Sygeplejerskerne stemte torsdag nej til resultatet af overenskomstforhandlingerne. Efter et år i frontlinjen på coronaramte hospitaler og plejehjem mener flertallet af sygeplejersker ikke, at honningkagehjerter og en mindre lønstigning på fem procent er nok.
Men sygeplejerskernes utilfredshed skyldes ikke kun et simpelt regnestykke om, at det voldsomme arbejdspres under pandemien skal kunne aflæses på lønkontoen. Sygeplejerskernes nej handler også om årtiers ulige lønforhold i forhold til lignende fag som lærere og politibetjente.
Tjenestemandsreformen fra 1969 placerede nemlig kvindefag som sygeplejerske og pædagog i en lavere løngruppe, fordi man dengang ikke regnede dem for at være primære forsørgere. Derfor fik de kvindedominerede fag mindre i løn end fag med flere mænd som lærere og politibetjente. Og den løn- og kønsskævhed har årtiers overenskomstforhandlinger ikke gjort op med.
Opgøret med tjenestemandreformen og ulige lønforhold har også ulmet i sygeplejerskernes bagland op til afstemningen om OK21, som en arbejdsmarkedsforsker fortalte i Information fredag. Dansk Sygeplejeråds strategi har været, at opgøret med tjenestemandreformen og den historiske kønsskævhed i de offentlige lønninger skulle løses fra politisk hold.
Behov for politisk handling
Men politikerne ser ligeløn som overenskomstspørgsmål, de ikke vil blande sig i. Men det burde politikerne måske begynde at gøre. For hvis S-regeringen og støttepartierne vil slå et stort slag for ligeløn og gøre op med det stadig meget kønsopdelte arbejdsmarked, så er de lave lønninger i såkaldte kvindefag et vigtigt sted at sætte ind.
Politikere bør normalt ikke blande sig i overenskomstspørgsmål, men historien har vist, at lønsefterslæbet i omsorgsfagene ikke er blevet løst via forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter.
Konflikt og strejker har heller ikke hjulpet stort. Måske fordi det offentlige overenskomstområde er underlagt en fast ramme for, hvor meget lønnen samlet set kan stige, og det gør det svært at udligne en historisk ulighed uden at tage penge fra andre offentligt ansatte.
Derfor er der behov for politisk handling – ikke kun for at fjerne uligheden mellem mande- og kvindefag, men for at velfærden kan hænge sammen. For der mangler arbejdskraft i omsorgsfag som sygeplejerske, pædagog og sosu-assistent, og derfor bør de gøres langt mere attraktive job at blive i, end tilfældet er nu.
Men regeringen er nok ligeglad... Folketinget også.
For den slags ansatte har jo et nødberedskab, en mængde der skal være på arbejde for at tingene hænger nogenlunde sammen.
Og derfor bliver problemet aldrig rigtig et problem... for der hvor dem med penge smider deres syge og ældre hen, der får de en ordentlig løn.
Så sygeplejersker, sosuer, pædagoger... luk landet ned og se hvordan panikken breder sig.
Det burde ikke være svært for folk at forestille sig, med alle de ramaskrig der var fordi folk selv skulle passe deres unger...
Ja politikkerne bør træde i karakter og få rettet deres afsatte udlighed fra 1969.
Danmark har i øjeblikket et såkaldt rødt flertal - så hvorfor bruger regeringen ikke det til at få rettet uligheden mellem kvinde og mandefag?
Med Peter Hummelgaard Thomsen, som beskæftigelses og ligestillingsminister, burde det ligge lige for.
Bias: Snakker som nyuddannet læge (i akutmodtagelsen) og tidligere sygeplejeskevikar i 2,5 år og på covidfronten.
Trænger sygeplejesker til et lønløft? Det gør de nok uden tvivl, især da sygeplejeskerne påtager sig generelt flere opgaver, større faglig viden og udvidet procedureropgaver (førhen var f.eks. drop-, kateter og sonde-anlæggelse forbeholdt læger), dertil er sygeplejesker begyndt at blive lidt mere som "minilæger". Dette ses også hos SSA´erne, at de nu også er begyndt at kunne varetage visse sygeplejeskeopgaver.
Dertil ses der, at i gennemsnittet er de fleste faggrupper blevet udvidet i deres faglige kompentancer.
MEN... jeg har nogle forbehold til henhold til covid og lønstigning.
