Leder

Ane Halsboe-Jørgensen vil skære i mængden af udenlandske studerende, men hun glemmer fordelene ved dem

Uddannelses- og forskningsministeren vil gribe markant ind over for de mange EU-studerende i Danmark på SU. Reelt er der dog kun kommet 400 flere siden sidste indgreb, og før politikerne går på klapjagt på horderne af EU-studerende, bør de regne på de økonomiske fordele ved, at vi får flere veluddannede unge til landet
Når politikerne sætter sig til forhandlingsbordet, må de lade være med at stirre sig blinde på de mange millioner, der vælter ud af statskassen til EU-borgere fra især Østeuropa. For regnestykket er ikke så simpelt.

Når politikerne sætter sig til forhandlingsbordet, må de lade være med at stirre sig blinde på de mange millioner, der vælter ud af statskassen til EU-borgere fra især Østeuropa. For regnestykket er ikke så simpelt.

Emil Helms/Ritzau Scanpix

Indland
18. maj 2021

Så skal vi til det igen. Stik imod al snak om internationalisering vil uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) skære ned på antallet af engelsksprogede uddannelser for at få antallet af EU-studerende, der kan få SU, bragt ned.

Også under de sidste to ministre på posten er der blevet skåret knap 3.000 engelsksprogede studiepladser væk på erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter, for at mindske SU-udgifterne. Og som Ane Halsboe-Jørgensen siger til Berlingske, vil hun nu »gribe markant ind« igen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Vi skal bare lade være med at udbyde mange kurser på engelsk, så giver det sig selv . Og så skal vi melde os ud af Bolognaprocessen og genindføre de danske akademiske titler.

Jacob Nielsen

“Reelt er der dog kun kommet 400 flere siden sidste indgreb, og før politikerne går på klapjagt på horderne af EU-studerende, bør de regne på de økonomiske fordele ved, at vi får flere veluddannede unge til landet”

Det er desværre forkert. For problemet er at de unge tager hjem når de har fået en gratis uddannelse og SU. At stort set alle vælger også at få SU-lån, fordi de ved at det er praktisk umuligt for den danske stat at opkræve pengene nå man er tilbage i Italien eller spanien gør ikke de økonomiske fordele for Danmark større, tværtimod.

Birgitte Simonsen, Inge Lehmann, Jan Kauffmann, Finn Jakobsen, Ib Christensen, Else Marie Arevad, Georg Christiansen, Maria K., Henrik Andersen, Claus Nielsen, Kim Houmøller, Per Kortegaard og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Henrik Plaschke

Det er fint, at lederen gør opmærksom på, at beregningen af fordele og ulemper ved udenlandske studerende ved de danske undervisningsinstitutioner rummer mange dimensioner, og at vigtige effekter af udenlandske studerendes tilstedevær først viser sig på længere sigt.

Der er imidlertid et andet vigtigt aspekt, som ikke berøres ovenfor, og som mig bekendt ikke i videre omfang omtales i den offentlige debat, nemlig den danske ”import” af højtuddannet arbejdskraft uddannet i udlandet.

Antallet af yngre højtuddannede mennesker, der er beskæftiget i Danmark, men som er uddannet i andre lande, ikke mindst i andre EU-lande, er ganske betragteligt. Omkostningerne til at uddanne disse mennesker falder på de lande, der har uddannet disse mennesker, der så efterfølgende arbejder i og betaler skat i Danmark. De økonomiske effekter af sådanne forhold har jeg ikke ser beregninger over, men det er næppe små beløb.

F.eks. arbejder der ca. 2.100 udenlandsk uddannede læger i Danmark og mere end 6.000 ingeniører. Samt formodentlig en masse andre højtuddannede personer. Lad os forsøge os med et hurtigt slag på tasken over de økonomiske aspekter af denne import af udenlandsk arbejdskraft.

