Leder

Energiøen i Nordsøen er gambling med milliarder – projektets økonomi er umulig at forudsige

Der er stor usikkerhed om prisen for den vedtagne grønne energiø i Nordsøen. Hastværk kan give massive budgetoverskridelser – men samtidig er der brug for hurtig handling
Aftalen om etableringen af en energiø i Nordsøen blev offentliggjort på et pressemøde i Eigtveds Pakhus den 4. februar. Nu vurderer energiøkonomen Jan Bentzen, at det fuldt udbyggede projekt risikerer at ende i et minus på hele 48-77 mia. kr.

Aftalen om etableringen af en energiø i Nordsøen blev offentliggjort på et pressemøde i Eigtveds Pakhus den 4. februar. Nu vurderer energiøkonomen Jan Bentzen, at det fuldt udbyggede projekt risikerer at ende i et minus på hele 48-77 mia. kr.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Indland
7. april 2021

En kunstig energiø 80 kilometer ude i Nordsøen, på 26-27 meters dybde, med et areal voksende til 49 hektar og en mulig Power-to-X-fabrik, ledsaget af omgivende mølleparker med ultimativt 650 kæmpemøller samt elkabler fra møller til ø og fra ø til land – det hele til driftsstart omkring 2033 med staten som ejer af mindst 50,1 procent og private investorer op til 49,9 procent. Alt sammen økonomisk betinget af at nabolandene lever op til deres hensigtserklæringer om at aftage en stor del af den grønne strøm.

Et så gigantisk grønt energiprojekt et stykke ude i fremtiden er ledsaget af store usikkerheder. Det er fra begyndelsen erkendt af det statslige Energinet og af Energistyrelsen, hvis budgetskøn for det fuldt udbyggede projekt lyder på 210 mia. kr. Alligevel vækker det opsigt, når energiøkonomen Jan Bentzen, Aarhus Universitet, tirsdag i Jyllands-Posten estimerer, at energiøens første etape ikke giver det af regeringen skønnede overskud over tid på 13 mia. kr., men i stedet et underskud på 12-21 mia. kr. Det fuldt udbyggede projekt risikerer ifølge økonomen at ende i et minus på hele 48-77 mia. kr.

Ti risikoområder

For almindeligt dødelige er det svært at gennemskue estimaterne. Essensen er, at der ikke er – og ikke på forhånd kan være – nogen sandhed om det store fremtidsprojekts økonomi. Energistyrelsen skriver selv i sin ’notits’ på bare tre en halv side om projektøkonomien, at der hersker »betydelig usikkerhed« om prisskønnet, og det illustreres yderligere af den ’invitation til markedsdialog’, som Energistyrelsen har udarbejdet til selskaber og investorer med interesse i projektet. Det hedder heri, at energiøen »har et antal iboende projektrelaterede risici« omfattende »design, planlægning, konstruktion, regulering, indtjening, teknologisk usikkerhed og indbyrdes afhængighed mellem projektets operatører«.

Derfor har styrelsen indbudt interessenterne til – med svarfrist 6. april – at give deres overvejelser om ti risikoområder, herunder besvare hele 42 spørgsmål om, hvad de tænker om forretningsmodellen, ejerskabet, design, konstruktion etc.

Dilemmaet for regering og folketing er på den ene side den klare risiko for massive budgetoverskridelser, hvis et megaprojekt som dette ikke er grundigt analyseret og forankret – jævnfør Storebæltsbroen, metroen og Niels Bohr Bygningen i København – og på den anden side, at det haster umådeligt med at realisere grønne omstillingsprojekter, der kan tælle på klimaregnskabet. For hver dag, der går uden handling, bliver ansvarets åg på politikernes skuldre tungere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Danmark spilder 60% areal på stupidt landbrug der kun miljøsviner, samfundsnasser og dyremishandler. Brug nu bare noget af deres areal

Estermarie Mandelquist og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Gert Romme:
"Og problemet med oplagring af vind-energi er jo også løst".
Der er vist noget jeg helt er gået glip af, men det går jo også stærk i kommentarsporet.

