Leder

Bæredygtigt Landbrug har hevet professor i retten. Men forskningsfejder bør ikke udkæmpes i en retssal

Bæredygtigt Landbrugs retssag mod Stiig Markager risikerer i sig selv at afskrække forskere fra at deltage i den offentlige debat. Men hvis sagen bliver afvist af dommeren, som Stiig Markagers advokat går efter, kan den også ende som en sejr for forskningsfriheden
Stiig Markager er ansat ved Aarhus Universitet og har i årtier forsket i vandmiljø.

Stiig Markager er ansat ved Aarhus Universitet og har i årtier forsket i vandmiljø.

Eva Rosenqvist / Scanpix Denmark

Indland
15. juni 2021

Der blev i sidste uge skrevet dansk forskningshistorie, da Bæredygtigt Landbrug havde hevet professor Stiig Markager i retten for hans udtalelse om stigende kvælstofudledning, som ifølge interesseorganisationen kan efterlade indtrykket af, at landmænd er miljøsyndere.

Derfor ønskede Bæredygtigt Landbrug rettens ord for, at Stiig Markagers udsagn var usandt, æreskrænkende over for organisationens medlemmer og en overskridelse af grænserne for ytringsfrihed.

Sagsanlægget fra en lobbyorganisation mod en forsker er ifølge iagttagere uden fortilfælde herhjemme. Juridiske eksperter har tidligere vurderet i Information, at Bæredygtigt Landbrugs sandsynlighed for at få medhold er minimal.

Men som Stiig Markager påpegede under retssagen, kan den i sig selv risikere at afskrække forskere fra at blande sig i den offentlige debat af frygt for lignende repressalier.

»Mine kolleger siger helt åbent, at sagsanlægget giver dem mindre lyst til at deltage i debatten. Jeg vil anbefale yngre kolleger at undlade det – det er ikke karrierefremmende og tager en hulens masse tid,« udtalte han.

Mod på kampen

Det er næppe alle videnskabsfolk, der – ligesom Markager, som er ansat ved Aarhus Universitet og i årtier har forsket i vandmiljø – har mod på at tage kampen om et fagligt udsagn hele vejen til retten, når en magtfuld og pengestærk lobbyorganisation kræver det trukket tilbage.

Man kunne sagtens forestille sig, at yngre eller mindre etablerede forskere end Stiig Markager bliver afskrækket fra at stå frem med deres konklusioner, ligesom det især risikerer at ramme områder som klima og landbrug, hvor der er store interesser på spil.

Hvis det bliver konsekvensen, går det både ud over forskningsfriheden, men også den offentlige debat, som forskere spiller en afgørende rolle for at kvalificere – også når de er uenige.

Presset på forskningsfriheden

Den politiske indblanding i videnskaben er i øjeblikket til ophedet diskussion, også her i Information. Retssagen i Hillerød understreger, at presset på forskningsfriheden ikke kun kommer fra politikere, men også fra de private interessenter, som forskningen i stadigt større grad bliver økonomisk afhængig af.

Stiig Markagers advokat går ikke bare efter frifindelse, men en decideret afvisning af sagen. Hvis det lykkes, når der afsiges dom den 2. juli, kan man håbe, at sagen faktisk ender med at sætte to streger under den præmis, som Bæredygtigt Landbrug ellers har forsøgt at udfordre: Nemlig at videnskabelige fejder ikke hører til i en retssal. Det ville være en sejr for forskningsfriheden. 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Det er ufatteligt, at BL har kunnet føre sig frem gennem årene, men det har de jo også kun, fordi de har indflydelsestunge interesser bag sig.
Var der nogen, der sagde demokrati?

Carsten Munk, Alvin Jensen, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Holger Nielsen, Lise Lotte Rahbek, John Andersen, Peter Beck-Lauritzen, Ete Forchhammer , Mads Greve Haaning og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Lars Schmidt

Helt unik er det vel ikke. Sagen Bent Jensen vs. Dragsdahl var også en forsker, det blev hevet i retten for æreskrænkelse. Han mente i øvrigt også, at hans forskningsfrihed var blevet beklikket.

Men, Lars Schmidt, det var jo også en person, der følte sig æreskrænket=almindelig injurielovgivning person mellem person?. Hvordan kan en interesseorganisation føle sig æreskrænket? Hvor er den understøttende lovgivning til det?

erik pedersen, Alvin Jensen, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Der er lidt blasfemiparagraf over hele tankegangen bag Bæredygtig Landbrugs stævning, hvis en interesseorganisation kan antydes at have nogle specifikke og indskrænkede lærdomme at forholde sig til og en dyrkelse af specifikke ophøjede holdninger. Hvilket de jo i Bæredygtig Landbrug i høj grad har, ellers havde de slet ikke anlagt en sag.

Blasfemiparagraffen:
"Den, der offentligt driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder"

Ikke for at antyde at Bæredygtig landbrug har religiøse undertoner (skal jo ikke gerne selv stævnes), men mere for at understrege at Blasfemiparagraffen er afskaffet.

Niels-Simon Larsen

Der bliver talt meget om Kinas ømfindtlighed over for kritik. Blæredygtigt Landbrug har den samme ømskindethed. De har jo ikke noget at frygte, men det har vi andre.

erik pedersen, Alvin Jensen, Kurt Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Jeg forstår ikke hvorfor de danske domstole har taget en sådan sag. Burde den ikke ha' været afvist - juristerne har ikke en "kinamands" chance for at forstå sagen til bunds. Og hvad hjælper det klimaet/grundvandet/osv. om domstolen kommer til at "Stiig Markagers udsagn var usandt, æreskrænkende over for organisationens medlemmer og en overskridelse af grænserne for ytringsfrihed."

Kendsgerningerne viser desværre at Stiig Markager har ret - Fx er over 50% af prøverne ved vandboringerne vist sig at indholder pesticider mv. For ca 5 år siden var det "kun" 25%. (kilde P1)

erik pedersen, Alvin Jensen, Kurt Nielsen, Erik Karlsen, Stella Nielsen, Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar