Der har været perioder i danmarkshistorien, hvor fremtidsudsigterne for de offentlige finanser var dystre. Som da nyligt afdøde Poul Schlüter tog over som statsminister og måtte gennemføre upopulære reformer for at genoprette økonomien.
Sådan er situationen ikke i dag. Dansk økonomi er overholdbar, som økonomerne siger, og alt tyder på, at vi uden de store problemer kan opretholde et højt velfærdsniveau de næste mange årtier.
Coronakrisen har kostet, men der er tale om engangsudgifter uden videre betydning for den langsigtede økonomi. Og med en ekspansiv økonomisk politik har regeringen og Folketinget modvirket større skadevirkninger på beskæftigelsen og forbruget.
Selvfølgelig kan udefrakommende rystelser ændre billedet. Særligt kan det bekymre, hvordan afviklingen af den historisk lempelige økonomiske krisepolitik vil påvirke de mest forgældede europæiske lande og de finansielle markeder. Men som situationen er nu, er der al mulig grund til optimisme herhjemme.
Jeg har det altid svært med "skråsikre", jeg får fnyller af dem, ganske som jeg gjorde tilbage før 2007-8, - deres bedrageriske tale lød hult, og tiden viste også de ikke havde ret - tværtimod!
Nu syntes jeg lige, man skal klappe hesten lidt.
Alle de europæiske økonomier er blevet boosted kunstigt op under covid-19-krisen. Nogle er boosted mere end andre, og nogle har absolut klaret sig bedre end andre. Og man kan ikke umiddelbart sige noget om, hvorfor nogle økonomier kun er blevet boosted ganske lidt, og trods dette har klaret sig bedre end de fleste andre.
Danmark er absolut ikke i den europæiske bund på dette område, det er en række, i forvejen, dårlige østeuropæiske økonomier. Men Danmark ligger til gengæld temmelig langt fra den europæiske top, hvilket et par østeuropæiske økonomier faktisk gør sammen med e stærkeste vesteuropæiske økonomier.
Om Danmark kan man i hvert fald sige, at rent økonomisk har landet ikke håndteret sin covid-19 situation særlig godt. Og samtidig har man i Danmark på uhørt klodset måde givet sig ganske store og helt unødige omkostninger - tænk blot på de kostbare mink-sager.
Hvorfor det er sådan i Danmark, ved jeg selvfølgelig ikke. Men jeg kan i hvert fald huske Mette Frederiksen igen og igen gentog sig selv monotont ved at påstå; -"at danskerne var så velpolstrede, at de kunne købe den halve verden". Og hvis hu selv troede på det, ligger der måske en forklaring her.
I hvert fald er nogle lande ret hurtigt over denne covid-19-krise, medens visse andre lande, sammen med Danmark, må kæmpe med unødige omkostninger mange år frem i tiden. Og alt-andet-lige kommer det til at koste velfærd i mange år frem.
Naturligvis er økonomien ikke sund når uligheden er forøget markant, og der er 146 ledige stillinger til et køkken job i Herlev. Men forsøg bare at gentage en løgn tilpas mange gange til masserne opdager usandheden. Det er tilladt at åbne øjnene og vinduerne og tænke selv.
Vi har en boligminister som synes 12.000 om måneden er en fin pris på en lejebolig.
Det er vi mange som ikke synes!
"146 ledige stillinger til et køkken job i Herlev".
Der skulle naturligvis stå 146 ansøgninger til et køkken job!
Økonomerne, lobbyisterne og konsulenterne vil fortsætte med at lyve og bedrage, lige indtil den dag hvor et tilstrækkeligt antal borgere finder ud af at økonomerne handler i egeninteresse — de skaber teorier der øger deres egne formuer. Økonomerne tjener fede penge ved at sikre formuerne der hvor de er havnet på baggrund af sociale nedskæringer. Dette er essensen af økonomernes arbejde. Det er et politisk spil for at øge uligheden og fattigdommen; løgne og bedrag.
Omvendt kunne økonomerne have dannet teorier om at et mere lige udgangspunkt for de nyfødte ville få flere til at bidrage, flere ville få det bedre osv., men i stedet for siger økonomerne, at mere fattigdom motiverer mennesket og at arbejde helbreder. Et mere lige samfund er åbenlyst ikke en god ting ifølge økonomerne.
Når man har været vidne til økonomernes teaterspil i årtier, ser man tydelige mønstre. Den måde de danner teorier på medfører sjovt nok, at de selv bliver rigere, og at underklassen bliver fattigere. Med andre ord skaber de større ulighed. Det har været deres primære job i de sidste fyrre år. De griner hele vejen til banken, eller hvor de ellers gemmer deres formuer i skattely.
Nu starter de igen med Reformkommissionen og Ydelseskommissionen, kommuneaftalen og regionsaftalen, og i november med Finansaftalen. Økonomerne er tilbage i samme neoliberale spor. Til november går Finansministeren ind i det allerhelligste sammen med et hold økonomer, og når de kommer ud igen, hævder de, at der ikke er nogle penge, og derfor skal der flere reformer til. Det samme teater som vi har set i hele vores levetid. Løgne og bedrag. Finanslovaftalen bliver gennemført på klassisk neoliberal maner. For to år siden blev støttepartierne præsenteret for et tilbud om sølle to mia. kr. til alle venstrefløjens ønsker inkl. den grønne omstilling.
Ydelseskommissionen producerede teorier som konserverer fattigdommen og Reformkommissionen giver mulighed for flere skattelettelser i toppen senere. Det samme spil og det samme bedrag. På få år er økonomernes formuer og indtægter fordoblet, mens underklassens indkomster er stagnerede, dette på trods af at samfundet som helhed er blevet rigere hele vores liv. Omfordelingen er nu på et historisk lavt punkt. Dette er en bevidst ført politik der kaldes neoliberalisme. Den ideologi fortsætter ved den nuværende Socialdemokratiske regering, med mindre den væltes.
Indenfor få dage er både kommuneaftalen og regionsaftalen smuglet udenom befolkningens bevidsthed. Det samme skete med reformkommissionens rapport. Kun Ydelseskommissionens rapport blev ført gennem medierne, nok fordi regeringen ved, at den ikke kan gennemføres. Men kommissionen gav regeringen halvandet år, hvor de ikke behøvede at fjerne børnefattigdommen som DF skabte. Regeringen har ingen intentioner om at fjerne fattigdommen, uanset hvem den rammer.
Coronakrisen har kostet. Med en ekspansiv økonomisk politik har regeringen og Folketinget medvirket til den største revolution i menneskets historie. På et år har de gennemført, at dem med formuer verden over fik over 85.000 mia. kr. fra staterne. Dette beløb kunne have været brugt til at fjerne fattigdommen herhjemme og ude i verden, hvilket for øvrigt sikkert havde stoppet de fleste krige. I stedet for gik pengene til at konservere uligheden og fattigdommen, mens de rigestes aktier gik op med 33 % og milliardærernes formuer boomer.
De rigeste danskeres økonomi er kernesund, mens jobcentrene fortsætter med at smadre mennesket, socialcentrene ydmyger mennesker på den mest perverse måde og børnefattigdommen fortsætter med at ødelægge barnets fremtid, som en undersøgelse har bevist; et år i fattigdom ødelægger barnets muligheder fremover. Fattigdommen, som politikerne har lovgivet om, kan fjernes igen — alle 62 sociale nedskæringer. Omfordelingen er nu på et historisk lavt punkt. Alt dette kan rulles tilbage igen, men det vil magteliten ikke tillade. Med andre ord ligger magten ikke i Folketinget, demokratiet er korrumperet.
Man kunne fjerne de skattelettelser som de forrige regeringer gav til toppen af samfundet, skattelettelser der blev skaffet ved sociale nedskæringer — reformerne. Kun magteliten står i vejen for en bedre politisk retning. Vi kan genindføre det repræsentative demokrati på Christiansborg, således at hver samfundsgruppe er repræsenteret, i stedet for som nu hvor akademikerne udgør flertallet. Så stopper dette teaterspil, løgnerne fjernes fra ministerierne og lobbyisterne samt de neoliberale konsulenter fyres. Det politisk spil for at øge uligheden stopper.
Nej, der var ingen grund til at forhøje pensionsalderen for at redde velfærden, hvilket økonomerne stadigvæk promoverer. Når der kommer flere ældre og dermed flere udgifter, kan pengene skaffes ved flere indtægter, f.eks. ved hjemtagelse af formuerne i skattely, der er titusinde mia. kr. Vi kan forhøje skatten i toppen, for techfirmaerne m.m., men det forudsætter at magten føres tilbage til demokratiet. Men selvfølgeligt, hvem ønsker at leve i et demokrati hvor et flertal af borgerne bestemmer? Resultatet ville sandsynligvis være at økonomerne skulle bidrage til samfundet på en positiv måde, i stedet for at smadre det.
Enormt overskud på betalingsbalancen, udenlandsgælden er afdraget, pensio sselskaber med enorme formuer, og alligevel døjer vi med en strukturel ledighed på godt 150.000. Og så vil særligt De Radikale fortsætte reformerne for at øge "arbejdsudbuddet". Pensionskasserne sidder på kæmpe beløb, som de ikke kan forrente. Sæt dog gang i en grøn infrastruktur opbygning, så vi kan begynde at gøre noget ved den grønne omstilling og den kroniske arbejdsløshed
Lad os få hævet beskæftigelsesfradraget til det dobbelte. Det vil gøre det billigere for arbejdsgiverne at honorere lønkrav, gør det meget mere interessant at gå på arbejde end at få kontanthjælp og give en fordelingsmæssigt markant større lønfremgang end de højtlønnede.
Hvis vi så via ydelseskommisionen kan få skåret bistandsloven (jeg ved det, jeg er alt for gammel. Jeg siger også sygesikringskort) ned fra 30 hyldemeter til 1/2 (eller mindre) så kan det være at det også blev noget nemmere for de der er i kontanthjælpscirkusset.