Vi skal selv have kontrol over vaccineproduktionen

Den aktuelle mangel på coronavacciner i Danmark og EU viser, at vi fremover har behov for at have større kontrol over produktionen. Under en pandemi er vaccineproduktion ganske enkelt for vigtig en samfundsopgave til, at den trygt kan overlades til private virksomheder i en grad, som det er blevet gjort under den igangværende pandemi.
Manglen på vacciner er delvist selvforskyldt, og EU-Kommissionen er blevet kritiseret for at have investeret for lidt i foråret og sommeren og dermed sikret sig for få af de første leverancer. Men en del af problematikken er også, at de vaccineproducerende virksomheder ikke har leveret de vacciner, som EU har indgået aftaler om. Pandemien har blotlagt, hvor afhængige vi er af nogle få private virksomheder, og den afhængighed er der grund til at gøre op med.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Nu er problemet produktionskapasiteten på vaccine mod corona, og statslig/mellemstatslig vaccine produktion er giver ingen ingen sikkerhed tilstrækkelig kapasitet til at tilfredsstille den voldsomme politiske utålmodighed.
Det er utopi at tro man kan have en stor vaccinefabrik stående klar med stor ledig produktionskapasitet og bemandet med "ledige" højt uddannet personale. Plus der skal være lager af materialer/alternativt produktionskapasitet af materialer til rådighed. Plus ledig kapasitet på kæmpestore/hurtige påfyldningsanlæg.
Lige nu bør vi være glade/lykkelige for at der på under 1 år er udviklet og afprøvet virksomme vacciner uden kraftige bivirkninger. Vaccinerne er afprøvet på X x 10.000 mennesker udenfor Europa?
Anbefaler artiklen, fordi at stole blindt på det private marked er en meget risikabel strategi.
Nej, frasalget af den danske vaccineproduktion gav ikke god mening. Det var dumt. Også i 2014. At Danmark også i fremtiden ville blive ramt af en pandemi var på ingen måde en overraskelse, det eneste spørgsmål var hvornår.
Informations leder fra 2014 opregner en række problemer, og konkluderer at frasalg er løsningen, ud fra devisen "noget må gøres, dette er 'noget', altså må det gøres".
Først er der problemet med SSI's dobbeltrolle, som jo kunne have været løst organisatorisk uden samtidig privatisering.
Så er der "underskuddet", som om noget er et eksempel på den "husholdningsøkonomiske" tilgang til offentlige midler, som Information fornyligt anerkendte ikke er særlig brugbar.[1]
For det første er beløbet helt arbitrært fastsat, som altid med disse offentlige virksomheder. SSI kunne have hævet prisen på sine vacciner og dækket "underskuddet" (alternativt, gjort sine vacciner konkurrencedygtige ved at øge underskuddet), og INTET ville reelt have ændret sig på de offentlige finanser. (Det giver mindelser om da staten trak et milliardudbytte ud af PostNord [2], og politikere dernæst brokkede sig over at virksomheden havde et underskud i samme størrelsesorden...)
Men vigtigere endnu, så er konklusionen jo forudindtaget lige så snart man kalder det et "underskud": Hvis vaccineproduktionen har et underskud på 60 millioner om året, er det jo selvsagt et problem. Siger man i stedet at staten bruger 60 millioner om året på at opretholde et pandemiberedskab, så er det pludseligt blot en (forsvindende lille) udgift i velfærdsstatens budget, og så kunne man i stedet have en diskussion om 60 millioner var meget eller lidt for det vi fik for pengene.
At salget endte med at koste os 960 millioner kroner[3] (nok til at dække 16 års "underskud" på produktionen!) var bare at føje spot til skade.
[1]: https://www.information.dk/udland/leder/2021/01/mette-frederiksen-ret-st...
[2]: https://www.berlingske.dk/oekonomi/staten-trak-kaempeudbytte-ud-af-postnord
[3]: https://www.berlingske.dk/virksomheder/salget-af-statens-vaccine-produkt...
Hvorfor ikke oprette en fællesnordisk vaccinefabrik?
Et tæt Nordisk samarbejde giver meget mere mening end EU. For det er der Danmark hører hjemme kulturelt og historisk set.
Peter L. Jensen
Hvorfor er det mon, at man overhovedet diskuterer, om Johnson & Johnsons belgisk producerede vaccine skal til USA for at blive hældt på glas? Det er to uger siden, at Bavarian Nordic tilbød at stille en stor, ledig kapacitet til rådighed for netop dette - under stor mediebevågenhed! Er der ikke en dygtig journalist, der kan følge op på dette?
Det, vi ser eller kommer til at se, er nok desværre, at "markedskræfternes" (oligopolernes) frie spil er årsag til "forsinkelser", som skal afhjælpes med stærkt forhøjede priser. Den rette markedsbestemte pris på vaccine baseres på en balance mellem prisen på vaccinen og prisen for at fortsætte den globale nedlukning. Hvis markedet var frit, eller staten selv producerede vaccine, så ville prisen stå i passende forhold til produktionsprisen.
https://www.berlingske.dk/business/dansk-selskab-staar-klar-til-at-hjael...