Leder

Den vilde natur har fået plads i landskabet. Selvfølgelig skal vi også kunne rumme den i vores hoveder

Den vilde natur har fået plads i budgettet og i landskabet. Men en del af os svært har ved at rumme den i vores hoveder
Heste på Mols, som (nok) ikke ved, at de er genstand for stor debat.

Heste på Mols, som (nok) ikke ved, at de er genstand for stor debat.

Emilie Lærke Henriksen

Indland
3. juni 2021

Danmark skal have mere vild natur.

I slutningen af 2020 besluttede et flertal i Folketinget, at der skal afsættes midler til at skabe store områder med urørt skov og etablere 15 naturnationalparker i Danmark. Her skal både planter og dyr leve så vildt som muligt. Det er en del af regeringens indsats for at fremme biodiversiteten og skal, som der står i aftaleteksten, bidrage til at bremse »naturens tilbagegang«.

Den vilde natur er med andre ord på vej tilbage. Den har fået mere omtale i debatten, en større del af budgettet (888 millioner) og ikke mindst mere plads i landskabet (75.000 hektar skov).

Men alligevel har en del af os svært ved at rumme den i vores hoveder.

»Væsentlig ulempe«

Tidligere i år begyndte flere borgere og politikere at kritisere de kommende naturnationalparker.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Ole Falstoft

Lad os nu blive enige om, at rewilding i Danmark ikke handler om mere vild natur, men om en ny form for naturforvaltning, hvor resultatet er lige så lidt 'naturligt' som før.
Overlod vi naturen til sig selv her i landet ville langt de fleste områder 'springe i skov' i løbet at få år. Biodiversiteten ville falde paradoksalt nok, fordi naturen ville blive mere ens og mange levesteder, som er mere eller mindre afhængige af menneskelig aktivitet ville forsvinde. Det gælder enge, heder og overdrev. De områder der har den største biodiversitet her i landet er villahaver - og de er ikke særlig naturlige. Så hensynet til stor biodiversitet og til rigtig natur er nogle gange i modstrid med hinanden. Hvordan man afvejer de to hensyn er ikke helt enkelt.
Jeg ser Molsprojektet som en sparerøvelse. Der er stigende udgifter med den traditionelle naturpleje hvor man rydder træer, afbrænder heder og bekæmper uønskede arter. Det er billigere at have kvæg og heste gående. Det er der ikke noget fordækt ved, men lad være med at kalde vild natur, for det er det ikke.

Daniel Joelsen, Torben Bruhn Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Kjeldsen, Jesper Bak, jens peter hansen, David Zennaro, Jens Ole Mortensen, Peter Knap, Kim Houmøller, Birgitte Simonsen, Estermarie Mandelquist og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
erik pedersen

Ole Falstoft jeg er lidt nysgerrig; hvordan definerer du vild natur? Og biodiversitet ?

Mvh Hanne Pedersen

søren ploug, Christian Mondrup, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen og Peter Høivang anbefalede denne kommentar

Egentlig en ganske underlig problemstilling.

Peter Høivang

@ Ole

Du kalder det en spareøvelse, samtidig med at artiklen i de første sætninger nævner ord som "afsætte midler" og "en større del af budgettet".

Hvor har du din antagelse om, at det er en spareøvelse fra?

Rewilding handler vel netop ikke om, at naturen skal overlades til sig selv, da den som du selv er inde på formentlig ville blive til skov.

Dette skyldes jo netop, at der mangler dyr som skovelefanter, uldhårede næsehorn, urokser og bisoner til at holde skoven nede.

På Bornholm er der rewilded med bisoner, men resten af dyrerne er uddøde, så man må finde erstatninger for disse.

Hvad angår biodiversitet, så siger fagkundskaben, at det vil øge denne. Da de er klogere end du og jeg på dette område syntes jeg, at vi skylder dem at stole på dette. Uanset om der så i nogle projekter er sket fejl eller deres teori slår fejl.

Foreløbig ser det lovende ud for biodiversiteten i rewilded områder.

