Leder

Forskning skal diskuteres og kritiseres. Men politisk hetz truer forskningsfriheden

Ordlyden af en politisk vedtagelsestekst, som tusindvis af forskere kræver trukket tilbage, er isoleret set ikke kontroversiel. Men teksten står på skuldrene af en længerevarende politisk smædekampagne mod fagområder og forskere, hvilket risikerer at afskrække forskere fra at beskæftige sig med omdiskuterede emner eller deltage i den offentlige debat
I en forespørgselsdebat i Folketinget har Liberal Alliances Henrik Dahl (tv.) kaldt islamforskeren Jakob Skovgaard-Petersen (th.) »notorisk enøjet« og hans forskning utroværdig og aktivistisk.

I en forespørgselsdebat i Folketinget har Liberal Alliances Henrik Dahl (tv.) kaldt islamforskeren Jakob Skovgaard-Petersen (th.) »notorisk enøjet« og hans forskning utroværdig og aktivistisk.

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
10. juni 2021

Der har den seneste tid udspillet sig en opsigtsvækkende fejde om politisk indblanding i dansk forskning.

Senest har 3.241 forskere skrevet under på et åbent brev bragt i Politiken. Her opfordrer de regeringen og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til at trække støtten til en vedtagelsestekst, som et flertal i Folketinget i sidste uge stemte for, og som blandt andet omhandler ensretning og politisering af videnskab. De mange underskrivere mener, at vedtagelsen er med til at true forskningsfriheden.

»I de politiske kampagner imod bestemte forskningsfællesskaber er individuelle forskere blevet udstillet og udskammet i den offentlige debat,« står der blandt andet i det åbne brev.

Tidligere har 262 forskere fra nogle af de fagområder, der har været under politisk beskydning, underskrevet et debatindlæg i Politiken. Her beskriver de, at mange forskere bliver »intimideret og chikaneret i en sådan grad, at flere er blevet sygemeldt«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:

”Selvfølgelig findes der eksempler på forudindtaget dårlig forskning, som kan skade videnskabens troværdighed, og som skal kunne tåle kritik. Men det truer forskningsfriheden, når hele fagområder --- kommer under politisk beskydning på den måde, vi har set på det seneste.

Hvordan kan det true forskningsfriheden, at der rejses berettiget mistanke mod bestemte forskningsfelter (vel ikke hele fagområder?), på baggrund af den forskning og den forskningskultur og den universitetskultur, der er knyttet til forskningsfelterne i andre lande, ikke mindst i foregangslandet USA, samt nogle få eksempler på noget tilsvarende herhjemme?

Forskningen hænger sammen internationalt, ikke mindst i kraft af den status som er knyttet til en række internationale tidsskrifter, hvor det er vigtigt, at også danske forskere kan gøre sig gældende ved at præsentere deres forskning i de pågældende tidsskrifter. Denne forskning er jo i høj grad domineret af netop USA og andre lande med tilsvarende kulturelle konflikter og modsætninger, som gennem mange år, også i et større historisk perspektiv, har præget de pågældende lande.

Er studier i køn, migration, hvidhed og postkolonialisme antividenskabelig pseudoforskning? Selvfølgelig ikke. Men da det kan karakteriseres som forskning, der går tæt på følsomme identitetspunkter hos bestemte grupper af mennesker (f.eks. noget med køn, seksualitet, etnicitet/race, religion og kolonialisme), vil det oplagt være områder, der meget let kan udvikle sig til at blive områder for konfliktfyldt antividenskabelig pseudoforskning, hvor nogle modsætninger bliver trukket meget hårdt op.

Det ses åbenlyst i en række andre lande, ikke mindst USA, hvor danske forskere i vid udstrækning henter deres inspiration, ikke mindst på teori – og hypoteseniveau.

Jeg vil her henvise til en tidligere artikel i Information, hvor konflikterne sådan set bliver ret præcist trukket op.

”Omfattende amerikansk fupnummer udstiller kønsforskningens svage sider”, 20/10 2018:

https://www.information.dk/moti/2018/10/omfattende-amerikansk-fupnummer-...

