Leder

Et års nedlukning har lært os, hvor meget vi kan udrette i fællesskab

Vi har fået nok af corona og længes efter friheden, hverdagen og den sociale virkelighed. Men vi har det seneste år lært, at vi vejledt af argumenter og motiveret af hensynet til fællesskabet kan ofre os for hinanden og udrette store samfundsforandringer i fællesskab
Vi har fået nok af corona og længes efter friheden, hverdagen og den sociale virkelighed. Men vi har det seneste år lært, at vi vejledt af argumenter og motiveret af hensynet til fællesskabet kan ofre os for hinanden og udrette store samfundsforandringer i fællesskab

Katrine Bælum

Indland
11. marts 2021

Der er ikke længere nogen, som står på altanerne og synger sammen under nedlukningen i Danmark. Den store fællessanger, Philip Faber, har sagt op og ikke engang coronakrisens dronning, Mette Frederiksen, kan holde ud at gentage de gamle slogans om, at »vi holder sammen ved at holde afstand« og »vi står sammen hver for sig«.

Nu siger hun: »Vi er trætte af den her sygdom.«

Og det er vi. Dødhamrende trætte af mundbind, skærme, afstand og af at betragte alle andre mennesker som smittebærere og det sociale liv som en trussel. Vi er trætte af, at de unge har mistet noget, de aldrig får igen, de gamle har været så udsatte, at de ikke har kunnet se deres børn og børnebørn i det, der kunne være deres sidste år, og at folk, der har kæmpet i årevis for deres egen forretning, har mistet deres livsprojekt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jeppe Lindholm

32% vil i dag stemme på Socialdemokratiet, fællesskabets moder, og 75% bakker op om regeringens corona strategi.

Skal verden have en anstændig fremtid for vores børn skal den være Socialdemokratisk. Kun derved kan vi komme igennem de udfordrene kriser, som venter os for fremtiden og som får corona krisen til at virke som A-Walk-In-A-Park.

- Det kræver fællesskab, det kræver Socialdemokratiet.

Socialdemokratiet eller kaos og ødelæggelser.

Vi har da ikke "udrettet" noget som helst. Vi har siddet i et helt år og gjort ingenting for at sikre, at ingenting sker. Noget mere visionsløst kan man næsten ikke forestille sig.

Kenneth Krabat, Lise Lotte Rahbek, Steen Simonsen, Jørgen Munksgaard, Klaus Schwab, Anders Reinholdt, Jesper Frimann Ljungberg og Jakob Sulsbrück Møller anbefalede denne kommentar

"...de unge har mistet noget, de aldrig får igen"
Åh ja, det er jo livets vilkår - måske burde fader Lykkeberg fortælle sine børn det.
At selv den mest ulidelige situation har en lærdom i sig.
Det hører med til at miste noget man aldrig får igen. Her drejer det sig om et års tid og det kan da være drøjt nok, men mon ikke de fleste unge (alle?) om et års tid ser tilbage på corona-tiden som noget de lærte en masse af? B.la. tålmodighed og at tage hensyn til andre, og de to ting er der ikke for meget af i dagens samfund.
Vi der har fået lov til at leve en hulens bunke år, kan også se tilbage på det at have mistet noget, der aldrig kom igen.
Da jeg var ung og forvirret, og ikke vidste hvad jeg ville være, fik mine forældre mig anbragt på et åndssvagt kontor, hvor jeg kedede mig dagen lang i de 3½ år læretiden varede.
Også jeg oplevede - og jeg har næppe været den eneste - at jeg mistede en masse af min dyrebare ungdom. Efterhånden kom jeg dog over det, og lærte bl.a. at være tålmodig, og ikke at øde tiden på noget, der ikke fangede og som var uden indhold.

Verner Nielsen, Frederikke Nielsen, Hannibal Knudsen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, jens christian jacobsen, Carsten Hansen og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Jeppe Lindholm.
Realistisk set så kommer vi ikke udenom A, hvis vi vil undgå de borgerliges usolidariske drømme.
Dog så jeg gerne lidt mere indflydelse en smule til venstre.

Hvis der går folk rundt derude og tror det hele er overstået, så kan det oplyses at man lige syd for grænsen, i dag 11/3, erklærer at den tredje bølge er startet. Stærkt stigende smittetal blandt variationerne er ikke til at komme udenom.