Inger Hørup, Lillian Larsen, søren ploug, Christian Mondrup, Søs Jensen, Eva Schwanenflügel, Per Almar Johnson, Inge Lehmann, Anders Graae, Viggo Okholm, Kevin Vilhelmsen, Alvin Jensen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Birgitte Junø

Det er vist den mest Erasmus Montanus agtige konklusion jeg nogensinde har læst i en leder i Information.
Da jeg var barn brugte landmændene de jordområder de med den tids landbrugsteknologi ikke kunne dyrke på nogenlunde samme måde og med nogenlunde samme resultat som det teoretikerne vil opnå med deres "rewilding" anlæg.
På Mols laver man "rewilding" forsøg med et eng område med udsatte heste.
En af de præmisser man har sat for området er at lade afvandingskanalerne gro til.
Det har tilsyneladende den effekt at et sommerhusområde der ligger mellem eng området og Ebeltoft Vig er ved at sumpe fuldstændigt til.
I dag er grundvandstanden ikke mere end 10 til 15 cm under sommerhusene.
Til gene for sommerhusejerne og til skade for husene.
Der findes dyrevelfærdsfanatikere der i den gode sags tjeneste laver aktioner uden at tage hensyn til eventuelle konsekvenser af deres handlinger.
Spørgsmålet er om vi ikke også kan tale om "rewilding" fanatikere der forsøger at realisere deres ufleksible teoretiske ideer uden hensyn til eventuelle konsekvenser for dyrene såvel som for de mennesker der pludselig ser sig selv som naboer til et "rewilding" område.
Mvh Peter Junø

Anders Hüttel

Det er et faktum at desværre hele højrefløjen skider bæredygtighed og biodiversitet et godt stykke. Da Torsten Gejl luftede lidt real politik under folketingets afsluttede debat om landbrug, fødevare, transport mm. Sad de og grinte. De nye borgerlige, konservative og DF.
Jorden er presset. Vi har aldrig tidligere betrådt denne tilstand.

60% af vores samlede areal, får flere gange, hvert år, en omgang plantegift, insektgift og hormoner. Et godt miks af alt godt fra helvede.

Der bliver klynket som da minkavlerene måtte lukke. Men det er helt nødvendigt at landbruget skal forandre sig radikalt.

Venstrefløjen har forslået at staten opkøber når der er generationsskifte. (Der er mange gamle landmænd så det sker de næste 10 år). For at forhindre at kapitalfonde kommer til. Kapitalfonde skal tjene penge, så jordene vil blive drevet til kanten. Lige nu ejer kinesere og deres aktievenner et område på størrelse med Bornholm i Danmark.

Jeg nævnte forleden af dansk frugt bliver dyrere til efteråret og det skyldes ikke kun vejret. Men rapsen er allerede høstet.

Søs Jensen, Lillian Larsen, Morten Larsen, søren ploug, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Anders Graae, Pia Nielsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

De konservative foreslår flere private børnehaver, skoler, hospitaler og plejehjem fordi vi har et to-delt samfund

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Carsten Munk og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Erik pedersen/ Hanne. Jeg har samme tankebaner som Ole Falstoft. Vild natur er de steder, hvor mennesket hræt eller i høj grad er taget ud af ligningen.
Jeg er ikke enig i Falstofts betragtninger om sparehensyn.
Det man ønsker er at genskabe en år tusind gammel landskabstype med overdrev, våde enge krat og småskove. Det gøres bedst med store græsædere, der er betydeligt mere skånsomme end diverse grønthøster og motorsave.
Men til den landskabstype hører endnu en vigtig dyreart, faktisk den vigtigste: Mennesket.
Det er gennem symbiotisk forhold til de store græsædere, at det danske kultulandskab er opstået.
Vild natur er ikke noget som var, men noget som er, når mennesket ikke griber ind, så vi kan ikke genskabe vild natur, kun "vild natur" som vi forestiller os den.
Vi befinder os i det nordlige tempererede regnskovs område. Vores nærhed til havet gør, at nedbørsmængden er alt for stor til dannelse af en naturlig steppe. Den skal vi dybere ind i Eurasien for at finde.
Tidens skrækkelig tendens til at anvende buzzword er ødelæggende for vores tankemæssige handlekraft. Rewilding er et sådant buzzword, og er lige så skadeligt for åndelig fleksibilitet som de mange skrækkelige management buzzword, der har plaget os.

jens peter hansen, David Zennaro, Jens Ole Mortensen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Ole Falstoft

Hanne Petersen: Vild natur er vel natur, der udfolder sig uden menneskers indgriben eller påvirkning. Jeg er ikke 'purist' hvad natur angår. Naturen kan jo være mere eller mindre vild/oprindelig/naturlig, jo mere vild natur vi kan få jo bedre. I Danmark er der meget få områder (under 1%) som kan kaldes vild, så det kan kun gå fremad. Jeg er ikke modstander af Molsprojektet. Resultatet er jo også mere vildt end en granskov f. eks.
Biodiversitet er produktet af antal arter og antal individer i et bestemt område. Ud fra den definition er villahaver dem med størst biodiversitet. Prøv selv at sammenligne antal sangfugle i en typisk dansk bøgeskov med antallet i en typisk villahave. Der er lang flere arter og individ tætheden er lang større i en have end i en skov fordi der er flere levesteder. Men de typiske danske forstmæssigt drevne skove er jo lige så lidt 'natur' som en hvedemark. Mere naturskov vil hjælpe på det.

Evald Mehlsen, jens peter hansen, David Zennaro og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar
Ole Falstoft

Peter Høivang: Det klart at det kræver penge at implementere et projekt, men det siger jo intet om omkostningerne når det først er realiseret. Desuden nævner Molslaboratoriet selv som én af begrundelser for projektet , at det er dyrt og arbejdskrævende at bruge de traditionelle metoder

"Århus universitet har udviklet et scorekort med et pointsystem, så du kan tjekke din have for, hvor gode vilkår for en mangfoldig natur den byder på.

Din have kan score op til 60 point i disse kategorier.

Ingen gift og gødning (maks. 7 points)
Krat og hegn (maks. 8 points)
Store træer og dødt ved (maks. 14 points)
Urter og græs (maks. 13 points)
Eng og vandhul (maks. 8 points)
Mineraljord, diger og volde (maks. 5 points)
Husly til flagermus (maks. 5 points)

Store haver vil have en fordel, men alle typer af haver kan vurderes, og det er muligt at bruge testen som inspiration til at fremme biodiversiteten. Det vurderes at ikke mange haver vil få 20 points eller derover. De fleste villahaver vil opnå under 10 points. Der skulle dog samtidig for de fleste ikke være lang vej til at komme op mellem 15 og 20 points."

Villahaver skulle have den største diversitet?

Her i området plastres haverne til med sten, fliser og græsplæner og minder mere om parkområder hvilket stigningen i bestanden af husskaden i området er et tydeligt tegn på. Småfuglene har ingen steder at gemme sig. Træer bliver fældet og buske fjernet. Alt haveaffald bliver kørt til genbrugspladsen og komposteres der. . og det er snart en sjældenhed at møde et pindsvin o.s.v.

Håber at Frank (bonderøv) kan være med til at ændre folks opfattelse af hvordan en have bør se ud for jeg synes det er gået den forkerte vej meget længe. Det er der formentlig flere grunde til men en af disse er nok at det er lettere at holde en have med sten og fliser. Og så er der også en del der henter insektsprøjten så snart noget levende bevæger sig ind på deres domæne - de hader alle slags "kryb".

https://voresvilla.dk/haven/planter/test-stor-biodiversiteten-din-have/

Jeg voksede heldigvis op i et nystartet villakvarter tæt på å og eng med køer om sommeren og viber om foråret. Blomstrende grøftekanter og veje med mudderhuller når det havde regnet - 3 km fra byens centrum. Midt på vejen stod et kæmpe træ og spærrede så mælkemanden måtte køre en omvej for at bringe mælk ud alle på vejen.

Med en bil i hver garage forsvandt træerne, grøftekanterne og vejen blev asfalteret. Kvarteret bærer endnu præg af at husene er bygget forskellige årtier og adskiller sig fra de kvarterer hvor også husenes arkitektur eller mangel på samme gør kvarteret endnu mere kedeligt.

Little Boxes by Pete Seeger
https://www.youtube.com/watch?v=XUwUp-D_VV0

Glad for jeg voksede op i en anden tid.

Inger Hørup, Evald Mehlsen, søren ploug, Eva Schwanenflügel, erik pedersen, Inge Lehmann, Anders Graae og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Nå ja - det siger en del om hvor alvorligt det sår til hvis det er villahaverne der har den største diversitet

søren ploug, Eva Schwanenflügel, erik pedersen, Inge Lehmann og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

står

Gamle træer scorer sikkert også højt - de bliver rask væk fældet.

søren ploug, Eva Schwanenflügel, erik pedersen, Inge Lehmann, Carsten Munk og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Mange områder er blevet drænet for at skaffe mere jord til landbruget. Biodiversiteten faldt med udretningen af åer og vandløb. Denne udvikling har man gennem de sidste mange år forsøgt at rette op på. Men det kan selvfølgelig betyde at nogle områder bliver m,ere fugtige når grundvandspejlet stiger og vandet ikke afledes så hurtigt.

