Det har været skiftende regeringers drøm at etablere et system, hvor asylbehandlingen ikke længere foregår inden for landets grænser, men i tredjelande.
I de allerhedeste drømme vil en sådan reformering af asylsystemet bevirke, at antallet af såkaldte spontane asylansøgere til Danmark nedbringes til nul eller i hvert fald markant.
Det var i første omgang VLAK-regeringen, som i 2016 kom op med ideen om at ændre det internationale asylsystem grundlæggende ved at lade nærområderne stå for asylbehandlingen. Det lykkedes som bekendt ikke, men senere tog Socialdemokratiet den til sig og fremlagde et mere vidtgående udspil. Partiet ville etablere danske asylcentre uden for landet, hvor asylansøgere, som allerede har nået de danske grænser, sendes til.
Dengang blev udspillet slået hen som urealistisk. Men Socialdemokratiet mente det alvorligt.
Torsdag blev et lovforslag, som længe har været fremsat, førstebehandlet i Folketinget. Det skal gøre det muligt at sende asylansøgere til et tredjeland, som vil varetage asylbehandlingen og muligvis efterfølgende yde beskyttelse til dem, der får asyl.
I sidste uge kom det frem, at to ministre har været i Rwanda for at indgå en uforpligtende aftale om at samarbejde om asyl landene imellem. Der står ikke i aftalen, at Rwanda har sagt ja til at drive et dansk flygtningecenter, men det er det, som er i regeringens interesse.
Udlændingeminister Mattias Tesfaye understreger, at ordningen om at overføre asylansøgere til et tredjeland »selvfølgelig kommer til at ske inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser«.
Uholdbar løsning
Regeringens motiv til at skabe et andet asylsystem er ved første læsning ædelt. Den siger, at det handler om at sikre, at færre mennesker dør på vejen over Middelhavet, og at flere af dem, der virkelig har brug for asyl, faktisk får mulighed for at søge det, ligesom man kan hjælpe flere for de samme penge.
Og der er gode grunde til at kritisere det europæiske asylsystem. Det driver flygtninge ud på farlige flugtruter, og i øvrigt forsøger det at undgå flygtningestrømme ved at samarbejde med undertrykkende styrer i Tyrkiet og Libyen.
Men der er flere grunde til at være bekymret for de danske planer.
Danmark er ikke det første land, som vil forsøge at sætte en stopper for spontane flygtninge og migranter ved at lade andre lande varetage asylbehandlingen.
Netop den model er kendt fra Australien. Landet udliciterede i flere år asylbehandlingen til østater uden for landet, som drev deres flygtningecentre.
Det lykkedes de australske politikere at nedbringe antallet af bådflygtninge kraftigt og dermed også antallet af druknede på havet. Det skyldtes dog også, at de havde en praksis, hvor de aktivt vendte både med flygtninge om ude på havet. Samtidig blev der rapporteret om mistrivsel, overgreb og misbrug af særligt børn på flygtningecentrene i østaten Nauru langt væk fra de australske myndigheder.
Kaos og krænkelser
Også Israel har forsøgt sig med at få et tredjeland til at varetage behandlingen af deres asylansøgere. Ligesom Danmark barsler med, har Israel haft et samarbejde med Rwanda. Her tog det østafrikanske land imod asylansøgere fra Israel, og ifølge mediet Haaretz.com skulle Israel have lovet, at Rwanda ville sørge for arbejde og opholdstilladelse til de deporterede. Men virkeligheden var en anden, og de fleste migranter og asylansøgere flygtede ud af landet uden en ordentlig asylbehandling.
Det er bekymrende, hvis vi indgår et samarbejde med et land, som gentagne gange er blevet kritiseret for ikke at overholde menneskerettighederne. Rwanda er styret af en diktator, som er kendt for at blæse på befolkningens ytringsfrihed, ligesom demonstranter er blevet skudt og dræbt for fredeligt at protestere mod for lidt mad i flygtningelejrene.
