Leder

Sygeplejerskernes kamp for ligeløn kan blive dyr. Men det er en vigtig kamp

Det er for dyrt at gøre op med den historiske lønskævhed i mande- og kvindefag, lyder et argument imod sygeplejerskernes krav om ligeløn. Men hvis vores velfærdssamfund fremover skal kunne rekruttere nok dygtige medarbejdere, er der behov for at se på, hvordan kønsskævheden kan udlignes over tid
Lige nu betaler de ansatte, der har stået i frontlinjen under coronakrisen og passet de syge, de gamle og børnene, for, at vi som samfund ikke værdisætter deres arbejde på lige fod med mandsdominerede erhverv.

Lige nu betaler de ansatte, der har stået i frontlinjen under coronakrisen og passet de syge, de gamle og børnene, for, at vi som samfund ikke værdisætter deres arbejde på lige fod med mandsdominerede erhverv.

Ólafur Steinar Gestsson

Indland
1. maj 2021

Det er 1. maj og tid til brandtaler om arbejderkamp, ligeløn og solidaritet. Midt i kampen står sygeplejerskerne, der vil gøre op med årtiers underbetaling i forhold til mandefagene i det offentlige. Efter et smalt flertal stemte nej til overenskomsten i marts, forhandler parterne nu i Forligsinstitutionen, og når de ikke frem til et kompromis, kan det føre til strejke og lovindgreb.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

I mine øjne skal Folketingspolitikkerne op af stolen og rette op på deres indblanding i den danske model - da de i 1969 satte lønrammerne så de fag med flest kvinder blev indplaceret på lavere trin end de fag med flest mænd ansat.
Den danske model har vist at de gennem de godt 50 år ikke selv har kunne rette denne skævvridning op.

Men nu er der kommet ryster om, at en opretning vil sluge råderummet så der ikke bliver råd til dit og dat. I mine øjne en ren skræmmekampagne , da spørgsmålet også kan stilles om samfundet kan klare sig uden pædagoger og plejepersonale i fremtiden - for det kan let blive virkeligheden, at ingen gider tage disse uddannelser, når de ikke betragtes til at have værdi til en ordenlig løn.

Holger Nielsen, Eric Philipp, Hanne Ribens, P.G. Olsen, Anders Olesen, Rikke Nielsen, Steen Sommer, Lone Hansen, Alvin Jensen, Werner Gass, Inge Lehmann, Freddie Vindberg, Lillian Larsen, Minna Rasmussen, Torben Arendal, Thomas Tanghus, Christian Mondrup, Steen K Petersen, Ellen Jeppesen, Marianne Stockmarr, Bjarne Bisgaard Jensen, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Godt at sygeplejerskerne endelig har smidt handsken og udfordret den stagnerende løn.
Måske var det lige det, der skulle til?

Det er på tide, man begynder at tale om fag BEVÆGELSEN, istedet for blot foreningen.

Hvem ved..
En snebold kan starte en lavine.

Holger Nielsen, P.G. Olsen, Steen Sommer, Alvin Jensen, Werner Gass, Inge Lehmann, Freddie Vindberg, Lillian Larsen, Torben Arendal, Steen K Petersen, Ellen Jeppesen, Michael Waterstradt, Dorte Sørensen og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"Sygeplejerskernes kamp for ligeløn"

Jeg tror ikke på at der ikke er ligeløn hos sygeplejerskene.

Men offentligt ansatte kan ikke få mere i løn.

Nils Bøjden

Prøv at spørge en entrepenør om alle håndværkere får det samme i løn. Så falder hun ned af stolen af grin.

Nils Bøjden

Og her er en af grundene til at de offentligt ansatte ikke kan få lønforhøjelse

https://politiken.dk/indland/art8168532/For-f%C3%A5-fagl%C3%A6rte-kan-ko...

Jesper Frimann Ljungberg

Der males et meget simpelt billede her, som jeg mener ikke helt er retvisende. Jeg er gift med en sygeplejeske (ledende), og hun tjener mere end mig.

