Leder

De studerende er kommet bagerst i genåbningskøen. Igen. Prisen kan blive høj

De studerende er igen kommet bagerst i genåbningskøen, og det øger ensomhed og mistrivsel. Også hvad angår hjælp til at rette op på mistrivslen, står de studerende bagerst i køen, men de unge har brug for mere end tak for at udvise samfundssind
Der bør sættes flere penge af til sårbare unge på landets uddannelser. Ellers risikerer vi ikke bare, at flere dropper ud, men også, at flere får psykiske problemer.

Der bør sættes flere penge af til sårbare unge på landets uddannelser. Ellers risikerer vi ikke bare, at flere dropper ud, men også, at flere får psykiske problemer.

Tim Kildeborg Jensen

Indland
11. maj 2021

Prisen for nedlukningerne under coronapandemien har været høj for især de ældste og de unge. Derfor har der været et hårdt pres på at få de ældste skoleelever, efterskoleelever, højskoleelever og elever på ungdomsuddannelser tilbage i klasseværelserne. De unge, der både under forårets og vinterens nedlukning har ventet længst, er de studerende på landets videregående uddannelser.

Men det har en pris for især de nye studerende og de studerende, som i forvejen har det svært, som Information skrev mandag. For 25-årige Emilie Kroman blev nedlukningerne en så stor stressfaktor oven i hendes autismediagnose, at hun til sidst droppede ud af studiet lige før specialet. Og hun er langtfra alene. Selv om frafaldet på de videregående uddannelser ikke er steget under nedlukningerne, har flere undersøgelser vist, at alt for mange studerende kæmper med ensomhed og dalende motivation som følge af nedlukningerne.

Alligevel er de studerende kommet bagerst i køen også under den igangværende genåbning. Først senere i maj er der plads til 50 procent af de studerende, men på det tidspunkt er eksamensperioden i gang. Så realiteten er, at flertallet af studerende ikke kommer tilbage på studiet før efter sommerferien. Det samme var tilfældet efter den første nedlukning i foråret 2020.

Flere risikerer at droppe ud

Derfor er der ifølge eksperter behov for, at uddannelserne gør en ekstra indsats for at genskabe studiefællesskabet og hjælpe studerende, der mistrives, når de kommer tilbage til studiet. Men også her er de studerende dårligere stillet. Godt nok er der givet 6,3 millioner kroner ekstra til Studenterrådgivningen, som tager sig af de absolut mest udsatte studerende. Men derudover er der kun sat penge af til at indhente fagligt efterslæb blandt de afgangsstuderende på praksisnære uddannelser.

De øvrige studerende og uddannelsesinstitutionerne må selv ligge og rode med at få rettet op på mistrivslen. Men når hver tredje førsteårsstuderende ifølge en ny undersøgelse kæmper med reel ensomhed, er der grund til bekymring. Som leder af Center for Ungdomsforskning Noemi Katznelson udtalte: »De her tal kan ses som kanariefuglen i minen.«

Der er altså behov for at tage de studerendes mistrivsel alvorligt. Når regeringen kan sætte 100 millioner kroner af til sårbare ældre i sin sommerpakke, burde den også sætte flere penge af til de sårbare unge på landets uddannelser. Ellers risikerer vi ikke bare, at flere dropper ud, men også, at flere får psykiske problemer. De mest sårbare unge har brug for langt mere end tak for at udvise samfundssind. Vi kan ikke være andet bekendt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lars Hansen

Reelt er dette semester vel allerede tabt, da det er slut om få uger, hvorefter det er eksamenstid og derefter sommerferie. Men når universiteterne starter igen efter sommerferien, bør det selvsagt være med normal undervisning.

Søren Kristensen

Til gengæld er der gang i den ude på byggepladserne.