I snit koster det ca. 1 million kr. at uddanne en akademiker i Danmark. Danmark sparer således godt og vel 8 mia. kr. på udenlandsk uddannede læger og ingeniører. Hvem mon betaler disse penge? Det gør skatteborgerne i de lande, der uddanner de pågældende personer. Og lægerne og ingeniørerne var også børn en gang: hvem mon betalte deres skolegang? Og det var bare læger og ingeniører. Der er også andre højt uddannede personer, der uddannes i udlandet og efterfølgende arbejder i Danmark.

Det er da positivt, at den danske stat i begrænset omfang opvejer de store tilskud, udlandet hermed indirekte giver den danske økonomi. Størsteparten af de nævnte udenlandsk uddannede akademikere kommer formodentlig fra de øvrige EU-lande, der hermed indirekte modtager en beskeden kompensation for de mange mia. de bruger på arbejdskraft, der efterfølgende arbejder i f.eks. Danmark. Om det sker på den rigtige måde, kan man da godt diskutere. Men det er altså ikke den danske økonomi, der finansierer udenlandske studerende. Den danske økonomi får højt uddannede personer foræret gratis – endda i ganske stort omfang.

En visioner og fremadskuende dansk regering burde satse på at udvikle Danmark til et internationale uddannelsescentrum og tiltrække udenlandske talenter med stipendier og gode studiemuligheder. Det er på den måde, man opbygger langsigtede dynamikker, internationale netværk samt nye og uforudsete muligheder.

Hans Christian Jørgensen, Henrik Norsker, Ole Svendsen, Jo Kjærsgaard, Inge Lehmann, Carsten Bjerre, Eva Schwanenflügel, Jeppe Moritz Led, Jacob Schmidt, Torben Lindegaard, Marianne Stockmarr, Lisbet Møller, Karen-Margrete Frederiksen, Gert Romme, Claus Nielsen, Hans Jørgen G. Ravn og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Jacob Nielsen

@Henrik Plascke, problemstillingen som du gør opmærksom på, er reel, og et land som Polen pt. mangler mere end 20000 læger som er “forsvundet” ud af landet til bedre vilkår i vesteuropa. Men det er et vilkår i EU, altså udbud og efterspørgsel.

Men det er ikke relevant i diskussionen om vi i alt for mange år har været til grin for vores egne penge, fordi vi nationalt har været alt for gavmildle og oprettet uddannelser for engelsksprogede, (og hvem er 20 år gammel og kan ikke tale engelsk?) hvor vi selv kunne have brugt de uddannede iDanmark. For vi skal ikke bekoste uddannelse til glæde for resten af EU, men fordi der er et behov i Danmark.

Birgitte Simonsen, Inge Lehmann, Else Marie Arevad, Georg Christiansen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Morten Reippuert Knudsen

Typisk socialdemokratisk: idioti :-(

Jørgen Larsen

Vi skal selvfølgelig tilbyde en masse engelsksprogede uddannelser og EU borger skal naturligvis kunne læse på samme vilkår som danske studerende. Men betingelsen for at modtage SU bør være, at man efterfølgende bidrager til det danske samfund via skatten f.eks. over 5 år. Hvis ikke - ja, så er det et lån, der skal betales tilbage.

Jacob Nielsen

@Jørgen Larsen, man har i al den tid jeg kan huske tilbage, diskuteret om det ikke ville være rimeligt at forlange en uddannelsesklausul på eksempelvis lægeuddannelsen. Men det er ikke muligt, fordi der også er nogle ulemper i det valg. Og derfor kommer der heller ikke i fremtiden et krav om “tilbagebetalingspligt i form af en værnepligt i Danmark”.

Derfor er den eneste løsning at skære i de uddannelser som kan gennemføres på engelsk, for at forhindre “uddannelsesturisme”. - altså at EU-borgere kommer til Danmark udelukkende med det formål at få en gratis uddannelse med en høj SU ydelse, for efterfølgende at tage hjem.

Det danske uddannelsessystem har heller ikke oprettet ekstra pladser til det europæiske arbejdsmarked, men er dimensioneret efter det behov der er i fremtiden i Danmark.

