Leder

Europa kan kun bremse den amerikanske spionage i fællesskab

Det er en diplomatisk skandale, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA har brugt det dansk-amerikanske kabelsamarbejde til at spionere på europæiske politikere. Kun mere europæisk koordinering på området kan føre til, at det ikke vil ske igen
Søndag kunne DR afsløre, at NSA angiveligt har brugt det dansk-amerikanske kabelsamarbejde til at spionere mod blandt andet den tyske kansler Angela Merkel

Søndag kunne DR afsløre, at NSA angiveligt har brugt det dansk-amerikanske kabelsamarbejde til at spionere mod blandt andet den tyske kansler Angela Merkel

John Macdougall

Indland
1. juni 2021

For syv år siden sendte Edward Snowden en klar advarsel, som det ville have klædt europæiske politikere at lytte til.

Fra de lækkede dokumenter fra den amerikanske efterretningstjeneste NSA kunne man se, at NSA indgik samarbejder med en række allierede i Europa om adgang til blandt andet data fra fiberoptiske kabler.

»Resultatet er en europæisk basar, hvor en EU-medlemsstat som Danmark måske giver NSA adgang til et tapningscenter på den (uigennemtvingelige) betingelse, at NSA ikke søger efter danskere, og Tyskland måske giver NSA adgang til et andet på den betingelse, at tjenesten ikke søger efter tyskere,« skrev Snowden i en erklæring til en komité under Europa-Parlamentet.

»Men de to tapningssteder er måske to punkter på det samme kabel, sådan at NSA ganske enkelt opfanger kommunikationerne fra de tyske borgere, når de passerer Danmark, og de danske borgeres, når de passerer Tyskland, alt imens de anser det for at være fuldstændig i overensstemmelse med deres aftaler,« skrev Snowden i erklæringen.

Søndag kunne DR afsløre, at NSA angiveligt har brugt det dansk-amerikanske kabelsamarbejde til at spionere mod blandt andet toppolitikere og embedsmænd i Tyskland, Sverige, Norge og Frankrig. DR navngiver de tre tyske politikere – forbundskansler Angela Merkel, den daværende tyske udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, og daværende oppositionsleder, Peer Steinbrück.

Oplysningerne stammer ifølge DR fra en intern FE-undersøgelse, der blev sat i gang efter Snowden-afsløringerne. Undersøgelsen skulle afdække, hvad der mere konkret var blevet søgt efter i det dansk-amerikanske kabelsamarbejde, som Information afslørede eksistensen af i 2014. Resultatet var klar i 2015 og viste altså angiveligt, at der blandt andet var spioneret mod de tyske mål.

Afsløringen er en diplomatisk skandale for Danmark og har medført forargede reaktioner fra politikere i de berørte lande. Men det er ikke nyt, at USA udnytter spionagesamarbejder med europæiske partnere til at spionere mod andre EU-lande og institutioner.

Efter Snowdens afsløringer blev der i Tyskland sat gang i en grundig undersøgelse af samarbejdet mellem den tyske udenrigsefterretningsstjeneste BND og NSA. Den viste blandt andet, at der i en periode fra 2005-2015 havde været 39.000 såkaldte selektorer – spionagemål som for eksempel e-mail-adresser eller telefonnumre – som BND på et tidspunkt havde afvist ved den tyske overvågningsadgang. 70 procent af selektorerne var relateret til regeringsinstitutioner i andre EU-lande, og der havde været mål i to tredjedele af EU-medlemslandene. Der var også flere europæiske forsvarsvirksomheder blandt målene. De fleste af selektorene blev ifølge undersøgelsen sorteret fra, mens andre var aktive i mere end hundrede dage.

Stort europæisk problem

Spionagen mod europæiske allierede i både Tyskland og Danmark illustrerer et stort europæisk problem inden for elektronisk masseovervågning. Det er USA, der har det suverænt største globale elektroniske overvågningsapparat, og derfor er det dem, der har magten til at stille krav om, hvad de vil have til gengæld for at dele efterretninger og teknisk ekspertise med deres allierede.

EU har i dag ikke kompetencen på udenrigs- og sikkerhedsområdet, og der vil være modstand fra mange sider imod en mere udstrakt koordinering på dette område. Men der burde kunne laves en eller anden form for aftale, der kan sikre, at EU-stater ikke lader udefrakommende magter spionere mod andre EU-stater via deres overvågningsadgange.

Sker det ikke, vil ræset mod bunden fortsætte på efterretningsområdet. For hvis NSA kan spionere mod Danmark ved hjælp af tjenestens kabelsamarbejder med Tyskland eller andre europæiske lande, hvorfor skulle Danmark så ikke også give dem lov selv, hvis det er vejen til at få den tekniske assistance og de meget værdifulde amerikanske efterretninger på eksempelvis antiterrorområdet?