David Budtz Pedersen, professor i forsknings- og innovationspolitik på Aalborg Universitet, tillægges følgende udtalelser:

”I nogle forskerkredse opfatter forskerne genstandsfelter som køn, race eller magt som stærkt politiserede. Og de ser derfor udforskningen af deres områder som uadskillelige fra politiske aktioner.

På den anden side står en gruppe af forskere, som mener, at man bør slå koldt vand i blodet og anskue videnskaben mere nøgternt og undgå politisk indblanding eller interessevaretagelse. De er bange for, at forskningsverdenen bliver en arena for ren ideologi”.

”I dag er det desværre sådan, at dele af humaniora er blevet inficeret af politisk korrekthed og identitetspolitik. Det betyder, at visse tidsskrifter bliver politiske magasiner i stedet for udgivelseskanaler for robuste og pålidelige studier”.

Hilda Rømer Christensen er lektor i sociologi og leder af koordineringen af kønsforskning på Københavns Universitet, og hun tillægges følgende synspunkter:

”Jeg mener, at de her sager bunder i forskellige videnskabssyn – som mest tydeligt kommer til udtryk i kløften mellem kvalitativ og kvantitativ forskning. Det er en kløft eller en krig, som har stået på siden kønsforskningens tidlige dage i 1970’erne – og som tilsyneladende ikke er slut endnu,---”

Grunden til hele den diskussion er ifølge lektoren, at kønsforskere bevæger sig i et »eksplorativt felt« – altså et område, som stadig er under udforskning modsat andre områder, som har både velkendte metoder og procedurer. Med andre ord findes der ikke en facitliste. Derfor kan det være sværere at kvalitetssikre den type forskning, også fordi meget af den bygger på fortolkning.

»Ofte er de nye og skjulte temaer kommet frem i tæt sammenhæng med politisk aktivisme; #MeToo-bevægelsen er her det sidste skud på stammen, og den vil garanteret også generere ny og eksplorativ forskning i de kommende år --- ”.

Der er både noget rigtigt og noget forkert i Hilda Rømer Christensens udtalelser. Også kvalitativ forskning må leve op til videnskabelig kvalitet og ikke til mindst krav om dokumentation.

At der er tale om et ”eksplorativt felt” tilsiger, at der tillægges en vis ”overbærenhed” i forbindelse med videnskabelig vurdering af den pågældende forskning, vel nok fordi det stadig i høj grad drejer sig om noget, der kan forbindes med ”forstudier” og som dermed har karakter af at være teori – og hypoteseudviklende.

Problemet er, at det ikke fremgår af udtalelsen, at en sådan forskning også må vurderes og leve op til krav om videnskabelighed, men selvfølgelig på de forudsætninger, som den pågældende forskning foregår på.

Der kan ikke her bedes om tilladelse til, at ”anything goes”, som filosoffen Feyerabend udtaler i forbindelse med spørgsmålet om videnskabelig teori, metode og afgrænsning i forhold til det, der ikke kan karakteriseres som videnskab, f.eks. kunst, religion og sort magi.

Som Hilda Rømer Christensens udtalelser falder, får det for mig at se nærmest karakter af en tilståelsessag. Det er i orden at lade forskeres inspiration og engagement (også af politisk karakter) være styrende, men kun til en vis grænse, hvis det også skal betragtes som seriøst, videnskabeligt set.

Jens Pedersen, Finn Thøgersen, Jens Jensen, ulrik mortensen, Kasper Pedersen, Christian De Thurah og Nicolaj Ottsen anbefalede denne kommentar
Johnny Werngreen

Forslag til en alternativ vedtagelsestekst: "Befolkningen har den forventning, at Folketingets ledelse løbende sikrer, at selvreguleringen af den politiske praksis fungerer. Det vil sige, at der ikke forekommer ensretning, at videnskab ikke forklædes som politik, og at det ikke er muligt systematisk at unddrage sig berettiget saglig kritik."