1) Vi har haft en lønkommision i Danmark, som konkluderede, at der generelt var ligeløn for samme arbejde i det offentlige.
2) Det er vigtigt, at forstå og respektere 'græsset er grønnere' effekten. Der er forskel på f.eks. det private erhvervsliv og så det offentlige. Og når man regner den reelle timeløn ud, så er den ikke så stor som man måske tror. Jeg lavede regnestykket for et familiemedlem, der var offentlig ansat i et kvindefag, da jeg var IT-konsulent i det private, og min reelle timeløn var faktisk mindre end vedkommende. Jeg arbejdede gennemsnitlig 44 timer om ugen (uden overarbejdsbetaling), jeg havde ikke betalt spisepause, mindre arbejdsgiver betalt pension, færre fridage, mindre uddannelse etc. etc.
3) Der er stor forskel på 1969 arbejdsopgaver og 2021, og der er ingen tvivl om, at NPM har ændret hele dynamikken i det offentlige. Jeg ser hellere NPM rullet tilbage, og så kunne 'fagfagene' få de midler det frigør, end det misforståede eksperiment med at gøre det offentlige til en privat virksomhed.
4) Hvad så med Højløns kvindefagene i det offentlige ? Skal de så ned i løn eller ? Præmissen med at det er kønnene der bestemmer lønnen, holder jo ikke når faktisk ser på hele billedet.

Et godt eksempel på hvad der kunne gå galt er jo det amerikanske fodbolds (soccer) holds retssag mod de amerikanske soccer federation, for ligeløn.
Dem der havde en sag var faktisk det mandlige hold, for det viste sig jo at kvinderne ikke bare havde en bedre pakke, men faktisk fik reelt mere i løn.

Så man skal pakke kønsfordommene sammen og måske træde et skridt tilbage og se på hvad vi vil med den offentlige sektor i Danmark ?
Skal det 'offentlige' køre efter samme model (NPM) som det private erhvervsliv ? Med stress, store ikke værdiskabende personale tunge administrative konstruktioner, som ikke bringer værdi for os borgerne?

Eller skal det være en værdiskabende konstruktion, hvor arbejdet er meningsfyldt, værdiskabende og foregår i et tempo, der gør at man også kan leve livet.

// Jesper

Holger Nielsen, Flemming Berger, Kim Houmøller og Emil Davidsen anbefalede denne kommentar

Alle burde i stedet glæde sig over alle de penge de har sparet i de sidste 50 år... og derefter tage sig sammen og bare hæve de lønninger.
Hvis de da ikke ønsker at al sundhedspleje og relationsarbejde udføres af ufaglærte, fordi ingen gider uddanne sig til de fag. Det vil ende med at blive job for studerende og andre uden kvalifikationer.
Og det tænker jeg ikke at nogen ønsker.

Holger Nielsen, Hanne Ribens, P.G. Olsen, Alvin Jensen, Inge Lehmann, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"Skal det ’offentlige’ køre efter samme model (NPM) som det private erhvervsliv ? "

Og det vil de offentligt ansatte ikke. Så skal der på enhver større arbejdsplads ansættes en (eller flere) medarbejdere som har som eneste funktion at gøre arbejdsprocesserne billigere, mere effektive og hurtigere udført. Og hvis bonusmål er baseret på mængden af forbedringer af processerne. Og hvis arbejde skal være offentligt tilgængelige. Uanset mål, Med massive outsourcing projekter i den offentlige sektor som konsekvens..

Men man kan starte med at alle offentlige chefers bonusmål skal offentliggøres, således at vi ved hvilke prioriteter politikerne har for den offentlige sektor. Ikke hvor mange penge de får, men hvilke forbedringer i processerne der udløser hvilke bonusprocenter.

Jesper Frimann Ljungberg

@Nils Bøjden

Du forsimpler sku' også tingene. Problemet i det offentlige er ikke de personer, der udøver deres faglighed i at hjælpe borgerne med samfundsvigtige services.

Problemet er det uproduktive lag, som er opbygget af 'de brune' regeringer, til at micromanage det offentlige, og den enorme mænge af ikke værdiskabende 'pseudu arbejde' som de genererer. Alt sammen for at udøve kontrol med os alle sammen.

// Jesper

Holger Nielsen, Eric Philipp, Jens Kofoed, Lone Hansen, Inge Lehmann, Anders Reinholdt, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

Tjenestemandsreformen er beviseligt grunden til den ulighed der er i lønnen i det offentlige.

Man kan bare sammenligne timelønnen for pædagoger/sosu assistenter/sygeplejersker med lærer/lokofører/bibliotekar.

At der findes private jobs der giver mindre, da der ikke er overtidsbetaling ændrer ikke på det billede. Det samme er også gældende for sygeplejersker der fx er plejehjemsledere.

Så selvfølgelig skal lønnen tilpasses.

Holger Nielsen, Hanne Ribens, Alvin Jensen, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

Mit indlæg blev halveret, her er det til fulde:

Tjenestemandsreformen er beviseligt grunden til den ulighed der er i lønnen i det offentlige.

Man kan bare sammenligne timelønnen for pædagoger/sosu assistenter/sygeplejersker med lærer/lokofører/bibliotekar.

At der findes private jobs der giver mindre, da der ikke er overtidsbetaling ændrer ikke på det billede. Det samme er også gældende for sygeplejersker der fx er plejehjemsledere.