Per Torbensen, Morten Larsen, jens christian jacobsen, Søren Fosberg, Finn Thøgersen, Torben K L Jensen, Thomas Koch og Flemming Olsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Gert Romme: Alternativet til at bruge så meget energi, som vi gør, er ikke at bruge så meget energi, som vi gør.
Alternativet til at forurene så meget er at lade være med at forurene så meget.
Alternativet til at Ole driller sin lillesøster er, at Ole holder op med at drille sin lillesøster.

I virkelighedens verden ser det desværre sådan ud: I stedet for at brænde olie af tømmer vi verdens lagre af sjældne jordarter, fordi solceller og og vindmøller kræver det.
Da vi ikke vil stoppe forureningen, kalder vi det blot noget andet fx grøn gasforsyning.
Ole finder en anden, han kan drille, og forældrene får fred i huset.

At der ikke findes alternativer, men at vi bare skal ned i forbrug, finder ingen på.

jens rasmussen, Birthe Drews, Erik Winberg, Arne Albatros Olsen, jens christian jacobsen, Ete Forchhammer og Ove Junne anbefalede denne kommentar

Piet Aagaard.
Den får ikke for lidt med vores landbrug,-et er nødvendig omstilling over rimelig tid, men det du her skriver trods alt ikke nødvendigvis rigtig-lidt nuancer og hvad spiser du?

jens peter hansen, Mogens Kjær og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Niels Simon: Det er korrekt at vi tømmer Jordens reserver af fossile brændsler ved at brænde dem af. De kan ikke recirkuleres. Men vi tømmer ikke Jordens reserver af sjældne jordarter eller andre grundstoffer ved at bruge dem. De forsvinder ikke, de er her endnu og kan derfor recirkuleres. Det er kun et spørgsmål om at gøre det. Det kræver energi, men energi er der jo nok af. Solenergi. Recirkulation af affald vha solenergi som bærende princip i biosfærens måde at fungere på er gået godt i 4 milliarder år, så mon ikke det er et bæredygtigt princip.

Det er bare ærgerligt det ikke kan betale sig i det markedssystem vi har skruet sammen. Måske skulle vi overveje nogle justeringer hvis det er så vigtigt med dette klimaproblem.

Mogens Holme, Steffen Gliese og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Søren Forsberg: Der er mange nuancer i din argumentation, og d er da rigtigt, at naturens store kredsløb fungerer perfekt, men mennesket har endnu ikke fundet på noget, der redder os fra katastrofen. Hidtil har vi bare hugget ned for fode. Den går ikke længere, og så skal vi holde op eller ‘hugge ned’ på en konstruktiv måde.

Vi er vanemennesker, og hvor mange vil ind i en mentalitetsændring? Vænne sig af med at bruge for meget af det, vi ikke har godt af? Nu kører der reklamer om, at ‘det bliver godt igen’. Tænk, at nogen mener, at det har været godt før...

Bliver de sjældne jordarter ikke smidt ud efter brug? Ved du, hvad der sker med din gamle mobil og alt det andet elektroniske affald? Jeg gør ikke, men jeg har set billeder fra visse fattige lande, hvor affaldet hober sig op.

jens christian jacobsen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

jeg kan ved min gud ikke forstå hvorfor det er nødventigt med disse prestige projekter, ud til energiøen har vi Vestjylland der er det mest øde område i Danmark og transportere strøm de 100 km ind vil ikke medføre det enorme tab i transmissionen, mens anlæggelses udgifterne på land for et power to x anlæg er i en helt anden liga.

ja jeg er virkelig forundret, et hele debatten om møller på land er også afsporet, det som der mangler er en energi zone planlægning, hvor vi afvikler lokalsamfund på landet der ikke er bæredygtige for at samle os i lokalsamfund der er bæredygtige,.

hvilket naturligvis er en ja meget upopulær politik. men nødvendig politik når vi ser befolkningsudviklingen de næste 20-30 år ud i fremtiden hvor vi i Danmark topper i vores befolkningstal. Det er langt bedre og ha færre men bæredygtige landsbyer begrænse bosætningen på åbent land gennem energizone lovgivning, hvor man ganske enkelt opkøber egndommene i området, med almene regler for ekspropiation, området bliver nu en energizone hvor man nu kan leje området ud til energi operatøre, der vil lave solceller vindmøller og ja power to x og biogas anlæg.

