Leder

Erdogan beordrer Tyrkiet ud af konvention, der beskytter kvinder. Men han har brug for dem som vælgere

Med opsigelsen af Europarådets konvention for beskyttelse af kvinder har præsident Erdogan lagt sig ud med halvdelen af sin befolkning for at tækkes et konservativt baglands fordomme
Med sit seneste dekret om udtrædelse af Istanbul-konventionen har Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan lagt sig ud med formentlig halvdelen af sin befolkning.

Med sit seneste dekret om udtrædelse af Istanbul-konventionen har Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan lagt sig ud med formentlig halvdelen af sin befolkning.

Murad Sezer

Indland
23. marts 2021

Med sit seneste dekret har Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan lagt sig ud med formentlig halvdelen af sin befolkning, nemlig kvinderne. Selv hans egne to – normalt yderst loyale – døtre siges at være misfornøjede med farmands dekret natten til søndag.

Dekretet meldte Tyrkiet ud af den såkaldte Istanbul-konvention, der stipulerer Europarådets anvisninger og fordringer til »forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og hustruvold«.

Erdogans regering var ellers stolt over i 2012 at være først med ratifikation af konventionen (navnet refererer til vedtagelsen i Istanbul i 2011, som foreløbig 45 lande har underskrevet), men allerede sidste sommer hørtes de første røster i Ankara og omegn med krav om tyrkisk udtræden, og natten til søndag blev dekretet uden varsel offentliggjort.

Præsidentpaladset fulgte op med en forklaring om, at konventionen er »forsøgt kapret af en gruppe, der forsøger at normalisere homoseksualitet« – en henvisning til artikel 4, der forbyder diskrimination på grundlag af en række kriterier, herunder »seksuel orientering og kønsidentitet«, altså de LGBT-individer, som den magtfulde indenrigsminister Süleyman Soylu offentligt har kaldt »perverse«.

Derimod forsikrer Erdogans kvindelige familieminister, Zehra Selcuk, at såvel den eksisterende lovgivning som den tyrkiske forfatning garanterer, at tyrkiske kvinder er beskyttet mod vold og overgreb. Hertil siger kritikerne af det nye dekret, at alene de mere end 70 drab på kvinder begået siden årsskiftet (heraf 33 i februar), taler imod en udtræden af konventionen.

Men faktisk har familieministeren en pointe: Den tyrkiske lovgivning yder formelt kvinder beskyttelse mod ikke kun fysisk, men også psykisk vold, og er faktisk med synet på årsager og virkning af vold mod kvinder nået længere end flere europæiske landes lovgivning. Således sidestiller tyrkisk lovgivning overgreb mod kvinder med forbuddet mod tortur – eksempelvis kan kritik af hustruers udseende med hårvækst på arme og ben, der får dem til ’at ligne en abe’, indbringes for domstole med krav om straf for ’psykisk vold’ efter torturparagraffen, der medfører tilhold eller i grovere tilfælde fængsel.

Et taktisk træk

Problemet er imidlertid, at den progressive lovgivning ikke er sivet ned i de udøvende og dømmende instanser. En ny mentalitet er ikke implementeret i lovgivningen, hverken blandt de voldelige mænd eller i et retssystem, der stadig er præget af 1980-militærkuppets konservative dogmatik, der højst tillod et halvvejs demokrati. Og der er langt igen: Ifølge WHO har 38 procent af de tyrkiske kvinder været udsat for vold mod 25 procent i Europa, så uanset formel progressiv lovgivning er der ikke saglige argumenter for at droppe Istanbul-konventionen.

Men der er tungtvejende politiske argumenter for, at den islamiske præsident og hans AKP (Adalaet ved Kalkinma Partisi – Retfærdigheds- og Udviklings-Partiet) nu har skiftet kurs. Og de handler ikke om den udbredte internationale kritik af det tyrkiske skridt fra præsident Bidens »dybe skuffelse« til EU’s udenrigschef Josep Borrells »beklagelse« – men om hensynet til Erdogans konservative bagland.

Ifølge politiske iagttagere er de islamiske kernevælgere i Anatolien, der er grundlaget for AKP’s politiske succes de seneste 20 år, godt gnavne over Erdogans knæfald for den ultranationalistiske politiske partner, MHP (Milliyetci Hareket Partisi – National Handling Parti). Senest har MHP gennemtvunget, at anklagemyndigheden har rejst tiltale mod det lovlige kurdiskgrønne parti HDP (Halk Demokratik Partisi – Folkets Demokratiske Parti) for »forbindelse til det forbudte PKK« med krav om forbud og lukning.

Erdogan har sanktioneret arrestationsbølger af HDP-parlamentarikere og afsættelse af stort set alle HDP-borgmestre i de kurdiske områder, men dybt i hans og AKP’s dna ligger en historisk betinget og dyb modvilje mod lukning af politiske partier. Men eftersom MHP udgør det politiske grundlag for AKP’s flertal i parlamentet, samt at AKP er trængt af dårlige meningsmålinger, ser Erdogan frem til nyvalgene i 2023 med berettiget bekymring. Derfor hans forsøg på at komme sin egen base i møde ved at droppe Istanbul-konventionen, der med den famøse artikel 4 ses som undergravende for tyrkiske familieværdier – men spørgsmålet er faktisk, om det bliver ved forsøget.

Senest har protester for at bevare Bosporus-universitets uafhængighed vist, at konservative og sekulære kvinder kan gå hånd i hånd i deres kritik af præsidenten, og at den nære fortids skarpe skel er 90’er-historie – jævnfør i øvrigt den tyrkiske Netflix-tv-serie Ethos, der skærer forsoningen ud i smukke tableauer. Får Erdogan kvinderne imod sig i 2023, er han for alvor i problemer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er nok noget tvivlsomtom Erdogan har brug for kvinderne s stemmer ved valget, når han fratager dem rettigheder på den ene front, så bliver deres demokratiske stemmerrettigheder nok også frataget kvinderne.

Erdogan står i spidsen for en religiøs bevægelse med retning med et stærkere og mere styret Islamisk indhold.

Læste du hele artiklen, Espen Bøgh? For som det fremgår, sker der i praksis ingen ændring i kvinder retsstilling i forhold til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og hustruvold. Det er LGBT-personer de ultrakonservative tyrkerne ikke vil beskytte, mens de stadig vil beskytte kvinder.
Hvorfor så den overskrift? -Jah. den var jo ikke særligt retvisende for artiklens indhold og diskussionen i Tyrkiet..