Allan Nørgaard Andersen, Susanne Kaspersen, Inge Lehmann, Anders Reinholdt, Alvin Jensen, Jens Erik Starup, Holger Nielsen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Godt at tage kritikken af økonomistudierne med som neoliberale. Hvis de "kære " herre fra DF og LA mener noget med deres kritik så må de også få lukket alle økonomistudierne.

Men skal forskning ikke have rum til at afprøve ting og sager - her ved opstår der fejl og med fejl kommer udviklingen videre - er det ikke et af de fornemmeste mål for forskningen.
Politikker hold jer væk - jeres opgave er at give universiteterne gode rum og muligheder for en dybtgående forskning og undervisning. Ikke hvad der skal forskes og undervises i.

Kim Folke Knudsen, Kristian Spangsbo, Steffen Gliese, Søren Fosberg, Susanne Kaspersen, Martin Ishøy, Inge Lehmann, Alvin Jensen, erik lund sørensen, Per Klüver og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Hvis teksten som der står "ikke isoleret er kontroversiel" hvorfor så den kampagne for at få den trukket tilbage? Hvorfor ikke finde frem til hvor der eventuelt er tale om en "smædekampagne" og så angribe denne?
Er der for meget "gruppesolidaritet" af den dårlige slags i vore samfund?

Jørgen Mathiasen

Truslerne mod Galileo som person var mere radikale, end de trusler dagens magthavere sender i retning af forskerne, men lighederne er også til at få øje på. Man gad godt vide, om Galileo vitterligt trak sin tese tilbage, sådan som legenden siger, men under alle omstændigheder sørgede han for, at resultaterne af observationerne kom til den europæiske offentligheds kendskab gennem en udsmugling af videnskabelige artikler.

Nutidens forskere må regne med politik forklædt som videnskab. Måske var der et teater, som skulle overveje at opføre Brechts "Galileo", vel at mærke i den udgave, hvor forskerens ansvar og mod er temaet.

Steen Obel, Inge Lehmann, Alvin Jensen, Per Klüver og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Ja, det er sørgeligt med den udtalelse fra Folketinget. Men det sørgelige består mest i, at den er påkrævet. Visse politikere er røget ud ad en tangent i denne sag, men det ændrer ikke ved, at selve udtalelsen er nøgtern og sober og blot erindrer universiteterne om noget, det ikke burde være nødvendigt at erindre dem om.
Jeg synes, Folketingets flertal har udvist rettidig omhu.

Morten Simonsen og Bjarne Toft Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Undskyld Christian De Thurah men hvor mener du at det er nødvendigt.

Er det retssagen mod en forsker fra Aarhus universitet, der er er sigtet for injurier af foreningen Bæredygtig Landbrug du har i tankerne eller hvad er din dokumentation for Universiteternes forbrydelser.

Hans Larsen, Kristian Spangsbo, Pietro Cini, Søren Fosberg, Susanne Kaspersen, Martin Ishøy, Inge Lehmann, Alvin Jensen, Arne Lund og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Bjarne Toft Sørensen, du forsvarer alle de dårligdomme, tidens akademia er plaget af - først og fremmest presset for konstant at trykke 'resultater' i 'internationale tidsskrifter' på tidspunkter i forskningen, hvor det er aldeles præmaturt.
De eneste forskningsområder, der har tradition for at kommunikere vedvarende og som integreret del af skridt frem mod resultater, er medicin og jura.
Alle andre fag ved, at det er meningsløst at publicere, før man har noget interessant at fortælle offentligheden.
Ydermere er presset for at udkomme jo en integreret del af det problem med kontroversielle synspunkter, nogle mener, vi står med. Kravet om at inddrage offentligheden i selv den mest specialiserede og marginale forskning, som reelt ingen har forudsætninger for at forstå, udover forskningsmiljøet selv, fremmer udgivelsen af endnu flere tidsskrifter, der tager tid fra forskningen og reelt fører til dens forarmelse, fordi publikationskravet også på et tidligt tidspunkt vil trivialisere og forenkle hypoteserne og reelt tvinge forskerne til at forske ved at formulere, fremfor at forske og derpå formulere.

