Leder

Skattestyrelsen valgte en farlig strategi i udbytteskattesag

Det var en farlig strategi, da Skattestyrelsen valgte at anlægge civilretlig sag i London mod hovedmanden i udbytteskattesagen, der har kostet statskassen 12,7 milliarder kroner. Nu må boet gøres op, inden regningen vokser yderligere
Den danske statskasse står til at skulle betale sagsomkostninger for Sanjey Shah og hans medsammensvorne.

Den danske statskasse står til at skulle betale sagsomkostninger for Sanjey Shah og hans medsammensvorne.

Pranish Pradhan

Indland
29. april 2021

Tirsdag lænede dommer Andrew Baker fra Royal Courts of Justice i Rolls Building i London sig forsigtigt frem – måske med den ene hånd på den pudrede paryk for ikke at tabe den – og stak en 300 år gammel kæp i hjulet på Skattestyrelsen, der forsøger at skaffe 12,7 milliarder kroner tilbage til den danske statskasse. Kæppen bliver kaldt the revenue rule.

Skal man ganske kort opsummere den bagvedliggende sag, udbetalte Skat i årene 2012 til 2015 milliarder af kroner i såkaldt tilbagebetaling af skat til folk, der reelt ikke havde betalt skat af aktiegevinster, fordi de slet ikke ejede dem. Det er med rette blevet kaldt en skandale.

Trænger man til forargelse, kan man på sociale medier følge, hvordan hovedmanden Sanjay Shah forvalter den formue, der blev løftet op af den danske statskasse, med fine billeder af champagne, dyre restauranter og sponsorerede koncerter med verdensstjerner.

Skat er grundlæggende en solidaritetspagt, der dels bygger på tillid til, at vi alle sammen frivilligt betaler, og dels tillid til, at skattefar kommer efter dem, der fusker.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Det er ikke til at bære at den danske stat skal betale sagsomkostninger for Sanjah Shah og hans medsammensvorne.

Det viser med al tydelighed, at adskillige danske skatteministre/finansministre har fejlet fatalt ved i en lang årrække at have rundbarberet Skat for at spare penge til lønninger.

Det startede med Kristian Jensen, der for ca. 15 år siden valgte at gennemføre massive fyringer i Skat - INDEN det IT system, der skulle inddrive skatten, fungerede.

Siden valgte Bjarne Corydon, som finansminister - på brutal vis - at ignorere kraftige advarsler fra Skats ledelse om - at yderligere besparelser i skat ville få fatale konsekvenser for skatte inddrivelsen. Don Corydone valgte at gennemtvinge fyringerne alligevel.

Derfor var Danmark yderst sårbart i 2012 for angreb fra svindlere som Sanjah Shah og hans kumpaner. De 12,7 mia, som det kostede den danske statskasse, er langt mere end de lønkroner, man sparede i skat.

Hele misæren skyldes tåbelige beslutninger på det øverste politiske niveau i Danmark, hvor adskillige skatteministre og finansministre har dummet sig - noget så eftertrykkeligt!

Man skal lære af sine fejl, og hele forløbet viser, hvor vigtigt der er, at den danske stat sikrer, at der er en god bemanding i både Skat og SØIK.

Det er vigtigt, at Danmark er rustet til at tage kampen op mod storsvindlere som Sanjah Shah og mod andre svindlere, som laver skatteunddragelse a la Operation Greed og multinationale selskaber, som f.eks. Nestlé, der i årevis ikke har betalt skat i Danmark.

Den dag i dag foregår der massiv økonomisk skatte unddragelse og muligvis hives der fortsat penge op af den danske statskasse - bare med nye metoder, som ikke er opdaget endnu.

Derfor er det vigtigt, at både skat og SØIK er rustet til at tage kampen op mod massiv økonomisk kriminalitet.

Peter Krogh, Christian Mondrup, uffe hellum, Eva Schwanenflügel, Torben Arendal, Inge Lehmann, P.G. Olsen, Ib Christensen, David Zennaro, Mads Greve Haaning og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Daniel Joelsen

En person der laver sådan et "nummer" mod den danske statskasse, må vel efter bedste vurdering anses som terrorist. Det er vel et meget seriøst anslag mod den danske befolkning.

Drop derfor de fine juridiske handsker, og meld vedkommende som eftersøgt økonomisk terrorist med udleveringspligt til DK. Sæt et dusør der også giver potte.

Ole Svendsen, Peter Krogh, Michael Ravn, Torben Arendal, Anders Reinholdt og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Forbavsende, at den engelske ret mener, at der i dette tilfælde er tale om skatteinddragelsessag. Det er der jo ikke. Der er tale om kriminalitet og svindel!

Ole Svendsen, Peter Krogh, uffe hellum, Marianne Stockmarr, Lars Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Torben Arendal, Anders Reinholdt, Martin Mortensen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar