Leder

Aktivisterne imod ulovlig logning ser måske spøjse ud, men de har ret: Sagen bør gå til Højesteret

Landsretsdom om ulovlig logning gør os ikke klogere på, hvor grænsen går. Derfor bør sagen gå videre til Højesteret
Talsperson for Foreningen imod Ulovlig Logning Rasmus Malver havde champagnen klar tirsdag, da landsretten afsagde dom.

Talsperson for Foreningen imod Ulovlig Logning Rasmus Malver havde champagnen klar tirsdag, da landsretten afsagde dom.

Indland
1. juli 2021

Aktivisterne fra Foreningen imod Ulovlig Logning så spøjse ud, som de stod der på Nytorv i København med deres skjolde, klistermærker og papkameraer. Tirsdag tabte de med et brag i landsretten, og den champagne, der var bragt med for at fejre sejren, blev skyllet ned som nederlagets gravøl.

Det er lovligt undskyldt, at det kan være svært at tage aktivisterne alvorligt. Det er bare en fejl. For det er nødvendigt at løfte blikket og se på sagens substans.

Logningsbekendtgørelsen fra 2006 førte til, at teleselskaberne blev pålagt at indsamle og gemme dataoplysninger om i praksis samtlige borgere i landet, så myndigheder mod dommerkendelser til brug for efterforskning kunne få adgang til at håndplukke i disse logningsdata.

Den såkaldte Tele2-dom ved EU-Domstolen i 2016 gjorde det klart, at en generel og udifferentieret logning af alle data var uforenelig med menneskerettighederne. 

Dengang anerkendte daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K), at de danske regler skulle laves om. Indtil det skete, skulle den krænkende og ulovlige logning fortsætte som business as usual. Siden har regelændringen ventet på sig. Regeringen forventer nu at fremsætte et lovforslag med nye regler i åbningsugen i den kommende folketingssamling – næsten fem år efter Tele2-dommen.

Strider mod EU-retten

Den manglende politiske reaktion har medført meget mudder i vandet. I januar i år skrev justitsminister Nick Hækkerup (S) i et brev til teleselskaberne, at de skulle fortsætte med at registrere og opbevare oplysningerne, men at indtil de nye – og, må man formode, lovlige – logningsregler var på plads, ville teleselskaberne ikke blive straffet, hvis de nægtede at logge.

Det virker, som om tirsdagens dom i Østre Landsret bakker op om denne grumsede retstilstand.

Det er imidlertid uholdbart med logningsregler, som er gældende, men som ikke kan håndhæves – og det er uholdbart med skiftende regeringer, der under sejlads med bekvemmelighedsflag undlader at ændre regler, der er i strid med EU-retten.

Dele af den danske lovgivning strider mod EU-retten. Det har politikerne selv erkendt. Vi ved bare ikke præcis hvordan, og landsretsdommen gør os ikke klogere på, hvor grænsen går. Østre Landsret kommer i tirsdagens dom aldrig frem til en selvstændig prøvelse af de rejste og principielle spørgsmål om menneskerettigheder og privatliv.

I Danmark fungerer Højesteret i praksis som forfatningsdomstol. Derfor bør sagen gå videre til Højesteret.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Krister Meyersahm

For Danmarks vedkommende har vi forbud mod, uden dommerkendelse, at aflytte telekommunikation og vi har brev- og dokumenthemmelighed, jvnf. Grundlovens par. 72. Denne bestemmelse forhindrer således ikke, at myndighederne overvåger teletrafik m.v. - man må dog ikke tilegne sig indholdet i meddelelser uden en dommerkendelse.

Disse regler stemmer fint med Menneskerettighedskonventionens bestemmelser i artikel 8. Har EU derfor vedtaget regler der trumfer Grundlov og Konvention er man gået for langt. Vi skal selvfølgelig ikke tillade at folketinget fratages en ret, som udtrykkeligt er givet tinget i Grundloven. Så længe myndighederne ikke ser og lytter på borgernes trafik uden dommerkendelse, er der intet problem.

Ib Christensen

"Vi skal selvfølgelig ikke tillade at folketinget fratages en ret, som udtrykkeligt er givet tinget i Grundloven."

Hvornår er det lige Grundloven er fra?
Er det ikke noget med ca. 20 år før telefonen blev opfundet?

Jeg ser det ikke som Grundloven kan give en ret til at registrer hvem der kommuniker med hvem.

Ligesom hvis man kommer til at diskutere med en politiker, så har de en tendens til at blive meget interesseret i hvem man arbejder for. Som om det skulle have nogen indflydelse i ens deltagelse i demokratiet.

Så hvorfor den interesse i hvor vi får informationer fra, eller giver dem til.
Er der noget vi ikke må vide eller fortælle, her i landet med fri information.

Kenneth Graakjær, Susanne Kaspersen, Rolf Andersen, Bjarne Andersen, Alvin Jensen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Grundloven er antikveret, og man kan ud fra den overhovedet ikke afgøre, hvorvidt det er i sin orden at spionere på borgernes bevægelses- og kommunikationsmønstre.

Danmark har indkorporeret EU-retten samt menneskerettighederne i dansk lov, heldigvis.
For Grundloven beskytter fx heller ikke imod tortur og dødsstraf, eller fratagelse af stemmeretten.

Det burde bekymre folk en hel del, at Justitsministeriet siger et, men gør noget andet.

Især fordi telelogningsskandalen ikke ligger særlig langt tilbage i tiden:

"Et historisk omfattende system til overvågning af internetkommunikation, som politisk blev begrundet som strengt nødvendigt af hensyn til blandt andet terrortruslen, kom aldrig rigtigt til at fungere og endte med at blive afskaffet i 2014, mens telelogningen fortsatte.

Den nye sag viser, at noget så simpelt som dataformater igen har skabt en katastrofe i dansk politi. Politiets system har ført til, at der er oplysninger, som er gået tabt, så myndighederne derfor ikke kan udelukke, at det kan have ført til, at enten uskyldige er blevet dømt, eller at skyldige er gået fri".

https://www.information.dk/indland/2019/07/politiets-telelogningsfadaese...

Desuden:

"Måske er du gået forbi et sted hvor der blev begået en forbrydelse. Politiet får en liste over alle telefoner i området, og så skal du bevise at du ikke var skyldig.

Men du kan ikke bruge det i dit forsvar. Hvis du beviser at din telefon ikke var på gerningsstedet, kan anklageren bruge det som bevis for at du havde planlagt din forbrydelse. Politiet har lettere og hurtigere adgang til dine data, og der er ingen garanti for at de deler data med din forsvarsadvokat.

I teleskandalerne lærte vi at visse teleselskaber ulovligt logger dine sms’ers indhold, og ulovligt deler dem med politiet. Politiet indrømmede også at de i årevis har ændret data, uden at sige det til forsvarsadvokater og dommere."

https://ulovliglogning.dk/

Visse politikere vil vide alt om borgernes færden, og i det hele taget alt om vores gøren og laden.

Ud over den altomfattende logning er Danmark plastret til med overvågningskameraer, og det er heller ikke sikkert at lægge noget op på sociale medier.

Her bliver folk på fx ressourceforløb overvåget, så kommunen kan sætte deres ydelser ned, eller kræve at de går op i tid i deres arbejdsprøvninger.

Det er også blevet foreslået at overvåge alle borgeres elforbrug for at finde frem til 'snydere'. Det blev dog underkendt ifølge dataforordningen.

Men borgerne skal ikke vide noget om politikerne; det sørger blandt andet mørklægningsloven og partistøttereglerne for.

Transparens går kun den ene vej, og det er dødsens farligt for retssikkerheden og demokratiet.

Vibeke Olsen, Bjarke Christensen, Ole Svendsen, Inge Lehmann, Susanne Kaspersen, Rolf Andersen, John Scheibelein, Klaus Lundahl Engelholt, Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Andersen, Alvin Jensen, Lene Basballe, Werner Gass, Morten Skov, Gert Romme, Niels G Madsen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Niels G Madsen

Os som har nogle årtier på bagen kan tydeligt huske hvordan man i 1980'erne og faktisk helt frem til starten af det nye årtusinde blev forsikret at denne form for totalovervågning og den totale registersammnkøring aldrig nogensinde ville finde sted i Danmark, for Danmark var et retssamfund, i modsætning til Sovjetunionen. Vi skulle altså ikke have den fjerneste bekymring om anvendelse af det nyligt indførte cpr nummer.

