Leder

Den politiske aftale om en stor genåbning af Danmark er fornuftig

Genåbningsaftalen viser, at et bredt flertal er enige om, at vi hurtigst muligt skal tilbage til et åbent og restriktionsfrit samfund, hvor der er tillid til, at oplyste borgere ikke behøver forbud og kontrol for at opføre sig ordentligt
Den meget omtalte milepæl, hvor alle over 50 år, som ønsker det, har fået første vaccination, forventes at blive nået midt i juni.

Den meget omtalte milepæl, hvor alle over 50 år, som ønsker det, har fået første vaccination, forventes at blive nået midt i juni.

Martin Lehmann

Indland
19. maj 2021

Alt undtagen nattelivet åbner igen. Det var mere eller mindre beskeden fra et bredt flertal i folketinget, som natten til tirsdag lavede en aftale om næste fase i genåbningen af Danmark. Med en del restriktioner, som stadig skal overholdes, herunder afstandskrav, testkrav, begrænsede åbningstider m.m. kan vi altså gå en – situationen taget i betragtning – relativt normal sommer i møde. Det er glædeligt og viser, at den indsats, som vi i fællesskab har ydet i de forgangne måneder, nu giver os større frihed, end man har i mange andre lande.

Beslutningen om en så stor genåbning kan umiddelbart virke hasarderet. Pandemien er langtfra slut, mange lande er hårdt ramt, og på verdensplan har der aldrig været flere dagligt smittede end i de seneste uger. Men beslutningen om at løsne op og give borgerne meget af friheden tilbage er ikke desto mindre fornuftig. Sæsonen er med os i Danmark, og i de kommende måneder vil virussen derfor ikke sprede sig lige så meget, som den gjorde i efteråret og i vinteren. Og frem for alt er alle ældre og alle i risikogruppen nu vaccineret.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Lars Hansen

Der er med den seneste aftale og også aftalen før den helt klart taget store skridt på vejen tilbage mod et normalt samfund, og det er meget positivt og glædeligt. Når det er sagt, så er mundbind og især coronapas stadig meget indgribende og byrdefulde restriktioner, så jo før, vi kan komme af med også dem, jo bedre.

Eva Kjeldsen

Jeg vil ikke bruge mit corona-pas, men jeg er glad for snart at være færdigvaccineret.
Jeg vil ikke bruge mit corona-pas, fordi jeg nu i snart 2 år har været med på : Afstand, hygiejne (som jo for en som mig er naturligt og en del af opdragelsen!), og alle de andre ting der grundlæggende holder virus på porten.
Jeg vil ikke bruge mit corona-pas fordi det er grænseoverskridende statsovervågning af allerværste skuffe.
Jeg vil ikke bruge mit corona-pas fordi det er licens til bare at forbruge flyrejser og andet stærkt forurenede forbrug på naturens og klimaets bekostning.
Og så måske- sidst, men ikke mindst: Fordi det rent faktisk overhovedet slet ikke forebygger corona-virus, men muligvis kun eskalerer det.

Erik Nissen

Interessant leder, særligt set i lyset af de krav til omstilling, fremtiden snart vil bringe. Andetsteds i avisen hedder det om Parisaftalens klimamål: "... det forudsætter vilje til omstilling så radikal, at det nok bliver menneskehedens største udfordring nogensinde". Tilbage til hvad efter et fuldt genåbnet og restriktionsfrit samfund?