Her kommer en interessekonflikt ind i billedet for er det samfundets opgave at beskytte naturgrundlaget og biodiversiteten eller vejer hensynet til nogle sommerhusejere tungere. At man har gjort det lovligt at bo i sommerhusområder året rundet gør ikke problemet mindre. Det er mit indtryk at flere og flere indretter sig på denne måde. Hvor går grænsen.

søren ploug, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Poul Erik Pedersen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Det er et berigende indspark i debatten. Mange af de velmenende modstandere af rewilding ender netop med at argumentere udfra en indskrænket forståelse af store pattedyrs behov. De tager det industrielle landbrugs institutionalisering - for ikke at nævne, deres egen institutionalisering gennem offentlige instanser, love, skoler, arbejdspladser og offentlige service - med sig, og indskrænker dyrevelfærden til blot at være stopfodring uden ånd eller tanke for sociale behov. Ikke ulig de vilkår, som mennesket har skabt for sig selv.

Det er positivt at vi nu ser lovforslag, der skal gøre rewilding projektet mere muligt indenfor rammerne af den eksisterende dyrevelfærdslov. Det er dog allerede en indskrænkning af ideen, at man eksempelvis afliver og fjerner afkræftede dyr, da ådsler spiller en vigtig rolle i naturens cyklus.

I turistsæsonen hvor min familie bor, har vi ofte forskrækkede turister, der på facebook beklager sig over eksempelvis at en død sæl på stranden blot får lov at ligge, uden at *NOGEN* (læs: en offentlig myndighed, der åbenbart skal kontrollere alle facetter af liv og død) kommer og fjerner den. De har boet i deres små, åndsløse parcelhuse med 10 kvadratmeter forhave, eller deres toværelses lejlighed i byen så længe, at naturens naturlige og nødvendige cyklus fornærmer dem. De er så vante med, at man altid kan stille nogen til ansvar for noget i kommunalt regi, at det ikke forekommer for dem at døden er en forudsætning for livet.

Inger Hørup, Lillian Larsen, Poul Erik Pedersen, søren ploug, Peter Høivang og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Inge Lehmann

Grundvandsspejlet i Danmark stiger også pga vi får mere nedbør. Vi snakker meter og ikke centimeter.

Det kan ligevel være dette og ikke manglende dræning.

Hvis man vil bygge eller købe hus i Danmark, skal man ikke kun kigge på afstanden til havet og åløb, men også udviklingen i grundvandet pga klimaforandringerne, for at undgå oversvømmelser.

Daniel Joelsen, Lillian Larsen, søren ploug, Eva Schwanenflügel, Kim Haagensen, David Zennaro og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Inge Lehmann

Gustav Alexander naturens drama eksisterer altså også i byerne.
Og hvis man som person ikke ser det i byen , vil man heller ikke se det som person boende på landet.

Hvilken fordel skulle folk på landet have til at se naturens gang?
De bor midt i en saniteret reguleret monokultur, hvor dyrerene føres bort til slagtning eller kadavere til forbrænding.
Så mon ikke det er mere sandsynligt, at det var landboere, der brokkede sig over et ureguleret kadaver.

I byen står bl.a. rotter, duer, ræve og huskader for bortskaffelse af ådsler.

Og det er lang tid siden, at man kunne gøre kommunen ansvarlig for noget. Enhver er sin lykkes smed.

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, erik pedersen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Inge Lehmann,

Det er imponerende at blive småfornærmet over en anekdote. Nu kender vi jo hinanden i små samfund, så det er ret tydeligt, når nogen ikke kommer herfra. Kommer du lidt ud af din by, vil du også bemærke, at det altså ikke er alle steder udenfor forstaderne, hvor der bare står marker - men det kræver nok at man besøger særligt kystområderne ved øerne, vesterhavet eller de fynske kystområder.

Du kan sagtens klage til kommunen over måger og lignende iøvrigt. Det er en attitude, som mange turister tager med sig, når de skal udenfor parcelhuset to uger hver sommer til en af ovennævnte områder.

søren ploug, erik pedersen og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Det er ikke helt enkelt det hér!

Fx: Biodiversitet er ikke bare biodiversitet. Det er et 'buzzword', som anvendes i flæng, men ofte ikke giver mening.