Christian De Thurah

Dorte Sørensen
Jeg taler ikke om forbrydelser, men om tendenser, og en af de tendenser, vi ser, og som kommer fra amerikanske universiteter, er en politisk korrekt aktivisme, der ikke tåler modsigelse eller kritik. Den er heldigvis ikke så udbredt her endnu, men netop derfor synes jeg, det er rettidig omhu at advare mod den.
At forskningsfriheden - som du antyder i dit svar - har andre problemer end ovennævnte, som f.eks. udbredt fondsfinansiering, er en helt anden sag.
Det problem måtte Folketinget også meget gerne tage fat på.

jens christian jacobsen og Bjarne Toft Sørensen anbefalede denne kommentar

En lidt underlig debat i denne tid med corona, og hvor der er brug for videnskaben, og som tiden er gået med brug af videnskaben, har det vist sig at være en rigtig god ide.

Generelt har vi klaret os godt igennem corona-krisen, grundet en styring der hvilede på de kundskaber som videnskaben har udviklet og politikerne gjort brug af.

Set i sammenhæng med udviklingen af corona andre lande - såvel nære som fjerne, har vore politikere med brug af den tilrådighed værende viden fra vore institutioner, ført Danmark godt igennem krisen, - vist er der lidt fejl her og der, men hovedresultatet kan ingen kritisere.

Vi skal ikke lade os forføre at populistiske politiskeres hetz mod videnskaben og den viden der kommer ud af deres forskning, - det handler ikke om magt, men om viden, der kan og gerne skal bruges - også af politikere i deres arbejde.

Der skal ikke opstå politiske populistiske sekter omkring en gang falsk pseudo-viden, hvis formål alene er at tiltrække stemmer til sig selv og et parti, hvoraf oftest følger en ensretning i tankesættet hos en (aktiv pressions)gruppe, således som vi så det i 1970erne.

Vist må og skal der være debat, og det gælder fra begge sider - ikke kun fra den populistiske side i det helt forkerte ærinde - uden brug af argumenter på et grundlag det intet har med virkeligheden at gøre, og slet ikke forholder sig til kendte faktuelle erkendelser.

Kim Folke Knudsen, Alvin Jensen og Per Klüver anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Christian De Thurah
Tak for svaret. Så er vi ikke så uenige.

Men alene det, at politikker trækker områder og personer ud fra Folketingets talerstol - virker da ikke godt for forsknings og undervisningsfriheden - jeg kan godt forstå at mange forskere råber op.

I mine øjne burde vedtagelsestekst slet ikke være kommet til afstemning , da politikker naturligvis ikke skal blande sig - da det alene er en opgave for universiteterne og deres ledelser.
Her skulle de demokratiske valgte ledelser heller indføres igen, hvis der skal ske ændringer. Ligeledes må Folketinget også ændre den indførte betaling for forskning - herunder genoprette statens egne undersøgelser så "vi" slipper fra sager som den Bæredygtig Landbrug har anlagt mod en person (og så som privat person - Aarhus universitet har heldigvis påtaget sig sagen så personen ikke skal stå med udgifter osv alene.)

Kim Folke Knudsen, Martin Ishøy, Inge Lehmann og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Christian De Coninck Lucas

Hvordan kan Henrik Dahl og Morten Messerschmidt, som er "pseudo-alting" og reelt ingenting, beskylde forskere på så generel en facon?

Simpelt: I psykologien hedder det projektion.

Pinlige tider i dansk politik. Alt er positionering, intet er empirisk. Deres verden falder helt sammen når det op for dem hvor meget de ikke ved om denne verden og hvor irrelevante de er #UFOsAreReal

Kim Folke Knudsen, Kristian Spangsbo, Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Fosberg, John Andersen, Alvin Jensen, Anders Reinholdt, Arne Lund, erik lund sørensen, Gert Romme, Per Klüver, Jens Ole Mortensen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Jeg mener det er vigtigt at universiteterne ikke lader identitetsforvirringen stikke helt af. Rettidig omhu må være på sin plads set i lyset af den udvikling vi oplever omkring os.

https://www.berlingske.dk/kommentatorer/2-2-er-ikke-lig-med-hvidt-overhe...