Hvis regeringens plan lykkes, er der risiko for, at den ikke vil leve op til de gode intentioner, som idéen om et nyt system kan indeholde. Og det er sandsynligt, at lige så mange flygtninge som før vil forsøge at rejse over Middelhavet til Europa. For selv om den danske model kan have en afskrækkende effekt, vil asylansøgerne formentligt søge mod et af vores nabolande.
Regeringen ser sig selv som pioner i forsøget på at skabe et bedre asylsystem. Men man kan for det første frygte, at regeringens dagsorden reelt kun handler om at undgå flygtninge på dansk jord. Og for det andet, at forsøget vil ende i kaos og krænkelser af flygtningenes rettigheder.
Jeg hørte forleden morgen på P1 en fagperson fra Københavns Universitet fortælle at regeringen i Rwanda var effektiv og duelig; den fik tingene gjort. Så på denne facon var den en værdig samarbejdspartner, mens det naturligvis var/er et 'problem' at samme regering har betydeligt ansvar for at folk forsvinder, at folkelig debat censureres, at myndighederne begår vold/overgreb/krænkelser og at man meget let kan blive politisk arrestant. Bemeldte fagperson havde selv tilbragt tid i Rwanda og tydeligt bemærket at man ikke turde debattere offentligt, at frygten var udbredt.
Så det var problematisk. Men regeringen i Rwanda er duelig, så det ville blive sikret at flygtninge fik de skåle ris osv., som Danmark aftalte med myndighederne. Aftaler bliver overholdt. Og så startede musikken igen.
Hele tankegangen bygger jo åbenbart på en opfattelse af flygtningene som primitive individer fra et førindustrielt samfund - hvilket må siges at være noget fejlagtigt og et uanstændigt syn på dem.
Folk skal ikke opbevares i en tilstand af pause i livet, tværtimod skal de om muligt hurtigt muligt bringes tilbage til en almindelig hverdag, det må være flugtens præmis.
Steffen Gliese, formentligt er der nær sammenhæng mellem opfattelsen af flygtninge, ihvertfald givne grupperinger af disse, som primitive individer og så de opfattelser, som gør sig gældende iht. mange af disses hjemlande, hvor en åbenlyst arrogant og dominant tilgang fra diverse såkaldt demokratiske stormagter (ingen nævnt, ingen glemt) forårsager mange af de katastrofer som ligger til grund for flygtningestrømmene. Der er behov for et stærkt fokus på forebyggelse af flygtninge, foruden løsninger af disses kæder af udfordringer og krav, som bliver både byrdefulde og ressourcekrævende for alle parter - og tilmed gør flygtninge til kvæg for nogle af konkurrencedemokratiets værste dynamikker.
et lille PS. til Hanne Utoft 06. maj, 2021 - 23:36
Helt så rosen rødt er P1's billede af Rwanda nu ikke. Her er der også fortalt om, at 12 ubevæbnede flygtninge blev skudt ,da de demonstrerende mod at de ikke fik nok skåle ris.
Dorte Sørensen, dette blev skam også omtalte af bemeldte fagperson som 'problematisk' - men stadig kan det fortsat 'lade sig gøre' at samarbejde med Rwanda. Ligesom der kan samarbejdes med Israel, Saudi-Arabien og Qatar. Men Iran, Venezuela og Syrien er meget, meget værre - og dem kan vi ikke samarbejde med.
Hanne Utoft jeg hørte også omtalte indlæg og studsede over denne udlægning.
Vi er ikke uenige i at at der er megen ulige behandling af de forskellige lande - økonomi og erhvervslivets interesser osv... tæller desværre højre end menneskerettigheder og meget andet .
Man fristes til at henlede opmærksomheden på interviewet med Thomas Gammeltoft-Hansen på P1/Orientering, torsdag, hvor han i noglelunde diplomatiske vendinger fremstiller det amokløb kongeriget Danmark og dets befolkning (nok engang) har indladt sig på, og den staus som særling landet indtager.
