Leder

Der er behov for en visionær, grøn landbrugsstrategi, der tager afsæt i, at klimamålet skal nås

At redde klimaet må ikke koste arbejdspladser i landbruget, så vi dæmper ambitionerne, siger S, V og sektorens organisationer. Det er defensiv og hyklerisk tale. Klimamålet må og skal indfries
Der er brug for en landbrugsstrategi, der som ambition har et nyt landbrug med alternativer til dagens animalske industrilandbrug med kun få arbejdspladser.

Der er brug for en landbrugsstrategi, der som ambition har et nyt landbrug med alternativer til dagens animalske industrilandbrug med kun få arbejdspladser.

Indland
16. april 2021

Snart, siger statsminister Mette Frederiksen (S), kommer regeringens udspil til en klimaplan for landbruget.

Ingen vil dog sige, hvad ’snart’ betyder, men det bliver mindst et halvt år senere end den oprindelige køreplan. Og det bliver på substansen med et stærkt reduceret ambitionsniveau i forhold til det nationale mål om at reducere drivhusgasudledningerne med 70 procent i 2030.

»Vi kan måske komme op på 30 procent eller 50 procent på en god dag,« sagde fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn (S) for nylig til Politiken.

Det, der skræmmer, er udsigten til at miste arbejdspladser. Regeringen er under pres fra treenigheden af Landbrug & Fødevarer (L&F), Fødevareforbundet NNF og Venstre, der i kor tordner mod klimatiltag, der kan koste arbejdspladser ved lukning af landbrug eller belastning af sektorens konkurrenceevne. Og statsministeren lytter og retter ind.

»Lige så vigtigt det er få nedbragt CO2-udslippet … lige så vigtigt er det selvfølgelig, at vi bliver ved at have en høj beskæftigelse i Danmark, og her er fødevareerhvervet over en bred kam – men jo ikke mindst på NNF-området – fuldstændig afgørende for os alle sammen,« sagde Mette Frederiksen tirsdag i Folketinget.

At beskytte arbejdspladser i landbruget og fødevaresektoren er altså for regeringen lige så vigtigt som at beskytte klimaet.

Under én synsvinkel kan dette hensyn til beskæftigelsen hos S og V og hos L&F kaldes hyklerisk, under en anden synsvinkel er bekymringen velanbragt, men svaret på den – dæmpede klimaambitioner – fejlanbragt.

350.000 arbejdspladser forsvundet

Den første synsvinkel først: Dansk landbrug har i mere end et halvt århundrede blødt arbejdspladser i kraft af strukturudviklingen med mekanisering, automatisering, kemiske hjælpestoffer og sammenlægning af bedrifter. For hundrede år siden havde hver tredje i arbejdsstyrken job i landbruget, i dag er det under tre procent. Siden 1960 er der forsvundet 350.000 arbejdspladser i primærlandbruget. Drevet af teknologiudvikling og stadig mere intens globaliseret konkurrence er det en nådesløs proces, som både landbrugsministre og formænd for landbrugets egen ’fagforening’ synes at have accepteret som naturens orden.

»Vi kan jo desværre ikke gøre noget ved strukturudviklingen,« sagde for få år siden den forrige L&F-formand Martin Merrild.

Han blev sekunderet af Venstres daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen:

»Der bliver færre landmænd. Vi høster jo ikke med le mere … Målet er ikke antallet af landmænd, men produktion og eksport … Det er vilkårene. Det er en markedsdrevet udvikling, der skal drive dansk landbrug fremad.«

Så skidt med, at de små og mellemstore landbrug forsvinder eller opkøbes af danske og internationale investorer, så længe de tilbageværende industrilandbrug og følgevirksomhederne i blandt andet den agrokemiske industri – som L&F også er organisation for – kan sikre indtjeningen.

Det forekommer hyklerisk således at agere, som om den kapitalistiske strukturudvikling er en naturlov og ikke menneskeværk, samtidig med at man ikke anerkender, at den virkelige naturs ’lovmæssigheder’ – konkret klimabalancen – er så alvorligt truet, at det kan koste nogle af dagens arbejdspladser at afværge truslen.

Behov for 'grøn jobgaranti'

Det bringer os til den anden synsvinkel. De økonomiske vismænd siger, at en høj CO2-afgift, der kan bane vej for det nationale klimamål, kan koste 13.-15.000 job i landbruget. I vismændenes modelunivers er det et problem, der løser sig selv, fordi der automatisk vil opstå andre job, som de overflødiggjorte landmænd vil sive over i.

Det er rigtigt, at mange medarbejdere i globaliseringsramte erhverv gennem årene har fundet nye beskæftigelser. Tekstilarbejderne i Herning er et klassisk eksempel, Lindøværftets omstilling til robotklynge med tusinder af nye arbejdspladser er et andet, og i dag er offshoresektoren under forvandling fra sorte til grønne energijob.

Alligevel er det for let at sige som vismændene, at økonomien automatisk fixer problemet med ’klimaramte’ landmænd og slagteriarbejdere. Det tager tid, før nye job er spiret frem. De passer ikke nødvendigvis til dem, der mister arbejdet. Og i øvrigt kunne det jo være, at vi faktisk gerne vil fastholde liv på landet i form af små og mellemstore landbrug.