- Definition af frontlinjen:
Covidafdelingerne, akutmodtagelsen og de enkelte afdelinger, der har med mange covidrelaterede indlæggelser. Dog er sygeplejeskefeltet meget større end dette, så mange operationer, ambulante forløb, en dags indlæggelser osv blev nemlig nedlukket under pandamien. Så langt fra ALLE sygeplejesker har oplevet at være i frontlinjen og dertil ikke nødvendigvis oplevet signifikant mere press end normalt.
Desuden at gøre sygeplejeskefelten til en kæppehest omkring, hvor meget mere kompliceret og sværere det er blevet at arbejde, så kig lige omkring. Næsten hele samfundet haft oplevet komplekse forandringer, dertil hvorfor skal sygeplejeskerne alene af den grundlag have lønstigning kontra alle andre i samfundet?
Så igen... Kan sygeplejesker trænge til et lønløft? Nok uden tvivl, men på basis af covid... mere tvivlsomt.
(desuden at baserer sit lønløft på en pandemi, føles lidt som at udnytte situationen)
Livsløn for forskellige grupper.
Murer 14,5
Tømrer 14,9
Smed 15,1
Mekaniker 15,7
Sygeplejerske 16,0
Politibetjent 16,7
Lærer 16,8
Humanist 17,6
Socialrådgiver 18,3
Arkitekt 18,9
Biolog 20,0
Økonom 29,4
Læge 32,4
https://www.akademikerbladet.dk/aktuelt/2018/februar/smed-humanist-polit....
Jo en sygeplejerske er sikkert for lavtlønnet, men hvem er ikke det ?
En folkeskolelærers uddannelse tager 4 år. En Sygeplejerske 3 1/2 år og en politibetjent 2 år o g 4 måneder.
Deres livsindkomst er næsten ens . En lærer tjener 5 % mere end en sygeplejerske og en socialrådgiver 14 % mere.
Selvfølgelig kan sygeplejerskerne stemme nej, men at gøre dem til de eneste frontkæmpere er som Liv Pedersen skriver ikke helt sandt.
@Liv Pedersen; "Dog er sygeplejeskefeltet meget større end dette, så mange operationer, ambulante forløb, en dags indlæggelser osv blev nemlig nedlukket under pandamien. Så langt fra ALLE sygeplejesker har oplevet at være i frontlinjen og dertil ikke nødvendigvis oplevet signifikant mere press end normalt".
Men, mange sygeplejersker har jo oplevet at blive kastet ud i at skulle varetage Covidberedskabet fra det ene øjeblik til det andet.
Min bedre halvdel, der er på dagkirurgisk afsnit, har oplevet pludselig, at skulle varetage Covidpatienter, netop fordi de lukkede ned for operationer, da der var brug for dem i beredskabet. Så rigtig mange fra andre afdelinger end akutmodtagelse osv har taget del og skulle oplæres på kort tid( 2-3 dage). Altså har de alle vist kæmpe omstillingsparathed, med den stress og usikkerhed det medfører. Alle har krav på at få del i en eventuel l en lønstigning... Også på baggrund af Covid-19.
Godt kæmpet ALLE sygeplejersker!
@Jeppe Bundgaard
Absolut en god sjat sygeplejesker fra andre fag blev smidt afsted, såvel som læger, SSA´er etc. Jeg arbejdede selv på en covidafdeling, hvor nok minimum 50% af alt personalet var udefra både sygeplejesker, læger og SSA´er. Nok også ergo og fysioterapeuter også (især fys, da de varetog CPAP behandlingerne):
Selvfølgelig jeg kan mangle nogle tal, men nægter at tro, at der var plads til alt de sygeplejeskerne på covid afdelingerne (og især da flere af covidafdelingerne (sådan noget som slagelse og andre mindre hospitaler) blev forholdsvis hurtigt afviklet igen.
Og ja... igen... hvis argumentet er, at de er fordi sygeplejeskerne blev kastet ud i noget nyt og viste omstillingsparathed... således er dette gældende for alle de andre faggrupper også.
Og stadigvæk udenfor sygehusetvæsnet. Alle de butiksansatte fra supermarkederne, som også skulle omstille sig med masser af nye retningslinjer og øget rengøring etc... og stå til måls for kundernes utilfredshed etc... Skal de også kompenseres? for de er også en del af covidheltene.
Selvfølgelig skal lavtlønsgrupper så som butiksansatte generelt have en lønløft. Sosu hjælperen er en anden gruppe, der burde få mere i løn. Men, jeg forstår ikke, hvorfor du mener, at det ene udelukker det andet. I artiklen tales der om sygeplejerskerne, og de kæmper en kamp for deres rettigheder. Butiksansatte skal naturligvis gøre det samme, når deres overenskomst forhandles.