Nej dette er ikke en photo op med en kronprins der klipper snoren til en energi ø ankommende storsmilende i en helikopter. men lidt mere kedliget decentralt planlægning om energizoner på land. der erkender det indlysende vi har behov for energi, og vedvarende energi kræver plads. samtidigt bør vi naturligvis, indføre lovgivning med krav om solceller på hustage med attraktive lånemuligheder med statsgaranti. jeg forestiller mig et OPP, med energi selskaberne, der kan modregne afdrag i solcellerne med, den energi som solcellerne producere. det er faktisk ren logik. og som der vil sætte en masse jobs i gang decentralt ude hos hr og fru Jensen. igen ingen photo op med prestige, men bare kedelig, almen politik,

klima indsasten har behov for hverdags politik ikke prestige projekter lad os danne naturlige energizoner på land, og samtidigt faktisk løse et af vores største udkants problemer der er at vi er spredt ud på et for stort område, i vores bosætningsmønster.

Nu vil folk fra landet sige hvilken storbysnude jeg bor faktisk selv på landet. og erkender at det er nødventigt for at vi alle kan overleve. tankerne om at landsbyklynger er løsningen på alt, er ganske enkelt naivt. ( dette er en landsbydebat blandet ind i en energi debat) men det er nødventigt for vores land at vi samler os. vi har før gennemført reformer, hvor vi ændrede vores boæstningsmønster. naturligvis skal gårde mm bevares. med bosætning, på åbent land, det jeg snakker om er ilusionen om at vi skal bo i et lille hus på landet og nu brokke os over at der kommer vindmøller, tæt på hvor vi bor. som der faktisk er tilfældet, derfor er denne debat relevant i en energi debat, at det så samtidigt underminere vores landsbyers overlevelse som man så samtidigt ude på åbent land afhænger af er virkeligt grotæsk.

energi zoner er den logiske politik, den er billigere end prestige øer, og skaber en stabil løsning, det er helt klart fornuft og sætte møller på havet vi skal ha mange flere møller end nu og eksport af energi bliver en stor indtægtskilde for os i Danmark da vi fra naturens side, har fået et land med stor potentiale for vedvarende energi. vi mangler en realistisk debat. om energiøer og hele behovet for prestige projekter som der syntes og være. så vigtige for politikerne,

Jeppe Gregersen, Arne Albatros Olsen, Philip Grinder Pedersen og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

@ Piet Aagaard

lad os få en seriøs debat, jeg bor på landet, og har respekt for mange af de meget dygtige landmænd vi har, problemet er følgende tre steder,

Et import af foder, vi bør begrænse eller forbyde importen af soya protein som der er primært brugt i svinebrugene, det er faktisk logisk. poliitk

To: lad os omlægge landbrugene til holistisk økologisk drift også for landbruges egen skyld, da vi ved og forælde mere kan tjene mere, på produkterne vi sælger med et landbrug der skaber vådenge, til græssende kreature, som der vil give større biodiversitet, skaber vi et landbrug, der er i bedre balance, med naturen, og en sundere økonomi i landruget. danmark er et kulturlandskab. og det er også natur, og skabe grønne græsenge, med naturlig flora og hermed også naturlige fauna, med det siger jeg at landbrug er ikke nødvendigvis i konflikt med naturen landbrugs arealer kan være fine naturområder. hvis vi dyrker dem rigtigt. og din historie om at alt landbrug er dyremishandling fortæller ærligt hvor lidt du ved om landbrug, hvis det er fordi du er fanatisk militant veganer, så kan jeg fortælle dig et simpelt faktum. vegansk livstil er ikke særligt bæredygtigt. den forudsætter at vi udpiner jorden da fosforbalancen i jorden kræver dyrehold, for at kunne fungere,

problemet er det petrokemiske landbrug der så er i stor forvandling. man ved nemlig godt at den er gal ude på landet og ønsker faktisk og gøre noget ved det. så denne storby holdning er faktisk fravær af respekt for det landbrug der bogstaveligt sætter brød på vores bord. jeg ønsker reformer, af landbruget, store reformer men mit ønske er udefra et grundlag af respekt for den enkelte landmand. som jeg skrev i min tidligere debat så skal vi ha energi zoner på land, og med ekspropiation af den jord der er omrking energi zonerne i øvrigt forhindre hverken vindmøller eller solceller at kvæg mm kan græsse i området. især er får ret gode i området med solceller. så det er ikke at tage området ud af drift, men at området er en energi zone, der producere den nødventige energi til os alle. horolistisk landbrug kan både løse klima problemet og brødføde os så rigeligt.

