Regeringen vil hellere risikere at få en EU-dom imod sig end løsne grebet om danskernes teledata

Det har været længe undervejs og skal løse en både uacceptabel og uholdbar situation.

I tirsdagens Jyllands-Posten oplyste justitsminister Nick Hækkerup (S), at regeringen efter sommerferien vil fremlægge et nyt lovforslag for at ændre logningsreglerne. 

De nuværende logningsregler indebærer, at der bliver lagret oplysninger i et år tilbage i tiden om, hvem alle danskere sms’er og ringer til, samt hvilke master de forbinder til, når de bevæger sig rundt med deres mobiltelefon.

Resultatet er, at myndighederne enten mod en dommerkendelse eller en såkaldt editionskendelse kan få udleveret detaljerede data om kommunikations- og bevægelsesmønstre hos alle danskere med en mobiltelefon.

At regeringen nu lægger op til at ændre reglerne var i dén grad på tide. I fire år har Danmark opretholdt logningsregler, som var åbenlyst ulovlige ifølge EU-retten. Den danske befolkning har altså været ulovligt masseovervåget i fire år, mens regeringen har henvist til arbejdsgrupper og en række andre EU-domme, som man først ville se udfaldet af.

Men EU-Domstolen har nu adskillige gange slået fast, at det strider mod borgernes ret til privatliv at gemme oplysninger om deres kommunikations- og bevægelsesmønstre i et år med det formål eventuelt at bruge oplysningerne på et senere tidspunkt i en efterforskning.

Hvis overvågningen skal være forenelig med EU-retten, bliver den nødt til for eksempel at være mere målrettet mod geografiske områder eller særlige grupper, hvor man har begrundet mistanke om grov kriminalitet. Den må ikke bare bevidstløst være rettet mod os alle sammen hele tiden.

Over for Jyllands-Posten lagde justitsminister Nick Hækkerup ikke skjul på, at regeringen på ingen måde ønsker nogen form for indskrænkning af reglerne.

»Det er en håndsrækning til forbryderne, som EU-Domstolen har givet,« sagde han.

Regeringens forsøger derfor med sit udspil at sikre den højest mulige grad af masseovervågning uden direkte at bryde EU-retten. Det fremgår klart af en 78 sider lang såkaldt »skitse for revision af logningsreglerne«, som Justitsministeriet nu har offentliggjort.

Og fremgangsmåden er bestemt ikke ukontroversiel. For det første mener regeringen at finde opbakning i en EU-dom fra 2020 til, at man fortsat godt må lagre oplysninger om alle borgere et år tilbage i tiden – så længe der vurderes at være en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed.

Her mener regeringen, at det faktum, at Center for Terroranalyse (CTA) under PET har vurderet terrortruslen mod Danmark som »alvorlig«, er tilstrækkelig til at kunne begrunde en fortsat masseovervågning. Det har CTA gjort siden 2014, men regeringen bemærker, at det ikke altid har været tilfældet, og at vurderingen derfor er tilstrækkelig dynamisk og konkret.

Kreativ juridisk læsning

Man ville ellers kunne argumentere for, at EU-Domstolen netop slår fast, at Danmark så ikke efterfølgende ville kunne give adgang til at bruge den loggede data i andre sager end ved trusler mod den nationale sikkerhed. Men ved hjælp af en kreativ juridisk læsning af en henvisning i dommen til en anden dom når Justitsministeriet frem til, at det kan man nok godt alligevel. Der vil dog være »en væsentlig procesrisiko« ved at give politi og anklagemyndighed adgang til de loggede data i sager, der ikke handler om den nationale sikkerhed, skriver Justitsministeriet.

Med andre ord vil Danmark i så fald risikere at få en dom imod sig, fordi juraen er blevet strukket for langt. Men den risiko er Justitsministeriet tilsyneladende villig til at løbe for at undgå at skulle begrænse logningen og i stedet opretholde, hvad der stort set vil være det nuværende overvågningsregime, så længe det vurderes, at der er en alvorlig trussel mod Danmark.

Skulle trusselsvurderingen falde, må regeringen nøjes med at logge data inden for særlige geografiske områder eller at målrette logningen mod bestemte personer. Men det vil ifølge Nick Hækkerup føre til, »at vi reelt kan risikere at miste muligheden for at opklare mord eller voldtægter, som er grove forbrydelser«. 

Dermed rammer han ned i overvågningsdiskussionens kerne. Enhver begrænsning af statens muligheder for overvågning vil altid potentielt kunne føre til at kriminelle går fri, og derfor vil politikere og myndigheder stort set altid kæmpe for at bevare eller udvide kontrollen.

Derfor er det glædeligt, at EU-Domstolen flere gange har forsøgt at slå fast, at fundamentale rettigheder og retten til et privatliv skal respekteres, når medlemsstaterne masseovervåger. Og det ville være endnu mere glædeligt, hvis Danmark gad lytte.