Leder

Klimaborgertinget har leveret et manifest for deltagerdemokratiet

De 117 anbefalinger og den samlede tekst fra Danmarks første nationale klimaborgerting er et bevægende, imponerende og ambitiøst dokument. Et manifest for deltagerdemokratiet. Men de er ikke meget mere værd, end det vi selv og politikerne gør dem til
Dan Jørgensen (S) nedsatte sidste sommer Danmarks første nationale klimaborgerting. Her ses han under regeringens præsentation af sit klimaudspil for landbruget på et pressemøde den 28. april 2021.

Dan Jørgensen (S) nedsatte sidste sommer Danmarks første nationale klimaborgerting. Her ses han under regeringens præsentation af sit klimaudspil for landbruget på et pressemøde den 28. april 2021.

Mads Claus Rasmussen

Indland
1. maj 2021

Hvad sker der, hvis man tager 99 danskere uden særlige forudsætninger, oplyser dem grundigt om det mest komplicerede problem i vores tid og beder dem komme med deres anbefalinger til, hvordan man løser det?

Det er det demokratiske eksperiment, som klimaminister Dan Jørgensen (S) satte i gang sidste sommer, da han nedsatte Danmarks første nationale borgerting på klimaområdet.

»Vi fik en fuldstændigt vanvittig mængde information,« fortalte forretningscoachen Mette Damsgaard fra Værløse sidste lørdag i Moderne Tider. Hun har det seneste halve år været med til to virtuelle weekendsamlinger og seks aftenmøder. Og det var fuldstændigt overvældende:

»Det første, der slog mig og nok også mange af de andre, var, at man havde lyst til at ringe til nogen og sige: Ved du, hvad jeg lige har lært? Det er helt vanvittigt, hvad der sker med klimaet, og der er alt muligt, der ligger på hylderne, men vi er bare ikke gået i gang endnu.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Bravo, og det er helt nødvendigt, at alle sejl sættes til her - det er i sandhed det eneste, der for alvor truer verden, og vi må sørge for, at folk bliver kloge på udviklingen og det, de selv kan og skal gøre.
Vi er jo nogle, der har levet i en tid, hvor vi ikke overforbrugte som i dag, vi skal faktisk bare om på den anden side af 1990, og det var på mange måder et bedre samfund at leve i. Vi vil imidlertid lettere kunne igennem det med de fremskridt, der er sket i mellemtiden.

erik pedersen, Jan Fritsbøger, Carsten Wienholtz, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Mogens Kjær, Søs Jensen, Alvin Jensen, Gert Romme, Jørgen Mathiasen og Ole Svendsen anbefalede denne kommentar
Jens Kofoed

Vsauce - The Future Of Reasoning
https://www.youtube.com/watch?v=_ArVh3Cj9rw

"The construction of a lottocracy.
A form of government where decisions are made not by elected leaders, but by people literally chosen at random.
We decide the fate of a person this way, why not the fate of the people?"

Ole Svendsen

"Overordnet har borgertinget leveret noget, der kan betragtes som et manifest for deltagerdemokratiet. Men problemet ved borgertinget har hele tiden været, at de har et svagt mandat. I andre lande skal tilsvarende institutioners forslag sendes direkte til folkeafstemning eller til afstemning som lovforslag. "

"Det store spørgsmål herfra er, om Folketinget og regeringen tager borgertinget lige så alvorligt, som de tilfældigt udvalgte borgere har taget klimatruslen og det danske demokrati."

Det har Folketinget og regeringen bare af at tage alvorligt. Alt andet vil være uacceptabelt.

Men det betyder at FT og Soc.Dem. må begynde at være ansvar voksent.

Indtil videre har soc. dem. været ualmindeligt fodslæbende og sløve i optrækket mht. at tage den grønne omstilling alvorligt og yde hvad situationen kræver.
Det samme gjaldt den foregående blå regering.

erik pedersen, Torben Morten Lund, Steffen Gliese, Carsten Wienholtz, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Christian Mondrup, Bjarne Bisgaard Jensen, Søs Jensen, Alvin Jensen, Gert Romme, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Susanne Kaspersen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jens Kofoed, det er jo ikke et 'lottocracy', men et reelt demokrati, hvor folkets repræsentanter udvælges blandt folket for en kortere periode.
Det var den måde, Athens demokrati fungerede på, selvom man bestemte ikke mente, at tilfældet rådede, men at det tværtimod var gudernes valg.
Man skal dog huske, at det ikke er et parlament, grækerne udpegede, men en embedsstand, svarende til en moderne regering. Parlamentet var den samlede kreds af deltagende borgere i folkeforsamlingen.
Systemet betød, at hver mandlig borger kunne regne med at tjene staten som embedsmand i to perioder i løbet af sit tjenestepligtige liv. Det er formodentlig en årsag til, at det kun var mændene, der varetog politikken - hvis folkeforsamlingen var blevet fordoblet med kvindelig deltagelse, og hvis mængden, der skulle udtrækkes embedsmænd fra blev det, ville balancen skride på flere måder, bl.a. ville resultatet ved udtrækningen blive mindre balanceret, ligesom en fordoblet folkeforsamling ville vanskeliggøre logistikken betydeligt.
Alt i det system handlede om repræsentation: inddelingen var i 10 stammer, 'demer', og hver deme bestod af distrikter fra både by, land og kyst, altså ikke geografisk sammenhængende, først og fremmest; men på den måde blev alle interesser tilgodeset indenfor demen.