Corona er ikke " bare en almindelig influenza" som nogen påstår og peger på de lave dødstal. Nej: Dødstallene er lave p.g.a de strikse restriktioner, burde alle kunne forstå.
Vi holder ud de sidste par måneder; det ville være decideret tosset at snuble på målstregen .

Verner Nielsen, Ole Henriksen, Jeppe Lindholm, Frederikke Nielsen, Hannibal Knudsen, Lene Timmermann, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Helle Brøcker anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

PS; altså som skrevet til venstre; Ikke til Venstre !

Verner Nielsen, Jeppe Lindholm og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar

Heldigvis slog Mette Frederiksens udtryk "dansen om coronaen" ikke igennem. Den danske modstandskraft er stadig intakt. Det kan vi godt klappe os selv på skulderen over her et år efter nedlukningen.

Thomas Frisendal

Tak, Rune, godt og rigtigt. Men, jeg synes nu også vi har set tilstedeværelsen af "parallelsamfund" i forskellige dele af Danmark, hvor hensynet til egne penge vejer tungere end hensynet til "påståede risici" for andres sundhed. Deres indflydelse rækker, som demonstreret, langt ind på Borgen. Det skal man lige have i baghovedet fremover.

Ole Henriksen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er et tabu, men ungdommen er en frustrationens tid, og det bliver først bedre med alderen.

Verner Nielsen, Carsten Munk, Sven Elming og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

'...Men efter et års nedlukning er længslen efter den gamle hverdag stærkere end viljen til radikale samfundsforandringer.'
Er det socialdemkraternes manglende vilje til en grøn omstilling, du mener Rune? Den har de aldrig haft, og den får de aldrig. De tør ikke tage et opgør med landbruget og formodentlig heller ikke med trafikmafiaen. Mette F. tror fuldt og fast på at kapitalismen er eneste farbare vej og at man kan producere sig ud af enhver krise.
Jeg håber for mine efterkommeres skyld at de aktionerer og går til konkret modstand mod eksempelvis de største klimaødelæggere. Greta Thunberg viste at det er muligt at gøre modstand, men der skal en anderledes radikalitet til mod den grådighed og det overforbrug der findes. Ikke mindst hos landbrug og i transportsektoren.

Carsten Munk, Hannibal Knudsen, Kent Bajer og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar
Steen Simonsen

Lederen i Information 21 marts 2021 skøjter hen over vigtige dilemmaer vi har oplevet og gennemlevet det sidste år med Corona. Den hylder på forkerte præmisser fællesskabet og roser et fælles vi, der ikke eksisterer. Fællesskabet og samtalen mellem os er vigtig, men det lægger lederen ikke op til at forstå.
Lykkeberg skriver for eksempel:
Det er sygdommen, vi har fået nok af. Og den er ikke modtagelig for politiske protester.
Nej men vores samfund og vores samvær og trivsel er afhængig af de politiske valg, der træffes. Derfor kan og må vi drøfte de forskellige tiltag samt ustandseligt søge alternative handlemuligheder. Vi må protestere, om vi finder det nødvendigt. Udsagnet fra Lykkeberg lægger op til at der ikke er alternativer til den førte coronapolitik. En politik der er fornuftig og solidarisk.
Men er det heroisk og solidarisk at holde sit barn fra sociale sammenhænge selv om du ser at det lider? Er det heroisk ikke at besøge sin gamle mor? Er det heroisk og solidarisk at lade sig vaccinere med vacciner som man måske ikke har brug for i samme grad som andre i den mindre rige verden? Let og elegant hopper Lykkeberg over helt eksistentielle og mellemmenneskelige store spørgsmål og dilemmaer der fremstår. Og han fortæller, at vi har vist:
vores evne til inspireret af gode argumenter og motiveret af hensynet til fællesskabet at foretage store samfundsforandringer sammen.
Coronakrisen har lukket ned for den oplysende, nysgerrige og forstående samtale der bygger på gode argumenter. I Information, som i en stor del af det offentlige Danmark, har der i ét langt år været én tilgang der var den rigtige: at ethvert dødsfald som kan knyttes til Corona, er en tragedie og ét princip der var det rigtige: forsigtighedsprincippet.
Information har i et år for ukritisk været regeringens talerør. Uden blik for og intention om at undersøge, beskrive og drøfte de dilemmaer, der er i selve krisehåndteringen samt at det måske var muligt at finde andre løsninger end nationalt at lukke ned og lukke op.
Som eksempel vil jeg inddrage behandlingen af børn og unge. De har i alt for høj grad betalt for den førte nedlukningspolitik i forsøget på at inddæmme Corona smitten. Beslutningstagerne kunne have handlet anderledes.
I Norge har de politiske partier i enighed fx tydeligt for lang tid siden erklæret, at over for børn og unge må man udvise det aller største hensyn i Corona politikken. Hvilket har medført, at man ikke siden foråret har haft generelle skolelukninger. Den prioritering har vi ikke haft i Danmark.
Da Lykkeberg skrev denne leder, var børn stadig i høj grad udelukket for skolefællesskabet og mange andre sociale fællesskaber. Det er ikke en gave de giver. Det er noget samfundet fratager dem. Det skal ændres nu og ikke erstattes af takketaler.
Jeg deler Runebergs håb om, at vi kan :”demonstrere en frihed til at kunne handle i fællesskab og muligheden for at foretage rigtige samfundsforandringer.”
Men det kræver en helt anden fri og åben drøftelse og debat af den politik, der er valgt at føre over for sygdommen Corona.
Med udgangspunkt i lederen året efter nedlukningen, vil jeg håbe at debatten i Information og samfundsdebatten bliver mere åben og mindre præget af flokmentalitet. Åbn samtalen, nu!

