Leder

Udskydelse af klimaaftale: Den ny landbrugsminister vælger pragmatik frem for klima

Med ny udskydelse af klimaaftale for landbruget virker det umuligt for regeringen at leve op til klimalovens krav
Med endnu en udskydelse af klimaaftalen ønsker den nye landsbrugsminister Rasmus Prehn ’en ny proces’.

Med endnu en udskydelse af klimaaftalen ønsker den nye landsbrugsminister Rasmus Prehn ’en ny proces’.

Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Indland
2. februar 2021

»Jeg er pragmatisk anlagt,« skriver den ny minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn (S), på ministeriets hjemmeside mandag.

Oplysningen kommer i forbindelse med ministeriets invitation til en konference på onsdag om fremtidens landbrug. Et stykke nede i invitationen oplyser ministeriet, at regeringen i november var på vej med et »decideret udspil om landbrugets bidrag til den grønne omstilling.«

»Siden har både coronakrisen og minksagen sat dybe aftryk i det danske samfund, og ny minister Rasmus Prehn har ønsket en ny proces, hvor han vil bruge mere tid på at lytte end på at tale,« hedder det.

Altså: Den politiske klimaaftale om landbruget, der var programsat til efteråret, blev i november udskudt til ’starten af det nye år’. Nu udskydes aftalen endnu en gang med Rasmus Prehns ønske om ’en ny proces’. Man dropper det udspil, der var på vej under forgængeren Mogens Jensen, for nu skal der lyttes.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Torsten Jacobsen

Det politiske system er bankerot. Hvad skal vi med en ’demokratisk’ beslutningsproces, hvis de beslutninger der træffes, er undergravende for samfundet som helhed?
Hvis det betragtes som en bundet politisk opgave at gennemføre en omstilling til et Co2-neutralt samfund, uden at det må genere nogen i nævneværdig grad, ja så har man bundet sin politik op på en umulighed, en løgn. Så sælger man en løgn!
Det stod for visse kynikere og håbløse hængemuler klart allerede inden sidste folketingsvalg, at Socialdemokratiets ’grønne vækkelse’ alene var udtænkt af højtbetalte propagandister i nihilistiske kommunikationsbureauer. Løgn og Propaganda. Ligesom det efter valget har stået ubehageligt klart, at halevedhængene i de ’ægte klimabekymrede’ partier - SF og Enhedslisten - igen står til en undervisning i realpolitik.. Igen stilles til skue ovre i hjørnet, med narrehatten trukket godt og grundigt ned over øjnene..Utroligt at de igen vil finde sig i det..
Men det vil de, for alternativet - en borgerlig regering - er efter sigende værre..Bedre at blive voldtaget af en god ven, ikke sandt...som i sidste blot vil en det bedste...
Vi kan ikke bruge det politiske system til noget, som helst. Dagens lektie, denne første dag i februar, det herrens år 2021..

Claus Høeg, Liselotte Paulsen, Christine Michelsen, Ole Svendsen, Ninna Maria Slott Andersen, Esben Lykke, Torben Bruhn Andersen, søren ploug, Poul Simonsen, Morten Larsen, Arne Albatros Olsen, Steen Obel, Marianne Stockmarr, Christian Bruun, Jan Fritsbøger, Palle Yndal-Olsen, Niels østergård, Bjarne Bisgaard Jensen, Erik Winberg, Steen K Petersen, Malcolm McGugan, Ruth Sørensen, thomas jørgensen, Morten Søfting, Estermarie Mandelquist, Mogens Bach Jensen, Ejvind Larsen, Hans Larsen, Achim K. Holzmüller, erik pedersen, Thorkel Hyllested, Hanne Utoft, Flemming Berger og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Du har fuldstændig ret. Man vil gennemføre en grøn opstilling, men opstiller nogle betingelser som gør grøn omstilling umulig. Uden at blinke eller rødme bare en lille smule.

Men hvorfor? Er det regeringens vurdering at implementering af en effektiv strategi (afgifter på forurening) vil betyde at de taber næste valg. Eller er regeringen bundet af de økonomiske interesser der tjener på at forurene? Eller tror Mette (fordækt) at klimatruslen er en fis i en hornlygte som hun ikke kan tage alvorligt?

Man skulle tro at regeringens idiotiske mantra: at man vil gennemføre en grøn omstilling, blot det ikke koster noget - for nogen, kunne være et emne for Debatten, Deadline eller andre aanalytiske programmer på vore public service kanaler at bore i, men nej.