Nogle naturtyper har mange arter (fx 'løvskov m. gamle træer og lysninger'), mens andre har færre, men evt. stærkt truede arter (fx højmose), fordi den pågældende naturtypes hele eksistens er truet!

Stor biodiversitet beror bl.a. på, at landskabet omfatter flere naturtyper. Man kan øge biodiversiteten i næsten hvilken som helst naturtype ved at omdanne den til 'løvskov med gamle træer og lysninger', men vil derved udrydde en mængde arter, som er afhængige af andre naturtyper.

'Løvskov med gamle træer og lysninger' har længe været på retur i DK, hvilket der naturligvis bør rettes op på. Derfor ønskes vildere skov, hvor aldrende træer får lov til at dø og rådne op, mens buskrydning eller store dyr tynder ud i opvæksten. Dette ville jo også ske, hvis der stadig var vildtlevende storvildt og/eller hvis mennesket sankede brænde og drev svedjebrug.

Andre naturtyper er lige så eller endnu mere truede, det gælder bl.a. overdrev og enge. Nogle gør sig kloge på, hvorvidt sådanne naturtyper overhovedet er naturlige i DK, for de blev i nyere tid formet af menneskelig virksomhed. Hvor terrænet er for kuperet, sandet eller fugtigt til intensiv dyrkning, har man ladet det græsse af får eller kvæg, hvorved det blev holdt åbent. Vedvarende enge har stor artsrigdom, som ikke findes andre steder, bl.a. padder, stork, vibe og en masse insekter. For nogle år siden var EU's braklægning en gave til det åbne land, men er nu ophørt, og alt synes nu tilplantet med landbrugsafgrøder eller juletræer.

Noget tilsvarende kan siges om andre naturtyper: klitter, heder, kær, moser og søer med rent vand. De har hver især helt unikke arter og er vanskelige at gendanne, når først de er spoleret med dræning, tilkplantning og gødning.

Nogle insisterer på, at hele DK ville have været skov, hvis naturen rådede, men en sådan påstand holder næppe. Dannelse af klitter, indsander, lyngheder og fattigkær langs DK's vestkyster har været en naturlig proces siden istiden, hvor et spektrum af lyselskende planter, insekter, krybdyr og fugleliv trivedes. De er nu i høj grad truet, fordi disse naturtyper en nogle af de vanskeligste at opretholde i det eutrofierede landskab.

Her skal vi også huske på, at udover forureningen med gift og næringsstoffer, har vi forurenet naturen med en række invasive og ikke hjemmehørende arter. De er ofte blevet udplantet, netop fordi de stortrives, bl.a. har de ingen naturlige fjender her, og derfor udgør de efterhånden et stort problem.

Overladt til sig selv vil mange steder blive fuldstændig overgroet af disse indførte arter, hvilket er en af udfordringerne på Mols: bjergfyr fra Alperne, rynket rose fra Kamsjatka, pyrenæisk gyvel, amerikansk hæg og japansk pileurt er nogle af de værste katastrofer i DK's natur. De kunne aldrig være kommet hertil af sig selv, men nu er de meget vanskelige at holde i ave. De 'bidrager til diversiteten', men er medvirkende til, at mange hjemmehørende arter er alvorligt truede.

Det er de i Norden hjemmehørende arter, såvidt de nu er truede, som ifølge alle de gæidende konventioner bør være i fokus for naturbeskyttelsen.

Der kan være mange arter, selv i en kornmark, især hvis den dyrkes økologisk. Og det er bestemt af stor betydning, at der findes biodiversitet i den store del af landskabet, som udnyttes intensivt.

Men det mest eksklusive bidrag til biodiversiteten udgøres af de arter, der kun kan trives i de naturtyper, som er mere oprindelige og naturlige. Selv disse landskaber behøver nu pleje, fordi vi har gødet landskaberne og indført invasive arter, hvis frø spreder sig med lynets hast. Det er det egentlige problem, som ofte overdøves i den forvirrede samtale om biodiversitet.

Bjørneklo er nu mange steder udryddet takket være vedvarende indsats. Så nemt er det ikke generelt, og i hver eneste markskel og grøftekant kan man desværre konstatere, at den vilde floras mangfoldighed er erstattet af en håndfuld arter, som stortrives i næringsmættet jord, hvor de kvæler alt andet.

