Leder

Udflytning af uddannelser rummer god ambition om at vende centralisering, men har også faldgruber

Udflytning af uddannelser kan være et oplagt sted at sætte ind for at vende årtiers centralisering af Danmark. Men selv om regeringens udspil har gode takter, virker finansieringen usikker, og det risikerer at gå ud over studie- og faglige miljøer uden for byerne. Erfaringer viser desuden, hvor svært og dyrt det er at udflytte studier
Statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterede torsdag regeringens udspil ’Tættere og – Flere uddannelser og stærke lokalsamfund’ på Aarhus Universitet Foulum.

Statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterede torsdag regeringens udspil ’Tættere og – Flere uddannelser og stærke lokalsamfund’ på Aarhus Universitet Foulum.

Bo Amstrup

Indland
29. maj 2021

Det var et nyt uddannelsesmæssigt danmarkskort, der blev tegnet op, da regeringen torsdag præsenterede et historisk omfattende udspil for udflytning af studiepladser.

Regeringen vil oprette 25 nye uddannelsesudbud fordelt over hele landet og 7.500 nye studiepladser uden for de store byer. Imens skal både velfærds- og universitetsuddannelser i København, Aarhus, Odense og Aalborg beskæres betragteligt.

Skepsis er en nem automatreaktion på den ambition. Især med tanke på VLAK-regeringens store udflytning, hvor statslige arbejdspladser i nogle tilfælde virkede til at være tilfældigt drysset ud over Danmark: Dansk Sprognævn skulle til Bogense. Rådet for Socialt Udsatte til Bornholm.

Men på pressemødet torsdag i den jyske landsby Foulum præsenterede regeringen, hvad der virkede som et gennemarbejdet bud på udflytning. De uddannelser, som rykkes, og deres nye destination er tænkt ind i lokale erhvervsbehov, ligesom det eksempelvis giver god mening, at man skal kunne læse til dyrlæge vest for Storebælt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Henning Kjær

Nogle frygter for det faglige miljø i udflyttede uddannelser, men bekymringen er i lige så høj grad, at det kræver en vis kritisk masse at skabe et godt ungdomsliv med hvad det (for mange) indebærer af fredagsbarer, fællesskaber og fadøl og manglende stordriftsfordele i undervisningen.

Daniel Joelsen

Største demokratiske effekt ville være at udflytte folketinget og statsapparatet rundt omkring i Danmark. De kan vel også holde Team møder som vi andre, hvis det skulle være nødvendigt.

Carsten Munk, Gert Romme, Torben Bruhn Andersen og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Signe Hansen

Vi begynder at få dårlig presseomtale, og venstre får meget. Vi må have et stort projekt...