Så selvfølgelig skal lønnen tilpasses.

Både min æf og jeg er offentlige ansatte indenfor sundhed. Vi vidste godt, at lønnen ikke var den bedste, men valgte indenfor interesse og mulighed for et afbalanceret arbejds og familie liv.

Det ændrer ikke ved, at de fleste danskere gerne vil have det samme som naboen. Det betyder, at vi begge har mistet gode erfarne kollegaer til bedre betalte jobs. Vi har dermed ikke kun et massivt arbejdspres på grund af besparelser, men også fordi vi hele tiden skal lære nye op, der smutter hurtigt videre.

De et ændrer heller ikke ved, at vi begge har oplevet, at der ikke er ansøgere til opslået stillinger.

Faktisk er de sidste store velfærdsforringelser jeg har oplevet, ikke været båret frem af besparelser, men netop af personale mangel.

Det er her at vi kommer til, at stå med store problemer i fremtiden, jeg og min kone kommer til at mangle kollegaer i fremtiden.

Det kan ligeløn være med til at ændre på.

Holger Nielsen, Steen Sommer, Alvin Jensen, Werner Gass, Inge Lehmann, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Nils Bøjden

"Og det vil de offentligt ansatte ikke. Så skal der på enhver større arbejdsplads ansættes en (eller flere) medarbejdere som har som eneste funktion at gøre arbejdsprocesserne billigere, mere effektive og hurtigere udført. Og hvis bonusmål er baseret på mængden af forbedringer af processerne. Og hvis arbejde skal være offentligt tilgængelige. Uanset mål, Med massive outsourcing projekter i den offentlige sektor som konsekvens.."

Øh ? Undskyld mig. Men der er noget du har helt grundlæggende har misforstået.

Mængden af LEAN og andre effektivitets skabende foranstaltninger der er blevet praktiseret på det offentlige er ENORMT. Det er beyond hvad jeg nogensinde har set i det private. DET ER EKSTREMT.

Tro mig i der eksisterer BPNM diagrammer for hvordan børnehaver fungerer og og og... du har helt misforstået det grundlæggende problem med 'ineffektivitet i det offentlige'. GRUNDLÆGGENDE misforstået det. Tro mig.. jeg har en fortid som Enterprise Arkitekt både i det private og det offentlige.

På mange områder er arbejdstakten og presset i det offentlige større end det er i det private.

Problemet er det ikke værdiskabende NPM l*rt som du advokerer for, som betyder at fagfolkene i det offentlige ikke kan koncentrer sig om at lave det de bør, som er at servicere os borgere.

Og Outsourcing af kernefunktioner i det offentlige er en katastrofe. Der er en masse ting som det offentlige ikke skal. Og det skal de holde nallerne fra. Men tro mig outsourcing af KERNEOPGAVER har kun medført beskidte hospitaler, flere kolde hænder, dårligere service, Katastrofe projekter, højere skatter mv. Det virker ikke.

Hele NPM problemet er at man forsøger at drive det offentlige som en komplet privat virksomhed.

DET OFFENTLIGE ER IKKE EN PRIVAT VIRKSOMHED. PUNKTUM.

Det offentlige er et cost service center for os borgerne (hvis man skal bruge en term fra det private erhvervsliv).

Det vil sige du skal ikke have store komplekse ledelses konstruktioner. Du skal ikke have marketing, presse, kommunikation, bla bla. afdelinger til at 'sælge produkter'.

Du skal ikke skabe økonomisk overskud, du skal ikke sælge produkter til 'kunderne', der er ikke nogen kunder. Der er kun borgere, som du skal hjælpe og servicerer.

Problemet er netop at man forsøger, at køre det offentlige som en virksomhed. Det er det ikke. Det er en fundamental misforståelse.

// Jesper

Holger Nielsen, Eric Philipp, Anders Graae, Jens Kofoed, Hanne Ribens, P.G. Olsen, Brian W. Andersen, Søren Kristensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lone Hansen, Alvin Jensen, Flemming Berger, Werner Gass, Anne Katrine G. Gelting, Inge Lehmann, Jan Bisp Zarghami, Anders Reinholdt, Carsten Munk, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Minna Rasmussen, Ebbe Overbye og Inge ambrosius anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"Mængden af LEAN og andre effektivitets skabende foranstaltninger der er blevet praktiseret på det offentlige er ENORMT. Det er beyond hvad jeg nogensinde har set i det private. DET ER EKSTREMT."

jeps. Og masser af gange fuldstændigt forfejlet.

