Fredag er præsident Joe Biden vært for et møde i Det hvide Hus med Afghanistans præsident, Ashraf Ghani, og formanden for Afghanistans såkaldte ’forsoningskommission’, Abdullah Abdullah – en rasende rival til den siddende præsident.
Et plausibelt gæt på de afghanske politikeres ærinde er et forsøg på at overtale Joe Biden til at aflyse eller i det mindste forhale ophøret af USA’s militære besættelse – eller om man vil: beskyttelse – af Afghanistan, der siden 2001 har holdt Talebans islamiske militser i skak. Men USA’s beslutning om tilbagetrækning har aktiveret en Taleban-offensiv, der har genetableret kontrollen over distrikter og provinser.
Joe Bidens svar til sine gæster behøver man ikke at gisne om: Han vil fortælle dem, at USA er deres ven ’diplomatisk, økonomisk og humanitært’, men at det står fast, at USA med NATO-partnere vil gennemføre den planlagte tilbagetrækning, der er afsluttet senest den 11. september, årsdagen for al- Qaeda-terrorangrebet på USA.
Drømmen om demokrati
Med andre ord er det forudsigeligt fejlslagne forsøg på at gennemføre et dueligt afghansk demokrati opgivet – den urbaniserede regeringselite forsumpede i intriger og korruption, og landbefolkningens rodfæstede stammetraditioner havde mere tilfælles med Talebans shura- og shariapraksis end vestlig byrådspolitik. Det stod, som årene gik, ligeledes klart, at massiv vestlig intervention med polstring af en lokal hærstyrke ikke var i stand til at slå Taleban militært – alene de danske tabstal bekræfter det triste forløb.
Det blev forretningsmanden Donald Trump, der skar igennem i 2020 med den såkaldte Doha-aftale forhandlet i Qatar, hvorefter Taleban afstår fra at angribe USA’s styrker og yderligere forpligtes på at bekæmpe al-Qaeda og ISIL. Taleban er altså formelt de facto allieret med USA – og har indvilget i at tale med Kabul-regeringen om magtdeling.
Det hindrer ikke militsen i at angribe Kabul-regeringens styrker, der lider nederlag nu, hvor USA’s luftstøtte er svundet ind – således blev en regeringsenhed forleden rendt over ende, da den løb tør for ammunition! Sideløbende har FN-sikkerhedsrådets særlige kontrolenhed, der holder øje med Doha-aftalen, rapporteret, at Taleban driver omfattende fraternisering med al-Qaeda, der opererer i mindst 18 afghanske provinser. Så meget for formalia.
Det korte af det lange er, at det kun er et spørgsmål om tid, før Taleban har fjernet et regime, der i deres optik repræsenterer vantro kætteri. Løbet er kørt, og medfølelsen med dem, der i tillid til Vestens erklærede hensigter gennem to årtier investerede liv og familier i dette regime, er ubærlig.
Ja, på alle måder trist. Først gik vi ind. Det var galt. Nu trækker vi os. Det er galt.
Havde vi bare holdt os ude, så var den urbane elite aldrig vokset, men havde henslæbt de sidste 20 år bag en burka uden at få vakt det håb om frihed, som nu svigtes. Det er svært at vide hvad der er rigtigt at gøre.
Har nogen journalister forklaret os, hvorfor over 300.000 afghanske soldater og tusinder af politifolk med moderne amerikansk udstyr og træning plus amerikansk flåde og luftdækning mister terræn næsten overalt til 35.000 Taliban med let våben og intet luft-, flåde- eller radarforsvar systemer?
Amerikanerne og resten af vesten har betalt en høj pris for denne evige krig. Vi og det afghanske folk, der har udholdt intens lidelse, fortjener detaljerede forklaringer på, hvorfor Taliban er en sådan udfordring for udenlandske hære og Afghanistans regering. Journalister er nødt til at gå ud over det sædvanlige"det er korruption." Luftfragt på 100 dollarsedler, der fløj til Kabul fra Washington, letter ofte korruption, men der er langt mere i denne historie.
Forsvarsminister Trine Bramsen var virkeligt dårligt briefet da hun blev interviewet af tv 2 om tilbagetrækningen. Og det endte da også med en del talefejl. Bl.a. sagde Bramsen, at det var godt at vi gik ind i Afghanistan 2001 "ellers så havde Al-Qaeda lavet endnu flere målsætninger om at ville ødelægger demokratier". Man kunne lige se det for sig, at Bin Laden tvinger de andre Al-Qaedaer til at sidde og brainstorme om hvilke målsætninger organisationen skal arbejde efter. Ligesom hver og hveranden embedsmænd der er på kursus.
Derudover lagde Bramsen alt for meget vægt på, at Al-Qaeda var efter demokratier. Jeg tror de er ret ligeglad med demokratier. De er ihvertfald lige så meget efter Saudi Arabiens konge som efter USA og Danmark. Jeg tror de er efter Mellemøstens imperialister. Men det kan jo være svært som Forsvarsminister at stå og forklare.................
Hvis målet var Talebans fald, så kan I bide skeer på, at så var det også det, der var sket! Hvis Afghanistan har nogen fejl, så er det, at der ikke er olie i området!
Som I Vietnam for decennie siden : “Yankies go home”. Jeg kan ikke spille klaver, min hjerne er konstrueret sådan, det er ikke fordi jeg er alment ubegavet eller ærligt ikke har forsøgt. De Anglo-Saxiske stammefolk forstår ikke andre stammefolks konstruktion, baseret på Klan, religiøsitet, familiebånd og anden kultur fællesskab som, som de existerer i for ex. Afghanistan, mellemøstlige lande og Afrika – og Schweitz. Talibaner er også Afghaner – og styrede landet – vidt forskelligt fra det land danskere styrer. Måtte de ikke det for os? Vi greb ind og støttede en stammefolk/klan grupperne som også ville ha magten. Nu forsvinder vi og Afghaner genetablerer et stabilt muslimsk samfund. Må de ikke det for danskere? Når vi forsvinder fra Iraq vil Shia klan konstellationer associerede med Iran, som vi i dag sulter. De vil ikke længere lade sig undertrykte af Sunni minoriteten. Må de ikke det? Har Mette forudt dem det? Skal vi be’ katolikken Biden hjælpe os skaffe ”vestlig orden” = leve som danskere gor, i et muslimsk land?
"Havde vi bare holdt os ude, så var den urbane elite aldrig vokset, men havde henslæbt de sidste 20 år bag en burka uden at få vakt det håb om frihed, som nu svigtes. Det er svært at vide hvad der er rigtigt at gøre."
Den urbane elite (og da slet ikke den afghanske, som blev skabt da amerikanerne læssede store mængder dollars ind til særligt udvalgte mhp. at skabe et kapitalistiske forretningsliv m.m.) er ikke fri; den er slave af udbytning og vold.