Frederikke Nielsen

Jeg synes at corona-krisen har udstillet mange folks egoisme ganske betydeligt.

Et flertal af debatterne i det seneste ½ år har handlet om, hvem der skulle dø for at andre kunne få deres frihed tilbage (endda drevet af folk der var blevet vaccineret), hvem der er vigtigere ift. at få vaccinationer end andre, hvem der er vigtigere at få åbnet op for end andre.

Jeg synes,. det har vist mange menneskers smålighed og snæversynethed. Jeg må erkende, at jeg har fået mig et knæk ift. min tro på menneskets evne til at handle i et fællesskab.

Bjørn Pedersen, Henriette Bøhne og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Carsten Hansen, fuldstændig enig. Jeg fremhæver Socialdemokratiet fordi de er den væsentligste brik i det politiske puslespil når vi taler rød blok eller midt søgende politik. Som dig ser jeg også gerne et twist mod venstre i forhold til Socialdemokratiet.

Det som har gjort Danmark til et stabilt og fredeligt sted er den midtsøgende politik, som har dannet grundbasis for dansk politik i en menneskealder - Selvfølgelig med undtagelser, særligt op gennem 00'erne med Anders Fogh Rasmussen og Venstre mislykkedes forsøg på at ødelægge velfærdsstaten.

Forhåbentlig kan læren af corona krisens fællesskab genminde befolkningen om værdien af fællesskabet og den midtsøgende politik. Ikke mindst, fordi de udfordringer vi og verden står overfor kræver sammenhold og løft i flok for at kunne overvindes bare nogenlunde helskinnet.

Og set i det lys har coronakrisen i Danmark måske ikke været så ringe endog. Og heldigvis er det sket under en Socialdemokratisk regering.

Den socialdemokratiske bevægelse har haft udfordringer de seneste år rundt i EU og Europa. Men hvis de andre socialdemokratiske partier rundt i EU og Europa tager ved lære af det danske Socialdemokratis tilgang til særligt udlændinge politikken kan rigtig rigtig mange vælgere trækkes ud af kløerne af den populistiske højre bevægelse, som desvære har fået en del medvind de seneste år.

Og den udvikling skal stoppes, næsten, for en hver pris.

Frederikke Nielsen

Jeppe Lindholm

Et paradoks, at det giver mening at bakke op om, at Socialdemokratiet overtager en populistisk og hadefuld udlændinge politik for at komme de partier til livs, der lever af at udbrede en populistisk og hadefuld udlændinge politik.

Lise Lotte Rahbek, Ebbe Overbye, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Jeppe Lindholm

Ja; Realisme slår som regel idealisme.