Lars Schmidt, søren ploug, Flemming Berger, Anders Reinholdt, Peter Knap, Eva Schwanenflügel og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

Ole Falstoft jeg er lidt nysgerrig; hvordan definerer du vild natur? Og biodiversitet ?

Det vil jeg godt give et bud på. Vild natur har vi den dag vi ser os selv som natur og ikke som en art der er udset til at forvalte vores natur.

Elefanter kan jo også hærge naturen og ødelægge skrøbelige biosystemer.
I øjeblikket hærger en flok asiatiske elefanter provinser i kina og nærmer sig storbyer. Fra elefanternes synspunkt er det hele natur.

Ser vi ikke os selv som natur kan man spørge- Hvornår er naturen i balance ? Enkelt. Den dag der ikke er mennesker.

Ole Falstoft

Søren Tolsgård: Så konklussionen på din kommentar - som jeg stortset er enige i - er at det kræver en stor indsats at bevare vores natur. Vi kan ikke bare overlade den til sig selv. Hvilket i grunden er et paradoks. Vi vil gerne have rigtig natur men naturkræfterne skal styres og så ender vi i hvad man kunne kalde 'halv natur'. Vi ønsker et Danmark af et bestemt udseende og det kræver en forvaltning for at lykkes. Vores opfattelse af hvad der er natur er historisk og kulturelt bestemt. Men den danske natur er et øjebliksbillede som ændrer sig hele tiden. Man kan f.eks. spørge om det er rimeligt at vi bruger mange ressourcer på at bevare naturtyper som er resultat af driftformer som er forsvundet (f. Eks. Fåregræsning)?
Skal vi i de næste 100 år bekæmpe opvækst af fyr på hederne og hjælpe hedelyngen mod at forsvinde ved af brænde heden af?
Hvor går grænsen?

Sören Tolsgaard, Peter Knap, Carsten Munk og Runa Bejstrup anbefalede denne kommentar
Runa Bejstrup

I hele den her ligning med at skabe større biodiversitet har man glemt en ting, Store rovdyr.
Hvis de var til stede ville det være meget mere humant at indføre store planteædere for at udøve naturpleje.
Syge og svage dyr ville hurtigt blive dræbt og ædt, i stedet for som nu at dø en langsom og pinefuld død i naturlighedens navn.
Vi kan lige så godt erkende at der findes ikke oprindelig natur mere i Danmark, det betyder ikke at vi ikke kan gøre noget for at øge biodiversitet.
Men vi må også erkende at lige siden de første rensdyrjægere kom til landet har mennesket omkalfatret den danske natur og derfor er vi også nødt til at spille gud når vi prøver at ændre eller skabe nye økosystemer i Danmark.
Og det er der så åbenbart også nogen der gør når det gælder de ulve, der er indvandret til Danmark.

Inge Lehmann, Flemming Berger, Christian Mondrup, Jens Ole Mortensen, erik pedersen, Peter Knap og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Ole Falstoft -

Jeg giver dig stort set ret, men mit indlæg er samtidig en advarsel imod den simple opfattelse, at 'biodiversitet' i sig selv repræsenterer naturværdi. Australien mister utallige hjemmehørende arter, fordi mennesket har 'beriget' naturen med et antal arter, som er alt for dominerende (invasive) i dette miljø.

Villahaver kan have høj biodiversitet, det er dog langtfra altid tilfældet (beton- og flisehaver er moderne), og de flotte indførte prydplanter giver nok mere æstetisk nydelse end den tiltrængte naturværdi.

De vilde arter, der begår sig i haven og i andre stærkt kultiverede landskaber, som mælkebøtte, skvalderkål og brændenælde, rangerer heller ikke højt blandt de arter, som er truede og har behov for beskyttelse. Man kan finde dem rigtig mange steder, og om end der er mange af disse arter i en have og dermed høj biodiversitet (bedre end ren beton naturligvis), bidrager det sjældent ret meget til at beskytte de arter, som virkelig er truede.

De truede arter lever eksklusivt i landskabstyper, som er truede. Typisk i de relativt naturlige landskabstyper, vi endnu har tilbage på nogle få pct. af DK's areal: ur- eller naturskov, heder, klitter, rene kær, søer og moser. Sådanne steder er stadig truede, idet naturplejen ofte er mangelfuld eller saboteres.

