Lars Løkke Rasmussen siger selv, at han har levet et liv i overhalingsbanen. Men i 2019 ramte han en betonklods og blev bremset. Det fortæller han i realityprogrammet Over Atlanten. Den betonklods, der stoppede Løkke, var ikke, at han for anden gang tabte regeringsmagten ved et folketingsvalg. Det var, at han blev væltet af sine egne som formand for Venstre. Søndag meddelte Løkke så, at han er tilbage i overhalingsbanen, og den klods, der bremsede ham, ikke kommer til at stoppe hans politiske karriere. I sin klumme i B.T. annoncerede han: »Der kommer et NYT parti«.
Det er tre måneder siden, han meldte sig ud af Venstre og etablerede det, han kalder »et mødested« og sammenligner med de nye politiske bevægelser ude i verden. Han har holdt webinarer for mellem 2.500 og 7.500 mennesker, og der er ifølge Løkke omkring 15.000 medlemmer af hans nye netværk.
I et webinar har han fremlagt sin analyse af de gamle partiers problem: For 60 år siden var omkring hver fjerde dansker medlem af et politisk parti. De kunne så at sige købe hele pakken, forsvare partiet over for deres venner og familie, fordi partiet repræsenterede deres interesser i samfundet.
I dag er kun omtrent hver femogtyvende dansker medlem af et politisk parti, og langt, langt de færreste kan stå inde for alt, hvad et bestemt parti står for. Det er ifølge Løkke urimeligt, at de få gammeldags medlemmer har meget større indflydelse end de mange vælgere. 700.000 danskere stemte ved valget i 2019 på Venstre og gav Løkkes spektakulære opgør med blokpolitikken og udgivelsen af bogen Befrielsens øjeblik under selve valgkampen en fremgang på fire procentpoint.
Løkke mener, at han leverede et nybrud, som vælgerne elskede. Men at han blev et offer for de gammeldags partistrukturer, da de kun omkring 30.000 medlemmer af partiet Venstre valgte delegerede, der afsatte ham som formand. Det er baggrunden for det nye mødested, hvor han er den karismatiske leder og medlemmerne det diskuterende publikum.
En demagogisk sammenligning
Den anden del af Lars Løkke Rasmussens analyse er, at de ideologiske modsætninger mellem fløjene er et systemisk problem for dansk politik. Han hævder, at man ikke kan regere Danmark fornuftigt, fordi blokpolitikken tilsiger, at yderpartierne har vetoret.
Det nye parti skal derfor være »en fornuftig, pragmatisk og udogmatisk stemme i den politiske debat, der kan skabe fremdrift og forandringer i et krydsfelt mellem en ’blå blok’, der martres af værdipolitikken og en ’rød blok’, der hænger fast i et fortidigt syn på individ og stat«.
Den ene svaghed ved analysen er, at de borgerliges kollaps ikke er det danske demokratis kollaps. Det er demagogisk at sammenligne Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige med Enhedslisten og SF. Løkkes egen regering var ganske rigtig udsat for konstant afpresning fra Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, som førte ham ud i ekstreme forslag om øde øer for afviste asylsøgere og gjorde det umuligt at regere.
Men Mette Frederiksen har med forståelsespapiret lavet en kontrakt med sit parlamentariske grundlag, som giver hende plads til at regere, hvis hun leverer sociale investeringer og grøn omstilling. Frederiksen har også med konsekvente kompromiser med det såkaldte »Gule Danmark« skabt betingelser for at lave politik over midten. Det danske socialdemokrati er således enestående stærkt i det 21. århundrede og har et stort politisk mulighedsrum.
Den anden svaghed ved Løkkes analyse er, at det, han kalder »udogmatisk fornuft« og »fremdrift« jo faktisk har regeret i årtier. Regeringen Thorning-Schmidt praktiserede det samarbejde hen over midten, han efterlyser. Uden at skabe begejstring og legitimitet.
Politisk er der intet nyt
De oplagte indvendinger mod Løkkes parti er, at det selv inkarnerer det, han vil gøre op med. Det handler ikke om at redde dansk politik, men om at redde ham selv. Men alle har ret til at gøre op med deres egne fejl, og selv historiske idealister har også været drevet af egeninteresse.
Problemet er snarere, at det er vanskeligt overhovedet at se den nye politik i det nye parti. Det er som en borgerlighedens tredje vej, Løkke lancerer. Det originale er partiets organisering og lederens alternative engagement til de gamle partier: Han deltager i reality-tv, skriver klummer i B.T., afholder webinarer og udgiver to nye bøger.
Han arbejder intenst på at skabe nye forbindelser til borgerne. Organisationen er således original og interessant, mens politikken forekommer banal og irrelevant. Det er meget svært at forestille sig, hvordan hans nye parti skulle bringe Danmark fremad politisk. Men Løkke er og bliver på godt og ondt en formidabel skikkelse i overhalingsbanen i dansk politik.
Jeg har svært ved at se det formidable ved denne person. Og så dog hans bilagssager. De burde have medført, at han for længst var skrevet ud af dansk politik, medmindre altså at sådan noget snavs kvalificerer til højere embeder. Stakkels forældre hvis altså de lever endnu.
Det eneste lille bitte positive aspekt af Løkkes genetablering af sig selv som partiformand og mulige genvalg til Folketinget ligger i, at han har lovet at udfordre det efterhånden ekstreme syn på udlændinge, flygtninge og statsborgere i fangelejre.
Men vi får se om den detroniserede privat-Lars vil råbe højt nok til at overdøve nationalneurotikernes hylekor..
Så er det meget nemmere at sværte venstrefløjen til og lobbye for sit elskede erhvervsliv.
Formidabel? Er det formidabelt at lade fælleskassen overbetale privathospitaler? Er det formidabelt at "ommøblere" Danmark så fx handicappede bli’r overladt til forvaltninger der overhovedet ikke er gearede til handicappedes problemer? Er det formidabelt at ha’ holdt hånden over Inger Støjberg hver gang hun strammede en i forvejen stramt snærende og strammende udlændingepolitik? Er det formidabelt midt i en valgkamp at komme i tanker om at det ville være en god ide at skifte samarbejdspartner? Etc...
Jeg vil mene at Dansk Erhvervsliv & Industri er lige så ynkelig og patetisk som den lille svindler fra Græsted. Hvor var de henne da den småkriminelle (kreativ bogføring) og efterhånden storkriminelle krigsforbryder AFR gik rundt og smadrede sammenhængs kraften i Danmark såvel som i Det Nære Østen?
'Det handler ikke om at redde dansk politik, men om at redde ham selv.'
Og så er den vel ikke længere..
Det danske samfund er gennemsyret af nationalkonservatisme. Ordnet: "variant af konservatismen der lægger vægt på nationale interesser og et patriotisk sindelag."
I praksis står valget mellem den borgerlige og den socialdemokratiske nationalkonservatisme . 2/3 af den danske befolkning synes at stå bag disse ekstremer, så selvfølgelig er der plads til et parti som ikke sovser sig ind i denne styreform.. Ellers bliver det umuligt at ånde i et Danmark, som er på vej til at høre til blandt de mest afskylige regimer i den vestlige verden.
Hvis kommunaldeformen er Løkkes svendestykke, tag så lig Lykkeberg, at fortæl om det formidable i det makværk.
Hver gang Løkke åbner munden og leger "den tredie vej", så indhnetes af sin fortid som bl.a. Støjbergs chef gennem fire trælse år.
Igen Lykkeberg: Fortæl om det formidable i det.
På den anden side; i et åbent og frit samfund som vores er det da dejligt at der er plads til at eksperimentere - det er ikke alle "frie" demokratier som tillader den slags !
Min respekt for løkke kan ligge et begrænset sted. Løkkes projekt har altid været Løkke.
Han slår mig altid som typen, der passer på beskrivelsen om at "jo mere en person synes, at han skal sidde i spidsen for det hele, jo mindre egnet er personen som regel."
Hvad er problemet i, at Lars Lykke stiller op igen på egen liste ??
Hvis han bliver valgt ind igen, så er det fordi vælgerne har bestemt det ....
og hvis han ikke bliver valgt ind igen, så er der jo ikke sket nogen skade.
Jeg ville ikke engang købe en nyistandsat brugt bil af den mand.
@Espen Bøgh 13. april, 2021 - 12:10
"Jeg ville ikke engang købe en nyistandsat brugt bil af den mand."
citat fra læserbrev
Næh - det ville jeg heller ikke turde; men derfor kan han jo godt stille op til Folketinget. Jeg ville godt være stiller for ham; men jeg er allerede stiller for Veganerpartiet, så den går nok ikke 2 gange.
En Sømand har sin Enegang
Der er altså noget med ham Lars og havet :o)
Han er i gang med at lave en Macron, en mand, en bevægelse hvis eneste formål er at bære mand til magten.
En bevægelse der vil nok tiltrække lykkeridder i håbet om at blive folketinget s medlem.
Han vil nok som Macron fører en borgerlig politik hvis det skulle lykkes ham at få magten.
Hvem stole, tror på ham? ikke mig
Hvis Lars vil / ville noget på midten, - så har han da haft rigelig med tid til at gennemføre det dengang han var statsminister, men det gjorde han som bekendt ikke.
- Næ...., dengang hobede problemerne sig op, "hvis er dit og hvis er mit", "hvilken kasket skal jeg have på nu", "hvilke gaver må jeg ikke modtage som statsminister, og hvilke må jeg modtage som lille-Lars", "hvornår må jeg tage imod tøj og bilkørsel uden at betale skat af disse goder", - mon ikke der er alt for mange svære spørgsmål som en ny politisk karriere byder på.
Udskriv valg nu Mette, så slipper vi for en plattenslager i måske fire år. Han kan så ganske givet blive kvotefisker.
Ufatteligt at han er gået fri af Instrukskommissionen. Som statsminister svigtede han Inger Støjberg ved ikke at stoppe hendes adfærd. Jeg vil mene, at vi herved havde undgået en rigsretssag.
Kurt Lindy Hansen, han ikke alene svigtede Inger Støjberg, han svigtede både forvaltningsloven og menneskerettighederne, og sit eget embede som statsminister.
Det alene for at holde sammen på en VAKL regering.
Det eneste fascinerende ved Lars Løkkes en marche inspirerede comebackdrømme er mandens eklatante mangel på selvindsigt.
Q: Hvad har Macron som Lars Løkke ikke har?
A: Alt.
LLR er korrupt. Hvis du giver en million til Løkkefonden, og holder et par gode middage eller frokoster. Så Kommer lykke gerne, og underholder til arrangementet, og drikker jovialt både vin eller fadbamser. Og sørger så derefter for, at godgiveren får ene taletid med en regeringsleder, og efterfølgende det de har betalt for politisk. Kvotekonge sagen er et eksempel, men der er desværre rigtigt mange.
@ Morten Larsen
Alle ved at Løkke fifler, og har gjort det i hele sin karriere.
Hvad siger det så egentlig om det danske folk, at de bliver ved med at rette deres stemmer efter en "sol og vår mand"?
Det er altid dejligt at se folk finde noget at tage sig til.