Et af de værste eksempel jeg har hørt om var en kommune der for at sikre kvaliteten af fødevarer i køleskabe satte en ekstra arbejdsopgave på skemaet for de ansatte om af aflæse temperaturen flere gange om dagen i et skema og derefter rapporter dette.

Hvad????? Hvis der er ledelse der har behov for dette, så køb dog for helvede termometre med fjernaflæsning af temperaturen så de ansatte ikke udsættes for den slags idiotiske arbejdsopgaver. En smuk og fornuftig tanke der var fuldstændigt idiotisk implementeret.

Og jeg er enig med dig i at det offentliges LEAN projekter ofte rammer helt forkert. De offentlige LEAN projekter har tendens til at flytte belastning på de der måles fremfor på de der ønsker målingen.

Så alle mulige tåbelige administrative procedurer skal økonomi og personale belastes hos dem der ønsker målingerne og ikke hos den der måles på.

Hvis min chef ønsker at vurdere mit arbejde (og det gør han i aller højeste grad) beder han mig på intet tidspunkt om at udfylde idiotiske skemate eller generere tåbelige rapporter. I stedet for sikrer han sig at mine arbejdsprocesser foregår i systemer hvor han har mulighed for at at vurdere tids og økonomi forbrug. Og så tager vi måske 1 time om måneden (hvis der er behov for det) med at gennemgå økonomi, processer, forandringer og udeståender.

Og det ser jeg ikke i den offentlige sektor. Projekter hvor alle former for administration flyttes fra sagsbehandlere til de der ønsker administrationen udført. Og jeg er overbevist om at hvis man begyndte på det, ville der komme massive besparelser på administration i den offentlige sektor og store mængder ledig kapacitet som ikke skulle dokumentere men sagsbehandle. Det være sig skolelærere, sygeplejersker, ingeniører, tekniske tegnere, SOSU'e osv.

Nils Bøjden

"Mængden af LEAN og andre effektivitets skabende foranstaltninger der er blevet praktiseret på det offentlige er ENORMT. Det er beyond hvad jeg nogensinde har set i det private. DET ER EKSTREMT."

Og derfor bør ethvert lovforslag der fremsættes i folketinget følges af et bilag der forklarer økonomi og personale omkostninger ved implementering af loven.

Jesper Frimann Ljungberg

@Nils Bøjden
Jeg er sådan set ikke uenig i det du skriver.

Måske et uddybende eksempel på hvad jeg mener, når jeg skriver at 'det offentlige' ikke skal/bør være en privat virksomhed.
Alle de private virksomheder jeg har været i, har haft rimelig detaljerede tidsregistrerings systemer og en hel del personale der har beskæftiget sig med at dette blev gjort rettidigt og rigtigt.

Hvorfor ? Jo for det var det, der resulterede i faktureringen af kunderne. Tilbage i 0'erne hvor jeg arbejdede var det sekretæren i afdelingen der var den mest værdiskabende i afdelingen, fordi han/hun sørgede for at alt kom med og var korrekt, at transport blev faktureret hvis det var en del af kontrakten mv.

Du havde også folk i dine projekter, der sikrede sig, at du kun leverede, det der var aftalt i kontrakten, således at man kunne fakturere ekstra for ikke aftalt funktionalitet.

Problemet er bare at i det offentlige er der (generelt) ingen fakturering. Der er/burde ikke være mulighed for at lave ekstra fakturering. Hvad du får fra det offentlige er bestemt via lov.

Det vi nu f.eks. ser i forhold til, at regionerne fakturerer staten for de sundhedsydelser som regionerne udfører for staten, er helt hul i hovedet. Man er faktisk nået så langt at 'de gode ydelser', som giver f.eks. sygehusene lidt overskud, prioriteres over andre sundhedsydelser, også selv om det strider mod patienterne og samfundets interesser.
Vi ser mål tal for ledelsen på f.eks. sygehuse mv. Man indfører systemer og metoder fra det private erhvervsliv, som er lavet til at fremme profit for ejerne af virksomheden.

Det er der bare nogle fundamentale problemer med.

1) Lige i det her tilfælde bruger man systemer (ment som PPT ikke kun software) fra et af de sundhedssystemer, som giver den dårligste sundhedsmæssige ydelse for pengene i hele verden, nemlig det amerikanske.
2) Der er ingen fri konkurrence, på sundhedsmarkedet, der er ingen konsekvens igen det er lovbestemt, hvorfor så indføre noget der er skab til område hvor der er fri konkurence ? Der ikke er skabt til at drive et 'cost center' ?
3) Kunderne er ejerne.
4) Nogen vil så sige.. jamen vi kan da bare gå på et privathospital.. det er jo markedskræfterne. BÅÅÅT Nope, det er det på ingen måde. Privathospitalerne har ikke de grundlæggende funktioner som f.eks. hospitalerne har. Så derfor er det hverdag på vores hospitaler at de modtager patienter fra privathospitalerne, som har fået komplikationer, som privathospitalerne ingen kapabilitet har til at ordne.