Den danske bestræbelse på at bringe antallet af asylansøgere ned til nul kan, som Informations overskrift siger, ende helt galt, fx. ved, at landet render fra enhver humanitær forpligtelse. Gammeltoft-Hansen vil naturligvis ikke sige det i direkte vendinger, men en og anden med indfødsret i 27. generation kan få nogle alvorlige problemer med sit statsborgerskab og sin nationale identitet, ifald der stadigvæk er noget tilbage af den.
Hvis vi går tilbage før Dansk Folkeparti, kunne vi være stolte af at være dansker og komme fra Danmark. DF har evnet imod manglende evner hos Socialdemokratiet af ændre menneskesyn til noget, som vi helst ikke vil tale om.
Man har ladet sig forlede af nogle få mennesker, hvilket jo netop er det vi vælger politikere til Folketinget, for at undgå.
Det er blevet sådan, at vi som almindelige mennesker ikke længere kan genkende vort land.
Nogle få mennesker har været i stand til at få en større del af befolkningen til at tor på vor menneskelige grundlag. Selv en præst fra Seem tror ikke på vort fundament, men taler sammen med døtrene om, hvor svagt funderet vi er.
Et lille PS. så er der sagerne med partiernes Erhvervsklubber, hvor der betales lige den pris så partierne ikke skal oplyse af hvem mv. Med den betaling kan erhvervsfolk få adgang til statsministeren - her bare ikke som statsminister men som partiformand (her igen Løkke Rasmussens "privat Lars" og statsminister Lars)
P1 under sig over, at blå-blok ikke har råbt op , men konkluderede ,at det måtte være fordi de selv har samme model i partierne - der skulle vist kun være EL, der ikke havde denne model.
Jeg synes faktisk, folk er lidt historieløse her: der var også store problemer med Danmarks asylpolitik før 2. verdenskrig, hvor Danmark sende mange tilbage til lande som Tyskland, hvor de efterfølgende døde. Heldigvis for Danmarks omdømme, så kom redningsaktionen af de danske jøder som det figenblad, der fik folk til at glemme det førstnævnte. Men de danske jøder var jo også danske...
Det har du ret i - men det var ikke kun jøder det gik udover, mange vestre-orienterede og andre kritikere var også forfulgt.
Men rednings aktionen til Sverige - kan vel også sammenlignes med de nuværende menneskesmuglinger , hvis jeg skal være grov.
Det slog mig igår, under en online debat med en lokal socialdemokratisk byrådspolitikker, at diverse menneskerettighedskonventioner i sin tid blev vedtaget som svar på facismens og nazismens hærgen i årene før.
Så når diverse politikkere, ingen nævnt - ingen glemt, udtaler at de vil udfordre disse konventioner, siger de reelt, vores holdninger og handlinger skal ligge så tæt på det nazisterne og fascisterne sagde og gjorde, som overhovedet mulig.
Hvilket desværre, nok må siges at være lykkedes. Den oprindelige ide nede sydpå var jo at løse jødeproblemet, ved at sende dem alle sammen til Madagaskar.
FN er absolut ikke begejstret for de danske asylplaner i Rwanda.
Det er Mellemfolkeligt Samvirke heller ikke:
"Mellemfolkeligt Samvirke er gennem sin søsterorganisation ActionAid selv på jorden i Rwanda, og Tim Whyte vil gerne understrege over for regeringen, at Danmark melder sig ud af et stort internationalt samarbejde, hvis de eventuelle asylcentre i det afrikanske land bliver til virkelighed.
- Når alle de folk, der arbejder med systemet, siger til Danmark, "lad nu være med at gøre det her, det løser ikke problemet," så bør man lytte, siger Tim Whyte.
Men igen afviser Rasmus Stoklund kritikken. Ifølge ham kan planen være med til at redde liv.
- I stedet for at folk sætter sig i en faldefærdig tømmerflåde, risikerer livet på Middelhavet for at komme til Danmark, og betaler en menneskesmugler i dyre domme for det, så hjælper vi dem der, hvor de er."
