Leder

Sygeplejerskernes nej lægger pres på regeringen: Gør noget ved den ulige løn i kvindefag

Selv om en sygeplejerskestrejke ikke løser problemet med ulige løn til kvindefagene i det offentlige, kan den vise politikerne, at der skal mere end pæne ord og hensigter til. Der må planer og penge på bordet
En strejke vil ikke løse det historiske lønefterslæb, som ifølge sygeplejerskerne blev skabt med Tjenestemandsreformen fra 1969. Her kom kvindefag som sygeplejerske og pædagog i en lavere løngruppe end mandefag som lærer og politibetjent. Det har flere strejker og en lønkommission i kølvandet på 2008-strejken ikke ændret væsentligt på.

En strejke vil ikke løse det historiske lønefterslæb, som ifølge sygeplejerskerne blev skabt med Tjenestemandsreformen fra 1969. Her kom kvindefag som sygeplejerske og pædagog i en lavere løngruppe end mandefag som lærer og politibetjent. Det har flere strejker og en lønkommission i kølvandet på 2008-strejken ikke ændret væsentligt på.

Jens Astrup

Indland
16. juni 2021

Det blev et stort nej til det mæglingsforslag, som Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner havde forhandlet sig frem til i Forligsinstitutionen i maj. Knap 67 procent af sygeplejerskerne stemte nej, og dermed er der lagt op til en varm sommer om løn- og arbejdsvilkår i det danske sundhedsvæsen, når over 5.000 sygeplejersker fra natten til lørdag strejker, hvis ikke parterne finder en løsning inden.

Kun et smalt flertal stemte i marts nej til resultatet af overenskomstforhandlingerne, men med en usædvanlig høj stemmeprocent på knap 75 procent er sygeplejerskernes svar nu et rungende nej. Dermed har sygeplejerskerne også givet et klart svar til både Dansk Sygeplejeråd, som anbefalede et ja til forslaget, arbejdsgiverne i Danske Regioner og ikke mindst den socialdemokratiske regering om, at det er på høje tid at få gjort noget ved problemerne med ulige lønforhold i det offentlige.

Sygeplejerskerne vil ganske enkelt ikke finde sig i at blive spist af med minimale lønstigninger og en lønkomité, som mæglingsforslaget lagde op til, og som måske – måske ikke retter op på de ulige lønforhold, som sygeplejerskerne i årtier har kæmpet mod.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Claus Bødtcher-Hansen

15/jun/2021

Kære Venner,
jeg støtter sygeplejerskerne 100 % :-) ...

Venlig hilsen
Claus

Jesper Sano Højdal, Gert Romme, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Elisabeth From, John Andersen, Peter Høivang, Bent Gregersen, Alvin Jensen, Karin Mette Petersen og Werner Gass anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Hvad får en sygeplejerske i løn pt?

Holger Nielsen

Søren Kristensen jeg har læst et sted, at de har en grundløn på 25.000. Jeg kan bare ikke huske, hvor det var, så jeg kan ikke dokumentere det. Muligvis i Information.

Jacob Nielsen

Den væsentligste årsag til at sygeplejerskerne, heller ikke denne gang får noget særligt ud af truslen om strejke, er at de er en del af den offentlige forvaltning. Og dermed er de reelt (men ikke formelt) ansat af staten, selvom staten påstår at den ikke er arbejdsgiver. Dermed kan staten friholde sig selv i forhandlingerne, men gribe ind og standse en strejke, hvis det bliver nødvendigt. Strejketruslen er derfor reelt fup, for den kommer ikke til at få arbejdsgiveren til at bløde nok til at man bliver tvunget til at mødes på midten.

Peter Høivang

@ Søren

Ifølge DSR tjener en sygeplejerske på sygehuset 25.114 kr i grundløn.

Efter 8 år stiger han/hun til 29.023 kr.

Efter 10 år bliver det 30.414 kr.

Dette er for 37 timer uden pension og tillæg.

https://dsr.dk/loen-og-arbejdsvilkaar/loen-og-pension/hvad-tjener-en-syg...

Claus Nielsen, Alvin Jensen, Gert Romme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Peter Høivang

Det er så vigtigt at pointere, at det er grundløn, hvis man vil sammenligne med f.eks. det private erhvervsliv, hvor pension typisk også indeholder egenbetaling, og man selv betaler spisepause etc. etc.

Man kan se lønstatistikker i staten (her skal man passe på med at forudsætte at f.eks. sygeplejersker ansat i staten tjener det samme som i regioner og kommuner) her:

https://www.loenoverblik.dk/

Det er hvad der gør at min løn i staten faktisk er rimelig OK. Selv om jeg så ikke får overarbejde, nattillæg etc. etc.

// Jesper

John Kierans

Den indtjente gennemsnitsløn for en offentligt ansat sygeplejerske var i 2020 lige på den gode side af 40.000 kr. per måned inkl. pension og tillæg.

Ikke just et lavlønsområde, sammenlignet med SOSUer og andre med tilsvarende skæve arbejdstider ...

Peter Høivang

@ John

Har du et link til dine løntal? Så kan min bedre halvdel tage det med til næste lønforhandlinger.

Er der ikke stadig tale om en grundliggende løntrinsskala inden for offentlig beskæftigelse generelt ?

Hvis det er tilfældet, kunne man reducere satserne i den øverste halvdel og forøge satserne i den nederste del proressivt omring den gennemsnitlige sats. Øverste trin, største reduktion, nederste trin største forøgelse og matematisk styret status quo evt. plus to milliarder fra finansloven De højest lønnede overlever nok, og de lavest lønnede vil kunne mærke en forskel. En kontrolleret reduktion af gini koefficienten inden for den offentlige beskæftigelse.

Lasse Schmidt

@ Peter - jeg gætter på, at tallene er fra CEPOS, for tallene er så forvredne, at de ikke kan bruges til noget.

Du kan genkende CEPOS-logik på, at de tager afsæt i et unormalt år, som er ubrugeligt til at sammenligne med - med mindre man vil opnå at danne et helt specifikt (og ukorrekt) billede af virkeligheden.

Fx: "i 2020, inkl. tillæg"

Her skal du spørge dig selv: Skete der mon noget i 2020, som gjorde, at mange sygeplejersker havde højere tillæg end sædvanligt? Kan der have været noget ualmindeligt ved 2020? En pandemi, måske. Eller hvad ved jeg.

Hvis der er noget ualmindeligt ved året, men det bliver forsøgt præsenteret som noget helt normalt - så ved du, at du har at gøre med CEPOS-logik. Man kalder det også for økonomisk anti-vaxx.

Alvin Jensen, Jesper Frimann Ljungberg, Eric Philipp og Peter Høivang anbefalede denne kommentar

Skal det efter den store gini justering være mere retfærdigt, må man opløse hovedorganisationen for at komme fri af de sidste årtiers nulsumsspil ved overenskomst forhandlingerne.

Det vil eksempelvis være nødvendigt for at opløse lommepenge aflønningen af fruentimmer fra 1969 med henblik på at genindføre den reelle strejkeret fra før den store centralisering af fagbevægelsen.

Alvin Jensen, Jacob Nielsen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Som situationen er nu, kan staten fraskrive sig sit ansvar i lønkampen ved at henvise til arbejdsmarkedets parter på trods af deres åbenlyse rolle som arbejdsgiver. Den danske model er designet i finansministeriets Excelark. Nu dages det søstre.

Peter Høivang

@ Lasse

Tak. Ja, det er nemt, at manipulere med løn og derfor tager jeg udgangspunkt i grundløn.

Der er fx. en del flere sygeplejersker end lærere der får aften og nat tillæg.

Jeg så også engang at man tog alle typer sygeplejersker og lavede en gennemsnitsløn. Så alle speciale sygeplejersker og konsulenter blev regnet med.