5) Det er også typisk at læger fra det offentlige laver alt det administrative forundersøgelser mv. i det offentlige, også opererer folk på samlebånd deres privatklinik senere, på det offentliges regning.

Et andet eksempel er at loven idag bliver tilsidesat pga. måltal og andre hensyn i f.ek.s det kommunale. Det kan være borgermesteren hellere vil bruge penge på kultur så han kan blive genvalgt og helst tørre en større regning af på f.eks. staten end på at gi' invalide de ydelser de har brug for.

Det mest horrible jeg har set var en kollega, der skulle (klar lovgivning) ha en invalide ydelse. Da manden havde rigtig mange penge bundet i pensioner, ville han istedet for de sygedagpenge og afklaring omkring han kunne arbejde 2 timer om ugen, kun skulle have cirka 4 tusind kroner om måneden. Og ville betale en hel del i skat, da hans pensionsformue var stor.
Igen det at sende ham på pension, ville være lang lang lang det billigste for os skatteydere.
Problemet var bare at denne ydelse var betalt af kommunen, og det andet af staten, så det kunne bedre, til stor skade for Ham og os skatteydere, betale sig fastholde ham i dagpenge for kommunen.

Hvis du endelig vil se hvor galt det er, så gennemgå offentlige myndigheders regnskaber, og se hvordan fokus har flyttet sig fra at yde den lovbestemte service til borgerne til at være en forretning der skal tjene penge således at myndighedens egen direktion og bestyrelse kan nå deres mål. Og det er institutioner der ingen konkurrence har hvis formål er lovbestemt.

// Jesper

Holger Nielsen, Lone Hansen, Werner Gass, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Nils Bøjden

"Og derfor bør ethvert lovforslag der fremsættes i folketinget følges af et bilag der forklarer økonomi og personale omkostninger ved implementering af loven."

Det er jo det som man har gang i idag i det offentlige. Igen, som jeg har skrevet oven for så udgør 'det at skabe et fakturerings grundlag', lave detaljerede regnskaber og tidsregisteringer typisk et sted mellem 10-20% af en privat virksomheds omsætning.

Så det du beder os skatteydere om at gøre er at betale et sted mellem 100-200 milliarder ekstra til det offentlige for, at du og andre kan se

Du skal huske på at de dyrte højtuddannede folk der laver sådan noget så ikke kan bidrage i med værdiskabende aktivitet i det private erhvervsliv.

Så ikke nok med at der kommer en ekstraregning til skatteyderne, der bliver også færre om at betale den regning.

Den holding (som du måske lufter lidt du har der) er rootcausen til, at vi fra at have været i front med at udvikle vores samfund, er på vej mod et dekadent samfund, der risikerer (vi er igang) at degenerere.

// Jesper

Holger Nielsen, Lone Hansen, Werner Gass, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Ebbe Overbye og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Nils Bøjden

Og hvis du endelig vil se på et eksempel. Så se på CPR kontorets årsrapport, igen det er ET.. jeg gentager ET offentligt IT system man varetager der. Og de laver deres egen årsrapport. Se:

https://cpr.dk/Media/E/B/%c3%85rsrapport%202020.pdf

Læg mærke til, at man i Social og Indenrigsministeriet budgetterer med en indtægt fra den her virksomhed (de har deres eget CVR nummer.).

Igen.. der er en Salgs og Support afdeling se:

”Salg af data” vedrører CPR-administrationens kundeservice til offentlige myndigheder og private virksomheder, som har adgang til CPR-data.
Udgifterne udgøres primært af personaleomkostninger relateret til CPR’s kundebetjening, indtægterne stammer fra indtægtsdækket virksomhed relateret til kundernes forbrug af CPR-data. Omkostninger og indtægter på aktiviteten er på samme niveau som tidligere år."

Så man har sådan en lille ekstra skat man pålægger virksomheder og borgere for at se deres egne data.

Det er IMHO ... ikke ... den måde vi får mest muligt for vores skattekroner. Og vi skal ikke betale mere i skat end det er nødvendigt.

// Jesper

Henning Kjær

Højere løn er ingen motivationsfaktor, det er gode arbejdsforhold derimod.
Dårlige arbejdsforhold kan få enhver ti lat skifte arbejde/erhverv uanset lønnen. Gode arbejdsforhold får mennesker til at blive i jobbet.
Positive virkninger af højere løn er væk efter 2 måneder.