Morten Simonsen, jens christian jacobsen, Christian De Thurah og Bjarne Toft Sørensen anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

Steffen Gliese, du har fat i en væsentlig problemstilling, og der er meget rigtigt i det, du skriver, men det er ikke min intention at forsvare det ofte meningsløse publikationspres, der ligger på forskerne, og som resulterer i, at der bliver publiceret en masse ligegyldig og tandløs forskning, der er tilpasset de medier, som den udgives i.

Jens Ole Mortensen

Jeg lavede et tanke eksperiment. Forestil jer at der dør 10.000 mennesker om året ved terror på Sjæland og der dør 50.000 i trafikken dræbt ved biluheld i Jylland. Ville man, så, ikke vælge at bo i Jylland , da man er fortrolig med faren fra biler. Foran de første biler skulle der gå en person og advare.

Selvfølgelig er der altid risiko ved nye mennesker. Men angsten for muslimer er overdreven og irrationel. Vi er flere som lever tæt sammen med muslimer og mennesker fra Mellemøsten, med flere. Taxa chaufører buschauffør , kasseekspedienter , butiksejere. Truslen mod muslimer er blæst op til det rene hysteri. Kom dog ud og se den verden vi andre lever i.
En Iransk bekendt sagde for flere år siden Danskere er bange. Hvad bildte han sig ind. Vi er da ikke bange, vi gider bare ikke rode os ind i unødig ballade og trækker os hellere. Han svarer .- Det er ikke det jeg mener.

Først mange år efter, Da jeg så reaktionen fra Langeland . Der er så angste at de ikke ser mennesket, forstod jeg hvad han mente. Der er personale i den offentlige sektor, pædagoger, folk i alment byggeri og mange andre , der lever et liv som godt kan byde på ubehageligheder. Sådan er livet. Konflikter opstår-konflikter bliver løst. Det er de på Christiansborg som lever i et parallelsamfund.

Syrien er sikker, men Langeland er det rene minefelt .

Kim Folke Knudsen, Kristian Spangsbo, Steffen Gliese, Susanne Kaspersen, Inge Lehmann og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

@ Jens Ole Mortensen,

Tak for en interessant indfaldsvinkel.

Vi syntes, du på mange områder har ganske ret. Vi bor direkte i et samfund og i et land, hvor store dele af befolkningen faktisk har muslimsk baggrund, hvor vi kan se og høre 3 moskeer fra vores have. Også selv om de, ligesom kristne danskere, faktisk aldrig kommer i moskeen.

Og hvis det er dem muslimske baggrund, der er et problem for Henrik Dahls og Morten Messerschmidts stærkt begrænsede viden, har vi i hvert fald aldrig oplevet noget, de burde kunne blive bekymret over. Derfor ser vi deres holdninger som rendyrket racisme.

Men artiklen drejer sig faktisk om forskning og forskningsfrihed. Og vores opfattelse af racisme forstærkes ganske meget, når man ser på det, der efter lovforslaget ikke må forskes om, og som forskere i øvrigt heller ikke må udtale sig i den offentlig debat om.

Sagen er jo, at forskerne hverken må forske i eller udtale sig om noget, som går imod de opfattelser, som Henrik Dahl og Morten Messerschmidt fremfører. Men det burde da også være i deres interesser, at få disse syge områder belyst.

Og så er vi ikke blot over i renlivet racisme fra et folketingsflertals side, men vi er -også inde på et massivt angreb på forskernes ytringsfrihed.

- Altså, når Henrik Dahl og Morten Messerschmidt får et folketingsflertal til at syntes, at jorden er flad som en pandekage, så finder man sig altså ikke i, at forskere kan dokumentere, at den egentlig er rund.

Jeg syntes, at denne sag bør føre for EMD (Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol) som en sag omkring begrænsninger i forskernes ytringsfrihed, der i øvrigt aldrig vil kunne begrænses. Så kan Dahl, Messerschmidt og folketingsflertallet jo forklare domstolen, hvad der egentlig menes med de traktatfæstede konventioner.