Inge Lehmann, Finn Jakobsen, Else Marie Arevad og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Jens Nørgaard

Hvor stor en procentdel af de udenlandske studerende bliver på dagpenge efter endt uddannelse? Hvor stor en procentdel af dem tager først hjem når dagpengeperioden udløber? Er de udenlandsk-talende ikke længere på dagpenge end deres dansk-sproget kollegaer? Hvor stor en procentdel af det danske arbejdsmarked vil ansætte en akademiker der ikke kan dansk? Uddannes der akademikere i DK på en engelsksproget uddannelse men hvor arbejdsmarkedet lokalt i DK udelukkende kræver høje danskkundskaber? Er uddannelsesudgifterne for den studerende (altså ikke hvad det koster samfundet at uddanne en akademiker) på samme niveau som i resten af EU?

Endnu et DF-forslag som Sosserne har taget til sig. For en halv snes år siden førte Martin Henrikzen sig frem med at der gik for mange udenlandske studernde på danske universiteter. Som sædvanlig "glemte" han, at det også gik den anden vej. Nemlig, at danske studerende nyder godt af at kunne gå på udenlandske universiteter.
HVerken Henrikzen eller Ane Halsboe kender åbenbart værdien af international vidensudveksling, og værdien af at unge mødes med folk fra helt andre kulturer og samfund.
Hendes initiativ må ses som endnu et SD-angreb på det grænseoversrkidende europæiske samarbejde.
SD står for Selvsuplerende/selvtilstrækkelige dumrianer.

Jacob Nielsen

“ at det også gik den anden vej. Nemlig, at danske studerende nyder godt af at kunne gå på udenlandske universiteter.”

@Arne Lund, hvorfor skal vi diskutere den slags vrøvl, når det koster penge at studere i udlandet, og at de danske studerende kan tage dansk SU med til udlandet? Eller at det er den danske stat der betaler udgiften for et år i udlandet, hvis det sker igennem universitetet?

Det er jo skævvridningen i udgifterne der er relevant, og at vi danskere er til grin for vores egne penge, og ikke det komplet irrelevante du skriver: “ HVerken Henrikzen eller Ane Halsboe kender åbenbart værdien af international vidensudveksling, og værdien af at unge mødes med folk fra helt andre kulturer og samfund.”

jan sørensen, Inge Lehmann, Finn Jakobsen, Erik Fuglsang og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henrik Plaschke

Der er ca. 65.000 vestlige indvandrere i Danmark med en videregående uddannelse. Af dette antal er lang størsteparten (55.000-60.000) uddannet i udlandet.

Det koster ca. en million kr. at uddanne en sådan person i Danmark. Løseligt anslået betyder det, at Danmark sparer 55-60 mia. kr. på at beskæftige udenlandsk højt uddannet arbejdskraft.

Den danske stats udgifter til SU til udenlandske studerende ligger på godt og vel en halv mia. kr. pr år. Altså knap og nap 1 % af hvad Danmark sparer på at beskæftige udenlandsk uddannet arbejdskraft.

Smålighed og nærigheden er ofte omvendt proportional med tallenes størrelse: jo mindre beløb, jo større smålighed.

Det gælder åbenbart også for Jacob Nielsens vedkommende.

Ole Svendsen, Jeppe Moritz Led, Per Klüver og Jacob Schmidt anbefalede denne kommentar
Jacob Nielsen

Hvorfor projicerer du den her beslutning over på mig og ikke regeringen med støttepartierne, Henrik Plaschke? Det er jo dem der tager den. Jeg analyserer bare.

Men måske du bør overveje Luk. 6,41-42: Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders øje. ?

Finn Jakobsen

Selvfølgelig er det undergravende, at Danmark qua retsforbeholdet i EU ikke er i stand til at inddrive gældsposter fra EU-studerende, der efter endt uddannelse har forladt landet med en gæld til Danmark, der åbenbart ikke kan inddrives.
Hvis vi vil lukke det hul, må vi enten droppe retsforbeholdet eller begrænse studiestøtten.

Inge Lehmann, Steffen Gliese, Jacob Nielsen og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
Bjørn Høj Jakobsen

Ville være interessant, at se hvor mange af disse studerende fra engelsk sprogede kurser som ender med et ufaglært job pga manglende dansk kundskaber.