Sådan nogen som os var paranoide tosser so ikke vidste hvad vi snakkede om. På samme måde blev vi alle forsikrede om at vi aldrig ville skulle finde os i at drikke grundvand med giftrester i. Ja faktisk brysterne politikerne sig af at grænseværdien var 0, og at der derfor ikke var nogen grund til bekymring.

Ligesom vi forældre for mindre end 10 år siden blev lovet at vores børns trivselsmålinger var anonyme, og at resultaterne fra de Nazionale Test aldrig ville blive brugt til profilering af børnene og at etnicitet (som hidtil havde været ulovligt at registrere) kun skulle bruges i helt anonymiseret form i forskning, og aldrig nogensinde ville blive en parameter i sagsbehandling.

De sidste ganske få år har vist at det hele har været løgne fra ende til anden, udstukket gang på gang af den korrupte, kriminelle familieklan af danske levebrødspolitikere i skøn forening med deres udvalgte, lige så korrupte sammenrend af særligt begunstigede erhvervsspidser i enkelte, men meget indflydelsesrige reservater i dansk erhvervsliv.

Min konklusion er at man gør klogt i at regne alt hvad danske toppolitikere siger for løgn, indtil det modsatte er bevist. Og derfor kan man lige så godt højlydt undlade at stemme, for det eneste disse typer forstår, ud over vold, er det indiskutable tab af legitimitet som en faldende stemmeprocent vil udstille.

Vibeke Olsen, Ole Svendsen, Inge Lehmann, Susanne Kaspersen, Rolf Andersen, John Scheibelein, Carl Chr Søndergård, Hans Larsen, Alvin Jensen, Ib Christensen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jeg kom desværre til implicit at skrive, at menneskerettighederne er indkorporeret i dansk lov.

Det er kun nogle af dem.

Resten har Danmark ratificeret, og indtil videre mener Folketinget åbenbart det er godt nok, selvom der har været forslag om at inkorporere dem helt.

Det kan man læse mere om her:

https://menneskeret.dk/om-os/menneskerettigheder/menneskerettigheder-dan...

Inge Lehmann, Susanne Kaspersen, Klaus Lundahl Engelholt, Alvin Jensen og Werner Gass anbefalede denne kommentar
Bjarke Christensen

"Det er lovligt undskyldt, at det kan være svært at tage aktivisterne alvorligt. "

Hvad er det for en flabet og ligegyldig kommentar? Niveauet burde simpelthen være højere.

I øvrigt er der tale om en forening af aktivister som formodentlig er eneste årsag til at der er nogen der problematiserer, at private selskaber ulovligt holder en fuldstændig database over hver enkelt persons færden og telekommunikation. Hvor vi altså alle optræder med al vores færden og al vores kommunikation. Jeg synes de fortjener en smule respekt, ikke mindst fra modstandsavisen, som ærligt talt godt både kunne have været mere kritisk og mere aktiv i dækningen af denne sag.

Vibeke Olsen, Eva Schwanenflügel, Ole Svendsen, Ib Christensen, Inge Lehmann og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Det burde være lovbefalet, at Grundloven skal tages op til revision f.eks. hvert 20-50. år.

Sproget ændrer sig med tiden, men teknologien og alle dens muligheder ændrer sig meget hurtigere.

Da jeg for halvtreds år siden skulle ringe til min kusine, skulle jeg dreje (!) et fire-ciffret nummer, og når jeg havde fået forbindelse til telefondamen, der sagde "Fasan" (min kusine boede på Frederiksberg), kunne jeg oplyse hende om min kusines telefonnummer og blive stillet igennem.

Grundlovsændringer bør naturligvis være svære at gennemføre. Og først efter en omfattende, årelang diskussion blandt eksperter, politikere og - selvfølgelig - folket som helhed, bør de kunne gennemføres. Og det skal naturligvis ske med en form for kvalificeret flertal .. ikke bare 50.1 %

Vibeke Olsen, Eva Schwanenflügel og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar