Leder

Der er brug for at tale om abort. Bare ikke på den måde, som Jens Rohde vil gøre det

Jens Rohdes indtræden i Kristendemokraterne har genstartet debatten om abort, fordi partiet vil nedbringe antallet af aborter. Retten til abort bør aldrig være til diskussion, men vi skal debattere de mange nuancer, der omgærder abortspørgsmålet
Omkring 14.000 kvinder får årligt foretaget en provokeret abort i Danmark, viser de seneste tal fra Sundhedsdatastyrelsen

Omkring 14.000 kvinder får årligt foretaget en provokeret abort i Danmark, viser de seneste tal fra Sundhedsdatastyrelsen

Indland
8. maj 2021

Siden 1973 har kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort inden udgangen af 12. graviditetsuge. Men selv om loven om fri abort snart kan fejre et halvt århundrede, blusser debatten om abort med jævne mellemrum op. 

Senest har Jens Rohdes entré i Kristendemokraterne vakt debatten om vilkårene for den fri abort til live, fordi partiet ved hans indtrædelse igen bedyrede, at de vil kæmpe for at nedbringe antallet af aborter, selv om de ikke længere vil gøre op med selve retten til fri abort.

Det affødte heftig debat på Twitter, hvor Rohde blandt andet skrev: »Vi taler politisk om det, som er det ingenting. Mange kvinder er efter en abort dybt ulykkelige,« og »Dansk Kvindesamfund taler om abort, som var det et præventionsmiddel.«

Det fik statsminister Mette Frederiksen (S) til at dele et opslag på Facebook, hvori hun skrev: »Enten er vi for. Eller også er vi imod. Der er ikke en mellemvej.«

 

Søndagstanker. Igen er debatten om kvinders ret til fri abort blusset op i Danmark. Desværre. Nogle siger, at det er...

Posted by Mette Frederiksen on Sunday, May 2, 2021

Statsministeren mener ikke, vi skal debattere kvinders ret til fri abort – det er ifølge hende ikke »nødvendigt med nuancer i spørgsmålet om abort«, som er det, Jens Rohde og Kristendemokraterne lægger op til.

Vigtigt med abortdebat

Mette Frederiksen har ret i, at retten til fri abort aldrig bør være til diskussion. Selvbestemmelse over egen krop er en fundamental frihedsrettighed. Men man kan ikke forsvare retten til fri abort, hvis man ikke samtidig taler om nuancer. Abort er nemlig et anliggende, som forudsætter, at staten skelner mellem fosteret og det selvstændige liv. Det er selve definitionen på det selvstændige liv, som er forudsætningen for abort. Og den er ikke givet, men varierer fra land til land.

Langt de fleste – også konservative – er tilhængere af abort, hvis en mindreårig er blevet gravid efter et overgreb. Langt de fleste – også progressive – er modstandere af abort efter eksempelvis 30. graviditetsuge. Spørgsmålet om kvindens ret til abort bør være hævet over forhandling, men grænserne og betingelserne for abort er en samtale, vi som samfund fortløbende må have, så vi offentligt kan diskutere de mange facetter, der knytter sig til det at få en abort. 

Den provokerede abort er fortsat præget af stigmatisering og ofte knyttet til følelser af skyld og skam – det viser den begrænsede forskning, der eksisterer på området. Mange kvinder vælger derfor at holde oplevelsen for sig selv, hvilket bidrager til at opretholde det tabu, der fortsat omgærder abort. Dertil mangler der rådgivningstilbud til de kvinder, der vælger at få foretaget en abort. Kvinder tilbydes i dag en støttesamtale forud for og efter en eventuel abort, men derudover er det eneste uvildige tilbud, der eksisterer, Mødrehjælpens rådgivningstilbud. Derudover findes Abortlinien, der drives af foreningen Retten til Liv, der »arbejder ud fra den grundholdning, at et menneske er et menneske helt fra undfangelsen og har værdi alene ved at være til«. Der mangler ganske enkelt saglig information, opmærksomhed og oplysning angående abort.

Hvem er dybt ulykkelige?

Omkring 14.000 kvinder får årligt foretaget en provokeret abort i Danmark, viser de seneste tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Antallet af aborter har været faldende de sidste ti år og er i dag på det laveste niveau, siden legaliseringen blev indført. Særligt blandt teenagere og unge under 25 år er tallet faldet markant.

Forskning viser, at et af de vigtigste værktøjer til at forebygge uønskede graviditeter, og dermed reducere antallet af aborter, er bedre seksualundervisning og nemmere ­adgang til prævention. Det er derfor oplagt at styrke de indsatser, der arbejder forebyggende med at øge indsigten i og viden om egen krop og fertilitet, frem for, som Jens Rohde, at postulere, at nogen betragter abort som præventionsmiddel.

Rohde postulerer også på Twitter, at »mange kvinder er dybt ulykkelige« efter en abort. Det anslås, at omkring ti procent af alle kvinder, der får foretaget en abort, får psykiske eftervirkninger.