Og Mange mennesker glemmer helt at socialdemokratisk medvirken til stram udlændingepolitik er hele forudsætningen for at vi i dag står med et flertal til Centrum-venstre.
Men det er en andet historie.
Trykker man på den knap så risikerer man at starte en længere debat "Of-topic"

Frederikke Nielsen

Carsten Hansen
Som at sælge sin sjæl til djævelen

Jeppe Lindholm

Hvis man foretrækker Stram kurs, AFD, Le Pen, Sverigedemokrater og andre af de sjove. Så værsgo. Jeg ved godt, hvad jeg foretrækker. Og nej. Der er intet paradoks i et Socialdemokratiet med en opdateret udlændinge politik. Det er en nødvendighed. En nødvendighed, som vil blive langt mere synlig de næste årtier.

Carsten Hansen

Men stadig en debat der hører til i andre tråde !

"Jeg synes,. det har vist mange menneskers smålighed og snæversynethed. Jeg må erkende, at jeg har fået mig et knæk ift. min tro på menneskets evne til at handle i et fællesskab."

Mennesket bør i sammenhængen forstås som 'mennesker, der lever i en kapitalistisk samfundsøkonomi'; vi ved meget lidt om menneskets naturtilstand (som næppe kan identificeres), men vi ved en del om dets kulturtilstand. Og hvis man betragter den kapitalistiske kultur som korrumperende, er det fuldstændigt forventeligt at mennesket i en sådan kultur udvikler korrumperede tilbøjeligheder. Vi ser det allevegne, og Coronaen har eksponeret det yderligere - men samtidig har vi også set at frygt og autoritær håndtering af sligt har stor gennemslagskraft i en kultur som vores; vi går i takt, når vi oplever at vi skal. Men truslen og magtbuddet skal være konkret; vi er ikke i stand til at mentalisere/abstrahere på måder, som gør truslerne fra klimaforandringer og ressourcemanglerne potente i vores kultur. Og vi er underlagt kræfter, som har andre interesser end at handle med dén radikalitet, som er påkrævet.

Iht Corona har vi lært at mundbind og afstand er gode principper, hygiejne ligeså - og så skal der etableres bedre beredskaber til de kommende pandemier. En forandring af vor kapitalistiske kultur og det økonomiske vækstparadigmes menneskesyn, herunder kravet om neddrosling af globaliseringens komponenter, synes ikke nærværende.

Og døden er vi måske blevet - om muligt - endnu mere frygtsomme overfor.

jens christian jacobsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Lars Hansen,

Tal for dig selv.
Vi, som er frontpersonale i sundhedssektoren, har her i 2. bølge sagtens kunnet mærke arbejdspresset fra isolationsregimerne, både i akutmodtagelser og på almindelige afdelinger.

Steffen Gliese, Frederikke Nielsen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Hanne Utoft,

Jeg er efterhånden svært irriteret over konstant at blive foreholdt at jeg skulle være angst for at dø, når jeg udtrykker min bekymring for at lade pandemien løbe i sit eget tempo.
Mere end døden frygter jeg afledte infektionsbølger af forskellige neurologiske sygdomme/ autoimmune tilstande som følge af det immunologiske respons immunforsvaret kommer med, når det møder et nyt og ukendt virus. Det er efter min mening noget af det farligste ved denne situation, at vi endnu ikke kender eller kan overskue de fulde konsekvenser af pandemien.

Se f. eks udsendelsen hvor Lone Simonsen påvise er der er en stærk indikation for, at von economo encephalitis/ encephalitis lethargica var en afledt epidemi af den spanske syge.

http://denspanskesyge.dk/encephalitis-lethargica/

Henriette Bøhne, jeg tror du misforstår konteksten for - og hensigten med min kommentar.

Henriette Bøhne

Hanne Utoft,

Du skriver i din sidste sætning:

"Og døden er vi måske blevet - om muligt - endnu mere frygtsomme overfor."

Og jeg replicerer, at jeg er træt af at blive skudt i skoene, at jeg er bange for at dø og tilføjer nu: evindelig træt af dem, som mener, at død er den eneste fare og konsekvens af corona og covid 19...

Henriette Bøhne, alle vi, som har noget at leve for, er vel bange for at dø - og jeg er helt enig i at vi ikke skal undervurdere de mange negative følgevirkninger og trusler, som pandemier betyder for os. Min hensigt var at illustrere at vi til stadighed forbigår debatten af fødekæder/årsager til moderne pandemier (kapitalismens globale forcering af kontinuerligt ressourceoverforbrug, overskridelse af naturens grænser og hypermobilitet for kapital, varer, mennesker og tjenesteydelser m.m.) mens vi ofrer flere ressourcer end vi reelt har på at bekæmpe følgevirkninger. I tilgift udvikler disse kampe med følgevirkningerne udskridelser af bl.a. retsstatslig og fordelingsmæssig art, hvormed vi samfundsmæssigt katapulteres ind i udviklinger, som selv relativt velfungerende demokratier har vanskeligt ved at manøvrere i/overleve.