Men argumentet falder til jorden, for det er jo først når flygtningen står ved den danske grænse, at vedkommende kan flyves til Rwanda.
Derfor skal vedkommende stadig forcere Middelhavet.
Iøvrigt er det også meningen, at uledsagede mindreårige flygtningebørn skal sendes væk:
"Ministeriet har "noteret sig bemærkningerne" fra organisationer som Red Barnet, Amnesty International og Institut for Menneskerettigheder, fremgår det af oversigten.
Men det "har ikke fundet anledning til at justere lovforslaget", som skal sikre det juridiske grundlag, så det er muligt at sende asylansøgere til et modtagecenter i et indtil videre ukendt tredjeland."
https://www.altinget.dk/artikel/ministerie-slaar-fast-uledsagede-mindrea...
Indtil videre er der dog ingen officiel aftale med Rwanda eller andre lande, regeringen har sonderet, blandt andet Etiopien og Tunesien.
Muligvis ender regeringens eventyr med at blive endnu et symbolpolitisk fatamorgana, for det vil vise sig at blive meget svært at etablere noget der bare ligner en værdig behandling af flygtninge hvor retskrav overholdes i et tredjeland, hvor det er politistatsmetoder der råder.
Og meget, meget dyrt, både menneskeligt og økonomisk, for slet ikke at tale om udenrigspolitisk.
Steffen Gliese
"Hele tankegangen bygger jo åbenbart på en opfattelse af flygtningene som primitive individer fra et førindustrielt samfund - hvilket må siges at være noget fejlagtigt og et uanstændigt syn på dem."
Ja, og dette understreges bare endnu tydeligere af, at unge velfungerende mennesker under uddannelse, men med ikkevestlig baggrund, bliver interneret og passiveret i udrejsecentre i princippet uendeligt, samtidig med at Danmark gerne vil tiltrække udenlandske studerende, med et ønske om at fastholde dem som fremtidige gode skatteborgere. Disse udenlandske studerende må så åbenbart ikke komme fra et arabisk land.
Rødder fra Molbo historierne fornægter sig denne gang heller ikke her i dansk politik.
Udfra deres egen selvopfattelse vil de nok tror, at intiativet er innovativt som bare pokker.
Molbo-tankegangen eller mentaliteten om man vil, kan kendetegnes ved, at den aldrig tænker ret langt frem mht. de afledte årsagssammenhænge en given handling vil forårsage.
Jeg er sikker på, at hvis dette initiativ se dagens lys vil Danmark blive det land , som de andre ikke vil lege med.
Det internationale omdømme vil nå et nyt nulpunkt.
Og det vil igen medføre , en faldende turisme , færre intenationale konfecenser på dansk jord, ovs, ovs, ovs, ovs.
Jeg mener ikke længere at Socialdemokratiet og vedhæng blot minder om nogle bevægelser fra 30erne. Lighederne er efterhånden så omfattende at jeg nu reelt betragter Socialdemokratiet som et ny-fascistisk parti.
Man må huske på at 30'ernes fascistiske bevægelser jo heller ikke gennemførte deres største uhyrligheder fra dag eet. Men fascister var de alligevel allerede.
Jeg tænker når de alligevel giver pokker i vold i både hæderlighed, rimelighed og helt almindelig medmenneskelighed, samt mener at det at gå over åen for at hente vand er sund fornuft, hvorfor i alverden spørger de ikke bare Nordkorea.
Nordkorea er effektiv, mangler valuta og der kommer ikke uønsket information ud. De er sikkert villige.
Modsat Rwanda hvor der er adgang til information, hvilket kan give problemer med danskere, der ikke endnu befinder sig mentalt tilpas i 1930ernes Tyskland.
Jeg kan ikke finde pæne ord mere for dette ræs mod bunden, for at lefle for nogle få stemmer.
Kan være at regeringen er klar over, at det er fuldstændig urealistisk, men de viser et vist segment af befolkningen, at de er villige og at disse trygt kan stemme på dem.