Ingen grund til at stille det op som en kamp for den ene eller den anden lavtlønsgruppe. Det er sådan magthavere spiller os ud imod hinanden for at fjerne fokus fra virkelige ændringer for os på bunden.
Den artikel sætter det så fint på plafs, hvad det drejer dig om. Tak for den.
Det løses ikke af politikerne. Det løses kun af at man vælger et andet job. Så hvis man ikke synes at sygeplejersker går en god løn, så lav noget andet.
Der er ingen, som i ingen , at de der har valgt faget som ikke var fuldt bevidste om hvordan lønnen var og alligevel har man valg den profession.
Det vidner for mig at man har nogle personlige udfordringer, med hvordan man vælger sin fremtid. Så igen. Til alle de der ønsker at være sygeplejersker, men ikke er tilfredse med lønnen: Vælg et andet fag hvor du selv har indflydelse på lønnen.. Omsorgsfagene i den offentlig sektor kan ikke stige i løn
Jeg forstår ikke, hvorfor denne kønsopdeling, skal ødelægge al begavet snak om lønudjævning. Der er heller ikke ligeløn for mænd - hvis du skulle have overset det i farten. Faktisk er forskellen enorm fra branche til branche blandt både mænd og kvinder.
Der findes ingen overenskomster, der forskelsbehandler kønnene. Samfundets problem er, at vi værdsætter folk der arbejder med penge og materielle værdier, langt højere, end folk der arbejder med mennesker. Der gøres ikke forskel på kønnene, men på jobfunktionen.
Lad os hellere stå sammen kvinder og mænd, for at få udjævnet den tåbelige praksis med at nedvurdere arbejdet med mennesker
Nej det ville være godt ikke at skulle opdele i kvindefag og mandefag - ingen tvivl om det. Men det var nu den opdeling politikerne brugte i 1969 da de kom med deres løn indplasering. Pasning, pleje, rengøring osv blev ikke anset som så nødvendige for samfundet som de mere produktfremstillende fag.
Det er jo den ulighed som sygeplejerskerne har taget en ensom kamp i mod - håber at Peter Hummelgaard Thomsen og andre politikere kan se at det er rimeligt at dette løngav bliver udlignet og ikke vedligeholdt.
@Erik Jensen
Ahhh... Nu skal du ikke forstyrre det krystalklare billede med propationaliter, data og fakta ligesom Jens Peter Hansen også formastede sig til at gøre. Narrativet er at kvindefag er dårligt lønnet fordi de er kvindefag og derfor alene skal løftes op af den patriarkalske undertrykkelse de, kva' deres køn, befinder sig i. Dette er selvfølgelig noget politikerne, på højeste niveau, skal forstå og fikse.
Sådan noget som at procentmæssig stigning i de offentlige bredt sammensatte overenskomst grupper er en fordel for de højst lønnet og ikke de laveste samt andre mere klassisk klasse-mæssige skel er f.eks. alt alt for bøvlet at ubelejelige plebejerne med.
Andre kedelige grundlæggende og holdningsmæssige uafhængige vilkår som skalering af arbejdsindsats i forhold til hvem der kan/vil betale for samme skal vi heller ikke spilde tankekraft på.
Næ, kvinde synd for, mer' løn til alle (som "vi" synes det er synd for) og tilsvarende ligetil forståelige historier, det er hvad Information og tilsvarende medier selvfølge skal begave os småborgere med.
Emil Davidsen - Hvorfor er det så forfærdeligt , at nogen ønsker politikernes inddeling fra 1969 ændret så der bliver en lønudjævning mellem de faggrupper hvor kvinderne har flertal i arbejdsstyrken og i de faggrupper hvor mænd har flertal i arbejdsstyrken.
Eller mener I ,at politikkernes opdeling er ret og rimeligt - pasning, pleje, rengøring osv er mindre værd for samfundet og derfor skal have lavere lønrammer.
Det er jo det sagen drejer sig om.
Nej Dorte, det er lige præcis det jeg er uenig i at det drejer sig om. Intet imod sygeplejersker og alle mulige andre lønmodtagere kæmper for bedst mulige forhold, men, har noget imod når man er villig til at spænde alle mulige forældede historier og narrativer op i et forsøg på at retfærdiggøre et eller andet arbitrært lønniveau.
Træt af at forskning i lige præcis dette "kvindefelt" holdes på så lavt et niveau og standard og træt af at der ikke, ihvertfald ikke i medierne, forsøgs diskuteret de mere grundlæggende problemstilling der, undskyld mig, stikker lidt dybere end hvad folk har mellem benene... Måske det vi havde mellem ørene så for gangs skyld kunne få lidt tiltrængt opmærksomhed også.