Ville også være interessant at hvor mange af underviserne på de engelsk sprogede kurser, der ville kunne undervise på dansk. Faktisk kan underviserne være startet på et engelsk sproget kursus og havde så karakterer, der var gode nok til, at blive i undervisnings sektoren.
Med den danske SU vil der altid være et marked for engelsk sprogede kurser, men den samfundsmæssige værdi tvivler jeg på.

Morten Hansen

Det er absurd at lade som om, at dette reelt set handler om økonomi - både for Soss’erne og i kommentarsporet - uden så at gøre hele regnebrættet op. Hvis denne diskussion handlede om økonomi skulle det også indregnes, hvor meget Danmark sparer ved at “plukke” EU-studerende direkte til de videregående uddannelser efter at hjemlandene har bekostet al forudgående uddannelse (skole, ungdomsuddannelse o.l.), samt evt. andre former for offentlige tilskud til børn(efamilier) (eks. skattefradrag, deciderede børnepenge o.l.).

For virkelig at sætte det på spidsen kunne man jo eks. sammenligne, hvad det ville have kostet den danske stat at få disse EU-studerende frem til en videregående uddannelse, hvis de var vokset op som danske børn .

Når man i stedet lægger dette enøjede fokus på SU/SU-lån og så lancerer en “løsning”, der udelukkende handler om at reducere mulighederne for alle(!) engelsk-talende studerende for at læse i Danmark (dvs. inkl. dem uden for EU, der både betaler for deres uddannelse og ikke er SU-berettigede(!)), så er det svært at se SU-argumentet som meget andet end et skalkeskjul for at lefle for vælgere, der generelt ikke ønsker udenlandske studerende (eller udlændinge?) til Danmark.

Skal vi diskutere økonomien? Fint, lad os endelig gøre det, men så skal der både ses på ALLE de sparede udgifter, på hvor mange af disse EU-studerende der ender med at betale hvor meget skat i Danmark, og på hvad de samlede omkostninger til og afkast af disse uddannelsesforløb er for den danske økonomi. Ellers er denne diskussion reelt bare Halsboe-Jørgensen som stik-i-rend-dreng for Tesfaye (og visse partier til højre for Soss’erne...).

Henrik Plaschke, Ole Svendsen, Torben Lindegaard og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er nogle overvejelser, der ikke har noget med fornærethed at gøre, som må gøres.
Først og fremmest er der en intellektuel omkostning ved fag, der læses på internationale kurser, som henad vejen eroderer grundlaget for dansk som et fuldgyldigt akademisk sprog.
For det andet er der rettetheden imod nogle bestemte sprog, som gør den internationale rekruttering skæv, og som ofte karambolerer med danske akademiske traditioner, hvilket allerede over en årrække har tvunget os til at forringe de uddannelser, der kvalificerer til videregående uddannelser.
For det tredje er der så den skæve finansiering, der både tvinger os til at betale for vore egne studerende i udlandet og udenlandske studerende her, især fordi integration i EU- og WTO-forstand foregår igennem arbejdsmarkedet. Her ville det være retfærdigt med en ækvivalent til den dagpengeordning, der gjaldt tidligere: at man var berettiget efter de regler, der var gældende i hjemlandet, betalt af opholdslandet, udenom den nu gældende ordning, hvor nogle timers arbejde berettiger til fulde nationale rettigheder efter opholdslandets regler.

Morten Hansen

@Steffen Gliese:

“Først og fremmest er der en intellektuel omkostning ved fag, der læses på internationale kurser, som henad vejen eroderer grundlaget for dansk som et fuldgyldigt akademisk sprog.”

Bullshit! (Ja, brugen af engelsk her er bevidst...) Dette er kun tilfældet, hvis engelsk-sprogede linjer erstatter danske. Og argumentet overser, at flere fag har haft udenlandske sprog (inkl. fransk og tysk) som lingua franca længe før SU’en blev opfundet. Inden for universitetsverdenen er drivkraften mod engelsk som fagsprog ikke undervisningen, men snarere kravet om publicering i prestigefyldte, internationale tidsskrifter, der oftest et på engelsk.

