Leder

Det er ikke noget overgreb mod forsvarschefen, at Trine Bramsen har kaldt ham styrelseschef

I sig selv er der noget morsomt over, at militærfolk udviser en sensitivitet over for krænkende sprogbrug, som vi ellers mestendels kender fra identitetspolitikkens slagmarker. Men der er også noget bekymrende over deres selvhøjtidelighed
Forsvarsminister Trine Bramsen er med rette blevet kritiseret for sin optræden under et Ritzau-interview med den nye forsvarschef Flemming Lentfer.

Forsvarsminister Trine Bramsen er med rette blevet kritiseret for sin optræden under et Ritzau-interview med den nye forsvarschef Flemming Lentfer.

Emil Helms/Ritzau Scanpix

Indland
12. februar 2021

Forsvarsminister Trine Bramsen har kaldt den nytiltrådte forsvarschef, Flemming Lentfer, for styrelseschef. Det er han sådan set også. Men ikke desto mindre er mange i forsvaret alvorligt krænkede over ministerens sprogbrug.

»Ord og sprog betyder virkelig noget,« siger forhenværende forsvarschef Peter Bartram til DR. Ifølge ham handler det at være soldat om »værdier« og »ære, respekt og evner, der forpligter«. Danske soldater sætter livet på spil, forklarer han, og de synes, at forsvaret »er så meget mere end den styrelse, der er på organisationsdiagrammet«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Margit Johansen

Efteruddannelse af cheferne i forsvaret er vejen frem. De har ikke forstået at i den moderne verden handler det om at navigere mellem politik, faglighed og mediernes behov for kunder i butikken.. Konkret her, at holde de gode miner og undgå at blive brikker i politiske spil der er større end dem selv. Kig på politicheferne når de udtaler sig side om side med politikere - de har været på det kursus.

Rikke Nielsen, Steffen Gliese, Peter Beck-Lauritzen, Marianne Pedersen og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Forsvarets ledelse har i mange år levet i deres egen lille boble og opfører sig som en flok skallesmækkende mimoser. Det var på høje tid at nogen fik brækket hul på boblen og fik disse barnagtige holdninger afsløret!

Lillian Larsen, Anders Reinholdt, Søren Dahl, Palle Yndal-Olsen, Steen K Petersen, Benny Jensen, Gitte Loeyche, Rikke Nielsen, Arne Lund, Jan Fritsbøger, Steffen Gliese, Jeppe Lindholm, Lars Eriksson, Jørn S. Pedersen, Espen Bøgh, Karl-Axel Skjølstrup, Marianne Pedersen og Signe Hansen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Jeg har også undret mig over, hvorfor forsvarschefen ikke må kaldes en styrelseschef. Ja forsvarschefen har flere beføjelser end flere andre styrelseschefer - er det det der får militærfolk op af stolen?

Judith Kaastrup

Det er vel også noget af en bet at forsvarsministeren er en kvinde. Ovenikøbet blond, køn, ung og selvbevidst.
Iøvrigt måske ikke nogen tosset idee med en skattechef. ?

Lillian Larsen, Morten Reippuert Knudsen, Benny Jensen, David Breuer, Signe Hansen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er da en kende problematisk, hvis forsvaret ikke engang kan tage en smule røg. I stedet for at agere pigesure burde de etablere et proportionalt og uhøjtideligt modangreb med en efterfølgende våbenhvile og en fredsaftale. Forsvaret bør altid være mere voksent end følsomt.

Lillian Larsen, Jeppe Lindholm, Per Klüver, Karl-Axel Skjølstrup, Signe Hansen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Asiya Andersen

Jeg undre mig så over at forsvarsministeren har brug for at kalde det for en styreleschef.

Åh, de stakkels liberale for alle deres krigsdrømme knust fordi Tine Bramsen efter en påbegyndt oprydning i forsvaret, - en oprydning som tidligere liberale regeringer havde ladet hånt om i årevis, og hvor forståelsen om "hvad er dit og hvad er mit" var blevet udvandet af selveste statsministerene(LLR).

Det var dengang tillid var godt, og kontrol tilhørte den kommunistiske trosbekendelse, men som siden har vist at være et nødvendigt onde, fordi nogle ikke kan finde ud af hvad der tilhører privatøkonomien og pengene ikke skal i statskassen til personligt forbug.

Allere med Tim Sloth Jørgensen som øverste general i forsvaret kneb det gevaldigt med at forstå dette så indlysende princip, og siden har det vokset sig stort indtil for kort tid siden, hvor det var gået helt amok, og privatforbruget på statens regning havde nået så flyvske højder, at en månelanding næsten var inden for rækkevidde.

Det var omkring det tidspunkt Søren Gade og Gitte Lillelund var forsvarsminister for Venstre under Lars Løkke.

En oprydningsopgave af dimensioner - et efterslæb fra tidligere regeringer i liberalt ærinde, og hvor ansvarsfølelsen for jobbet som øverste leder ikke blev indfriet på flere poster(Skat), - men det er brokketid for liberalisterne over regeringens oprydning og nye tiltag imod de gamle normer.

Mange vil gerne spille med på trommerne imod Tine Bramsen, og tager gerne flokke af meniges meninger på sig imod forsvarsministeren, men det er nok at trække for store veksler på mange meniges holdninger.

Fortidens normer og selvforståelse falder for virkeligheden, og det kæmper de liberale imod med næb og klør. men havde de passet deres arbejde dengang de havde regeringsmagten havde den igangværende oprydning slet ikke været nødvendig, og ændringer som er fulgt i kølvandet herpå.

Petitessespørgsmålet om hvorvidt øverste general for forsvaret skal kaldes, "forsvarschef eller styrelseschef" er en strid om kejserens skæg - hverken mere eller mindre.

Det er folketinget der sender militæret af sted i krig, og ikke øverste general i forsvaret, - og det har det for øvrigt altid været.

Den dræbende tossepolemik der har udviklet sig om benævnelsen (forsvarschef eller styrelseschef) er således komplet ligegyldig og forsnævret i tankegangen, - en fortidig tilgang til området.

Carsten Munk, lars pedersen, Søren Dahl, Rikke Nielsen, Palle Jensen, Arne Lund, Steffen Gliese, Jeppe Lindholm, Peter Beck-Lauritzen og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Forsvaret har gjort sig selv fuldstændig til grin med den her sag.

Jeppe Lindholm

Forsvaret har kun én og kun én kernekompetence. De skal makke ret over for den førte politik en hver demokratisk valgt dansk regering beordre dem til at udfører. intet andet.

Morten Reippuert Knudsen, Jan Bisp Zarghami, John S. Hansen og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Jeg tænker det som er kernen i problemet er, at en del mandlige og følsomme soldater i ledende positioner har følt sig trådt over tæerne af en bramfri kvindelig forsvarsminister.

For ja. Forsvaret er blevet en lidt for selvhøjtidelig organisation, som er vant til at få, og føler sig berettiget til, alt hvad de peger på. Og som anser sig selv som noget helt helt særligt i blandt alle os andre.

Måske det er på tide med en kvindelig forsvarschef for at få det hele lidt ned på jorden igen.

Jens Christian Jensen

Jeg tror at hun får et nyt ressortområde ved næste minister rokade.

Maj-Britt Kent Hansen

For mere end 15 år siden - husker ikke præcist hvornår - ønskede en chef i forsvaret - husker heller ikke på hvilket niveau - at gennemtrumfe, at ordet forsvaret, uanset hvor og hvordan det indgik i sproget, altid skulle staves med STORT begyndelsesbogstav.

Altså stort F.

Det kom der ikke noget ud af.

Det er ikke første gang officererne reagerer ømskindet fordi deres minister tager bladet fra munden eller gennemfører noget der krænker æren. Her drejer det sig om at man ikke vil reduceres til at en styrelse. "Vorherre på lokum, vi er sq ikke en flok civilister, fnyses det i officersmesserne landet over."

Ved at spole filmen tilbage til 2012, så lød det ligesådan da dav. forsvarsminister, Nick Hækkerup, lagde Forsvarskommandoen ind under ministeriet, netop for at styrke den politiske kontrol med cirkus Mili. Desuden skulle han, som en bunden opgave, spare 3 mia kr. på militæret. Heller ikke det var populært, for det betød bl.a. at en række kaserner blev nedlagt.

Ved samme lejlighed forsvandt mange af de kontrolmekanismer, der var etableret for at opfange snyd, bedrageri, nepotisme og ting, der var i strid med forvaltningsloven. Ikke at den slags ikke havde fundet sted tidligere, for det havde det, men da kontrolmekanismerne forsvandt, så fristede det en del brådne kar til at tage for sig af retterne: Bedrageri, returkommission, nepotisme, sexchikane, pligtforsømmelse, tjenestemisbrug, inhabilitet, uduelighed, ulovlige forfremmelser og kammerateri, Jægerbogen plus det løse.

Hækkerup formastede sig også til, da han skulle finde en ny forsvarschef, at gøre op med princippet om næste i rækken, ville i stedet have "bedste i rækken". Og det blev værre endnu: Ved ansættelsessamtalerne skulle en medarbejderrepræsentant være til stede. Flere kandidater trak sig fra ansøgerfeltet desårsag.

Hækkerup blev rygende upopulær i hæren, og den evigt konfliktsky Thorning, afsatte ham til fordel for sin protege, den medgørlige Nicolai Wammen, der ikke fornærmer nogen.

Hækkerup opfordrede Wammen til at få gjort op med kulturen i hæren, hvilket hverken skete under Wammen, eller da Claus Hjorth blev krigsminister. Tværtimod så dækkede Hjorthen over de slyngelstreger der fandt sted i hans ministertid.

Da så Trine Bramsen kom til, ville hun tage tråden op fra Hækkerup, fyrede nogle af de mest anløbne chefer, desværre ikke alle. Hun ville også sende 500 chefer på kursus så de kunne lære lidt om takt og tone og pli, samt genopfriske forvaltningsloven - og det er jo nok her skoen for alvor trykker. "Hvad fanden bilder hun sig ind," lød det igen fra officersmesserne.

Alt dette er imidlertid småting ved det problematiske i DK's aktivistiske udenrigs- og militærpolitik, at vi følger USA i tykt og tyndt, og ikke tør tage til genmæle mht. en militarisering af Arktis, men lige har brændt 1,5 mia kr. af - og mere følger - på overvågningsudstyr i Arktis. (Som legitimeres ved at det skam også kan bruges til at overvåge den civile skibstrafik, redningsaktioner osv.)

Her er der absolut ingen divergens mellem S-regeringen, SF, RV og de blå partier, og det er det allermest bekymrende.

Med tanke på den bombe der blev sprængt hos SKAT for nogle år siden, er det da heller ikke ufarligt at arbejde i andre steder i staten - eller i det kommunale hvor sagsbehandlere kan blive udsat for overfald af klientellet.

Spot on leder. Dog er jeg bange for, at bekymringen omkring selvhøjtideligheden ikke deles af de mange koldkrigere i folketinget.

Havde hun bare brugt titlen styrelseschef en enkelt gang, havde det måske været småligt at bliver fornærmet. Men hun har tilsyneladende gentagne gange insisteret på at gøre dette, på trods af at det strider mod forsvarets selvopfattelse. Forsvaret er jo ikke en eller anden forvaltningsenhed, men rigets væbnede magt.

Mange kommentarer antyder en generel foragt for forsvaret og militærvæsen, men man skal bare huske, at det alene er politikerne der beslutter, om vi skal involvere os i krigeriske aktiviteter, og den slags er derfor deres ansvar. Men uanset hvad, så er det da et klart problem med en chef der synes ganske uden fornemmelse for den organisation og kultur, hun skal være topleder for. Og det bliver ikke bliver bedre når hun begrænser sammes chef for selv at komme på banen. Det er ikke så mærkeligt, hvis man i forsvaret får et ærgerligt indtryk af, at hun ikke er så involveret i deres forhold, men kun ser den politiske vinkel.

Og så er der den sædvanlige genganger: Det er kun fordi hun er kvinde! Der er intet grundlag for den påstand, andet end egne fordomme. Vi har tidligere haft en kvindelig forsvarsminister uden den slags problemer. Det kan kun ses som et påskud for at forhindre enhver form for kritik af kvinder, uanset hvor berettiget den end måtte være.