De har jo helt andre opgaver, ansvarsområde og uddannelse end den almindelig sygeplejerske.

slettet slettet

Ikke-ledende sygeplejeske i kommune eller region:
Ifølge Kommunernes og Regionernes Løndatakontor var den gennemsnitlige løn for hele 2020 lige præcis 40.656 kroner.
Det er inklusive grundløn, centralt aftalte tillæg, lokalt aftalte tillæg, særydelser (primært genetillæg), feriegodtgørelse og pension, men ikke overarbejde.
Genetillæg udgør i gennemsnit 3.400 kr.
https://www.bt.dk/politik/vrede-efter-liberalt-opslag-hvor-meget-tjener-...

Jeg synes den gennemsnitlige er løn er overraskende høj, taget i betragtning hvad sygepleskere giver udtryk af i offentligheden. Om de skal have mere har jeg ingen mening om.

Emil Davidsen

Her er en go' kilde til sygeplejerske løn. Den tager højde for en del af de problemstillinger der mht. gennemsnits lønnen på tværs af kommuner, regioner, stillinger samt tillæg.
https://dsr.dk/loen-og-arbejdsvilkaar/loen-og-pension/loenbarometeret
Den kommer fra DSR (Dansk Sygeplejeråd) og basere sig på faktisk løn-forhold så tænker den kan ses som nogenlunde retvisende.
Det ses at grundlønnen typisk udgør mellem 61 og 80% (alt efter ancinnitet, tillæg, region/kommune/stat og stillingstype m.m.)af den fulde løn, så der er et vist spillerum der.
Så, tænker det ikke er helt urimeligt at du nok skal lægge nogen tusinde kroner oveni den grundløn du refererer til Peter Højvang. Så kan man så diskutere om det er for lavt.

Peter Høivang

@ Emil

Den viser fuldstændig samme tal, som jeg starter med, at skrive, så mine grundløns tal er spot on.

Det er jo også samme kilde jeg bruger.

Grunden til, at jeg ikke tager tillæg med, er netop for bedre at kunne sammenligne med andre fag.

Fx. Har lærerne ikke ret meget natarbejde og dermed tillæg for dette.

Eller som Lasse skriver, så er der udbetalt mere i tillæg på grund af Corona i 2020.

Lærerforeningen har også opgjort deres grundløn på samme måde.

Her er grundlønnen uden pension, tillæg og lignende:

For ny ansatte: 29.000.

Sluttrin: 34.777

https://www.dlf.org/loen-og-vilkaar/loen/ansat-i-en-kommune/laerer-i-fol...

Søren Kristensen

25.000 plus det løse. Det er lidt mere end hvad jeg som indkøber og vicevært får for at rense afløb, feje og vedligeholde ting i en institution. Jeg har så bare ingen tillæg. Gad vide hvad sygeplejerskerne bruger alle de penge til, for jeg vil vædde på at de fleste er gift med en mand der også tjener godt. Jeg mener, hvem vil ikke gerne være gift med en sygeplejerske. Nå, var det sidste uden for skiven, det må I meget undskylde, men omvendt er det vel heller ikke helt forkert?

Emil Davidsen

@Peter Høivang

Ja, men jeg synes det løn-barometer DSR har giver mulighed for noget større indsigt end de grundløns trin. Bl.a. hvor stor en procentdel grundlønnen typisk udgør af den samlede pakke.
Og, hvis man skal sammenligne med private, så er brutto-løn det mest retvisende da specielt arbejdsgiver betalt pension er væsentligt højere i det offentlige.

Barometeret viser f.eks. at sygeplejersker på laveste løntrin har en høj andel (~10%) af særydelser (natarbejde m.m) hvorimod dem på højeste har høje lokale tillæg (~14%) og at grundlønnen generelt udgør en mindrere del af den samlede løn som funktion af trin/ancinnitet. Ned til omkring ~61%. Kun at fremhæve grundlønnen kan derfor give et, i mine øjne, misvisende lavt indtryk. Men det er måske også pointen.

olivier goulin

Ser man på den samlede lønpakke, som er det eneste, der giver mening - så er sygeplejerskerne bestemt ikke snydt. De har en fin løn, i enhver sammenligning.