Mads Horn, Benta Victoria Gunnlögsson, Ole Svendsen, søren ploug, Marianne Stockmarr, Christian Bruun, Jan Fritsbøger, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Mogens Holme, Malcolm McGugan, Estermarie Mandelquist, Ejvind Larsen, Hans Larsen, Achim K. Holzmüller, erik pedersen, Thorkel Hyllested, Torsten Jacobsen, Troels Ken Pedersen, Hanne Utoft, Flemming Berger og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Torsten Jacobsen:
Nu har vi lige haft en minksag, som koster ca 18 milliarder og nu mener de rigtig grønne at landbruget samlet er syndere for 30 % og hvem har så ansvaret for de sidste 70%?
Bønderne har ikke handlet klogt set i bakspejlet, men de har sat sig i enormt gæld og reelt er det kun omsætningen der kan gøre at de overlever. Og ja der findes diverse kapitalsamler eelelr hvad vi skal kalde det, som egentlig kun gør det værre for de lidt mindre.
Vi er altså et landbrugsland og faktisk burde vi alle, jeg er 75,så jeg må sige I, som skal ud at have jord under neglene og lære at være bundet 24 timer i døgnet, hvis vi stadig skal have køer at malke og hermed kunne få mælk og ost. hvis flæskestegen stadig skal spises samt frikadeller og stegt flæsk skal der også fodres grise og hvis det skal batte noget skal vi tilbage til 60ernes slid igen. Maskiner er så dyre at der skal storbrug til eller andelsgårde igen.
Indrømmet-min svada her er ikke realistisk, men det er stadig muligt at verden ikke går under lige foreløbig, hvis vi bare sætter en retning over de næste 50 år. Men os der sviner de 70% skal sgu så også droppe bl.a. diskussionerne her ,undlade at flyve for sjov, få elbilen eller allerbedst lade den stå. Huske kun at købe det der er nødvendigt m.v. Vil vi det? Og vil resten af kloden? Ok så er der lige alle de våben og diverse vanvittige projekter til rummet m.v.- gad vide hvad de sviner?

Jes Grand Graversen, Mogens Kjær, Marianne Stockmarr, Ejvind Larsen, Ole jakob Dueholm Bech, Hanne Utoft og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Nedlæg landbruget. 30 mio grise risikere at få svinepest eller MRSA, og hvor skal de begraves henne? Tænk på de 17 mio mink. Og så får landbruget støttekroner oven i hatten. Svinebaronerne har lige delt 250 mio.

Nu skal der så lyttes. Ha! Det er ikke svært at gætte, hvem der bliver lyttet mest til.

Hans Larsen, Liselotte Paulsen, Esben Lykke, Ninna Maria Slott Andersen, søren ploug, Arne Albatros Olsen, Marianne Stockmarr, Mikael Benzon, Palle Yndal-Olsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Erik Winberg, Mogens Holme, Malcolm McGugan, Ruth Sørensen, Ejvind Larsen, Freddie Vindberg, Jan Tækkemand, Torsten Jacobsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

Tjo, hvis det er pragmatisk at sælge vores fremtid for kortsigtet belejlighed. Gad vide hvornår det bliver belejligt at gøre noget?

Ole Svendsen, Ninna Maria Slott Andersen, søren ploug, Marianne Stockmarr, Jan Fritsbøger, Ete Forchhammer , Niels-Simon Larsen, Hans Larsen, Ejvind Larsen, erik pedersen og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Viggo Okholm,

Som man råber i skoven, får man svar..

Jeg har meldt mig ud af forbrugsræset for længe siden, så du prædiker for koret. Jeg flyver ikke rundt i verden, ejer ikke en bil. Bor på 45 m2. Der er huller i det tøj, jeg har på, mens jeg sidder og skriver disse linjer..

Jeg er ikke bange for slidsomt arbejde, blot det er meningsfuldt. Desværre finder jeg det ikke videre meningsfuldt at skabe profit for andre, ligesom jeg ikke finder det meningsfuldt at skumme fløden af andres arbejde..kald mig blot idiot..

Det er et politisk valg at nedlukningen af minkerhvervet skal koste i omegnen af 18 milliarder kroner. En betydelig del af disse penge anvendes på at holde banker og realkreditinstitutter skadesfri: De har mod god betaling - en betaling begrundet med den risiko der er forbundet med udlån af penge - holdt hånden under et erhverv, som i både moralsk og økonomisk forstand længe har været ganske bankerot. Men nu hvor denne risiko skal realiseres, vælger staten - i et politisk valg - at holde finansindustrien skadesfri..

Jeg er en slags socialist, og har principielt absolut ingen problemer med, at staten nationaliserer hele erhverv, for derefter at nedlægge dem. MEN jeg har et til bunden af min sjæl nående problem med, at staten overfører penge til profitsøgende rentier-kapitalister, under dække af en løgnagtig omsorg for 'ædle' dyrplagere..

For jeg ved så udmærket - dannet af historien, som jeg er - hvem der i sidste ende skal betale det gilde..Og jeg ved så udmærket, hvem der vil stå forrest i køen for at besynge nødvendigheden af de kommende sociale 'reformer'..