Problemet med en “skæv” rekruttering pga. engelsk ignorerer, at engelsk er det mest udbredte “fag-lingua franca” og derfor typisk vil være det oplagte udenlandske sprog at undervise på, i og med at man om nødvendigt kan trække direkte på originalkilder fra international forskningslitteratur.

Finansieringen ignorerer igen, at Danmark sparer alle de udgifter, der går forud for en videregående uddannelse (se min tidligere kommentar).

Morten Hansen

PS. En anden pointe om dansk som fagsprog, der også undergraver påstanden om, at det er engelsk-sprogede uddannelser, der er problemet, er kravene om løbende opdatering med og inddragelse af ny(este) international forskning i al undervisning - også på erhvervsakademier og professionshøjskoler.

jens peter hansen

2 % af alle danske studerende tager hele deres uddannelse i udlandet. For svenskere og finner er det 4 %. 12 % tager et eller flere semestre i udlandet. Dette tal er forbavsende lavt og tyder på en hjemmeføding tendens blandt de danske studerende.
Angsten for at komme væk fra cafeerne er måske for stor for mange ? https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2019/en-ud-af-ti-studerende-tag...

Jacob Nielsen

@jens peter hansen, det koster penge at studere i udlandet. I Danmark er det gratis. Jeg ved ikke hvorfor at tallene i Finland og Sverige er forskellige fra i Danmark, men jeg vil tro at de vilkår de studerende har i Danmark, er meget bedre end dem de kan få noget som helst andet sted. Om angst er det rigtige ord, det er jeg ikke sikker på. Da jeg selv læste på KU, var der bestemt villighed til fra de studerendes side at tage et eller to semestre i udlandet, men det skulle være på KUs regning, og naturligvis med dansk SU. Antallet af pladser var iøvrigt stærkt begrænset.

jens peter hansen

Ja men fx. KU har jo også udvekslingsaftaler med 450 forskellige universiteter og så er det gratis. Det er såmænd ikke så længe siden jeg i en høj alder afsluttede ( 2015) en kandidateksamen på KU. Det var i høj grad studenter der kom fra provinsen der tog et semester i udlandet. De havde jo flyttet sig en gang, mens københavnerne var mere tilbageholdne.

Anders Woetmann

Med til regnskabet hører også at udenlandske studerende skal arbejde mindst 15 timer om ugen for at kunne få SU. Studerer man i en af de store Universitetsbyer hvor huslejen typisk ligger på 6000-9000 DKr om mdr rækker SU og løn ikke langt. Derfor har de fleste udenlandske studerende langt flere timers arbejde om uge. De betaler således reelt selv for deres SU over skatten. Dertil kommer at de lægger al deres indkomst i Danmark (til husleje og "drift") - og også derved bidraget positivt til samfundsøkonomien.
Ydereligere er det min erfaring ar de udenlandske studerende også bidrager positivt til at højne det akademiske niveau, da de som oftes er langt mere motiverede og hårdarbejdende end tilsvarende danske studerende. Det er vel egentlig hele pointen med at internationalisere vores uddannelser!!

Henrik Plaschke, Werner Gass, Rikke Nielsen og Ole Svendsen anbefalede denne kommentar
Ole Svendsen

@ Morten Hansen
18. maj, 2021 - 08:32

" svært at se SU-argumentet som meget andet end et skalkeskjul for at lefle for vælgere, der generelt ikke ønsker udenlandske studerende (eller udlændinge?) til Danmark.

"Skal vi diskutere økonomien? Fint, lad os endelig gøre det, men så skal der både ses på ALLE de sparede udgifter, på hvor mange af disse EU-studerende der ender med at betale hvor meget skat i Danmark, og på hvad de samlede omkostninger til og afkast af disse uddannelsesforløb er for den danske økonomi. Ellers er denne diskussion reelt bare Halsboe-Jørgensen som stik-i-rend-dreng for Tesfaye (og visse partier til højre for Soss’erne...)."