Sygeplejerskernes evindelige løn-kvababbelser er enten et mentalitetsproblem (misundelse), som ingen lønstigning dermed vil kunne løse - de vil altid kunne finde nogle andre, der får mere end dem. Eller også er det slet og ret en bevidst aggressiv taktik for at presse citronen mest muligt.

Jeg har ikke den store sympati her- beklager.
Håber staten også denne gang har is i maven.

/O

Jesper Frimann Ljungberg

Jeg tror at DSR skyder sig selv i foden (eller rettere deres medlemmers) ved at fokusere på grundlønnen. Jeg siger tit at folk generelt er dumme, men så dumme er de heller ikke. Folk kan godt se at grundløn og Bruttoløn er to meget forskellige ting.

Personlig mener jeg også at 'kvindefags' agendaen, er mere ideologisk, end noget der gavner regnestykket. Og igen.. det er IMHO igen noget der vil fjerne fokus for den reelle substans.

Og det er sku lidt synd, jeg synes det fjerner fokus fra de reelle ting som burde forbedres for faggruppen. Og det åbner op for FUD mht. sygeplejerskernes situation.

For alt andet end lige så er sygeplejeske faget i dag noget andet end det var i de serier om hospitalerne i 50'erns UK, som S og DF's vælgere sidder og ser i Tossekassen. Sygeplejersker i dag er en højt uddannede kompetent faggruppe, der i højere og højere og højere grad redder liv og forhindrer smerte og lidelse, og i høj grad er den lim der får sygehusene til at hænge sammen. (nu skal vi bare have lægesekretærerne tilbage også for de var også en vigtig del af limen).

Selvfølgelig er der forskel på en Ung nyuddannet basis sygeplejeske og så en erfaren behandler sygeplejeske, og der skal også være signifikant forskel i lønnen der.

Personlig mener jeg, at sygeplejersker får for lidt i løn. Men jeg må indrømme at jeg lige blinker et par gange, når der bliver sagt +5.000 og så +5000 i grundløn, fra dem man ser interviewet i TV. Den hænger vist ikke rigtig sammen.

Det jeg helt klart mener er, at NPM har smadret meget af det der kunne giver job tilfredshed, at der er alt for meget unødigt administrativt arbejde og suboptimere f.eks iforhold til f.eks. arbejdstid etc. etc. Det må man se på, men det er nok et generelt problem i det offentlige.

// Jesper

Peter Høivang

@ Emil

At du betragter gene tillæg som værende særydelser siger det hele.

Nattillæg er jo til fordi det er usundt og en gene, at gå på natarbejde.

Hvis man har som motiv, at fremstille sygeplejerskernes løn som høj, så skal man selvfølgelig tage tillæg med.

Sammen med sosu assistent og hjælper er det et af de fag der er med mest nattearbejde.

Jeg kender en processopereratør, som viste mig hvad han fik af tillæg for en weekends natarbejde. En sygeplejerske skulle arbejde 5 weekender for at opnå det samme i tillæg, som han fik i 1 weekend.

Så hvis du vil sammenligne med det private, bliver du nødt til at sammenligne æbler og æbler.

Sammenlign en sygeplejerske med et andet fag med meget natarbejde, bachelor uddannelse og med et stort ansvarsområde. Så kan vi tale om det og så kan vi se om pensionen gør udslaget!!

Ellers er det ganske urimeligt!

Peter Høivang

@ Emil

Nu fandt jeg det! - eller det tætteste.

Lokomotivfører har 25% natarbejde.

Sygeplejersker. Har 35% natarbejde.

Lokomotivfører er en 10 mdr. uddannelse.

Sygeplejerske er en 3,5 årig professions bachelor uddannelse.

Løn med diverse tillæg og pension.

Lokomotivfører: 40.934 kr.

Sygeplejerske: 35.000 kr.

At sygeplejerskerne arbejder mere om natten giver et større beløb på nattillæg.

At sygeplejerskerne bruger meget længere tid på uddannelse burde give bedre løn.

