Leder

Ny fordeling af gymnasieelever er uddannelsespolitik med noget på hjerte

Aftalen om en ændret elevfordeling i gymnasiet har allerede givet ballade, men den har noget for sig og vil potentielt kunne ændre stigende social skævhed i gymnasieskolen. Det er en modig, men også svær aftale
Fordelingsaftalen vil kunne ændre på nogle usunde skævheder i vores samfund, skriver Lise Richter i denne leder. Arkivfoto fra Øregaard Gymnasium.

Fordelingsaftalen vil kunne ændre på nogle usunde skævheder i vores samfund, skriver Lise Richter i denne leder. Arkivfoto fra Øregaard Gymnasium.

Jakob Dall

Indland
12. juni 2021

Der er stræbergymnasier og skodgymnasier. Der er bonderøvsgymnasier og bohemegymnasier. Og så er der brune gymnasier.

Det laver en ny aftale om en anden fordeling af gymnasieelever nok ikke om på lige med ét. Langt flertallet af unge vil stadig kunne vælge mellem de gymnasier, som de helst vil gå på. Men regeringens aftale med støttepartierne, DF og Kristendemokraterne kommer også – helt som forventet – til at lægge begrænsninger på det frie gymnasievalg.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Rune Stilling

aftalen står:

"Den maksimale transporttid fastsættes til 60 min. hver vej.”

Såfremt der fordeles efter forældreindkomst.

Det er jo decideret forrykt. Det betyder, at en elev, der bot tæt på flere gymnasier (f.eks. i en af de store byer), risikerer at blive placeret på et gymnasie med en samlet transporttid på op til 2 timer hver dag (og man kan nå langt på 60 minutter med tog).

Der er jo en grund til at folk bor, hvor de bor. Det er blandt andet for at undgå transporttid til og fra arbejde og uddannelse. Jeg vil vove at påstå at 2 timers transporttid vil udgøre en væsentligt forringelse af en families livskvalitet, som i værste fald kan tvinge familier til at flytte mod deres eget ønske. I familier med søskende kan situationen blive decideret grotesk, hvor de kan blive sendt i hver deres retning.

Det er en typisk gang skrivebordsarbejde udført at politikere, der er fuldkommen ligeglade med bestemte grupper af befolkningen, hvis adfærd man opfatter som problematisk, og som man derfor uden at blinke fratager deres rettigheder.

Eric Philipp, Anne Nielsen, Mads Kjærgård, Dennis Tomsen, Inge Lehmann, Anders Reinholdt, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Lindegaard og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Rune Stilling

Og samtidig har Socialdemokratiet så lige på ganske klassisk diktatorisk vis mast en udvidelse af København K's befolkningstal på mindst 35.000 mennesker igennem med den fikse Frank Jensen og Lars Løkke idé om en jordforurenet, beton-ø som erstatning for byens åbning ud til Øresund. Flot ...

Rune Stilling

Og endelig ville det da være dejligt, hvis journalisten anvendte lidt fakta i stedet for fordomme og generaliseringer a' la':

"... at datteren ikke kommer ind på bohemegymnasiet. Men det kan også gøre, at hun fremover vil kunne møde unge med en anden social, økonomisk eller etnisk baggrund end sin egen."

Jeg har ingen tillid til, at danske politikere ved, hvad der er bedst for vores børn. Faktisk tværtimod (folkeskolereform, host, host)

Niels K. Nielsen, Inge Lehmann, Anders Reinholdt, Kim Houmøller, Torben Lindegaard og Martin Kristensen anbefalede denne kommentar
Rune Stilling

Og så lige en sidste ting. Der er noget, der ikke stemmer:

"Ministeriet har regnet sig frem til, at det fremover vil være 84 procent af eleverne i de større byer, mod nu 90 procent, som kommer ind på deres favoritgymnasium."

Hvis der er så stort et problem med fordelingen af elever, hvordan vil en lille bitte forskydning på seks procent kunne løse det?

Det kunne jo være, at man for at gøre aftalen spiselig, har fået sine embedsmænd til at være kreative og fået dem til at justere beregningerne, så de tegner et lettere forskønnet billede af aftalens konsekvenser.

Niels K. Nielsen, Anne Nielsen, Inge Lehmann og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

@Rune Stilling
Den almene del af uddannelsessystemet har altid haft en socialt udlignende og en sammenhængsskabende funktion. Det er denne funktion forslaget forsøger at understøtte fordi ligheden er truet på mange fronter.
Så op i bussen. En time hver vej. Til fordel for lighed og fællesskab.