Svend-Erik Runberg

Udflytning af uddannelser.
For en generation siden skulle et sogn ikke være ret stort, før det havde eget mejeri, slagter der kørte ud og slagtede og en købmand på hvert gadehjørne osv. Der var vel en grund til, at man begyndte at samles i stadig større enheder. – Kvalitet og økonomi!
Også i uddannelsessektoren betyder volumen noget. Mange uddannelser kræver specialiserede faciliteter, - f.eks. laboratorier, værksteder o. lign. med kostbart udstyr. Jo flere brugere, jo mindre investering pr. studerende (økonomi).
Det akademiske miljø (antallet af kvalificerede undervisere og forskere) har også en smertegrænse. Jo færre studerende, desto færre undervisere og jo flere uddannelsesmål skal den enkelte underviser dække. Det giver ikke plads til fordybning, udvikling og evt. forskning. Ej heller den vigtige kollegiale sparring og inspiration (kvalitet). Ambitiøse undervisere/forskere vil holde sig lang væk.
Lad mig minde om, at Ane Halsboe-Jørgensen hverken er velfærds- eller socialminister, men: Uddannelses- og forskningsminister. Mine forventninger til ministeren er, at hun har fokus på og prioriterer sit ressort: Stærke, og for studerende, undervisere og forskere, attraktive uddannelses- og forskningsinstitutioner med en stærk international profil og tiltrækningskraft! – og dimittender med kvalifikationer og lyst til, hvad der er så vigtigt for et lille land, at drage ud i verden for yderligere at dygtiggøre sig! – Dem har vi alt for få af!
Desværre synes det som om, at ministeren er mere optaget af studerendes nærhed (nemhed) til uddannelsesstedet og social tilknytning til uddannelsesstedet og bopælen. Det minder lidt om den stråtækte landsbyskole med én lærer til alle elever og årgange. Elever der alle var bosat i landsbyen, var vokset op sammen og siden blev gift med hinanden. Der var ikke meget udsyn og internationalisering i den model. – Ønsker ministeren at uddanne hjemmefødninger, der ikke vover sig udenfor sognegrænsen, og kun føler sig tryg ved at sjunge ved landsbyens gadekjær? – Så er regeringen på rette vej!
Jeg har taget en kandidatgrad i optometri ved et Amerikansk universitet (Salus, Philadelphia, Pennsylvania).
Noget om studiemiljø: Jeg har igennem årene haft mange internationale kolleger på besøg. Ét spørgsmål var jeg sikker på at få: ”Hvor er de studerende”. Efter kl. 14:00-16:00 er de fleste mindre uddannelsesinstitutioner gabende tomme. Ingen aktivitet om aftenen, weekender og især ikke i ferierne. Tænk hvor mange kvm. der står tomme. Et stort universitet sover aldrig! Alt er åbent. Man studerer på universitetet. Der er aften sessions. Der er sommerskoler mm.
Noget om nærhed: I USA er der 23 uddannelsesinstitutioner for optometri. Nogle stater har mere end én institution. Mens ca. 30 stater har ingen! Hvert af universiteterne har, i forhold til USA’s indbyggertal, i gennemsnit et ”kundeunderlag” på 14,4 mill. – Dette er bl.a. den økonomiske baggrund for amerikanske universiteters kolossale niveau. I Danmark har vi to uddannelsessteder. I Norge har man én. Den ligger i Sydnorge – Kongsberg. – Der er rigtig mange nordmænd, der har langt. - Men de kommer. Samme i Sverige: Én! Den ligger i Kalmar. Vore nordiske venner trækker noget på smilebåndet, når vi danskere taler om afstand.
Skulle vi i Norden op på niveau med USA, skulle der kun være én institution i Norden.
Har man nogensinde hørt nogen mene, at der er langt til Harvard, M.I.T., Stanford, Oxford eller Cambridge?
Danskere har ikke noget imod at flytte sig!
Fleggaard ved Padborg har kunder fra hele Jylland og Fyn! -Der er aldrig langt, hvis der er noget at komme efter!

Svend-Erik Runberg

Udflytning af uddannelser.
For en generation siden skulle et sogn ikke være ret stort, før det havde eget mejeri, slagter der kørte ud og slagtede og en købmand på hvert gadehjørne osv. Der var vel en grund til, at man begyndte at samles i stadig større enheder. – Kvalitet og økonomi!
Også i uddannelsessektoren betyder volumen noget. Mange uddannelser kræver specialiserede faciliteter, - f.eks. laboratorier, værksteder o. lign. med kostbart udstyr. Jo flere brugere, jo mindre investering pr. studerende (økonomi).
Det akademiske miljø (antallet af kvalificerede undervisere og forskere) har også en smertegrænse. Jo færre studerende, desto færre undervisere og jo flere uddannelsesmål skal den enkelte underviser dække. Det giver ikke plads til fordybning, udvikling og evt. forskning. Ej heller den vigtige kollegiale sparring og inspiration (kvalitet). Ambitiøse undervisere/forskere vil holde sig lang væk.
Lad mig minde om, at Ane Halsboe-Jørgensen hverken er velfærds- eller socialminister, men: Uddannelses- og forskningsminister. Mine forventninger til ministeren er, at hun har fokus på og prioriterer sit ressort: Stærke, og for studerende, undervisere og forskere, attraktive uddannelses- og forskningsinstitutioner med en stærk international profil og tiltrækningskraft! – og dimittender med kvalifikationer og lyst til, hvad der er så vigtigt for et lille land, at drage ud i verden for yderligere at dygtiggøre sig! – Dem har vi alt for få af!
Desværre synes det som om, at ministeren er mere optaget af studerendes nærhed (nemhed) til uddannelsesstedet og social tilknytning til uddannelsesstedet og bopælen. Det minder lidt om den stråtækte landsbyskole med én lærer til alle elever og årgange. Elever der alle var bosat i landsbyen, var vokset op sammen og siden blev gift med hinanden. Der var ikke meget udsyn og internationalisering i den model. – Ønsker ministeren at uddanne hjemmefødninger, der ikke vover sig udenfor sognegrænsen, og kun føler sig tryg ved at sjunge ved landsbyens gadekjær? – Så er regeringen på rette vej!
Jeg har taget en kandidatgrad i optometri ved et Amerikansk universitet (Salus, Philadelphia, Pennsylvania).
Noget om studiemiljø: Jeg har igennem årene haft mange internationale kolleger på besøg. Ét spørgsmål var jeg sikker på at få: ”Hvor er de studerende”. Efter kl. 14:00-16:00 er de fleste mindre uddannelsesinstitutioner gabende tomme. Ingen aktivitet om aftenen, weekender og især ikke i ferierne. Tænk hvor mange kvm. der står tomme. Et stort universitet sover aldrig! Alt er åbent. Man studerer på universitetet. Der er aften sessions. Der er sommerskoler mm.
Noget om nærhed: I USA er der 23 uddannelsesinstitutioner for optometri. Nogle stater har mere end én institution. Mens ca. 30 stater har ingen! Hvert af universiteterne har, i forhold til USA’s indbyggertal, i gennemsnit et ”kundeunderlag” på 14,4 mill. – Dette er bl.a. den økonomiske baggrund for amerikanske universiteters kolossale niveau. I Danmark har vi to uddannelsessteder. I Norge har man én. Den ligger i Sydnorge – Kongsberg. – Der er rigtig mange nordmænd, der har langt. - Men de kommer. Samme i Sverige: Én! Den ligger i Kalmar. Vore nordiske venner trækker noget på smilebåndet, når vi danskere taler om afstand.
Skulle vi i Norden op på niveau med USA, skulle der kun være én institution i Norden.
Har man nogensinde hørt nogen mene, at der er langt til Harvard, M.I.T., Stanford, Oxford eller Cambridge?
Danskere har ikke noget imod at flytte sig!
Fleggaard ved Padborg har kunder fra hele Jylland og Fyn! -Der er aldrig langt, hvis der er noget at komme efter!