Emil Davidsen
Jamen din træthed om at høre om problemer , vil da forsvinde hvis løngabet bliver udlignet. Hvis politikkerne tog sagen op og lavede en ny inddeling - så var alle glade og ligelønnen var kommet nærmere målet.
I mine øjne er det et problem at pleje, pasning, rengøring osv. ikke anses lige så vigtige for samfundet så de skal ligge på samme lønrammer som andre mere såkaldte "produktive fag".
Ligeledes er det i mine øjne sørgeligt, at det er blevet en så gammel sag og ikke løst ved lønudligning for længe siden.
mvh.
Dorte, tillad mig at præcisere.
Er ikke træt af at høre om problemet. Jeg er træt af at debatten og diskussion ikke løfter sig fra gulv/skridt højde.
Der er meget mere og andet i det end hvor vigtigt noget er for samfundet. Vi taler jo ikke om hvorvidt der skal eksistere et pleje erhverv. Vi taler om aflønningen af dem der praktiserer erhvervet. Dette kan og bør gøres med væsentlig flere nuancer og indsigt end den skridt-højde det befinder sig i nu. Det er den del jeg jamrer over og problemet vil for evigt være dømt til at være en tilbagevendende sag.
Ja Emil det er dejligt at du ser nuancer i sagen - men en af de store nuancer i sagen og grunden til det meget lille nej ved sygeplejerskernes afstemning - var at de var utilfredse med at løngabet ikke var begyndt at blive udlignet. I lyset af den megen omtale af sundhedspersonalet i frontlinjen og deres omstillingsparathed havde nok fået dem til at tro at udjævningen kunne begynde ved overenskomstforhandlingerne - men her blev de skuffede og et lille flertal viste deres skuffelse ved at stemme nej.
Personligt undre jeg mig over at pædagogerne ikke også stemte nej, da deres løngab er større end sygeplejerskernes og de har en lige så lang uddannelse.
Dorte
Tak, men, når nu nuancerne er mig sådan en torn i øjet, så har jeg f.eks. svært ved begreber som "løngabet". Dette indikerer jo eksistensen af en slags reference-løn. Hvad denne egentlig er og hvorledes den er konstrueret er for mig alt andet end transparent, indlysende og deraf alment accepteret.
Misforstå mig nu rigtigt, sygeplejerskerne skal da være velkommen til at stemme nej, uanset hvad deres begrundelse måtte være, det er deres ret, men, det vil være dejligt hvis man kunne forstå deres målestok lidt bedre og jeg bliver træt når/hvis de mener begrundelsen skal findes i skridt højde som denne leder indikerer.
Emil løngabet stammer fra en politisk indplacering af faggrupper fra 1969, hvor pasning,pleje, rengøring osv blev lavere placeret end mange såkaldte produktive faggrupper blev indplaceret - det er som "bare" denne inddeling sygeplejerskerne kæmper for at få ændret - mere mystisk er det ikke.
I mine øjne en naturlig og berettig kamp - bare underligt at flere ikke støtter op så det kan ændres.
Men det kan vi nok ikke blive helt enige om. Så ha' en god dag.
PS: hør P1 s Orientering her har de en snak med pædagogerne der stemte et stort ja ind.
Deres formand siger at løngabet ikke kan klares ved en overenskomstforhandling, da der kun er et beløb der kan forhandles om og hvis løngabet skal reduceres så må andre grupper være tilbageholdne hvis nogle skal have mere i løn.
Ja det er jo grunden til at der ikke er sket en løsning siden 1969.
Politikerne SKAL på banen igen og lave nogle nye indplaceringer - selv om de ikke ønsker det - da de dækker sig ved at løn skal aftales ved overenskomsterne.
Vis dog karakter og få ændret de lønrammer - Der er også sket meget angående de forskellige uddannelser siden 1969 - så tiden er for længst kommet til at I politikker laver en ny fagindplacering.
Sidste nye er at offentligt ansatte har nogle fordele som privatansatte ikke oppbærer.
1. Sandsyndligehdenn for afskedigelse for offentligt ansatte er minimal i forhod til privat ansatte.
2. Offentligt ansatte skal ikke bruge pension ved arbejdsløshed før bistandshjælp. Det skal privat ansatte.
https://www.dr.dk/nyheder/seneste/privatansatte-skal-bruge-pension-foer-...
Så nej. De offentligt ansatte kan ikke få lønforhøjelser. Til gengæld er det nemt at starte egen virksomhed i Danmark. Også for sygeplejersker.