Rune Stilling

@Jens Det er så nemt at pålægge andre mennesker livsforringende vilkår. Lad mig vælge i flæng i dit liv og sige: Hold op med at køre bil, det kan du jo sagtens. Stop med at rejse, det er vist ikke noget større problem. Gå 30% ned i indkomst for fællesskabet skyld. Aflever dine børn til en anstalt hver anden uge, hvor du ikke får dem at se. For lighedens skyld.

Det er sådan man ødelægger et demokrati, ved at fratage folk, deres mulighed for selv at påvirke de ting, der betyder noget i deres liv.

Jeg mener din holdning udtrykker en afgrundsdyb foragt for andre mennesker. Hvorfor skal nogle helt tilfældige unge mennesker betale med deres liv for et problem, de på ingen måde selv har forårsaget?

Eric Philipp, Niels K. Nielsen, Anne Nielsen, Mads Kjærgård, Ebbe Overbye, Inge Lehmann og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Anders Reinholdt

Det er et idiotisk forslag, som S fremsætter for at adressere et af de problemer som den stigende ulighed afstedkommer. Præcis som med den dødfødte folkeskolereform. I stedet for rent faktisk at gøre noget ved den stigende ulighed fremsættes semidiktatoriske forslag, der begrænser borgernes (børnenes og de unges) frihed. Det ender med at en borgerlig regering er at foretrække. De gør godt nok heller ikke noget ved den voksende ulighed, men formynderiet bliver man da fri for.

Jesper Frimann Ljungberg

Problemet er jo at man ønsker at bryde grundlovens paragraf 7 (og fundamentale menneskerettigheder) i bedste socialdemokratiske stil ved, at man ønsker at kontrollere, hvor folk studerer baseret på deres etnicitet. Læs de bagved liggende analyser og man kan set, at det sku ikke har noget med økonomi at gøre.
Man ønsker et IT system der baseret på om du ud fra en vilkårlig definition af 'rigtig dansk', kan sørge for at fordele de 'ikke rigtig danske' ud, så der ikke bliver for mange på et uddannelses sted.

Dette er .. DYBT DYBT problematisk.. og det pakkes ind i en historie om velhavende mod 'arbejderne'. Det er bare ikke det analyserne, som er bestilt til grundlag for loven handler om.

Igen hvis man ville virkelig ville have blandet befolkningen på uddannelses stederne, kunne man lave en neutral algoritme, der simpelt hen fordelte folk på uddannelses stederne baseret på Elevens valg, afstand til uddannelses sted, elevens tætteste venner og så et tilfældigheds element.

Det er ikke så svært.. når man har rent mel i posen. Der er en grund til at Justitia er blind.

// Jesper

Niels K. Nielsen, Rune Stilling og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

I gamle dage klarede man den skæve sociale fordeling på en brillant måde: i de overklasseprægede egne af landet havde man statsskoler fremfor amtsgymnasier, og disse statsskoler bedrev en hel del pædagogisk udviklingsarbejde uden at være hæmmet af pres på folkevalgte i distriktet.

Per Klüver, Henning Kjær og Dennis Tomsen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

@Rune
Dine 'eksempler' er vanvittige og kan ikke bruges til noget. Langt ude og jeg orker ikke en diskussion med dig. Du mener tidstypisk at det du vil ALTID er vigtigere end hvad der er godt for andre. Vi står bare på hver sin side i kampen mod jeg-mig-og så mig. Kampen er i gang!

Steffen Gliese

Danmark er det eneste land, hvor bruddet med den sociale arv igennem flytning af elever til bedre skoler ses som et overgreb.
Man kan læse rigtigt meget om aktionerne i Boston, da man begyndte at optage sorte børn på hvide skoler - hvilket gjorde de hvide arrige, men som medvirkede til, at en sort middelklasse i generationen efter begyndte at vinde fodfæste.

Steffen Gliese

Det sjove er jo, at store problemer, der manes frem, er vilkårene for børn andre steder i landet og har været det 'altid'.

Mads Kjærgård

Hvad der er godt for mig, er også tit godt for andre! Kollektivisme stinker, jeg troede, at vi havde gjort op med det i 1989, men nu er det er her igen åbenbart. Velkommen til myretuen!