Ete Forchhammer

Niels-Simon Larsen, gid din tankegang var mere udbredt, så meget at der var stemmer at hente i den! ... siger jeg, mens jeg ser P-huse og P-pladser overalt omkring mig - 10 minutters gang fra en station.
Men desværre en station med færre og færre tog, og busholdepladsen ved siden af bli’r heller ikke "overrendt"...
Områdets butikker har mange økologiske varer... når man ser sig for. Det er faktisk mit indtryk at en enkelt bestyrer forsøger at fremme det økologiske salg, men butikken skal jo løbe rundt, og kunderne bestemmer hvordan, så...

John S. Hansen

Projektet er kun kommet så langt som det allerede er, fordi store dele af samfundet befinder sig i en "massepsykose" i forhold til den såkaldte grønne omstilling.

Sjældent hører man folk som har et realistisk syn på hvad der egentlig kan lade sig gøre i forhold til at løse klimaproblemet.

Flemming Jensen

Den eneste måde vi løser vores energi og forureningsproblemer på er ved indførsel af nye højteknologiske Atomkraftværker.
Vi kommer ikke uden om denne energiform, hvis vi virkelig vil gøre en forskel her på jorden.
Vind og sol er et udmærket supplement, men vil ikke have den store effekt på vores problemer.
Vi har desværre for mange uvidende tosser incl. Dan Jørgensen.
Heldigvis for jordens skyld er der mange lande som har indset, at Atomkraft er vejen frem, hvis vi skal have ren luft at indånde i fremtiden.
Desuden skal vi ikke ødelægge vores natur med at plastrer den til med vindmøller og solceller, det er tragisk det der foregår

Morten Larsen, Svend-Erik Runberg og Thomas Koch anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Gert Romme.
Hvad er vådgas, ud over at det er gas blandet med/i vædske modsat tør gas.
Fra www: "En af de mest almindelige våde gasser er naturgas" !
Så uanset hvordan du fremstiller din vådgas så ender den med afbrænding og CO2 udslip.

Niels-Simon Larsen

Debatten handler om energiøen til 210mia kr med 200 m høje møller, men handler også om andre store projekter.
Hvorfor skal alle projekter være så store? Atomkraft, som ovenfor foreslået, er også ovre i Big Money-afdelingen.
Jeg har hørt om ‘stordriftfordelen’, men kan ikke se fordelen.
Vi skal ikke gå ud noget, vi ikke kan overskue, for så forflygtiger vi ansvaret. Der er jo ikke nogen, der kan tage ansvaret for noget som helst i dag. Hvem er ansvarlig for landbrugets afvikling? Hvem har ansvaret for biodiversiteten og børnenes fremtid? Hvem påhviler det at tage alle de tusinde kilometer olierør op, der ligger på havbunden? Ansvaret for klimakatastroferne? Alle melder hus forbi.

Vi skal ned i energi. Man kan også vende det om og sige, at vi skal op i ansvarsfølelse, hvis ellers nogen forstår, hvad det er. Hvor mange her vil bryde sig om at leve under bare 1-2 graders temperaturstigning, og det slipper vi ikke med. Det bliver meget højere, og det burde energidebatten handle om.

Jeg kender svaret: Du får ikke nogen til at gå ned i energi. Jeg kender også resultatet af det.

Anders Hüttel

Der er 10.000 medlemmer i en facebook som skråler "atomkraft - ja tak", 100% co2 neutral "grøn energi" og "Næsten ingen affald". De har DTU i ryggen og kalder alle modstandere for fordomsfulde og uvidende.og dumme

Alt som omgiver os er naturskabt. Mursten, biler og jagerfly er skabt fra naturen.
Vi som nation nået det utimative overforbrug. Vi mangler bare at fjerne fortovene, så kan vi konkurrere med Texanerne i fedme.