I sin erklæring til Europa-Parlamentet vurderede Snowden, at de nationale efterretningstjenester i Europa ikke var klar over, »hvordan deres individuelle bidrag muliggør det større kludetæppe af masseovervågning imod almindelige borgere«.

Denne naivitet kan ingen længere påkalde sig. Og hvis de europæiske politikere en dag vil mere og andet end at agere forargede over den amerikanske spionage via europæiske lande, bør de begynde at udfordre selve den struktur, der gør det muligt for USA at sidde øverst i spionagehierarkiet og spille alle ud mod hinanden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hanne Utoft

"Kun mere europæisk koordinering på området kan føre til, at det ikke vil ske igen"
Underforstået; europæerne kan ikke stole på amerikanerne - og derfor skal der ske øget europæisk integration. Snowden forklarede os for længe siden at dette var et stort problem ... og han sidder nu i Rusland; den erklærede fjende. Temmeligt ironisk.

Bjarne Bisgaard Jensen, thomas jørgensen, Eric Philipp, Jens Ole Mortensen, Niels Christensen, Per Torbensen, Jørgen Tryggestad, Torben Arendal, Ole Henriksen, Ib Christensen, Naja Abelsen, Espen Bøgh, Jan Troelsen, Michael Waterstradt, Arne Lund, Bjarne Andersen, Jan Jensen, Alvin Jensen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Grotesk for Vesten, at Snowden sidder i Rusland. Groteskt at USA spiller de allierede ud mod hinanden. Men, spionage har ingen grænser, ingen venner eller uvenner, kun ønske om information, ligegyldigt hvordan, for at stå bedst i alle kommende situationer.

Naja Abelsen, Michael Waterstradt, Bjarne Andersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Vi har da vist forbud mod, uden dommerkendelse, at aflytte telekommunikation, vi har også brev- og dokumenthemmelighed. Grundlovens § 72. Det gælder måske ikke når myndighederne tillader fremmede magter at udføre ulovlighederne?

Alvin Jensen, Hanne Utoft, Bjarne Bisgaard Jensen, Per Torbensen, Torben Arendal, Steen Oluf Karlsen, Ib Christensen, Naja Abelsen, kjeld hougaard, Espen Bøgh, Arne Lund, Peter Beck-Lauritzen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Sebastian Gjerding

"EU har i dag ikke kompetencen på udenrigs- og sikkerhedsområdet, og der vil være modstand fra mange sider imod en mere udstrakt koordinering på dette område."
citat fra artiklen

Du har nok ret i ovenstående.

Det virker aldeles uoverskueligt at skulle samordne de 27 landes udenrigspolitik - for slet ikke at tale om de 27 landes sikkerhedspolitik !!

Sikkerhedspolitisk samarbejde i EU - glem det.
Der er 21 EU-lande med i Nato - og altså 6 EU-lande, som ikke er med i Nato
.... og Danmark og Malta står udenfor PESCO.
Det er en rodebutik uden lige.

Så vi bliver nok ved amerikanernes trug, selvom de spiller os bravt ud imod hinanden - og spionere imod os til den store Guldmedalje.

Ja, har EU bare lidt rygrad, skal de da sparke forræderne i Danmark ud?

Jørgen Mathiasen

Hvis der skulle være en enkelt, som endnu ikke var klar over det, så sidder Danmark nu i den europæiske gabestok (igen). Politikerne rydder op efter det rod, deres efterretningstjeneste har lavet, men man kan i øvrigt se på kansler Merkels reaktion, at FE's aktiviteter ikke er nogen nyhed i Berlin. Det bliver også bemærket, at en ambassadørudnævnelse er trukket tilbage.

Danske politikere oplever nu, hvordan det er at stå som de pinlige idioter i international politik, og det er sikkert også på den baggrund, at regeringen har besluttet sig for at donere 59.300 doser AstraZeneca vacciner til Schleswig-Holstein.

Alvin Jensen, Bjarne Andersen, Eric Philipp, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen, Naja Abelsen, Carsten Munk og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Snowden har vist ikke forstået, at siden Napoleonskrigene, da har det underdanige Danmark holdt med den til enhver tid stærkeste magt. Op gennem 1800-tallet var det England, fra 1933-45 (sådan cirka) var det Nazityskland, og efter 45 blev det USA, der kom til at nyde godt af vores tjennestevilllighed. En dag bliver det måske Kina... ja, hvorfor ikke henset till den mentalitet, der gennemsyrer danske politikere.

Salig Carl Madsen erklærede engang, at DK var en nation af tjenere og taxachauffører, der altid gjorde hvad kunden bad om, og bagefter rakte hånd frem for at få lidt drikkepenge.
Alt dette ses ikke at påvirke vores placering på Transparancys liste over ukorrupte lande, hvor vi ligger som nr. 3. hvor ludermentalitet blandt et lands ledere åbenbart ikke tæller med.

Espen Bøgh, Alvin Jensen, Hanne Utoft, Pietro Cini, Jørgen Mathiasen, Eric Philipp, Per Torbensen, Jørgen Tryggestad, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen, Michael Waterstradt og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Daniel Joelsen

Der er rigtig travlt ved håndvasken, ved fx. at pege fingre af manglende koordinering i EU. Men faktum er at Danmark, som ellers iflg. egne politikere er en stor forekæmper for demokrati, endda ved at sende soldater til andre lande, tilsyneladende udspionerer sine egne borgere og tætteste allierede på vegne af en fremmed magt - helt uden om egen grundlov.

Det svarer til at klassen yngling også er rektorens sladrehank. Hvad gør man ved vedkommende? Buksevand? Det er i hvert fald idiotisk at pege på de andre i klassen, eller at foreslå at de allesammen bare skal sladre? Hvor er logiken?

Men lige hovedrystende er der at pege på Kina eller Rusland, som de store synder hvad angår spionage og påvirkning af valg. For med Facebook, Apple, Google, Cisco og andre amerikanske verdensomspændende it-firmaer, er der vist ingen der kan måle sig med USA.

Alvin Jensen, Torben Arendal, Ib Christensen, Naja Abelsen, Jan Troelsen og Michael Waterstradt anbefalede denne kommentar
Annette Munch

okt. 2013 https://www.dr.dk/nyheder/indland/tysk-avis-obama-gav-groent-lys-til-afl...
en ældgammel "nyhed" - og kun den naive tillid kan blive overrasket ....

Alvin Jensen, Ib Christensen, Naja Abelsen og Jan Troelsen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Annette Munch 01. juni, 2021 - 08:35

Jo, jo .... men det er altså ikke desto mindre ret chokerende, at forsvarsministrene i Helle Thornings regering kendte til vores medvirken i den amerikanske telefonaflytning af bl. a. vore EU partnere.

De 2 forsvarsministre var som bekendt Nick Hækkerup & Nicolai Wammen, og begge 2 sidder i Mette Frederiksens nuværende regering - og hvor meget vidste Helle Thorning om aflytningen af de danske sø-kabler ??

Selvfølgelig skal vi være gelasne, når USA retter forespørgelser; men der er vel også grænser for, hvor meget vi skal spjætte ud med højre lår for at lyksaliggøre amerikanerne.

Michael Friis, Alvin Jensen og Naja Abelsen anbefalede denne kommentar

Det er ikke nogen nyhed at amerikanerne bedrager lyver og stjæler hvor de kan komme til det, affæren er allerede kendt tilbage i den nære fortid, og går vi lidt længere tilbage - så vidt jeg husker i 1990erne, læste jeg en historie om en tysk vindmølleproduccent, der havde gjort en opfindelse som var rigtigt smart og givende, og som de ville have beskyttet via patenter.

De indgav derfor også en patentansøgning i Amerika, som blev afvist, da et næsten ukendt amerikansk firma et par måneder forinden havde indgivet en patentansøgning og fået patent herpå, - der tilfældigvis mindede ekstremt meget om den det tyske firma havde udviklet.

Så kineserne er ikke ene om at stjæle intellektuel viden fra andre, det har amerikanerne gjort i årevis.

Alvin Jensen, Hanne Utoft, Torben Arendal, Ib Christensen, Michael Waterstradt og Naja Abelsen anbefalede denne kommentar

Vi kipper med flaget, og takker Helle Thorning for indsatsen i de år aflytningen stod på.

Så kan man ikke være meget mere amerikanerfikseret, det slår næsten Anders Foghs begejstring for Amerika.

Niels Christensen

Mon ikke den kinesiske og russiske spionage og hacker virksomhed er en større trussel.
Alle europæiske lande nyder godt af amerikanske aflytninger.

Jørgen Mathiasen

Man kan sikkert godt finde grunde til at amerikanerne opsnapper al internettrafik, men kernen i det danske problem er kontrollen med efterretningstjenesterne (en gang til!) og interesseafvejningen.

