Leder

Med Britt Bagers partihop er der nu en ny mulighed for at få ændret offentlighedsloven

Britt Bagers skift til De Konservative forrykker Folketingets positioner i forhold til at få ændret den omstridte ministerbetjeningsregel i offentlighedsloven. S og V’s automatiske flertal mod ændringer er væk, og om godt to uger skal Folketinget netop tage stilling til en ændring af loven
Den 9. april har Nye Borgerlige et beslutningsforslag på dagsordenen, der vil pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag om at ophæve ministerbetjeningsreglen. Det kan blive en af den slags afstemninger, der kan give folketingsmedlemmer uden for partigrupperne meget større indflydelse, end deres ene mandat berettiger til. Det gælder for eksempel Lars Løkke Rasmussen.

Den 9. april har Nye Borgerlige et beslutningsforslag på dagsordenen, der vil pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag om at ophæve ministerbetjeningsreglen. Det kan blive en af den slags afstemninger, der kan give folketingsmedlemmer uden for partigrupperne meget større indflydelse, end deres ene mandat berettiger til. Det gælder for eksempel Lars Løkke Rasmussen.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
24. marts 2021

Med Britt Bagers skift fra Venstre til De Konservative tirsdag tegner fremtiden sig endnu mørkere for Jakob Ellemann-Jensens bestræbelser på at fremstå som regeringsdueligt alternativ til Mette Frederiksen. Til gengæld baner Britt Bagers – og en del andre folketingsmedlemmers – partiflikflakkeri en mulig vej for en ændring af den omstridte offentlighedslov.

For selv om S og V konkurrerer om statsministerposten, har de to traditionelt regeringsbærende partier været enige om én ting: Offentlighedsloven skal der ikke pilles ved. Men med henholdsvis 49 og 39 mandater udgør de to partier ikke længere et flertal i folketingssalen.

Da offentlighedsloven blev ændret tilbage i 2013 med indførelse af den såkaldte ministerbetjeningsregel, blev offentlighedens mulighed for indsigt i politiske processer reduceret markant. Med Ombudsmandens ord har lovændringen medført »væsentlige indskrænkninger i retten til aktindsigt«, og siden da har blandt andet Ytringsfrihedskommissionen i 2020 og senest Grønnegaards-udredningsgruppen i år peget på behovet for enten at ændre eller endnu bedre helt at afskaffe lovens paragraf 24 – den om ministerbetjening.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

John Damm Sørensen

Så dagdrømmer Ulrik Dahlin igen.

Det er tilsyneladende undgået hans opmærksomhed, at Britt Bagers erklærede mål er at sikre de konservative nøglerne til Statsministeriet. Og intet regeringsdueligt parti vil nogensinde afgive den magt, som den tidligere ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen forærede dem som tak for, at han kunne blive siddende som den længst siddende og mest skadelige ombudsmand.

Som det fremgik forleden af artiklen om Aarhus Universitets magtfordrejende optræden i sagen om regnemodeller, er Miljøoplysningsloven langt mere effektiv.
Sagen illustrerede ligeledes med al mulig tydelighed, at den undergravende virksomhed Hans Gammeltoft-Hansen medvirkede til betyder, at ingen tager ombudsmandens udtalelser alvorligt.
Det ville klæde Information at skabe opmærksomhed omkring den Miljøoplysningsloven og ikke mindst lovens krav om offentliggørelse af miljøoplysninger.

Dorte Sørensen

Men støttepartierne kan vel bruge , at regeringen og MF ikke har et flertal alene med Venstre. MF har jo brugt at hun havde den mulighed - så hvorfor ikke.

Derudover vil det vise sig om de Konservative virkeligt mener , at "Mørklægningsloven" skal ændres eller om det "bare" var en gratis omgang.

John Damm Sørensen

Men Dahlin har jo overset de nordatlantiske mandater, som man vist kan fjerne fra ligningen.

Det har du ret i, John

Krister Meyersahm

Et er, at offentligheden nægtes adgang til de pågældende ministerielle skriverier. Noget andet er, og utåleligt, at folketingets medlemmer også nægtes indsyn, (hvis jeg nu er korrekt orienteret).

Dette fordi, Grundloven tydeligt giver folketingets medlemmer, med tingets samtykke, ret til at afkræve ministrene svar og bringe alle offentlige anliggender til forhandling.