Vi skal for alt i verden ikke gå ned på noget som helst - Det vil kineseren, inderen og hollænderen heller ikke. Det ser sgu lidt sort ud men du kan stadig få rentefrie 30-års lån så nogen tror at der er den samme Verden om 30 år.

Steffen Gliese

Fossil energi, herunder atomkraft, er det, der står i vejen for tilstrækkelig energiudvikling nu og i fremtiden.
Folk ændrer sig hele tiden og tilpasser sig omstændighederne, det skal man ikke være bange for, det ser vi og oplever dagligt - tænk blot på hvor radikalt anderledes vi synes, at folk i gamle udsendelser på tv, der måske blot er 25 år gamle, opfører sig og tænker!
Der er åbenbart en stor interesse i at gøre mennesket til mindre, end det er - måske fordi kompleksiteten i foranderligheden er uoverskuelig. - Et banalt eksempel er, at nogle mødre giver udtryk for, at de godt ville blive hjemme hos deres børn i længere tid en barsel og forældreorlov giver mulighed for, hvilket mødes med argumentet, at børnene jo ikke vil have andre børn at lege med! Men hvis nogle kvinder vælger at blive hjemme hos deres børn i længere tid, vil der være flere børn at lege med, som i min egen barndom. Man er simpelthen ikke i stand til at tænke andre ændrede omstændigheder med i sine prognoser.
Hvis vi indførte pant på mobiltelefoner, ville de i højere grad blive indleveret til genbrug af de grundstoffer, de indeholder - men måske vil det reelt bare være nok, at man kan aflevere dem, når man køber en ny, uden at skulle have problemer med korrekt bortskaffelse.

Jeg er ret sikker på, at Romme mener Wasserstof, som er den tyske betegnelse for brint, forurener som bekendt ikke. Det bliver bare til vand, når det brændes af.

Svend-Erik Runberg

En sikker måde at udskyde en beslutning på, - og samtidig simulere handlekraft, er at foreslå et vanvittigt stort og dyrt projekt, som måske kan realiseres om mange år.
Mens vi diskuterer sker intet, og i kampens hede, overser vi måske ny teknologi, som gør det store projekt "umoderne", før det er realiseret.
- Lad os nu komme igang med kendte løsninger, som kan realiseres NU!

Morten Larsen

Som jeg forstår det, er en af de store bekymringer ved a-kraft, hvad man gør med det radioaktive spildprodukt ? Nu er jeg indrømmet under let indflydelse af alkohol :-) Men hvis man nu lavede en global aftale, og alle landes affald, blev samlet, mod betaling pr kg ? Og man så sendte det med en raket som kunne aflevere det ude i rummet ? Hvor dyrt ville det være, hvad er sandsynligheden for at en affaldscontainer ville ramme os, by accident, og hvad ville det have af konsekvenser ? Jeg spørger fordi der er mange vidende mennesker herinde.

Morten Larsen, det har været foreslået for mange år siden. Raketterne er ikke blevet mere pålidelige siden da, og det ville være en katastrofe, hvis bare en af dem eksploderede i atmosfæren.

Flemming Jensen

Stop nu den 70er tilgang til Atomkraft.
Det er og bliver den bedste og sikreste energiform vi har her på jord.
Det er få tusind mennesker der er døde pgra. følgevirkninger fra atomkraft siden 1950erne.
Der dør hvert år millioner af mennesker på jorden pgra. af luftforurening fra bla. andre fossile energiformer (produktion af vindmøller og solceller incl)
Så hvor mange millioner mennesker er døde siden 1950 ernes ,grundet forbrug af kul og olie.
Atomkraftværker er sikre og ny teknologi giver mindre affald.
Verden kunne have set anderledes ud i dag, hvis vi havde udviklet atomkraften.
Så har den faktisk også været fredsskabende.
Stop nu indbildningen om at vindmøller er Danmarks nye eksporteventyr.
Det er en kæmpe bobbel ,som kun få mennesker tjener kassen på.