@Henriette Bøhnme

"Vi, som er frontpersonale i sundhedssektoren, har her i 2. bølge sagtens kunnet mærke arbejdspresset fra isolationsregimerne, både i akutmodtagelser og på almindelige afdelinger."

Det har i givetvis, men det har bare ingenting med sagen eller min kommentar at gøre. Informations leder kom med følgende påstand:

"Men vi har det seneste år lært, at vi vejledt af argumenter og motiveret af hensynet til fællesskabet kan ofre os for hinanden og udrette store samfundsforandringer i fællesskab"

Men der er ikke kommet nogen som helst "samfundsforandringer" ud af, at det store flertal af os, som ikke arbejder på hospitaler, har siddet derhjemme og gjort ingenting for at forebygge, at nogen blev smittede og syge. Derimod er der kommet en kæmpe regning ud af det, som der skal betales af på de næste mange år, blandt andet i form af færre ressourcer til vores sundhedsvæsen.

Henriette Bøhne

Lars Hansen,

Du gør nok desværre det "vi", som du påstår intet har præsteret, større end det er - vi er masser, som har arbejdet og holdt hjulene igang under denne krise/naturkatastrofe ( hvis årsager, jeg iøvrigt er enig med Hanne Utoft i). Min mand er håndværker og produktionsarbejder og har, mens jeg har puklet i sundhedssektoren, arbejdet og produceret som sædvanlig. Så bare fordi du har siddet hjemme på din flade, er vi altså en del, som ikke har.

Det er rigtigt, at kriser koster. Vores regering har i denne krise - som så mange andre europæiske ledere - valgt en klassisk keynesiansk krisestrategi, fordi det i øjeblikket er billigt at låne penge. Og ja, det er rigtigt at pengene skal betales tilbage, men meget er vundet ved at holde pengestrømmene i det økonomiske kredsløb igang under en krise. Der er ikke meget odiøst i denne tilgang.
Den sidste store krise, finanskrisen, blev håndteret anderledes, nemlig ved at spare på overførselsindkomster og offentlig og sundhedssektor med det resultat at visse strømme i kredsløbet tørrede ud og folk stak pengene i madrasserne, fordi der var et enormt tillidstab til den politiske ledelse. Derudover faldt tusinder ud af det offentlige forsørgelsessystem og blev kastet ud i årelang fattigdom, hvilket også har, omend det er sværere målbart, økonomiske konsekvenser for hele samfundet.

Steffen Gliese, Frederikke Nielsen, Carsten Hansen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

@ Henriette Bøhne

Du har tilsyneladende stadig ikke forstået, hvad jeg mener. Informations lederartikel har det budskab, at det er en stor og samfundsforandrende bedrift at lade være med at gå til frisøren, lade være at se venner og familie, lade være at gå ud og spise, lade være at blive klippet, lade være at rejse og så videre. Det er det, jeg mener med "sidde og gøre ingenting".

De fleste mennesker inklusive jeg selv har stadig arbejdet, nogle dog fra "hjemmekontoret". Og her er det så, jeg bare stilfærdigt siger, at det altså ikke er nogen stor sandfundsforandrende og positiv ting at lade være at se sine venner, lade være at blive klippet, lade være at rejse og så videre. Informations leder får det nærmest til at lyde, som om coronakrisen har været noget positivt, hvilket efter min mening er komplet vanvittigt.

Frederikke Nielsen

Hanne Utoft

Jeg har en kemisk/mikrobiologisk/matematisk uddannelse, så jeg forstår udmærket godt det farlige i en pandemi - især en med en eksponentiel vækst. At jeg så skal have skudt i skoene, at jeg bare "går i takt" er sgu ærlig talt fornærmende. At andre mennesker ikke gider sætte sig ind i problemstillingen, fortæller mere om deres intelligens eller mangel på samme. Men lad nu være med at pådutte mig andre motiver end min faglige forståelse.