Vil hykleriet ingen ende tage? Er det vitterligt din generations enestående arv til eftertiden? Denne latterlige løgn? En løgn, som vi siden har forfinet til en grad, hvor den ikke er til at skelne fra sandheden? Det må da føles en kende mærkeligt - sådan som 75-årig - at skue ud over al den løgn, man så velvilligt har været med til at skabe..

Mads Horn, Benta Victoria Gunnlögsson, Claus Høeg, Flemming Berger, Liselotte Paulsen, Esben Lykke, Christine Michelsen, Ole Svendsen, Torben Bruhn Andersen, Jes Enevoldsen, Poul Simonsen, søren ploug, Morten Larsen, Steen Obel, Arne Albatros Olsen, Marianne Stockmarr, Viggo Okholm, Christian Bruun, Jan Fritsbøger, Palle Yndal-Olsen, Elisabeth From, Bjarne Bisgaard Jensen, Thomas Tanghus, Erik Winberg, Steen K Petersen, Mogens Holme, Torkil Forman, Ruth Sørensen, Janus Agerbo, Estermarie Mandelquist, Mogens Bach Jensen, Ejvind Larsen, Hans Larsen, Achim K. Holzmüller, Hanne Utoft og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Jan Tækkemand

En gammel bekendt siger...........Loven gælder ikke for Grønland, Færøerne og landbruget.
det er særregler, privilegier som erhverv, bistandshjælp og en vildt overdrevet tro på egne bidrag til landets økonomi...
Hvorfor skulle de bidrage til klimamålene, nemmere at lade andre bidrage og betale.
Man gav minkavlerne 19 mia.............hvad tror I resten af bondestanden vil have, det får aldrig ende

Torsten Jacobsen, Ninna Maria Slott Andersen, Torben Bruhn Andersen, søren ploug, Niels-Simon Larsen, Marianne Stockmarr, Jan Fritsbøger, Elisabeth From, Ete Forchhammer , Thomas Tanghus, Mogens Holme og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Og ligeledes, Viggo Okholm..

Enten betragter man det som en bunden opgave ekstremt dramatisk at reducere samfundets Co2-udledninger, eller også gør man ikke..

Hvis man har indset, at kun en ekstremt dramatisk reduktion i udledningen af Co2 kan redde kommende generationer fra den rene dystopi, ja så har man også indset følgende:

- 'Mere af det samme' er ikke en farbar vej <=>
- 'Markedskapitalismen er slået fejl <=>
- 'Økonomisk vækst' er en cancer <=>
- Fundamentet for vores ganske samfundsindretning må omgøres i løbet af blot de næste par årtier..

Well, det lyder umiddelbart modbydeligt!

Ikke mindst hvis man befinder sig i samfundets 'afgørende lag', det vil sige hvis man som menneske i bund og grund føler, at den nuværende samfundsindretning tjener ens bedste..

Eksempel:

De to millionærer Rune Lykkeberg og Branko Milanovic enedes her i avisen forleden om, at 'kapitalismen' er 'evig'. De enedes ligeledes om, at den er nødvendig. Hvis ikke for kapitalismen, hvordan skulle en Rune Lykkeberg dog så bære sig ad med at realisere sig selv i så vellykket en grad? Og hvis ikke for kapitalismen, hvorledes skulle en Branko Milanovic så dog finde tilpas løn for sine dybe tanker?

Andetsteds i avisen kunne man læse et indlæg fra en skuffet dimmitend, der ikke finder det videre rimeligt at skulle henslæbe sin tilværelse på samme tarvelige vilkår som mindre uddannede løsarbejdere..Kapitalismen havde lovet hende en tilværelse i tilpas økonomisk og social magelighed, må man forstå, hvis blot hun som en trænet delfin sprang gennem alle de opsatte ringe..man forstår næsten hendes skuffelse, da den i udsigt stillede fisk viste sig at være rådden..

Og lad mig da blot fortsætte denne strøm af løsrevne tanker..

Hvor længe har vi snakket om 'stress' som et problem værd at forholde sig til, i dette samfund? I hvert fald siden firserne, ikke sandt? Og hvad er der sket siden?

Hvem opløftes i dag som rollemodeller? Er det ikke det særdeles vellykkede Instagram-menneske, som med omhu lykkes med at skabe de perfekte rammer for ikke blot familiens tre børn, men skam også for karrieren og fritidsinteresserne og for partneren og for fanden og hans pumpestok?

Hvem er i grunden disse mennesker, der konstant og vedvarende opmales for os, som eftertragtelsesværdige idealer? Når kollegaen går ned med stress, hvad er den 'naturlige' reaktion så? At lægge sig lidt mere i selen, ikke sandt, blot for at holde skuden over vande, og samtidig bevise, at man skam er gjort af bedre stof..