Holger Nielsen, Søren Kristensen, Flemming Berger og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Jacob Nielsen

Henning Kjær, jeg er for så vidt enig, men problemet med forringelse af arbejdsvilkårene vi har set inden for det offentlige især de seneste 20-30 år, går på de konstante krav om mere produktivitet.

Et eksempel jeg læste om for et år siden var en jodemoderafdeling, der hidtil havde arbejdet med 8 timers vagter, nu skulle det laves om til 7,4 timer, med det resultet at de ansatte fik 12 flere arbejdsdage om året. Kan jordemoderen sige til den fødende: “jeg skrider nu, for mine 7,4 timer er gået, håber der er en afløser på vej”?

Nils Bøjden

Den holding (som du måske lufter lidt du har der) er rootcausen til, at vi fra at have været i front med at udvikle vores samfund, er på vej mod et dekadent samfund, der risikerer (vi er igang) at degenerere.

Nixex-bixen.

Vi skal hele tiden debattere hvad den offentlige sektor bruges til.

For kort tid siden var der en debat om jordmødres arbejdsvilkår. Det blev nævnt at der var 2 modstridende situationer. Det ene var at jordmødrene havde fået mere at lave, det andet var at der inden for en kort årrække (20 år) var kommet markant flere jordmødre, uden at dette havde påvirket kvaliteten af det arbejde der udførtes.

Bedste argument for denne datakonflikt hørte jeg fra en ældre professor. Mere administration til jordmødrene samt en forøgelse af behandler syndromet, hvor der behandles fordi man kan, ikke fordi det var nødvendigt. Hendes helt klare overbevisning var at alle de kunstigt igangsatte skabte en efterdønning af uhensigtsmæssigheder som krævede enorme arbejdsindsatser.

Så alle steder i den offentlige sektor må vi hele tiden sætte spørgsmål tegn ved om det man foretager sig er det rigtige. Og det første sted at at finde årsager til at de offentligt ansatte oplever større pres på trods af at antallet af offentligt ansatte stiger.

F.eks her

https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/nyheder/2019/beskaeftigede_ved_sygeh...

https://www.altinget.dk/sundhed/artikel/professor-i-sundhedspolitik-er-d...

https://www.dr.dk/nyheder/detektor/detektor-derfor-har-jordemoedre-mere-...

Henning Kjær

Jakob Nielsen.
Uanset arbejdsdagens længde, kan ingen garantere at en/samme jordmoder kan være med en fødedende under hele fødslen. Der kommer vagtskifte.
7,4 timers arbejdsdag lyder som en normal 37 timers arbejdsuge uden betalt pause.

Jacob Nielsen

Henning Kjær, reduktionen fra 8 til 7,4 bliver jo gjort fordi man ønsker at der skal leveres nogle flere arbejdsdage for den samme løn. Og (formentligt) fordi man fra ledelsens side erklar over at de ansatte jordemødre er bundet op på nogle regler om at hvis eksempelvis fødslen er sat igang, så skal den gøres færdig af den der har “jobbet”. Altså produktivitet fordi man kan tvinge den ansatte til at blive, og ikke bare blive afløst, som kassedamen i supermarkedet.

Hvis din påstand om at 7,4 er normalen, og det er derfor at man ønsker de ansatte på den ordning, giver ændringen ingen mening, netop fordi der er tale om en vagtordning, hvor det er fuldstændigt ligegyldigt om folk arbejder 7,4, 8 eller 12 timer i træk, så længe det ikke går udover sikkerheden.

Hanne Utoft

Nils Bøjden (og dennes kilder) har en klar pointe i at mange ressourcer (indenfor ikke blot jordemødrefaget, men også en lang række andre) misbruges til administration, overbehandling, sikkerhed for sikkerhedens skyld - fortrinsvist på grundlag af udtalt mistillid til menneskers naturlige kræfter - foruden en ubændig ambition om at beherske livsprocesserne. Den neoliberale dagsorden har bestemt sat sine aftryk.

Søren Kristensen

Jeg har lige rullet kommentarsporet igennem, for at se om emnet er noget jeg har en mening om. Det er det åbenbart ikke. Hvilket kunne tyde på, at det her med mere i løn til kvindedominerede fag er noget de selv må ligge og rode med.

Peter Olsen

Naturligvis skal sygeplejerskerne ikke have mindre i løn, bare fordi de er kvinder - ikke i 2021. Siden tresserne har sygeplejerskerne fået mindre pga. Tjenestemandsreformen - i halvtreds år. De penge har de pumpet ind i samfundet. Med andre ord ejer sygeplejerskerne en pæn del af landets nuværende overskud. Det er kun rimeligt at de nu får dividende af de penge.