Generelt er det sjældent, at kvinder får alvorlige negative efterreaktioner, når de har fået foretaget en abort – det viser en evalueringsrapport udarbejdet af Mødrehjælpen. Men her bliver det igen vigtigt at tale om nuancer, for der skal være plads til alle slags følelser og reaktioner i abortspørgsmålet. Og der skal være lettilgængelig information og rådgivning til de mennesker, der før eller efter en abort føler behov for det.

Vi skal stå fast på »kvinders uindskrænkede ret til at bestemme over egen krop og fremtid«, som Mette Frederiksen skriver på Facebook. Men vi skal samtidig insistere på at tale om abort og blive bedre til at hjælpe de kvinder, der har det svært, netop fordi det er en rettighed.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

I forbindelse med noget litteratursøgning jeg lavede vedrørende eutanasi, faldt jeg tilfældigt over en artikel (2013) af to filosoffer, Alberto Giubilini & Francesca Minerva, der har nogle ret radikale synspunkter med hensyn til abort.

Fordi »Selvbestemmelse over egen krop [dvs. den gravides] er en fundamental frihedsrettighed« synes at være en fundamental præmis for lederskribenten, finder jeg det relevant at kaste disse to filosoffer ind i debatten.

Deres artikel er på 3 tætskrevne sider, og man er nødt til at læse det hele for at forstå alle mellemregningerne. Men her er kun plads til at gengive artiklens resume (hold nu fast):

»Abort accepteres som regel også af grunde, der ikke har noget med fostrets helbred at gøre. Ved at vise, at (1) både fostre og nyfødte ikke har den samme moralske status som faktiske personer, (2) samt at det forhold, at begge er potentielle personer, er moralsk irrelevant, og (3) at adoption ikke altid er i det aktuelle menneskes interesse, hævder forfatterne, at det, de kalder 'efter-fødsels abort' (at dræbe en nyfødt), bør være tilladt i alle tilfælde, hvor abort er, inklusive tilfælde, hvor den nyfødte ikke er handicappet.«

I følge forfatterne har følgende to udsagn altså samme moralske gyldighed:

(1) Sagsbehandler til 10-uger gravid socialt udsat kvinde: »I din situation vil du ikke kunne tage vare på et barn, var det ikke bedre om du fik en abort?«

(2) Sagsbehandler på fødegangen til socialt udsat kvinde: »I din situation vil du ikke kunne tage vare på et barn, var det ikke bedre om vi aflivede dit nyfødte barn?«

Jeg skriver alene dette indlæg for argumentets skyld. Hvor vidt jeg er for eller imod filosoffernes standpunkt er i denne forbindelse irrelevant.

Helle Walther

Retten til abort er en sag mellem kvinden og hendes læge, det skal politikerne ikke blande sig i, vi har haft fri abort siden 1974.

erik pedersen, Estermarie Mandelquist, Inge Lehmann, Lotte Tvede, Sonja Rosdahl, Mogens Holme, Denise Andersen, sys jensen, Nike Forsander Lorentsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Skulle vi nu ikke være enige om at landet hedder Polen og en indbygger hedder en polak, med tryk på sidste stavelse. I 60'erne tog danske kvinder til Polen og fik foretaget abort. Verden forandrer sig. Ikke altid til det bedre

Maia Aarskov, Bjarne Hosbo Poulsen, Inge Lehmann og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Retten til Liv er funderet i religiøse dogmer frem for naturvidenskabelig viden.
Jeg syntes at det er fundamentalt forkert at en religiøs funderet forening insisterer på at være det talerør til gravide.

Dette er lige fra kilden: Retten til liv
"Giv de ufødte retten til liv"
"Et menneske er et menneske helt fra undfangelsen og har værdi alene ved at være til".
"Retten til Liv kæmper for et samfund, der beskytter alle mennesker, også de allermest sårbare – de ufødte". My God!

Anders Hüttel

Der er også de spontane aborter, 10 til 35 procent, hvor barnet udstødes af kroppen. Biologien/kroppen kan også vurderer når et liv er uværdigt.

Anders Hüttel

Hvorfor har man en kristen organisation og ikke en sundheds organistion til at indformere gravide som vil have foretaget en provokeret abort?

Har kvinder dermed en uindskrænkede ret?
Hvad pokker er det for et samfund som nærmest har Polens politik i ryggen overfor gravide?

Det er enhver religions ret at forholde sig til livet også det ganske konkrete og virkelige - at påstå alt andet er vås - om man kan lide denne ret, må man afgøre med sig egen overbevisning.

Maia Aarskov

Utroligt, så mange MÆND, der vil forbyde provokeret abort. -og forresten har vi været for mange på denne planet i flere generationer. Vi ødelægger alt omkring os, for 'her kommer vi' og vi har AL ret på jorden. Nu får vi pandemi efter pandemi og kan slet ikke forstå hvad der har ramt os. Det er såmænd bare naturen, der omsider bider fra sig.