Med mindre man da er folketingspolitiker..For så 'trækker man bare stikket' med fuld løn, og 'finder lige pusten igen', mens suppleanten tager stafetten..Dobbeltløn betalt af staten i et års tid, og så kan man jo lige skifte parti, nu man alligevel er ved at genskabe sig selv på første klasse..

Det hele er så latterligt absurd, at man som tænkende menneske må undres over, at så ganske mange andre ikke synes at have lugtet lunten.. Måske de sidder sammen med Dagbladets Informations udsendte og stener 'Badehotellet'..?

Mads Horn, Benta Victoria Gunnlögsson, Claus Høeg, Flemming Berger, Esben Lykke, Ole Svendsen, Poul Simonsen, søren ploug, Steen Obel, Jørgen Skov Nielsen, Marianne Stockmarr, Christian Bruun, Viggo Okholm, Jan Fritsbøger, Palle Yndal-Olsen, Niels østergård, Thomas Tanghus, Mogens Holme, Ruth Sørensen, thomas jørgensen, Estermarie Mandelquist og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Flemming Jensen

Jeg stemte på denne regering netop pgra. klimapolitik og den grønne omstilling.
De har stukket os alle en stor løgn og der er desværre intet alternativ.
Dansk politik strækker sig snart kun til person angreb og pladderbalde kultur .
Det glæder mig, at Mink Erhvervet er et overstået kapitel.
Bevares måden det blev gjort på, var ikke juridisk i orden.

Lad os nu komme igang med at afvikle Landbruget i den form vi kender det i dag.
Det er ikke rimeligt, at fremtidige generationer skal lide under dette dybt forgældet erhverv.
Ikke at forglemme den Danske Natur, der nærmest er ikke eksisterende.
Dansk Landbrug skylder tæt på 500 Miliarder kr. og bliver holdt oppe af den Danske Stat og EU.
Kom nu i gang.
Jeg er træt af, at køre igennem stanken af gødning ( bestående af nu kommunalt menneskelort og pis ) den ene dag og en tyk tåge af Roundup den næste dag.
Denne Regering har magten og mandaterne til, at gøre lige hvad den vil.
Lad nu Danmark sprudle og vokse.
Vi skal ud af landsby mentalitetens pladderbalde kultur.
Hvor fanden er de intellektuelle, filosoffer, sociologer og det tænkende folk.
Er de ved, at drukne sig i god rødvin og hjemmelavet surdejsbrød eller hvad sker der.
Der er snart ingen i det her land, der har en kritisk holdning til hvad der foregår.
Eliten klapper hinanden på skuldrene, med holdningen dem og os dem og os ,kære venner.

Opråb til Regeringens støttepartier.
I har et kæmpe ansvar og mulighed for, at ændre Danmark til det bedre.
I sidder på hænderne, måske i jeres selvfede magt fuldkommenhed, er i blevet blinde for den danske befolknings bekymringer og talenter......

Liselotte Paulsen, Ninna Maria Slott Andersen, Poul Simonsen, søren ploug, Marianne Stockmarr, Thomas Tanghus, Steen K Petersen, Mogens Holme, Hans Larsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Korruption, kald det hvad du vil... hvad kan man, konstruktivt gøre ved det? -
det eneste, er vel nok det, som Rikke Roelsgaard Paulsen skriver om,
andetsteds i avisen i dag.

Morten Søfting

Personlig er jeg træt af hele fortællingen om Danmark som et landbrugsland. Det er meget lang tid siden, at landbruget var bærende for det danske samfund - både økonomisk- og beskæftigelsesmæssigt. Landbruget er suverænt det erhverv, der modtager flest penge fra fælleskassen, næst efter olieindustrien. Hvorfor skal de have særlig status? Er de den nye adelstand? Problemet ligger hos kvotekongerne og de såkaldte "interesseorganisationer" som landbrug & fødevarer, dansk planteværn, bæredygtigt landbrug og skovdyrkerne. Hvorfor har de en direkte linje til magten? hvorfor skal erhvervet ikke underlægges markedsvilkår og fri konkurrence? hvorfor gælder regler om genopretning, oprensning og risikoanalyser ikke når vi taler storbønder? Okay vi giver minkavlerne en hjælpende hånd og fixer deres gæld og sikrer deres fremtid, fint nok, men resten af branchen må lære at stå på egne ben - vi kan som samfund ikke blive ved med at belønne herremændene for at svine vores drikkevand og natur til, ødelægge forhistoriske monumenter, mishandle dyr og generelt skide på os naboer og medborgere. Ja, landbruget bliver tit lagt for had - men svaret er altså ikke forfalskning af rapporter, mælkereklamer og forfejlet propaganda. Så kære landbrug, hvis i fortsat vil være en del af samfundet, så må I lytte til kritikerne og spille sammen med os andre - ikke bare gå solo, selvom hånddukkerne på Borgen danser efter jeres melodi.

søren ploug, Poul Erik Pedersen, Mogens Kjær, Marianne Stockmarr, Steen K Petersen, Mogens Holme og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar

Christiansborg styres nu som tidligere fra Axelborg /landbruget.
Som ydermere er det det erhverv, hvor der er flest undtagelser fra alle regler.
Og så findes der undtagelsesvis landmænd, der opfører sig ordentligt, men de er langt fra de fleste. Og ærgerligt for dem at de bare bliver puttet i hartkorn med alle de andre.