Rune Stilling

@Jens Mine eksempler rammer hovedet på sømmet kan jeg høre. Din personlige opfattelse af, at 2 timers transporttid oven i en skoletid på 7-8 timer, lektier, osv. ikke er noget problem er helt typisk for mennesker, der kun er empatiske på egne vegne og gør sig dommere over andre folks liv. Godt at vores demokrati endnu kan holde folk som dig lidt i skak.

Niels K. Nielsen, Inge Lehmann og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Prøv lige at vende den her med uddannelser lige fra "top" til "bund" selv om jeg faktisk ikke rigtig anerkender den promisse..
Men hvis vi skal videre i mangfoldighedens lys, og det skal vi, så kan simpelthen ikke være rigtigt at unge ikke kan tåle at få lidt modstand her for at afhjælpe den problematik, som nogen har hævdet: lige børn leget bedst!
jeg tror at "ulige" børn udvikler sig bedre og fagligheden er den enkeltes ansvar, for var de tikke det, havde vi aldrig haft det vi kalder Mønsterbryder!
Det lyder hult når mange anklager de unge fra "ghettoen" for ikke at tage sig sammen, og også i folkeskolen flytter forældre deres børn væk fra vore nye børn. Ja der er eksempler på at forældre lader sig skille proforma før skolestart så børn kan komme i den "pæne" skole.
Det er ikke sikkert det her bliver bedre i første omgang, men det må være den vej, for vi skal "sgu" tvinges til at acceptere mangfoldigheden med farve, tro og forskellige baggrunde i opvækst og social status. Arbejdernes børn og muslimernes børn har nøjagtig samme menneskelige værdi som revisorens og advokatens børn

Jesper Frimann Ljungberg

@Viggo Okholm

Det er jo bare ikke det, som de analyser som regeringen har fået udarbejdet handler om. Du skriver at:

"Arbejdernes børn og muslimernes børn har nøjagtig samme menneskelige værdi som revisorens og advokatens børn".

Men hvorfor behandler den bagved liggende analyse så netop disse grupper som et problem ?

Det hænger ikke sammen.

Og problemerne med de mindre gymnasier fikser du jo ikke ved at tvinge folk til rejse længere.

Måske er problemet nok nærmere, at gymnasierne har været underlagt omprioriterings bidraget og derfor har måtte spare 8%, og at kvaliteten er faldende, og derfor har de mindre gymnasier haft dårligere kvalitet og derfor er eleverne flygtet ?
Og oven i det har vi så flugten fra Land til By.

Igen er det jernnæven fra regeringen, der dikterer en omfordeling for at symptom behandle det egentlige problem, og elevernes frie valg, trivsel og kvaliteten af undervisningen. Og den sælges til de forskellige vælgerbaser med enten 'Vi er hårde mod indvandrere' eller 'vi er hårde mod de velhavende'.

Der et mønster.. at metoden til at løse problemer er mindre frihed, mere tvang og symptom behandling.

// Jesper

Ditte Bjerregaard

Synes en temmelig vigtig faktor bliver fuldstændig overset her: nemlig at gymnasierne faktisk udbyder ret forskellige studieretninger.
Hvis man f.eks. drømmer om oldgræsk/latin, medielinje, globallinje eller andre mere fagspecifikke studieretninger, er det da virkelig demotiverende at blive anbragt på et gymnasie med nogle helt andre studieretninger.

Som det er nu kan de unge jo ellers for første gang rent faktisk begynde at fokusere på deres interesseområder, men den mulighed er så væk nu.
Meget mærkelig indstilling til elevmotivation.

Viggo Okholm

Jesper og Ditte;
Nu er jeg så en "ældre" mand og måske har jeg ikke sat mig godt nok ind i problematikken.
Men når systemet laver noget om får det altid konsekvenser for andre-det er livets tomhed-at alt forandrer sig.
Jeg har så fokuseret på problematikken "dem og os", for reelt skal de "stærke" med den "rigtige" baggrund være modne nok til at give plads til vore nye medborgere og ikke bare flygte i forskrækkelse over at de måske ikke drikker bajere nok og ikke er med på en fest, for lige at fremme forståelsen.
I mine øjne fokuserer vores samfund og hermed et tilsyneladende flertal på :at på den ene side skal de nye gøre alt for at nå op, men samtidig gør man dem til et problem i sig selv. Den holdning starter allerede når børn skal i folkeskolen.
Jeg mener nu at det er en af de problematikker vores regering trods alt ønsker at gøre noget, men der vil altid så være nye problematikker.