Nicolaj Ottsen

Det jeg gerne ville vide, som jeg ikke syntes, at artiklen dækker, er om klimaspørgsmålet var det eneste deltagerne har skulle forholde sig til. Det er jo ikke den eneste ting, der er at tage hensyn til i vores samfund. Det er vel i vægtningen imellem de forskellige og modsatrettede hensyn, at den gordiske knude ligger. Uden denne information, syntes jeg artiklen er lidt ubrugelig.

PS : Dette er en gentagelse af kommentar til artiklen, "Jo mere viden medlemmerne af klimaborgertinget fik jo skrappere tiltag", hvor det samme "problem" gør sig gældende.

Nicolaj Ottsen

@Steffan Gliese ... »Vi er jo nogle, der har levet i en tid, hvor vi ikke overforbrugte som i dag, vi skal faktisk bare om på den anden side af 1990, og det var på mange måder et bedre samfund at leve i.« Glemmer du ikke i denne betragning, den milliard mennesker der i den samme periode er blevet løftet ud af ekstrem fattigdom og de 2.5 milliarder mennesker verdens befolkningen er forøget med ?

Steffen Gliese

Nej, Nicolaj Ottsen, for de mennesker belaster ikke i tilnærmelsesvis samme grad kloden, som folk i den vestlige verden gør.
Selvfølgelig kan man isoleret set pege på, at Kina øger belastningen; men samtidig må man også erkende, at rapporterne fra Kina fortæller, hvordan forureningen falder og luften bliver synligt renere.
Mellemøsten, der jo lever af sin olie, har jo af den grund økonomiske muligheder for at finansiere den tid, der efterfølgende kommer uden fossile brændsler.

Henning Egholk

Mandatet til Borgertinget burde være stærkere, mere vidtgående. Jeg tvivler meget på at Folketinget er sig sit ansvar bevidst. De politiske farver og agendaer modarbejder et konstruktivt klimaarbejde! F.eks. ønsker Regeringen ikke at indføre en pris på CO2. Helt nødvendigt og indført i flere andre lande.
Valget for 2 år siden blev betragtet som et "klimavalg". Javel så sidenhen er der da blevet vedtaget en klimalov, men handling er der ikke set meget af! Jo i 2030 har vi måske 1 mill elbiler. Mon dog. Og ny teknologi som gør at industrien og landbruget kan fortsætte deres store udledninger indtil da. Reelle forslag til reduktioner TØR regeringen ikke komme med. Tilfældigt nævner jeg lige cement og betonproduktionen der er i den helt tunge CO2 ende.
Borgerforslaget vedr klimaindsatsen bør taget alvorligt og seriøst og føre til handling. Tak.

Jan Fritsbøger

når man postulerer at den økonomiske vækst har løftet en mia mennesker ud af ekstrem fattigdom, så er det kun delvist sandt eller måske snarere ligefrem usandt, et eksempel er de fattige kinesere som er migreret til byerne og har fået jobs,
i statistikken er deres indkomst steget markant og de anses ikke længere for at være fattige,
men det skyldes at man ignorerer at deres leveomkostninger samtidig er eksploderet,
ja de arbejder 70 timer pr uge og har fået større indtægt, men deres liv er stadig fattigt fordi de nu skal betale høje priser for al den mad de spiser og ikke længere kan dyrke det meste selv, de betaler mere for en sovemåtte i en lejekaserne end de før betalte for hele familiens bolig (som jo stadig skal betales) inden de migrerede til byen, man kan sige at de har byttet deres liv for en slatskilling de kan sende hjem til familien,
men andre har gyldne dage, butiksejerne i byen har fået massiv fremgang med alle de nye kunder, ejerne af lejekasernerne har også gyldne tider af samme grund, og fabriksejerne hvor de fattige arbejder er også blevet markant rigere,
så kigger man på gennemsnitsindkomsten er den steget ganske meget,
men det handler jo i virkeligheden slet ikke om mennesker som er kommet ud af fattigdom,
men det har da medført et større co2 udslip i de lande hvor mange fattige er kommet i job,
især på grund af de billige produkter vi privilegerede mennesker kan købe mange flere af netop fordi de fremstilles af fattige mennesker, altså er forbruget stadig hovedårsag til klimakrisen og derfor er det vores forbrug der skal reduceres hvis det skal have en effekt.

Jan Fritsbøger

Steffen Gliese skriver "det er i sandhed det eneste, der for alvor truer verden" oops !
det udsagn er der da ikke megen sandhed i,
jeg er selvfølgelig enig i at det er en af de største og mest presserende trusler vi må og skal forholde os til,
men jeg føler mig altså mindst lige så truet af militarismen, af egoismen og grådigheden manifesteret som pengemagtens nærmest enerådende dominans, men disse trusler er helt klart også vigtige faktorer i klimaproblemet,
men jeg tror sådan set også at Steffen selv kan se at udsagnet ikke rigtig holder hele vejen.