Leder

Løsningen på gymnasiers elevfordeling er udskudt. Men skævheden skal løses nu

Undervisningsministeren har udskudt forhandlingerne om nye regler for elevfordeling i gymnasiet. Men det er en risikabel beslutning, som kan føre til lukninger af forstads- og udkantsgymnasier, der i årevis har kæmpet med dalende elevtal og skrantende økonomi
Rungsted Gymnasium forsøgte en periode at tiltrække en mere blandet elevskare ved blandt andet at tilbyde gratis skolebusser, der skulle bringe elever fra Kokkedal og Nivå til og fra skolen. Ikke på grund af dalende elevtal, men for at gøre op med skolens ry som en »snobbeskole«, som rektoren sagde, da Information besøgte gymnasiet i 2013.

Rungsted Gymnasium forsøgte en periode at tiltrække en mere blandet elevskare ved blandt andet at tilbyde gratis skolebusser, der skulle bringe elever fra Kokkedal og Nivå til og fra skolen. Ikke på grund af dalende elevtal, men for at gøre op med skolens ry som en »snobbeskole«, som rektoren sagde, da Information besøgte gymnasiet i 2013.

Indland
26. februar 2021

Gymnasierne har et problem med fordelingen af elever. Det har stået klart i årevis.

Først var det de mange elever med anden etnisk baggrund, der kom i fokus. Langkjær Gymnasium i Aarhus blev i 2016 landskendt for at opdele klasser efter etnicitet for at holde på de majoritetsdanske elever. Uden held. Gymnasiet måtte fusionere med en anden ungdomsuddannelse på grund af elevflugt.

Også på den københavnske vestegn har gymnasierne kæmpet med elevflugt i årevis. Det samme gælder udkantsgymnasier, hvor de små ungdomsårgange gør, at de unge søger mod gymnasier i de større byer.

Derfor har politikerne længe været enige om at gøre noget ved elevfordelingen. For hvis ikke der sker ændringer af de nuværende fordelingsregler, så risikerer både omegns- og udkantsgymnasier at stå over for lukninger eller fusioner.

I det lys virker det uforståeligt, at undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil udskyde arbejdet med en ny fordelingsmodel til næste folketingsår, eller som hun udtaler til Altinget.dk »så snart coronasituationen tillader det«.

Den nye fordelingsmodel skulle have været vedtaget i begyndelsen af 2021, så den kunne nå at få effekt for fordelingen af gymnasieelever i skoleåret 2022/2023. Danske Gymnasier frygter nu, at de ikke får en løsning på elevfordelingen i gymnasiet før 2023/2024, skriver Altinget.dk. Og to år er lang tid for de mest pressede gymnasier. Derfor er de politiske ordførere også utilfredse med beslutningen, som undervisningsministeren har taget uden at drøfte den med dem.

Socialt skæve gymnasier

Fordelingen af gymnasielever er dog ikke kun et økonomisk problem for de mest trængte gymnasier. Det er også spørgsmål om ulighed, integration og demokrati.

De danske gymnasier er i stigende grad blevet polariseret, som et notat fra Børne- og Undervisningsministeriet viste sidste sommer. Samtidig med, at antallet af unge i gymnasiet er steget de seneste 20 år, er der nemlig sket en social opdeling af elever, så elever fra velstillede familier klumper sig sammen på bestemte gymnasier, mens socioøkonomisk svagere elever går på andre gymnasier.

Derfor handler elevfordelingen i gymnasiet ikke kun om at få fordelt elever med minoritetsbaggrund og øge integrationen, den handler også om at få skabt mindre social opdeling i gymnasieskolen. For det kan give problemer for den demokratiske dannelse, hvis eleverne kun møder unge fra deres egen boble i de vigtige identitetsskabende år på ungdomsuddannelsen.

Så undervisningsministeren vælger altså også at udskyde en lovændring, som handler om mindre ulighed og mere integration.

Løsninger klar

Nok tager håndteringen af coronapandemien og de dertil hørende særregler meget tid, men den skæve elevfordeling er efterhånden ikke noget nyt problem, og der ligger allerede flere lokale forslag samt en ekspertrapport med løsninger, som er et helt år gammel. Derfor burde det være muligt at finde en løsning i det indeværende folketingsår.

Også det såkaldte taxameterprincip, som betyder, at gymnasierne får penge efter antallet af elever, skulle politikerne have fundet en løsning på. Og alt i alt er der altså tale om flere helt afgørende spørgsmål for gymnasiernes økonomiske fremtid, som ministeren nu udskyder.

Godt nok er der givet en ekstra bevilling til de hårdest ramte udkantsgymnasier, men ifølge Danske Gymnasier hjælper det ikke det store på de økonomiske problemer, som elevflugten giver. For gymnasier med elevflugt risikerer nemlig hurtigt at få endnu færre ansøgere. Det er det tidligere Langkjær Gymnasium et godt eksempel på. Det skyldes, at de unge går benhårdt efter de mest populære gymnasier, og de små ungdomsårgange gør samtidig, at de unge lige nu kan vælge og vrage. Derfor haster det med en løsning.

Elevfordeling og bevillingerne til gymnasiet er store spørgsmål, men især fordelingsspørgsmålet er ikke mere kompliceret, end at der rundt omkring i landet er fundet midlertidige løsninger, mens gymnasierne har ventet på først ekspertgruppen og nu undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Problemet med de lokale løsninger er dog, at det er svært for gymnasierne og regionerne at blive enige. Og når de bliver enige om en fælles løsning, som Region Hovedstaden og Region Sjælland er blevet, så bliver den afvist af ministeriet. Men når gymnasierne nu igen er sat i venteposition, må ministeriet i det mindste give grønt lys for midlertidige lokale løsninger eller sætte penge af til de mest udsatte gymnasier. Ellers kan coronaperioden ende med også at føre til andet end butikslukninger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Lise Richter

Når du skrive "gymnasiet", mener du så det almene gymnasium, STX ??
Eller medtænker du også HHX & HTX -
henholdsvis merkantil og teknisk gymnasium ??
og hvad med HF ??

Det virker på mig, som om du alene interesserer dig for det almene gymnasium, STX, og dets forhold og interessenter.
Der er lidt hostrupsk student over dig .... charmerende, men enfoldigt.

Alle disse velmente forsøg på lapperier; det er det danske klassesamfund, som skal forandres - grundskolens og uddannelsessektorernes sociale slagsider er blot symptomer, som i evigheder skal bekæmpes og håndteres, mens de reproduceres af klassedelingen. Det er faktisk knap så kompliceret, som det fremstilles - men den komplekse fremstilling af vore mangfoldige problemer tjener et formål, nemlig at vores opmærksomhed tvinges ud i symptomdiskussioner og partikulære løsninger (taxametersystemer, kvotereguleringer, incitamentsstyring af forskellig art) med sprednings- og kaskadevirkninger, som har potentiale for endnu mere kompleksitet, der skal håndteres. Et systemisk hamsterhjul.

Peter Engelbrecht

Danmark vil vinde meget ved at lukke gymnasier og i stedet sende nogle af eleverne på teknisk skole.

Vi kan redde mange unge menneskers selvværd ved at undlade at presse dem i gymnasium med dumpekarakter til følge.

Og Danmark skal bruge flere mennesker med en erhvervsuddannelse og færre med en akademisk uddannelse.

Der er allerede nu gode muligheder for at “bygge på” sin erhvervsuddannelse hvis det skulle blive nødvendigt.