Alle dem som har knoklet i coronatiden skal have en fair del af samfundskagen. Derfor skal uligheden formindskes. Det er det som sygeplejerskerne kæmper for. Men både regeringen og dem med formuer vil gøre alt de kan for at undgå en anden fordeling. I stedet for pumper regeringen trecifrede milliardbeløb ud til erhvervslivet og bankerne. Pengene ender ude hos aktionærerne ude i skattely. Pengene ryger ud fra staten og op til toppen. Er det sådan det skal fortsætte?

Hvem er det som får alle forbedringerne i samfundet? De går til toppen. Hvem er det som ejer landet? Toppen? Dette er vores land. Det findes kun en vej at generobre det. Vi har hundrede års erfaring med at rette op på uligheden. Det vi mangler er generaler der vil kæmpe på vores side. Tingene vil ikke blive forbedret ved parlamentet. Socialdemokraterne har lige tilkendegivet, at de ikke vil fjerne uligheden og fattigdommen. De vil ikke standse den konstant øgede ulighed. De sender pengene ud til erhvervslivet i stedet for.

Vi ved at tingene ikke bliver bedre af at vi skriver om dem. Det har vi bevist over årtier. Der skal andre aktioner til. Vi skal have fundet en anden vej. Det danske parlament arbejder ikke for os. Demokratiet arbejder ikke for flertallet, men for dem med formuer, de 40 % af befolkningen.

Ved folketingsvalget 2019 var rød blok størst. Men uligheden bliver ikke formindsket. Hvad foregår der? Lige nu farer alle politikere ind til midten for at dæmre op for venstrefløjen, for at undgå at de opnåede formuer skal fordeles på en fair måde. Flertallet, de 60 %, skal holdes uden for indflydelse i politik. Hvor blev demokratiet af hvor folket bestemmer. Folket har magten, Demo-kratie er lig med borgermagt.

Hvor gik det galt med det repræsentative demokrati? Hvad skete der i folketinget, eller rettere de formuendes ting? De politiske partier fik smuglet deres egne ind: De formuende akademikere. Derfor laver de love som begunstiger dem selv. Vores ønsker og krav kommer ikke indenfor murerne, de høres ikke. Udenfor murerne er vi nødt til at tage os af konsekvenserne, men vi behøver ikke tage os af meningsmålinger m.m. Udenfor murerne finde den virkelige verden. Når politikerne vedtager love, er det os der bliver ramt. Vi skal leve med konsekvenserne. Derfor skal vi lave om på tingene, ved strejker, civil ulydighed og blokader.

Det er politikerne som har skabt fattigdommen ved sociale nedskæringer, de såkaldte reformer. De penge som der spares hvert år kaldes råderummet. Det er penge som vi, underklassen og arbejderklassen, får mindre. Penge som bliver flyttet væk fra os og op til toppen til de rige, ved diverse skattelettelser og tilskud til erhvervslivet. At fjerne fattigdommen i Danmark er bare at gøre det modsatte. At flytte pengene tilbage igen til de fattige. Det er ikke et problem.

Er det de 1,7 % af befolkningen som udgør overklassen som skal bestemme, eller er det de 60 % som udgør arbejderklassen og underklassen. Det er en demokratisk beslutning. Overklassens lakajer vil altid lave deres beregninger således at de viser at uligheden skal stige. Der er et link i en af kommentarerne hvor Cepos udtaler sig om, at det ikke kan lade sig gøre at sygeplejerskerne vinder kampen. Hver gang uligheden går op, hvilket den har gjort i fyrre år, får Cepos procenter. De enkelte medlemmer af lobbyfirmaet har nu tocifrede millionbeløb gemt væk rundt omkring i skattely.

De beregner som Cepos udfører, handler altid om at det ikke kan betale sig at ændre samfundsindretningen, medmindre det øger uligheden. Det er deres eksistensgrundlag. Alt det gylle som de rige godsejere lukker ud, det samler Cepos op og sender det videre til alle medierne. Cepos er gyllespredere. Alt handler om at skabe mere ulighed. Cepos lever af at det gas som kommer ud af godsejernes røv. Hvorfor blive ved med at publicere godsejernes gylle? Tjener medierne og redaktørerne penge på det? Hvor store formuer har lobbyisterne efterhånden akkumuleret rundt i verden for deres ulighedsskabende propaganda.

Holger Nielsen, Inge Lehmann, Carsten Munk og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Hanne Utoft

Peter Olesen, siger/skriver du i ovenstående at sygeplejerskerne er ude i en klassekamp, som har socialstatsudvikling og indskrænkninger af den besiddende klasses privilegier som mål? I så fald synes jeg at de burde tydeliggøre dette, fremfor at tage afsæt i en kompleks diskussion af køn og tjenestemandsreformer, som meget let giver indtryk af manglende udsyn til klassesamfundsdynamikkers betydning for ulighedsudvikling.