Kim Folke Knudsen, Steffen Gliese, Susanne Kaspersen, Inge Lehmann, Carsten Munk og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Christian De Thurah _ Du blander tingene sammen. Ét er den idiotiske identitetspolitik, der kvæler al debat, tager ilten i rummet med sine paranoide påstande. Jeg tror ikke der er mange af bidragyderne i disse spalter, der støtter den amerikansering og krav om sikre zoner og trigger warnings som identitetskulturen er udtryk for.
Noget helt andet er den forskning, der går imod magthaverne - som fx. den oksekødsrapport, som Landbrug & Fødevarer var medforfatter på. Eller de talrige forskningsbidrag, der dokumenter stupiditeten og den manglende viden om og indsigt i DK-flygtningepolitik - og som afslører hjerteløsheden og stupiditeten hos et stort folketingsflertal, hvis krav kan koges til, "at I skal gøre som vi siger, og ikke komme med noget, vi ikke bryder os om."
Vendettaen mod forskerne er ikke af ny dato. Begyndte med Rindal i 60'erne, hvor det "kun" drejede sig om kunst, men mentaliteten lever videre i et popularitetsleflende folketingsflertal, der ikke vil siges imod.
Har man da glemt Fogh, der sagde til "økonomerne, at de skulle skrive deres lærebøger om"? Find selv andre eksempler - det er nok at tage af.

Om Henrik Dahl - han tilhører den gruppe politikere, der livet igennem har søgt om anerkendelse. Er vandret fra det ene parti til det andet i et forsøg på at finde det. Først var det SF, så Soc.dem, og nu er det så Labil Alliance, der i sin tid blev grundlagt på at "nok er nok" - dvs. det var DF's racisme, men - prisværdigt - gik imod.
Nu kryber partiet så til køjs med Frikadellepartiets wonderboy -endelig oprinder Henrik Dahls finest hour. timelang adgang til landets talerstole, forsider ryddes for at han kan udfolde sig.
Er jeg den eneste, der her kommer til at tænke på Morten Nielsens digt "Tykke"?

Kim Folke Knudsen, Søren Fosberg, Jens Ole Mortensen, Susanne Kaspersen, Inge ambrosius, Inge Lehmann og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Rettelse - undskyld jeg vrøvler. Oksekødsrapporten gik naturligvis ikke mod magthaverne - tværtimod. Det var afsløringen af hvordan det forholdt sig, der gik imod osv.

Kim Folke Knudsen, Steffen Gliese og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Dét der er sket på uni siden 1990´erne er en metodisk højrepolitisering. Og via New Public Management (NPM)-"reformen", afspejlet i Uni-loven 2003, er forskning til faktura-regimet systematisk blevet implementeret derefter. Den neoliberale akkrediterings - institution har ganske enkelt jævnet al kritisk forskning med jorden og lukket alle kritiske og potentielt samfundstransformerende institutter. I dag er uni omdannet til højreorienterede, neoliberale højborge, hvor Samfunds- og Humaniora forskere skal stå med hatten i hånden over for erhvervslivet/kapitalen for at få finansieret forskningsprojekter, hvis beskrivelser selvfølgelig potentielt skal kunne fremme erhvervslivets interesser.
Altings drivkraft, herunder forskning og vidensudvikling, er kritik, baseret på tese-antitese= syntese princippet, men grundlæggende samfunds-finansiering til at opfylde dette elementære forskningslegitimitets-kriterium er systematisk blevet nedprioriteret. Statsfinansiering er trådt helt i baggrunden. Uni er et sandt eldorado for erhvervslivet, der reelt styrer, hvad der skal forskes i, og især hvad der IKKE skal forskes i. Der skal ikke forskes i det essentielle. Følgelig er al kritisk samfunds- og IP-forskning suspenderet, den minimale samfundsforandrende Marxisme-forskning, der fandt i uni-regi er forlængst blevet udslettet. Hvornår har nogen sidst set et phd-stillingsopslag på uni om imperialisme-forskning, og den i forlængelse heraf overhængende nuklearkrigstrussel, der ifølge OPCW, aldrig har været mere manifest end i dag? Nej, ud med virkeligheden - og i stedet ind med borgerlig demokrati- og menneskerettighedsforskning og andet forsknings-pop for erhvervslivet.
Samfundets - og dets autentiske interesser er fuldstændigt sat af.