Hans Larsen, Ninna Maria Slott Andersen, søren ploug, Mogens Kjær, Marianne Stockmarr, Ete Forchhammer , Thomas Tanghus, Mogens Holme og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Danmark står for sølle 0,1% af CO2 udledningen i verden. Så om dansk landbrug fredes lidt endnu har ingen som helst betydning for klimaet. Overhovedet.

Jørgen Munksgaard, Miklôs Tōtfalusi, Helle Walther og Peder Bahne anbefalede denne kommentar
Jan Henrik Wegener

Jeg er ikke nu i stand til at hverken stå inde for eller forkaste hvad regeringen gør og siger.
Blot ser jeg slet ikke nogen nødvendigt modsætning mellem at løse problemerne med klima såvel som andre og så at være pragmatisk. Snarere tvert imod.
Vil skyde på at i det omfang de bliver løst, så sker det ved at man i høj grad ser mindre på fine fornemmelser og fastlåste forestillinger om hvordan og hvad man kan, men griber og skaber muligheder.
Alternativt løser man næppe noget som helst.

Margit Johansen

Klogt af ministeren at inddrage aktørerne. Det ville være uskønt med en bondehær i alle de kæmpestore traktorer og landrovers - jagtgeværer, høtyve og bidske gårdhunde. Hvem kan vi sætte ind - politi og militær? Det tror jeg ikke. Bedst at få aktørinteressenterne til at nikke rundt om bordet.
Hvis det skal blive til noget, hurtigt. Uden flere lig og nedlukninger.

Det er i orden med pragmatik så længe man ikke misser målsætningen. Selve reduktionerne er forhåbentlig ikke til forhandling, men måden man når i mål kan selvfølgelig forhandles. Jo flere man kan få med fra landbrugets side jo bedre, for jo sikre kan vi være på at det rent faktisk nås.
Det må være slut med frivillige aftaler. Som nævnt har man siden 1987 forsøgt sig med frivillige aftaler om udledninger og pesticidforbrug. De har alle mere eller mindre været en fiasko.

Mads Horn, Poul Erik Pedersen, Marianne Stockmarr, Helle Walther og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Torsten Jacobsen:
Tak for dine lange og ærlige begrundelser og overvejelser samt ærlige udmeldinger.
Dybest set er jeg nok ikke så uenig med dig, men vælger så at tænke anderledes.
Jeg ved ikke hvor den rigtige vej egentlig er for mennesket på sigt, da mennesker hver især har forskellige bagager/karma på ryggen og i tankegang. Jeg tror bare ikke mennesket er så langt endnu at det vil tilsidesætte de vaner m.v. som i min optik er vigtige for at ændre den vej vi skal gå.
Jeg tror heller ikke du under nogen omstændigheder ønsker tvang/vold for at gennemføre det måske nødvendige.
Men kort og godt så kan jeg med min bedste vilje ikke se at vi kan slette landbruget fra vores kort- at der skal ske forandringer er så sole klart. Men om det sker lige nu eller om et par år tror jeg så i min naivitet ikke fremmer vores undergang!.

Erfaringen siger mig, at samtalen og dialogen er bedste vej til at få løst et problem, her landbrugets forurening. Og hvis man får landbruget konstruktivt med på vognen og målsætningen bliver det samme og det bliver og skal den, så er det slet ikke så dumt endda.

Morten Balling

"Lad os nu komme igang med at afvikle Landbruget i den form vi kender det i dag."

Det lyder jo umiddelbart som en god idé, hvis man ikke tænker konsekvenserne igennem. Vi er globalt små otte milliarder mennesker, og ca. en milliard får ikke nok at spise. Hvis man nedlægger landbruget, så nedlægger man fødevareproduktion, så flere vil komme til at sulte. Selv en omlægning af produktionen, f.eks. til "økologisk landbrug, vil reducere produktionen væsentligt. Typisk vil et industrielt landbrug producere dobbelt så meget pr. hektar som et økologisk tilsvarende landbrug.

Dette ikke for at forsvare industrielt landbrug. Blot for at anskueliggøre, at en omlægning vil komme til at resultere i hungersnød. Vi kunne i princippet nedlægge dansk landbrug helt, men hvis vi er de eneste i Verden som tænker på bæredygtighed og klima, svarer det til at være ikkeryger i et rum fyldt med rygere.