Holger Nielsen, Jens Christensen og Torben Kjeldsen anbefalede denne kommentar
Torben Kjeldsen

Det er helt sikkert muligt at udjævne sygeplejeskernes løn og andres ansat i omsorgsfag. Det kan man fx gøre over en ti års periode uden de store omkostninger. Mest fordi det sandsynligt vil øge fastholdelse, gøre det mere attraktivt og blot det at mennesker bliver i deres job i længere tid, sænker det omkostninger og øger produktivitet. Det vil øge omsætning i samfundet og i sidste ende gøre vores samfund rigere, mindske ulighed og vigtigst af alt, løse nogle alvorlige sundhedsmæssigeudfordringer. Se det er opgaven og den løses ikke uden højere løn. Og højere skatter. Iøvrigt er det en temmelig kompleks udfordring vi står overfor. Bare den forventede stigning i behov for ældrepleje er skræmmende , og en væsentlig udfordring bliver rekruttering og fastholdelse af mennesker der vil arbejde med omsorg og pleje. Det sker ikke uden højere løn og bedre arbejdsvilkår.

Holger Nielsen, Peter Høivang, Inge Lehmann, Dorte Sørensen, Rikke Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"foruden en ubændig ambition om at beherske livsprocesserne. Den neoliberale dagsorden har bestemt sat sine aftryk."

Der tager du fuldstændig fejl. Det har intet med politisk overbevisning at gøre. Derimod er det en konsekvens af at utroligt mange processer, dokumenter og arbejdsplanen i den offentlige sektor udelukkende har tul hensigt at sikre ledere og politikere mod at nogen kan sige om dem "det var forkert". Og det er kun muligt fordi man har ubegrænset mængde af penge til rådighed.

Min lokale læge har netop lukket sin praksis. Regionen ønskede at han udfyldte diverse rapporter, blanketter og spørgeskemaer. Han spurgte dem om hvad glæde hans patienter havde af dette. Det kunne han ikke få svar på. Hans konklusion var derfor at han skulle udføre massive mængder af administration udelukkende for administrationens skyld. Så efter 20 uden en lukkedag, uden at en eneste patient havde forladt hans praksis med en kæmpe kø for at blive lukket ind i hans patientprotefølje sørgede den offentlige sektors administrations hysteri for at lukke hans klinik.

Holger Nielsen, Inge Lehmann og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Nils Bøjden

"Så alle steder i den offentlige sektor må vi hele tiden sætte spørgsmål tegn ved om det man foretager sig er det rigtige. Og det første sted at at finde årsager til at de offentligt ansatte oplever større pres på trods af at antallet af offentligt ansatte stiger."

En ting man skal huske på nå man snakker om sundhedspersonale er, at pga. folk bliver ældre så stiger behovet for læger og sygeplejersker og støttepersonale.
MEN, jeg er enig i at stigningen vi ser er af en størrelse, så det ikke kan forklares ved at der bliver flere ældre. Der er noget andet også.

Med det i mente og når man læser dine links så underbygger de citater du skriver jo netop min pointe. At den administrative byrde man i dag pålægger offentlige fagfolk (dem der skaber værdi for os borgere), er stigende og at man laver en 'shift right', f.eks. med sundhedsplatformen, hvor man pålægger lægen at bruge et produkt udviklet til det amerikansk sundheds system, der er indrettet til at lægen netop skal fakturere så mange timer som muligt, og ikke som det danske sundheds system, hvor det gælder om at få så meget som mulig sundhed for pengene, og at man derfor gerne vil lave en 'shift left'.

Hvis du ser på den graf , du linker til på sundhedsdatastyrrelsen så stiger hældnings koefficienten på stigningen af antallet af læger

Igen den her totale topstyring, hvor man indsamler data og data og data og data og data, fordi man så tror man helt oppe i toppen forstår hvad der foregår.
Men det gør man ikke, man har hverken fagligheden eller retvisende billede.

// Jesper

Jesper Frimann Ljungberg

@Nils Bøjden

"Derimod er det en konsekvens af at utroligt mange processer, dokumenter og arbejdsplanen i den offentlige sektor udelukkende har tul hensigt at sikre ledere og politikere mod at nogen kan sige om dem "det var forkert". Og det er kun muligt fordi man har ubegrænset mængde af penge til rådighed."

Jup. Det er rimelig spot on. Men det løser vi jo kun ved at gå på tværs af politiske skel, og lade fornuften tale. For lige nu er det jo hip som hap hvem man stemmer på i den brune midsump.

// Jesper