Ib Jørgensen

Under mine idelige forsøg på at vriste det hellige ud af religionernes omfavnelse - hvilket i høj grad implicerer sproget - stødte jeg på dette citat af Wittgenstein, som jeg mener (også) siger noget om den diskussion vi har gående her.
The urge towards the mystical comes of the non-satisfaction of our wishes by science. 'We feel that if all possible scientific questions are answered our problem is still not touched at all. Of course in that case there are no questions any more; and that is the answer.

Bjarne Toft Sørensen

Arne Lund: At forskning til en vis grad ligger under for politisering og kommercialisering er svært at benægte, og det er også umuligt helt at undgå.

En række strukturelle problemer i den måde, som uddannelses - og forskningsverdenen er indrettet og finansieret på, såvel i Danmark som i store dele af den vestlige verden, kombineret med en politisk polarisering på yderfløjene, gør tilsammen, at en række af de negative tendenser, vi ser på området, uden tvivl vil ekskalere i de kommende år.

Kombinationen af personlige prestigehensyn og et pres fra forskellige grupper i undervisnings - og forskningsverdenen, der ofte har noget med "kundehensyn" at gøre, både i forhold til f.eks. at "please" studerende og forskere på politiske yderfløje som til at pleje forretningsinteresser af kontant økonomisk karakter (forskningsfinansiering), gør at ansvarlige i ledende positioner på f.eks. universiteterne, i for høj grad vælger at "lade stå til" og undlade at skride ind i, når det er nødvendigt. I stedet lader de sig til dels "afpresse" og søger at klare problemerne kommunikativt med "damage - control".

Det gælder såvel i forhold til det, du kalder for"identitetskultur", som i forhold til at lade dem, der betaler forskningen, også få indflydelse på forskningsresultaterne.

Som jeg opfatter den socialdemokratiske "afværgedagsorden", er den ikke så meget rettet mod forskere og studerende på f.eks. universiteterne, som den er rettet mod ledelserne.

Hvis ledelserne ikke er i stand til at skride ind, når det er nødvendigt, har de nu fået en advarsel om, at det i så fald bliver folketinget, der bliver nødt til at gøre det. Så risikerer vi at havne i noget, der kan minde om "ungarske tilstande".

jens peter hansen og Christian De Thurah anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Vendettaen mod forskerne er ikke af ny dato. Begyndte med Rindal i 60’erne, hvor det "kun" drejede sig om kunst...
Skriver Arne Lund.
Meget kan man vist sige om Rindal men blandede han sig nu også i hvad der forskedes i. Det er nyt for mig. Så beret gerne.
Efter min hukommelse så blev Uni kort efter Rindals udfald mod Kunstfonden i den grad overtaget af marxister der elskede arbejderklassen, men hadede det de stod for. Mangt et svært tilgængeligt forskningsprojekt så dagens lys, mens arbejderne flyttede i parcelhus og gav en hatfuld for den kommende blodige revolution. Nu sidder de før så revolutionære universitetsmarxister med hus og sommerbolig og rejser til eksotiske destinationer og kone nr. to. Nogle er skredet så langt til højre at det eneste der er tilbage er deres iver for at overbevise andre om at de har ret. De fleste holder dog kæft og beder til at man ikke skal læse deres ungdoms oprørske udfald mod det senkapitalistiske samfunds udbytning. Hvad det kom ud af det ? Børnene på privatskoler, sikre stillinger i det offentlige og en dejlig pension. Og arbejderklassen, nåh ja er den ikke nærmest polsktalende....

Kim Folke Knudsen, Anders Reinholdt, Christian De Thurah, Frank Hansen og Bjarne Toft Sørensen anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

Gert Romme

Jeg er klar over det drejer sig om forskningsfrihed. Jeg valgte , bare, at fokusere på det jeg ser er humlen. Den værdipolitiske uenighed. Jeg ser det nu ikke som rendyrket rasisme, eller ondskab. Ellers kunne man selv ende med ikke at se mennesket.