Man er ikke i tvivl om, at folk i FE og Forsvarsministeriet har klappet hinanden på skuldrene over samarbejdet med NSA, men ministeren og den parlamentariske kontrol har ikke haft det intellektuelle overskud til at stille spørgsmålet: Er det i DKs interesse af spionere mod europæiske venner?

Jeg kan godt forestille mig, hvad de ansvarlige sagde dengang til sådanne overvejelser. De de valgte den forkerte løsning, kan de nu møde op i 4 udenrigsministerier og forklare, hvorfor i alverden danske myndigheder handler, som de har gjort, og hvilken virkning de tror, det har, på tilliden til landet.

Jens Ole Mortensen

Burde EU ikke tilbyde Snowden ophold og sikkerhed.

Det kunne være et signal . Jeg forestiller mig en sten, som ruller mod mod bunden. Jo mere man overvåger des mere klaustrofobisk og mistænkelig bliver man. Spionerne må leve et liv med løgn. Overfor deres venner, familie og kollegaer . De må leve en skyggetilværelse.
Ved at tilbyde Snowden ophold og sikkerhed inden for EU giver vi et signal. I kan få et rigtigt liv i EU i stedet for det klaustrofobiske i har i USA.
Denne overvågning truer vores demokrati. Det laver vores demokratiske opfattelse af vores samfund til en pseudovirkelighed, som kun foregår i vores hoveder.
Jeg er så træt af den forherligelse af os selv og vores samfund i forhold til andre. Det meste foregår kun i folks hoveder.

jens peter hansen

Interessant at Arne Lunds vrøvl om at DK fulgte England efter Napoleonskrigen og hans karakteristik af nations indvånere som tjenstvillige tjenere får gudhjælpemig mange likes. Mener man at DK skulle følge den hovedløse selvovervurderede politik som i 1848 og i 1864 blev udført af en veluddannet men uklog elite er en mulighed for dette lille land ?

Ib Christensen

"Det er kun dem der har noget at skjule der har noget imod overvågning".

Husker i den sang, fra da de skulle har de nye lognings ideer, overvågning og indskrænkning af privatlivets fred igennem i folketinget, i anti terrorens navn.

Husker i de gentagne sange om at "Danmark kan ikke gå enegang" i dit og dat p.g.a. EU.

Husker i "at de har masseødelæggelses våben, er ikke noget vi tror, det er noget vi ved".

Det her ville ikke foregå, uden der helt oppe i toppen af dansk regering har været deltagelse og igangsættelse.

Så når nu Trine Bramsen siger det her ikke kan acceptres, så venter jeg spændt på at vi får at se det ikke accepteres, og ansvarlige blive gravet frem og stillet til ansvar.

Samt at samarbejdet stoppes, eller hvis vi er blevet snydt af USA, at det stoppes og forhindres at vi kan udnyttes.

Det er ikke nok bare at føre sig frem med ord om, at det ikke kan accepteres. Det skal siges med handlinger!

"Jo, jo .... men det er altså ikke desto mindre ret chokerende, at forsvarsministrene i Helle Thornings regering kendte til vores medvirken i den amerikanske telefonaflytning af bl. a. vore EU partnere."

Hvor længe kan det undre/chokere at vore elitepolitikere agerer løgnagtigt og etikforladt? Sikkert lige så længe at vi opretholder dette casinosamfund.

Alvin Jensen

Kan det undre når centrum-højre er blevet magtsyg - og samtidig har magten?

Jørgen Mathiasen

Blandt alle de numre, de danske efterretningstjenester har lavet, var bidraget til grundlovsbruddet i 1941, et af de mest graverende, og ingen med kendskab til den historie bliver »chokeret« over, hvad de efterfølgende forsvarsministre har billiget. Man sparer sig et par ubehageligheder, hvis man ikke har illusioner om staters adfærd, hvad der ikke er det samme som at acceptere alt. Efter årtiers slagsmål, hvor indsatsen næsten udelukkende kom fra det nye venstre, har man i kongeriget opnået en vis parlamentarisk kontrol med efterretningstjenesterne.