Så når vi sammenligner æbler med æbler, så får vi fortsat en skævvridning som forskningen også viser.

Jesper Frimann Ljungberg

@Peter Høivang

Du cherry picker lidt :)
Lokomotivfører er klart noget der stikker ud, de må have en god fagforening.
Men nu har man jo sammenlignet med Politiet ret meget, og de har 20% mere natarbejde end sygeplejersker.

Igen sygeplejersker bør får mere i løn, men hvis du sammenligner med f.eks. pædagoger, har en uddannelse på samme længde som Sygeplejesker (der er en del af dem i familien... jeg er det sorte får der er gået STEM vejen)

Jeg tror desværre at retorikken lidt.. sådan ... har været for skarp, og at .. ja JernMette's regering, er nok bange for en domino effekt.

Mit personlig bud, hvis jeg havde siddet, havde været en anerkendelses stigning på 10%. Opgør med deltids tyranniet, nedsættelse af en tværfaglig gruppe til at se på sundhedsvæsnet som arbejdsplads, ledelsesformer, personale allokering (konsekvens ved planlagt underbemanding etc. ) dokumentationshelvede med mere. Og måske en uafhængig lønundersøgelse (selv om jeg.. ikke.. tror det vil nødvendigvis gavne offentlige ansatte der vil ryge 'goder').

Problemet er bare at det er noget man kunne gøre mange steder i det offentlige. Der er fundamentale ting der ikke virker.
Jeg mener, at det er ledelses strukturen, processer, kultur rammer og uddannelsen af topledelsen, der er noget fundamentalt galt med.
Vi har f.eks. på hospitaler flere stærke grupperinger med fundament i forskellig faglighed, kultur, målsætninger mv. der skal finde et fælles fodslag. Og her nytter det så ikke at den mest arkaiske faggruppe, som har mindst forstand på 'core business' på hospitalerne er dem der sætter dagsordenen.

Tja ja.. til til at arbejde...

// Jesper

Peter Høivang

@ Jesper

Nu fandt jeg et fag, hvor der er opgjort lønstatistik for privatansatte, da Emil skrev: "Og, hvis man skal sammenligne med private, så er brutto-løn det mest retvisende ".

At jeg så skulle cherrypicke, står vist for egen regning.

Medmindre du har lønstatistik for privatansatte politibetjente?

Jesper Frimann Ljungberg

@Peter Høivang
Først min kommentar havde en smiley på :)

Det gik nu på, at du valgte Lokoførerne, som har været brugt af f.eks. DSR og andre i hele 'kvindefags' retorikken, fordi det er nogen med kort uddannelse og gode forhold, og det er et mandefag :)

Men man kan se politibetjente og andre statsansattes bruttoløn på https://www.loenoverblik.dk/

Der er på DR en artikel her:
https://www.dr.dk/nyheder/penge/sygeplejersker-sagde-nej-til-overenskoms...

Som så kommer frem til en noget anden bruttoløn end du bruger.

Men den underbygger stadig, at sygeplejerskernes indplacering ,fordi deres arbejde i dag bare er noget helt helt helt andet end i 1969, er forkert. Så der er vi helt helt enige.

Og det er også tydeligt, som du rigtig nok påpeger, at man skal passe på med 2020/2021 tallene ift. statistik, da de var anormale år. (derfor er 2019 nok mest retvisende ift. Bruttoløn)

Sjovt nok stiger kurven for løn for ledende sygeplejersker også mere end for basis sygeplejeskerne... hmmm...

Jeg mener stadig at et engangsløft på 10% ikke ville være uretfærdigt.

Og nu er politiet ikke privatansat ... endnu... heldigvis :)

// Jesper

Peter Høivang

Det ved jeg Jesper og vi ved begge, at vi ikke er helt så langt fra hinanden på dette emne.

Hvad tallene angår, så er der forskellige måder at gøre det op på.

Det ug.dk bruger er tal fra Danmarks Statistik.

Det gælder både tallene for lokomotivfører og sygeplejerske.