Det er vist et retorisk spørgsmål du stiller, Inge Lehmann. Men jeg vil prøve at svare dig så godt jeg kan:
For det første er Nordkorea jo hovedsageligt befolket af mennesker af ikke-vestlig herkomst...
'Nough said...?
Inge Lehmann, jeg overså at du også referede til Rwanda, så jeg misforstod din kommentar, undskyld.
Formålet er vel også at skræmme flygtninge fra at komme til Danmark. Ligesom med Inger Støjbergs initiativer f.eks. smykkelov.
Man har i S åbenbart ingen problemer med internationalt at få et dårligt ry og være i grimt selskab. Men gevinsten i indenlandske stemmer er formentlig ret lille, når man ser på f.eks. Altingets seneste artikel med vælgeranalyse.
Tabet er på længere sigt meget værre. Både fordi vi får et samfund præget af rå afstumpethed og umenneskelighed og fordi vi kommer på det forkerte hold internationalt ude i verden.
Menneskerettighederne var et resultat af erfaringerne fra 2. verdenskrig. Som allerede nævnt ville nazisterne først bare eksportere jøderne til Madagaskar.
Danmark ville i 30-ene bare ikke have tyske flygtninge, hverken jøder, kommunister eller andre og udviste dem til deres relativt sikre hjemland!
Og ja, hvad ville vores hidtil internationale ry have været, hvis ikke så mange menneskesmuglende fiskere havde puttet folk i små både og sejlet dem til Sverige.
Efter politiet havde medvirket til at arrestere kommunisterne, blev de selv deporterede til koncentrationslejre.
Sådan sker det efter salamimetoden.
Først udlændingen, så dem der er en politisk torn i øjet, så din nabo- og tilsidst dig selv.
Det var derfor, Menneskerettighederne blev indført, så vi aldrig skulle gentage vores fejl fra 2. Verdenskrig.
For når de først bliver ligegyldige, bliver ethvert menneskeliv ligegyldigt.
"Vi er ikke uenige i at at der er megen ulige behandling af de forskellige lande - økonomi og erhvervslivets interesser osv... tæller desværre højre end menneskerettigheder og meget andet ."
Dorte Sørensen - hvad mener du at der skal stilles op iht. denne ulige behandling? Skal EU og USA være hårde mod Rwanda, Saudi-Arabien, Israel m.fl. og lave sanktioner, kræve deres lederes afgang, true og angribe dem politisk/militært ... ligesom det sker overfor bl.a. Venezuela, Syrien og Iran? Eller skal angrebene på sidstnævnte ophøre? Der kan vel næppe hæftes megen forventning op på afvikling af de regionale og globale konflikter, så længe at lande behandles så ulige og efter så forskellige standarder, som tilfældet er og længe har været.
Jeg tror problemet er, at resten af verden aldrig har bearbejdet, det der skete i den periode.
De mange medløbere i de andre lande og faktisk, at holdningerne også blandt de allierede var næsten identiske.
Jeg tror mange folk beskyttede sig mentalt, ved at påstå at det var noget specielt tysk, det der skete.
Derfor også tit folk reagerer med, at man negligerer Holocaust eller trækker Godwin kortet, når man prøver, at påpege, at det samme sprogbrug og de samme værktøjer bliver anvendt og at det er farligt.
Det ville aldrig kunne ske hos os og man selv er jo en god og lovlydig person.
Man er jo hverken kommunist, jøde, sigøjner, syg, arbejdssky eller økonomisk "flygtning".
Men grimme ting sker også for gode lovlydige folk. Især når man har givet los på retsstaten og menneskerettighederne.
Erfaringen med hvilket sprogbrug og hvilke værktøjer, der muliggjorde forbrydelserne i Tyskland er blevet glemt.
Folk har også glemt, at de folk, der blev ramt var gode lovlydige borgere, før sprogbrugen ændrede dette.
Derfor er det der sker i Danmark lovligt.
Vi har jo ikke råd til hele verdens økonomiske indvandrere, dovne Robert, folk der lyver sig syge og personer der undergraver den danske kultur og er femtekolonne folk.