Henning Kjær

De eksisterende universiteter virker ikke kreative, de vil bare have mere af det samme og de samme steder. Det virker som om det eneste vigtige er forskning og de studerende er alene nøglen til bevillinger, og det er jo ikke alle studende der skal være/ender som forskere. Vi er også nogle der hele livet bl.a. har medvirket til at skaffe forskerne midler til deres forskning.

Svend-Erik Runberg

Kære Henning Kjær,
Det er vigtigt for universiteters undervisning, at der forskes.
Forskningen er grundlaget for opdateret og evidensbaseret undervisning.
En meget stor del af forskningen betales ikke af universiteterne eller statskassen, men af div. private fonde.
Forskning om syn og øjensygdomme finansieres af bl.a. VeluxFonden, Øjenforeningen- Værn om synet og SynoptikFonden.

Sören Tolsgaard

Svend Erik Runberg -

Man kan sikkert med rette påpege nogle studier, hvor DK har relativt flere, mindre og ringere institutioner end andre steder i Norden.

Det er dog næppe det generelle billede, for der er også studier, som er spredt på relativt flere institutioner i Norden end i DK. Der ligger universiteter i afkroge som Tromsø og Thorshavn og det er der gode grunde til.

Et fag med mange studerende kan spredes på flere institutioner uden at fagindholdet svækkes, det ville trods alt være ren volapyk at samle alle Det Danske Rigsfællesskabs pædagogstuderende i København!

Et speciale som optometri skal naturligvis ligge i en storby, idet befolkningen er basis for praksis. Det giver ingen mening at placere et sådant studium i Lemvig.

Derimod kan det give mening at placere visse naturvidenskabelige fag tæt på den natur, som ikke findes på stenbroen. Aktuelt er Foulum øst for Viborg i spil. Her findes allerede specialer på flere niveauer. Nu overvejes dyrlægestudiet, der flere gange tidligere har været under overvejelse, for jo større København er blevet, jo vanskeligere er kontakten med det husdyrhold, som institutionen skal betjene, unægtelig blevet. Modstand vil givetvis forekomme, og det er ikke til at vide, hvad en sådan knopskydning vil medføre. Det hænder, at nye omgivleser skaber uventet initiativ.

Selvfølgelig findes der forskellige studier i Thorshavn og Nuuk. Der gives forhold, man hverken kan studere i København eller New York. Inspiration kan også findes i Viborg, som i øvrigt er en gammel hovedstad med et rigt kulturliv ..

Så lad der nu ikke gå for meget Erasmus Montanus i retorikken!