Der er ikke behov for et defensivt S og V, der presset af lobbyister ofrer klimaet for industrilandbruget. Der er behov for en ’grøn jobgaranti’ for landmænd, der ikke i en fart klarer omstillingen. Og der er behov for en visionær, grøn landbrugsstrategi, der tager afsæt i, at klimamålet skal nås, og som ambition har et nyt landbrug med alternativer til dagens animalske industrilandbrug med kun få arbejdspladser. 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tak for en klar analyse af landbruget. Erhvervets betydning er blevet mindre og mindre siden 1960-erne og alligevel kan hverken socialdemokratiske eller borgerlige regeringer holde op med at favorisere det.
At der kun er 3 % af den samlede arbejdsstyrke beskæftiget i landbruget er en ting. En anden er den voldsomme nedslidning, som tidligere kendetegnede NNF, og som nu er erstattet af løs arbejdskraft fra østeuropæiske lande.
Så er der den økonomiske side af sagen:
Hvor mange penge har landbruget fået i støtte fra forskellig side?
Hvor mange penge har landbruget ydet i skattekroner?
Og så er der klimaet:
Når Bæredygtig Landbrug slår sig op på at landbruget har reduceret CO2-udledningen med 57% fra 1990 til nu pr. produceret kg. svinekød, hvordan er det tal så fremkommet? Er eksempelvis afbrændingen af regnskov i Sydamerika regnet ind i den ligning?
Tal fra Danmarks statistik viser at produktionen af grise stort set ikke har kunnet betale sig siden 1990 og alligevel læner L&F sig op af de seneste få års bedre indtjening pga. svinepest i Kina.
Endelig er der naturen:
65% af al jord i Danmark ejes og bruges i landbruget, hvilket har betydet et pres på biodiversiteten, som kun overgås af parkeringspladser.
Der er så mange perspektiver om landbruget, som altid bliver talt til side af skiftende socialistiske og liberalistiske magthavere, at debatten altid falder ud til landbrugets (stokrose)-side.

Rune Stilling, Estermarie Mandelquist, Bo Mortensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Ja ja I akademikere er så kloge-og ja landbruget skal skifte kurs men ingen skal bilde mig ind at de alene er skyld i vores klimaproblemer.
Det er trods alt naturen og menneskets føde som trods alt er afhængig af at nogen vil dyrke jorden lige fra det mørkeste Afrika og til vores områder.
Jeg har ikke set en eneste her inde som af sig selv skriver at de vil ofre bilismen og flyene og hele den teknologiske verden med brug af kraft for klimaets skyld.. I masser af år er olieindustrien vokset og kul bruges stadig. Er det rent. Som jeg har forstået har hele vores krise givet bedre luft fordi vi ikke rejser m.v. Bønderne har stadig produceret.
Der er nok at tage fat på omkring landbruget, og især hele jord og sammenlægninger kaldet effektivitet er gået over gevind. Men skal de ressourcer som landbruget har og vi er og bliver et landbrugsland uanset, så skal vi have en masse unge og måske vore nye medborgere ud og ha jord under neglene og der skal nok ændres kurs omkring ejendomsfinansiering, og andelstanken skal have bugt med storkapital o.s.v. Men alt for mange bemærkninger her også fra lederen her er for farvet. Nej jeg er ikke bonde uanset mine rødder var der og nej jeg har aldrig stemt borgerligt. Men som nogen siger har bønder ikke forstand på agurkesalat så kan man vel sige om akademikere har forstand på komøg og dets nødvendighed .) Jeg vil stadig påstå at der er hundredvis af faktorer som er skyld i klimaændringer m.v. Det bare at bruge landbruget som løsning er for nemt og for dyrt!

Det kemiske og tekniske industrilandbrug sviner. Basta!

Bo Mortensen: Ja de gør men det gør både du og jeg sandsynligvis også, men kan du ikke komme med flere nuancer?

Viggo Okholm
Det tager kun 5 år at blive akademiker, men det tager 40 år at komme sig over det - dvs. at blive et almindeligt menneske igen. Det var hvad en indisk litteraturprofessor for snart mange år siden tørt bemærkede i en diskussion.

Så på den måde har du ret, når du siger, at akademikerne ikke skal kloge sig på landbrugets bidrag til drivhuseffekten. Grunden til alle deres fejltagelser er, at de ikke har bemærket, at landbrugets omgang med drivhusgasserne er radikalt forskelligt fra de øvrige erhvervs.

En vis Peter Hansen, der er landmand og debatdeltager i Information og Politikens kommentarspalter, har skrevet om det gang på gang. Landbruget genbruger næsten udelukkende det kulstof, der i forvejen er i atmosfære og kulstofkredsløbets let tilgængelige reservoirer. Alle andre erhverv fylder bare mere og mere CO2 i atmosfæren, så det er altså dem, der fortrinsvis er skyld i CO2-problemet - ikke landbruget. Der er nogle undtagelser – det såkaldte LULUCF-bidrag, men det kan vi tage en anden gang sammen med lattergas, der er et lige så stort problem for landbruget som CO2 inkl. LULUCF.

Som Peter Hansen så ofte siger: ”Landbruget har sovet i timen” da man arbejdede med deres handleplaner, og regeringen har formentlig bare bulldozet deres synspunkter frem. Derfor er det helt berettiget, at man tager endnu en forhandlingsrunde, så landmændene får endnu en mulighed for at belære politikerne om, hvordan virkeligheden er, og hvilke problemer, det er rimeligt, at landbruget løser. Ellers lader man bare landbruget betale en overpris for de øvrige erhverv ”synder”.

Og så for en god ordens skyld. Jeg er ikke landmand, men blev sociolog for 46 år siden, så jeg er nu blevet et forholds almindeligt menneske