Hvis man skal undgå katastrofer af typen "1864", har man brug for efterretninger og en kompetent statsledelses. Bismarck var en førsteklasses model. Helt så vakse er danske politikere måske ikke, men da borgerne som flest ikke vil flytte deres stemmer fra magtpartierne, må de sætte deres lid til, at de valgte har en nogenlunde klarhjernet forståelse af, hvad danske interesser er. Er det ikke tilfældet, optræder kongeriget som hunden i keglespillet.

jens peter hansen

Danmark fulgte Tyskland fra 1871 til 1945. Det kejserlige, Weimarrepublikken og Nazityskland. Efter 1949 fulgte vi USA. Det gjorde vi for at overleve. I den første periode i evig angst for blive slugt af Tyskland. En angst som med god grund var styrende indtil sammenbruddet i 1945. DK var /er afhængig af USA. Og det er Sverige fx også. En fremragende udsendelse om Tage Erlander viser hvor fordækt den svenske forbindelse til USA var. Her ved viser vi det jo trods alt gennem NATO. Læg mærke til nervøsiteten også på venstrefløjen da Trump ikke gad Europa mere. El' s omsorg for Merkel og EU et patetisk og viser tydeligt at selv EL ved at vi på godt og ofte på ondt lever under USA's vinger.
Sådan er det bare

Morten Balling

Victim blaming :)

Niels Christensen

@søren bro.
Det ved jeg ikke. Men der er da adskillige danske virksomheder, der producerer direkte og indirekte meget avanceret militær udstyr - også til USA. Selvfølgelig har de en interesse i at overvåge dem.
Politikere - det ved jeg ikke. Om det har nogen praktisk betydning. I alle dage har andre lande jo holdt sig orienteret om politik både hos 'venner' og ''fjender''. Bl.a. i gennem diplomati.
Kan huske balladen da den engelske ambassade i Berlin for år tilbage fik sat nye antenner op, lige tæt på den tyske regeringsbygning. Men mon ikke de franske og tyske efterretningstjenester arbejdede ekstra hårdt op til Brexit og Brexit forhandlingerne, som den anden vej rundt.
Og der var ikke noget kup i USA eller vil blive det. Den amerikanske hær er pro forfatning om nogen.
En større fare er måske et Trump genvalg.

Den største fare i USA er at en eksklusiv og stenrig elite styrer landet - og fastholder den gennem flere årtier stærkt stigende ulighed samt fraværet af et genuint, folkeligt engagerende demokrati. Genkomsten af Trump('ers) vil hovedsageligt være (flere) symptomer på at det, på hovedsageligt disse to områder, går den helt gale vej.

Martin Mortensen

Mon ikke det handler om russisk gas. Amerikanerne har brug for at vide, hvorfor Tyskland ønsker at blive mere afhængig af naturgas leveret fra Putin-Rusland, der i stigende grad har udvist en “dominerede” adfærd over for dets nabolande.

Tyskland finder det åbenbart uproblematisk, at Rusland med de nuværende planer om nye gasledninger uden om østeuropæiske lande, kan ende med at komme et uheldigt magtforhold, hvor en mere aggressiv adfærd fra Rusland mod dets nabolande kan blive mødt med larmende stilhed fra Berlin.

Frygten fra amerikanernes side er formentlig, at hvad der før var begyndende demokratiske nationer i Østeruopa bliver afløst af facade-demokratier og indbydes konflikter.

Jeg er ret sikker på Merkel godt ved hvad foregår, men måske tyskerne kan delagtiggøre os andre i hvad Tysklands sikkerhedspolitik går ud på i forhold til Rusland, og hvad det får af konsekvenser for andre lande i Europa.

jens peter hansen, 01. juni, 2021 - 15:27

Himmel og hav, er det virkelig ikke gået for dig, at sådan er det i dag.

Michael Friis

Et typisk løsningsforslag: Giv EU mere magt. Nej tak.
Skandalen er i virkeligheden, at vi alle bliver overvåget. Privatlivet er væk.

jens peter hansen

Hvad er gået for mig Espen Bøgh ?

Jørgen Mathiasen

En mere skæv kommentar til gasprojektet end den Martin Mortensen leverer, kommer man til at lede længe efter.

Hvis man ellers kan læse den tyske tekst, er her endnu engang linket til en analyse af Stiftung Wissenschaft und Politik som bl.a. rådgiver Forbundsdagen, EU og FN:
https://www.swp-berlin.org/publikation/nord-stream-2-deutschlands-dilemma/
Det siger sig selv, at denne åbne kilde er tilgængelig for USA og alle andre.

Hvad energipolitikken angår, kan man sammenfatte den ved at sige, at der er planer om en fremtidig energi_infrastruktur indenfor et område, som afgrænses af Østersøen, Sorte- og Adriaterhavet, Ukraine inklusive.

Trumps ageren gjorde kun den tyske opbakning til Nord Stream 2 stærkere, men nu er han væk, og den næste tyske regering har muligvis en ny vurdering af projektet, som har en udenrigspolitisk ulempe. Det ved man både i Moskva og i USA, og hvis der er noget tyske efterretningstjenester interesser sig for, så er det russisk indblanding i valgkampen og forsøg på at sværte Annalena Baerbock til.