Det der skete i nazityskland ville aldrig kunne ske her.
Rigtigt, Inge Lehmann.
"Kritikere af Menneskerettighedskonventionen fremhæver ofte, at Danmark allerede har en Grundlov, der sikrer danske borgeres grundlæggende rettigheder.
”Grundloven er naturligvis vigtig, men den er meget mere begrænset end Menneskerettighedskonventionen. For eksempel beskytter Grundloven ikke mod tortur, og den sikrer heller ikke en fair rettergang,” siger Jonas Christoffersen og tilføjer:
”I praksis er det Menneskerettighederne og den europæiske konvention, der beskytter os mod myndigheders og politikeres vilkårlige overgreb på vores grundlæggende rettigheder.”
Desuden beskytter Grundloven heller ikke danske statsborgere der ikke kan forsørge sig selv eller tidligere dømte imod at få frataget deres valgret.
Sådan som det var i fattiggårdens tid.
"Menneskerettighederne er danskernes stærkeste beskyttelse"
https://menneskeret.dk/nyheder/menneskerettighederne-danskernes-staerkes...
Inge Lehmann,
Jeg har simpelthen så svært ved for alvor at tro på at top-socialdemokrater virkelig skulle have "glemt" den del af historien. Alt andet lige, så er de fleste af de nuværende lige fra folkeskole eller gymansiealderen blevet opfostret i B&U finialerne hos S ( eller SF eller Ø).
De må have set og studerer disse historiske perioder. Mange af dem er ikke så meget yngre end mig, at de ikke helt sikkert også i 8. klasse har set de alieredes første dokumentationer af fangerne i kz lejrene. De må have studeret retoriken der blev brugt i 30'erne, helt lige som de selvfølgelig har læst og diskuteret Machiavelli.
Men hvad fanden er der sket med dem siden hen? Er det simpelthen bare fordi psykopater flyder oven på, eller hvordan?
Menneskerettigheder er en idé, som har udviklet sig over tid, men den europæiske menneskeretskonvention blev underskrevet den 4. November 1950 i Rom og trådte i kraft den 3. September 1953, og det var naturligvis, som Eva skriver, på baggrund af 2. verdenskrigs rædsler. Den forbyder bl.a. tortur og slaveri, men den giver ingen asylrettigheder.
En stats forhold til konventionen er en del af forholdet til fortiden. På tysk hedder det Vergangenheitsbewältigung, og den har spillet en central rolle for tysk politik og kultur siden 1945, og så har vi både processen mod Eichmann og Baader-Meinhof med.
Diskussionen om overholdelsen af konventionen er permanent, fordi staterne bevæger sig på kanten eller over kanten af bestemmelserne ved at anvende tortur, tillade slavelignende tilstande, eller som Marine le Pen vil forbyde kippaen og dermed indskrænke religionsfriheden.
Niels G Madsen jeg tænker mere på helt almindelige folk.
Jeg hypotetiserer også at problemet ligger i, at undervisningen og dokumentarerne næsten kun beskæftiger sig med slutresultatet og at dokumentere grusomhederne.
Jeg mindes ikke at have fået undervisning i hvordan tyskerne endte hvor de gjorde eller have set programmer, hvor det var hovedemnet.
Ordene Goebbels og propaganda blev nævnt og det var det. Der var ikke fokus på maskineriet, hvordan man genkender det og hvad der gør det effektivt.
Så jeg betvivler vores politikere ved bedre end normalbefolkningen.
Spinddoktorerne kender nok virkemidlerne, men om de forbinder det med det der skete?
Politikerne er bare glade for, at have noget der virker.
Der bliver altid sagt, folk har fået undervisning og derfor vil de ikke falde for propaganda igen.
Men det har vi ikke og derfor er folk stadigt forsvarsløse overfor propaganda.
Det siges Trump har mein Kampf liggende på sit natbord.........
Propaganda virker og den er farligt, når den bruges til at udskille folk fra gruppen, sådan som vores politikere gør.