Svend Jespersen

Hvordan kan det være, jeg kommer til at tænke på salig Holberg? Mangler vi en ægte, nutidig Holberg?

Jeg tænker selvfølgelig på ordene: ” "En sten kan ikke flyve. Morlille kan ikke flyve. Ergo er morlille en sten!".

Kim Folke Knudsen, Flemming Berger og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

"Hvordan kan det være, jeg kommer til at tænke på salig Holberg?"
Jeg ved det ikke. Til gengæld står det fast, at baronen ikke brød sig om det universitet, hovr han selv havde undervist, og at han som dramatiker lavede en kropumulig mand ud af en akademiker, som havde ret i, at jorden er (tilnærmelsesvis) rund.

Jens Peter hansen - Læs nu hvad jeg skrev: "det begyndte med Rindal i 60’erne, hvor det "kun" drejede sig om kunst, men mentaliteten lever videre i et popularitetsleflende folketingsflertal, der ikke vil siges imod.

Men ellers er dit indlææg fyldt med en masse generaliseringer om 60'ernes og 70'ernes munkemarxister. Det har gylldighed for nogle, men langt fra alle. så nuancer - please!

jens peter hansen

Ja du har ret , Arne Lund ligesom udtrykket, mentaliteten lever videre i et popularitetsleflende folketingsflertal, vel også kan kaldes generaliserende .... Mit udsagn skulle såmænd bare udtrykke et suk over at en del af nutidens bedsteborgere engang var glødende rødgardister....

Kim Folke Knudsen

@Det borgerlige værdisammenbrud i DK

Jeg er efterhånden i tvivl, om der overhovedet eksisterer borgerlige partier i Danmark eller om de alle fører en falsk varebetegnelse.

Det Konservative Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance

Først totalt i lommen på DF, nu blevet til en rejselysten flåde som sejler kritikløst i kølvandet på det nye nationalistiske forbillede Nye Borgerlige ( skal vi ikke kalde dem Nye Nationalister ) Overskrift Islam er forfærdelig de arabiske nationer er underudviklet og degenereret og nu skal vi nok komme med vores fine demokrati projekt og med militær tilstedeværelse introducere Stor Mellemøsten for de danske lyksagligheder ( PS med USA i ryggen formoder vi ?).

Et realitetscheck hos civilbefolkningen i Irak tyder på, at versionen om det lykkelige vestlige demokrati er lidt vel langt væk oven på den US ledet invasion i år 2003 og års efterfølgende besættelse af Irak.

Lovgivning om forskning:

Se det ville være hævet over enhver tvivl i et normalt liberal parti, at forskningsfriheden den er ekstra vigtig at værne om. Det kan vi så gøre ved at være uenige med forskerne men vi hænger dem ikke ud vi udskammer dem ikke og vi sylter dem ikke ind i en politisk debat. Det frie ord og forskningsfriheden tæller.

Det modsatte nemlig det som de herrer Dahl & Messerschmidt og pyt være med parti titlerne, for de er jo pot og pande, det er at kyse forskerne og kyse Universitetsverden til at tie stille. Alle ved jo godt at pengene til Universiteterne de kommer ikke fra himlen men befinder sig i et krydsfelt mellem privat finansieret forskning og finanslovsbevillinger.

I Poul Schlüters dage: Den gang der var borgerlig anstændighed til ville de her forslag været blevet hældt lige lukt i skraldespanden, hvor de hører hjemme.

Et land hvor politikerne får forskningsverden til at trække sig ind i sig selv det er et land som truer sin egen forskningsfrihed og på sigt fremskridtet bygget på videnskab forskning og det, at meninger i forskningsverden må få lov at være til debat uden, at politikerne skal lægge låg på og detailstyre.

De herrer Messerschmidt og Dahl opfører sig som var de det modsatte af liberale og borgerlige. Forståeligt for den første helt uforståeligt for den anden person.

med mindre Liberal Alliance ikke er et borgerligt og liberalt parti.

VH
KFK