"Jeg er træt af, at køre igennem stanken af gødning ( bestående af nu kommunalt menneskelort og pis ) den ene dag og en tyk tåge af Roundup den næste dag."

Markerne skal gødes på en eller anden måde. Den ene er kunstgødning, og den anden er gylle. Mig bekendt bruger man ikke spildevand til at gøde i Danmark, men i og med at vi står til at mangle fosfor indenfor en periode på 10-30 år, og i og med at vi skal til at spise mindre kød, og dermed vil få mindre gylle, så kommer vi før eller siden til at gøde med spildevand. Ikke fordi det er specielt delikat, og spildevand indeholder alt muligt vi ikke vil have på markerne, men uden fosfor, ingen fødevareproduktion, og uden fosfor intet liv.

Jan Henrik Wegener

Afskaffelse af dansk landbrug?
En genial idé. Men for genial?
En lille " vision" om hvordan man kunne forestille sig dette virkeliggjort uden at forlange at man holder op med at spise.
At landet så regnes for at have velegnede forudsætninger for netop at være landbrugsland ser vi stort på.
Men jeg så netop at et land som Saudi Arabien har storstilede planer.om at skabe store grønne områder ud af ørkenen.
Kan de med tilstrækkelig anvendelse af oliepenge få held til dette, uden smålig skelen til økonomisk og biologisk pris?
Hvem ved. Så kan de måske forsyne verden med noget af den mad Danmark og måske andre gamle landbrugslande ikke leverer.
Så kan vi derfra drømme om hvad den danske jord skal bruges til.

Drop Socialdemokratiet og red planeten. Valget er essentielt for vores overlevelse. Hvilken gavn har vi af Socialdemokratiet? De leverer ikke på klimaområdet, på ulighedsområdet og de har ingen intentioner om at fjerne fattigdommen. Så til venstrefløjspolitikerne: Drop dem. S har snart haft to år til af komme op med planer der løser venstrefløjens politik, det er nu bevist at S ikke vil levere. Snart har vi en ny statsminister, men ikke en ny planet.

Politisk er det naturligvis selvmord for Socialdemokraterne at udsætte sig selv for en mediestorm som er hundrede gange mink-mediestormen. Men helt ærligt, en pragmatisk politiker der forfremmes til minister og så falder i med tapetet, er det en nyhed? Den forrige regering bestod af 90 % pragmatiske politikere.

Det er ikke politikerne der bestemmer over landbruget. Landbruget ejes af bankerne. Bankerne ejes af magteliten. Magteliten styrer Christiansborg. Finansvæsenets folk har altid siddet i udvalg og råd i ministerierne og skrevet de love som gælder for dem selv. Ministeren for landbruget bukker og nejer pænt, og han lytter pænt når de fortæller ham hvad der skal ske. Folketinget styres stadigvæk fra landbrugets magtfulde organisationer, det er ikke omvendt.

Lad os fokusere på hvem det er der bestemmer her i landet. Ifølge teorien om magteliten er der ca. 400 mennesker i et tæt netværk som styrer dagsordenen. Der er meget få politikere som er en del af dette netværk. Landbruget er stadigvæk med i toppen af eliten med godsejerne, de kongelige og finansvæsenet. Der var nogle kloge mennesker som en gang skrev: Mennesker forgår, magten består.

Der var en diskussion for få år tilbage her i bladet der sagde at en total nedlæggelse af landbruget kun ville medføre et lille bump på den økonomiske vej for landets BNP. Bankerne har rigeligt af penge som de gambler for ude på al verdens kasinobørser, det er bare at trimme fedtet en lille smule. De eneste som rammes af at nedlægge landbruget er magtelitens formuer, som befinder sig i skattely, hvad rager det os?

Vi spiser selv kun ti procent af hvad landbruget producerer, resten eksporteres. Med andre ord kan vi nedlægge halvfems procent og stadigvæk drikke mælk, spise ost og flæskesteg. En udskydelse af klimaaftaler rammer dog os allesammen, det bliver langt værre. Vi er allerede oppe på 1,2 grader og hver ny årlig rapport chokerer selv eksperterne.

Coronakrisen og minksagen har sat dybe aftryk i det danske samfund, særligt Socialdemokratiet er skræmt fra vid og sans. Magteliten har demonstreret at de ejer medierne, det er derfor ikke tilfældigt at man har fundet en minister som falder i med tapetet; Mette Frederiksen er hundeangst for endnu en minksag. Enorme summer pumpes ud til erhvervslivet som nu er på kontanthjælp i årevis. Det er på tide at de udsættes for den samme medicin som alle andre blev udsat for i de to årtier hvor erhvervslivets organisationer DI og DA gik i front for at skabe sociale nedskæringet og sågar børnefattigdom med nu 61.000 børn.

Hans Larsen, Ole Svendsen, søren ploug, Poul Erik Pedersen, Steen Obel og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Tidshorisonten burde faktisk ikke spille nogen rolle her.
For ligesom med corona, så er det faktisk stadig lige her og nu der skal handles.

Men tilsyneladende synes de fleste politikere, at klimakrisens tidshorisont kan strækkes i det
uendelige, men det kan den ikke.

Det er her og nu.

Mads Horn, Ole Svendsen og søren ploug anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

I Danmark er oksekød et biprodukt af mælkeproduktionen. Så hvis vi ikke spiser biproduktet oksekød, skal vi så smide det væk eller eksportere det til Kina?

@balling

selvfølgelig kan verden brødføde sig selv på en bæredygtig måde.

Start fx med at omlægge 90 % af kaffe og kakao-plantagerne til fødevarer og skær kødforbruget drastisk ned.

Man kan gøde på mange forskellige måder - og ja faktisk også med egne fækalier. Som sten møller forklarer i en video man kan google sig til (sten møller off grid), så optager planten ikke næringsstoffer som lort, men som - næringsstoffer.

@ alle

Lad mig lave regnestykket til almindelig oplysning:

Jeg kan med lethed brødføde 10 personer med min permakultur skovhave på 1 hektar. Med høns, ænder, bier og lidt får og geder.
Vi taler permakultur, så der er plads til biodiversitet, artsdiversitet osv osv.

I danmark har vi 4.200.000 ha hvoraf 60 % er landsbrugsjord. Dvs at hvis al landbrugsjord blev omlagt til permakultur skovhaver ville Danmark minimum kunnne brødføde 25 mio mennesker på en 100 % økologisk og bæredygtig måde. Tallet ville sikkert være højere med vidensdeling og "stordriftfordele".

Det kræver så bare, at 2 ud af 10 mennesker (i gns) arbejder fuldtid med fødevareproduktion. Det kunne også være 4 på halv tid osv osv.

Det siger sig selv, at hvis så mange skal arbejde med fødevareproduktion, så vil samfundets produktivitet falde dramatisk.

Vi vil altså med politikernes idiot-jargon blive "fattigere". Altså økonomisk fattigere. Færre fladskærme og Teslaer mao.

Jeg er villig til at gå den vej, for jeg kan se hvad alternativet er.

Er du villig til at gå den vej?

Mads Horn, Flemming Berger og Liselotte Paulsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Vi burde spise langt mere industrialiseret mad med masser af tilsætningsstoffer. Det sikre længere holdbarhed og dermed langt mindre madspild. Det samme gælder rygning. Det skal igen opfattes som sundt at ryge. Jo dybere indhalering jo bedre. Og rygning skal igen være tilladt i selv de mindste klasser i skolen. Ligesom der fremover skal lægges vægt på, at daglig motion i overdreven grad er usund og at 8-10 timer inaktivitet på sofaen beroliger kroppen og fremhæver velvære og hormon balance. Alt sammen fordi det fremmer miljø, klima og bæredygtighed, da det er med til at sikre en lavere gennemsnitlige levealder og dermed hæmmer en utilsigtet overbefolkning. Og som en sidegevinst spare det årligt ufattelig mange milliarder af kroner i sparede pensionsudgifter som så kan bruges til forsvarsbudgettet, samt topskatte lettelser.

Fedt er fedt. Prøv bare at råbe det højt.

Er problemet landbruget?

Eller det system af gæld der ikke levner andre muligheder end naturødelæggelse?

Er det ikke på tide at sige til bankerne "Det var en fejl at tro at landbruget kunne tilbagebetale de lån I gav dem. I kendte risikoen, og nu må I tage tabet."
Og til landbruget: "I er betinget gældfri. Hvis I er CO2 neutrale efter 2045 er gælden væk. Ellers forfalder den til udbetaling/konkurs."

Og ja, det kan være en gældseftergivelse lægger en dæmper på økonomien, men i vores nuværende situation er det ikke en bug, det vil være en feature.

Jens Peder Nielsen

Uanset hvad vi gør, vinder natur og klima lige nu.
Hvis vi åbner op, vil nogle dø af Corona. - Færre mennesker er godt for klimaet.
Hvis vi lukker ned, er der mindre forbrug og vækst. - Det er godt for klimaet.

Morten Balling

@Esben Lykke

Du må ikke opfatte dette som en kritik af dig eller din hektar, men globalt er regnestykket at vi har ca. 0,14 hektar dyrkbar jord pr. capita. Det tal falder fordi vi bliver flere, og fordi vi ikke har mere uudnyttet jord.

Du er også nødt til at skelne. En hektar er ikke bare en hektar. F.eks. indeholder græsningsjord ikke lige så mange næringsstoffer som en mark.

Den fosfor du kan tisse ud på en mark er organisk bundet, og den kan planterne ikke optage. I stedet skal den omdannes til uorganisk bundet fosfor, hvilket den typisk bliver via den mikroflora som lever i jorden, og som man kan ødelægge bla. hvis man pløjer.

Fosfor i form af kunstgødning er bare et af de værktøjer menneskeheden har benyttet til at booste biosfærens binding af solenergi via fotosyntese. Denne energimængde, kaldet primary production, er væsentlig, fordi al den energi du og alle andre skal bruge for at overleve, skal ind i systemet via fotosyntesen. Pt. mangler vi jord, vand og energi, og vi kommer til at mangle fosfor. Der er intet som tyder på at dette ikke vil blive endnu mere problematisk i fremtiden. Her er det værd at huske på at med det turboladede landbrug vi globalt har i dag, så kan vi stadig ikke brødføde alle.

Sidst men ikke mindst så forudsætter du at menneskeheden kan tænke altruistisk og opføre sig rationelt. Det ville være dejligt hvis det forholdt sig sådan.

@balling

jeg er klar over at menneskeheden på den måde er en "lost case". Men min pointe er, at det kunne lade sig gøre i teorien.

Pointen ved permakultur er, at man arbejder "med" jorden. Så man hiver ikke næringsstoffer ud af jorden og efterlader en gold, bar mark som industrilandbruget.

Og i princippet er det ligegyldigt hvilken jord man starter med. Man planter træer og tilfører organisk materiale og opbygger på den måde humuslaget. Som sagt noget mere arbejdsintensivt, men til gengæld pløjer eller graver man ikke i jorden.

Og hvis der er 0,14 hektar pr global indbygger, så er det vel fint ift mit regnestykke. Danmark er jo langt fra det frodigste land i verden. Mange steder vil man kunne brødføde langt flere mennesker per hektar - alene fordi man kan høste flere gange om året.

Morten Balling

@Esben Lykke

Der er 0,14 hektar pr capita. Tjek Our World in Data. Så ja, dit regnestykke går næsten op, bortset fra at FAO mener at vi skal noget der ligner at fordoble den globale fødevareproduktion for at følge med det stigende befolkningstal frem mod 2050 (estimeret 10 milliarder).

Permakultur, i den betydning at man prøver at få systemet til at fungere som et kredsløb, er en god idé. Pt. fungerer kloden ikke som et kredsløb. Vi graver bla. fosfor op af miner, og via gødning transporteres fosforen først til marken, for derpå at havne, via middagsbordet, i kloakken. Det er ikke nødvendigvis et problem, fordi fosfor er et grundstof i modsætning til f.eks. olie, men fosforcyklussen tager mange millioner år, hvorfor fosfatholdig klippe er en begrænset ressource.

Gødning og maskiner har formentlig været de største boostere af landbruget. En majs mark i USA gav før 1945 ca. 1-2 ton majs pr hektar. I dag ligger gennemsnittet over 11 ton pr hektar. Ser man på sammenhængen mellem befolkningstal, energiforbrug og udvinding af fosfor, så følger de alle nogenlunde samme "eksponentielle" vækst, og her er det åbenlyst at det er befolkningstallet som styrer de andre faktorer.

I hvert fald indtil "nu". Vi ved at vi kommer til at mangle energi, og selvom manuelt arbejde kan være en løsning, så skal man huske på, at en som arbejder fysisk brænder væsentligt flere kalorier, end en som glor tomt på et regneark i et forsøg på at se aktiv ud.

Jeg ved ikke, hvad du kan hive ud af en hektar jord dyrket som permakultur, men jeg vil klart gerne vide mere, hvis du kan hive over ti ton ud pr hektar. Igen med USA som eksempel, så spiser en amerikaner i snit et ton føde om året. Ja, nogle af dem spiser rigeligt, men der er også nogen som ikke får ordentlig mad eller nok. Selv hvis jorden kun skulle bruges til at producere føde, så skal du derop omkring hvis dit regnestykke skal gå op, for os i de rige lande har vel ikke nogen gode argumenter for at de fattige lande skal op på vores levestandard. Det vil jo også være godt for eksporten ;)

Morten Balling

at de fattige lande IKKE skal

@balling

Lige kort: jeg synes 3 kg mad om dagen lyder lidt højt - det må være inklusive friture, sodavand, slik, chips og doughnuts :)

Og generelt kræver det selvfølgelig en fuldstændig omlægning af kosten for de fleste, så den bliver meget sundere og meget mere naturlig og meget mere lokal - så vil diverse infektionssygdomme (ingen nævnt, ingen glemt) heller ikke ramme os så hårdt.

Jeg er sikker på, at du kan hive mere ud af en hektar med permakultur - blandt andet fordi intet forlader "systemet" - alt er en del af kredsløbet og når du dyrker 200 forskellige frugter og grøntsager på din hektar i stedet for 1 eller 2, så må udbyttet alt andet lige gå voldsomt op.