Leder

Sundhedsstyrelsen burde have ventet med at beslutte, at børn skal vaccineres mod corona

Sundhedsstyrelsen vurderer, at det er nødvendigt at vaccinere børn ned til 12 år mod COVID-19 for at sikre flokimmunitet til efteråret. Det er en kontroversiel beslutning, som med fordel kunne være udskudt til september
Børn ned til 12 år skal vaccineres mod COVID-19, fordi Sundhedsstyrelsen vurderer, at det er nødvendigt for at sikre flokimmunitet til efteråret. Det oplyste Søren Brostrøm på et pressemøde torsdag.

Børn ned til 12 år skal vaccineres mod COVID-19, fordi Sundhedsstyrelsen vurderer, at det er nødvendigt for at sikre flokimmunitet til efteråret. Det oplyste Søren Brostrøm på et pressemøde torsdag.

Ólafur Steinar Gestsson

Indland
18. juni 2021

Sundhedsstyrelsen besluttede torsdag at anbefale Pfizer-vaccinen til børn ned til 12 år, selv om børn kun meget sjældent bliver alvorligt syge af COVID-19 – i Danmark er ingen under 30 år foreløbig død af sygdommen.

Begrundelsen for beslutningen er da heller ikke hensynet til det enkelte barns sundhed. Børnene skal vaccineres, fordi styrelsen vurderer, at det er nødvendigt for at sikre flokimmunitet til efteråret. Det er en lidt kontroversiel beslutning, men også ærlig kommunikation fra sundhedsmyndighederne.

Mindre kontroversielt blev det ikke, da det på torsdagens pressemøde blev tydeligt, at direktør Søren Brostrøm og formanden for Dansk Pædiatrisk Selskab, Klaus Birkelund Johansen, ikke er enige. Klaus Birkelund sagde direkte, at han ville foretrække, at man havde ventet med at træffe beslutningen til september, hvor man har flere data om bivirkninger fra USA, hvor man allerede nu er i gang med at vaccinere børn ned til 12 år.

Det har han en god pointe i, ikke mindst fordi de første 12-16-årige alligevel først får vaccinen til efteråret, så hvorfor overhovedet træffe beslutningen nu?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Henning Kjær

Det er ikke et problem med noget usikkerhed og forvirring, det kan folk fint håndtere. Stor skråsikkerhed derimod kan være et problem.

Hvis børn skal vaccineres for at "tage en for holdet", hvorfor gjorde en lignende betragtning sig så ikke gældende for voksne, da vaccinerne fra Astra-Zeneca og J & J skulle vurderes? Noget svært efterhånden at finde hoved og hale i, hvad der egentlig foregår i Sundhedsstyrelsen.

Jesper Frimann Ljungberg

Jeg synes det var den rigtige beslutning set ift., at sparke gang i diskussionen. Hvis man havde syltet beslutningen til September, så havde vi stået i en situation, hvor beslutningen blev taget for os uden diskussion. Altså om børn SKAL/KAN/BØR vaccineres.
Det at Brostrøm og Klaus Birkelund Johansen viser uenigheden for åben skærm, mener jeg er en demokratisk styrke, som man nærmere magtens centrum kunne lære noget af.
Det vigtige her er, at det er en ANBEFALING fra SST, det er ikke et påbud ikke... ved at tage beslutningen nu om at anbefale og præsenterer modstridende opfattelser offentligt, så fremmer man diskussionen, man 'nudger' forældre undersøge ting, tage stilling på deres børns vegne.

Jeg synes det er fedt, at der trods alt er nogen i Centraladministrationen, der anser at befolkningen selv skal tage beslutningerne på et oplyst grundlag.

Respekt til både Søren Brostrøm og formanden for Dansk Pædiatrisk Selskab, Klaus Birkelund Johansen.

Mere af den slags tak. Det fremmer demokratiet, folkeoplysning og respekt for forældres rolle i deres børns liv.

Om det at vaccinere sine børn mellem 12-15 så er en god ide, det kan man nu som forældre selv tage stilling til. ...... (mine egne er så for unge)

// Jesper

Lars Hansen, Peder Bahne, Rolf Andersen, Tommy Gundestrup Schou og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Sociale strukturere som bier og myg udsender feronom når alarmen går i gang, 2020 blev også tidspunktet hvor udemokratiske kræfter udraderede masse medier og demokratisk rationale gennem frygt og tvivl, mange tyraner må kigge misundelig til, hvor effektivt den 1 % kan orkestrere det på under et år, Hitler skulle bruge meget mere tid.
Sundhedsstyrelsen er blevet en bande på lige fod med WHO, det kommer egentlig ikke bag på mig, det er trods alt bestående af en flok ordinære middelklasse dukker, som til syvende og sidst er mere optaget af, hvem er det pæneste materialistiske par til diverse sammenkomster.
Det er simpelthen så afskyeligt at følge.

"Sundhedsstyrelsen burde have ventet med at beslutte, at børn skal vaccineres mod corona"

Anbefale ikke Beslutte

Ib Christoffersen

Spændende hvornår Mette Frederiksens børn skal vaccineres. Forhåbentlig rådgiver deres mor dem om at de lige skal klappe hesten og se hvilke bivirkninger der viser sig på langt sigt. Men mon ikke også den ældste, der ellers skulle have været vaccineter sammen med sin mor er betænkelig, vi har jo intet hørt til dennes vaccination. Og med en statsminister der udnytter enhver lejlighed for at promovere sig, så er jeg ret sikker på vaccinationen af børnene også vil brive brugt til promotion.