydere sigtes fra på forhånd.
Her er der virkelig brug for en kulturændring hos beslutningstagerne.

Søren Fosberg, Torben Morten Lund, Inge Lehmann og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

EUs udbudsregler kræver at bygherren (her staten?) ved hvad han vil købe og er i stand til at formulere det i udbudsteksten på en målbar og verificerbar måde. Det skal være sådan at tilsynet i byggefasen entydigt kan bekræfte om entreprenøren leverer det aftalte og gør og kan han ikke det, er der ingen betaling, men eventuelt ophævelse af kontrakten og inddragelse af entreprenørens bankgaranti til dækning af omkostningerne for bygherren.

Denne sag lugter både af dårlige kravspecifikationer og ukvalificeret tilsyn og viser at staten ikke er sin opgave voksen.

I al jammeren om skat har vi glemt at kvaliteten af forvaltningen af skatteydernes penge er langt vigtigere end skattens størrelse. De mange sager og skandaler omkring offentlige investeringers meromkostninger sammenholdt med at man ikke vil sætter skatten op, tvinger til yderligere besparelser og fyring af kvalificerede medarbejdere og den onde spiral fortsætter.

Men løsningen er ikke besparelser i forvaltningen men bedre kvalitet. Det vil på lang sigt reducere omkostningerne. Det er et politisk ansvar. Det vi ser er et resultat af især blå bloks mangeårige angreb på den offentlige forvaltning - eksemplificeret gennem skandalen i skat eller dette byggeri for NBI. Det bliver svært at rette op på og vil udgangspunktet komme til at koste dyrt inden det kommer til at gøre godt. Mao skatter forhøjelser inden vi kan sætte skatten ned.

Det lyder ikke som en vinderstrategi for et politisk parti ☹️