Præcis!
Det her handler ikke om økonomi og uddannelse. Det handler om at sosserne har overtaget DF's racistiske politik med hud og hår, for at stjæle vælgere fra den yderste højrefløj for at blive genvalgt.
At Soc.Dem. så har ofret deres medmenneskelighed på alteret i jagten på magten er både sørgeligt og usmageligt.

Hvor jeg dog savner politikere i Folketinget, som både har samvittighed, moral og viljen til at gøre hvad der reelt er til landets bedste.

Levebrødspolitikere - go home!!!

Jørgen Christian Wind Nielsen

Det er ikke et problem med de mange engelsksprogede uddannelser. Det er heller ikke et problem med de mange internationale - som man kalder dem, når de undervises på engelsk - studerende.

Det er heller ikke et problem, at de engelsksprogede uddannelser bliver dimensionerede. Det bliver dansksprogede uddannelser også.

Problemet er, at de uddannelser, der findes på engelsk, ikke også findes på dansk. Danske studerende har krav på at blive undervist på dansk, hvis de ønsker det.

jens christian jacobsen

"Selv om kun 30-40 procent af de studerende ifølge Berlingskes artikel bliver i Danmark, så viser ministeriets egne tal, at den gennemsnitlige internationale studerende bidrager med 100.000 til 350.000 kroner over et arbejdsliv."

?? Hvordan hænger denne sætning sammen? Der mangler nogle mellemregninger og en konklusion eller to.

Rikke Nielsen

Jeg kan kun få øje på det groteske paradoks, at vi tager velfungerende unge med anden etnisk baggrund og sender dem i interneringslejre, samtidig med, at vi forsøger at få andre udenlandske unge til at komme til Danmark for at skabe nye dygtige borgere.

Det skriger til himlen af stupiditet.

Morten Hansen

Kan vi i øvrigt droppe påstanden om, at “det koster penge at studere i udlandet” som en væsentlig forklaring på manglende dansk søgning? Pga, udvekslingsaftaler og traditioner for skattefinansieret videregående uddannelser i en række EU-lande og ret små “tuition fees” er det ekstremt usandsynligt, at det er udgifter til selve studierne, der afholder danske studerende fra at læse i udlandet.

Se eks. her:
https://www.studyineurope.eu/tuition-fees

Hvis man tager de mest ekstreme eksempler, så har Italien op til(!) 2000 € pr. år, dvs. maksimalt ca, 7,500 for et semester (et ret typisk udlandsophold) og nogle italienske uddannelser er gratis, ligesom det generelt er tilfældet i Tyskland, Grækenland, Sverige, Norge, Luxembourg, Island, og Finland.

Nogle har måske ladet sig forlede af historier fra Storbritannien (eller mere præcist England), men de var undtagelsen fra lave eller ingen tuition fees inden for EU.

I den modsatte vægtskål skal lægges mulighederne for at få EU’s Erasmus-stipendier oven i den danske SU, plus at praktisk talt alle andre EU-lande har prisniveauer mærkbart undet det danske.

Med udvekslingsaftaler er selv de lande, der har tuition fees, gratis at læse i, men jeg ved fra tidligere ophold på AU og RUC, at det var svært at få overbevist nok danske studerende om, at de skulle tage til udlandet til, at udvekslingsaftalerne “gik i nul” (dvs. at man fik sendt nogenlunde lige så mange ud som man modtog).

Problemerne jeg rent anekdotisk kender til har varieret. Dels er der en vis “hjemmeføddingstendens” hos nogle danske studerende; dels kan der være problemer, hvis kurser man har tilmeldt sig i udlandet ikke bliver oprettet og man så skal til at “genforhandle” ECTS med sit danske hjemuniversitet; dels er der med fremdriftsreformens fokus på “rettidig gennemførsel” mindre plads til at “gamble” ift. disse usikkerheder ved udlandsophold; dels er visse lande ikke anset som attraktive destinationer for danske studerende, uagtet samarbejdsaftaler og prisniveau.