En artikel der ikke rigtigt giver nogen indsigt i problemstillingen omkring sagen. Jeg vil henvise til følgende, hvis nogen kunne være interesseret i en analyse af hvad der er sket mellem de to niveauer. Af Anders Theis Bollmann

https://krigskunst.dk/2021/02/05/bramsen-lost-in-translation-et-retfaerd...

Flemming Berger, Rasmus Knus og Jens Christensen anbefalede denne kommentar
Jens Christensen

@Peter Jensen, jeg er helt enig i, at hun virker uden fornemmelse for organisationen og kulturen. Samtidigt så kan tanken også strejfe, at det måske kunne være udtryk for en mere bevidst konfrontation og magtkamp, hvor politikere ikke sjældent søger at begrænse styrelsernes fagligt baserede autonomi. Den skulle jo nødigt give sig udtryk i noget offentligt, som ikke er kontrolleret. Det er set før - eksempelvis en regerings modstand mod, at medarbejdere i styrelser udtaler sig offentligt om noget som helst kontroversielt (tidligere Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen?). Men der er da oplagt brug for deres ageren, deres kompetencer og viden. Og når det så samtidig lige netop ifm Forsvaret drejer sig om noget ekstraordinært og sikkert meget traditionsbaseret, skal det åbenbart udfordres. Vil ministeren også hellere have en cand.polit. eller cand.jur. i rollen som Forsvarchef? Budskabet er jo, at det bare er endnu en "styrelse".

René Arestrup

Det er muligt at lederne i forsvaret er mere ømskindede end gennemsnittet og har en selvforståelse, som måske ikke er helt justeret i forhold til den politiske virkelighed. Omvendt må man også konstatere, at de har en chef (TB), som tilsyneladende har uendelig lidt tillid til selv samme ledere, udtrykt ved det nu berygtede Ritzau-interview, hvor madam Bramsen - i bedste socialdemokratiske kontrol-freak-stil - insisterede på at svare på vegne af den nytiltrådte forsvarschef - og blev fornærmet, da journalisten insisterede på, at han var mere interesseret i forsvarschefen end i hende.

Hvad bliver det næste? Skal TB også bestemme hvordan der skal føres krig?

@René Arestrup
12. februar, 2021 - 23:26

"Hvad bliver det næste? Skal TB også bestemme hvordan der skal føres krig?"

Jeg ser ingen som helst indikationer, at S-regeringen ikke også vil blande sig i, hvordan der skal føres krig....Gør du?

Dorte Sørensen

Der skal forhåbentligt ikke føres nogen krig. Har "vi" ikke deltaget i nok krige med Fogh Rasmussen som bander fører.

Hvis der skal ske noget så BURDE det være, at Danmarks deltagelse i fremtiden SKAL vedtages med et kvalificeret flertal og ikke bare med det mindst mulige flertal som Fogh Rasmussen sendte Danmark med i Irak-krigen med.

René Arestrup

@Dorte Sørensen
Næ, det håber jeg sandelig heller ikke. Men nu er det jo sådan, at vi har et forsvar til netop dét - at føre krig.

Og så har du i øvrigt helt ret i, at man kan diskutere betydningen af ordet 'forsvar' - og ikke mindst når vi bevæger os langt uden for landets grænser.

Bjørn Pedersen

Hvis man ikke kan andet, kan man altid skide på nogle offentligt ansatte og skyde dem nogle holdninger i skoene de - i følge egen artikel - ikke har givet udtryk for. Jeg ville af og til ønske, at der der ikke fandtes et militær eller politi. Bare for at se og høre en snotforkælet overklasse og bedre borgerskab hyle når ingen gider at forsvare deres iPads, deres hjem, deres liv og deres privilegier. For denne overklasse er vold (eller "magtanvendelse") noget uhumsk og forfærdeligt "primitivt".... som underklasserne forventes at gøre i overklassen og det "bedre" borgerskabs forsvar, IMOD underklassen. Det er voldsmonopol, hvor man udnytter andres voldshandlinger til ens egen fordel, men samtidig ser ned på dem der udfører den. Et monopol på brugen af en vold, man ser som "primitiv"... når dem der er trænet i at bruge den, bruger volden til at kæmpe for deres egne interesser.