Det er heller ikke nemt. Da jeg var ung, var der 4 mio. indb. i DK. Nu er 6 mio. og om nogle år sandsynligvis 8 mio. Dvs. langt flere boliger, fabrikker, motorveje og anden infrastruktur. Jordbrug ekspanderer stadig på marginale arealer trods al snak om det modsatte. Større produktion og foderimport medfører øget gylleudledning, osv. Vækstspiralen medfører, at naturen næsten overalt på Jorden er på retur, mens bebudede teknologiske fix viser sig at medføre nye problemer.

Trods alt er der håb om, at befolkningstallet og forbruget falder, men først langt ude i fremtiden, når ødelæggelsen er endnu mere fremskreden. De initiativer, som tages, kan punktvis være gode, men vil næppe forhindre fortsatte tab af værdifuld natur og truede arter.

Ole Falstoft

Sören Tolsgaard: Jeg er ikke uenig. Jeg prøver blot at 'træde et skidt tilbage' og se mere overordnet på begrebet 'natur', som bruges af og til ureflekteret. Jeg synes det er interessant at diskutere begrebet, som jo ikke er så entydigt når man tænker over det. Som sagt er 'dansk natur' et øjebliksbillede af, hvad man for tiden definerer som en del af det; selvom om meget af denne natur mere eller mindre er resultatet af menneskelig aktivitet gennem tiderne. F.eks. de stor klitområder i Vestjylland der er resultatet af ikke bæredygtig landbrug i middelalderen som førte jord- og sandfygning med efterfølgende affolkning af store områder.
Det danske landskab som det ser ud i dag er i høj grad resultatet af 3 store begivenheder: udskiftningen af landbrugsjordene efter stavnsbåndets ophævelse, fredskovlovene efter Napoleonskrigene og Hedeselskabets 'hærgen' med hede opdyrkning, skovrejsning, afvanding og inddæmninger af diverse fjorde fra 1870'erne til 1960'erne.
Hvis vi kunne tage tilbage til Danmark anno 1750 ville vi opleve et helt andet landskab. F.eks. ville det skarpe skel mellem skov og agerland, som vi er vant til, ikke eksistere. Vi ville opleve et land fuld af ugennemtrængelige sumpe og moser med tusindvis af vadefugle og ænder og storke.
Så dansk natur ændrer sig hele tiden dels p. gr .a. ændringer i vores udnyttelse af jorden dels fordi der hele tiden indvandrer nye arter mens andre uddør. Derfor bør vi ikke lægge os for fast på en bestemt opfattelse af, hvad dansk natur er. Ind i mellem må vi sige farvel til nogle gamle naturtyper og arter og velkommen til nogle nye. Det vigtige er at den samlede biodiversitet ikke falder på længere sigt.

Sören Tolsgaard

Ole Falstoft -

I principperne kan vi nok komme overens.

Mere konkret finder jeg dog, at der (både hos dig og mange andre) går rigelig med generalisering og relativisme i argumentationen.

Fx er det en ofte anvendt frase, at "de store klitområder i Vestjylland .. er resultatet af ikke bæredygtig landbrug i middelalderen som førte jord- og sandfygning med efterfølgende affolkning af store områder."

Et belejligt synspunkt, da indad skulle vindes, hvad udad gik tabt ...
Sagen er dog, at sandflugt og klitdannelse er et udbredt og naturligt fænomen langs vestkysten. Den trænger ind over landet og dækker på sin vandring alle naturtyper, enge som skove, med høje klitter eller store sandflader

Nu har vi bundet sandet fra Rømø til Grenen med marehalm og bjergfyr, kun Råbjerg Mile er tilbage, samt spæde forsøg, hvor plantager fældes og sandflugten genopstår, bl.a. i Thy Nationalpark.

Det er vel korrekt, at "ikke bæredygtigt landbrug" (læs: svedjebrug) har udryddet skove og udpint jordområder, men det er ikke hele historien, om end mange har fået netop den historie ind med modermælken - og i pagt med Dalgas og bæredygtigt landbrug sætter flueben ved tilgroning af klit og hede.

Omvendt skriver du om et endnu ikke drænet DK anno 1750: "Vi ville opleve et land fuld af ugennemtrængelige sumpe og moser med tusindvis af vadefugle og ænder og storke."

Enig, for DK har aldrig, hvad nogen pådutter os, været totalt dækket af tæt skov, tværtimod har enge, moser og sumpe dækket store områder siden tundra-tiden, ligesom der har været tørre områder med klitter og sandsletter.

Skoven trængte sig frem i perioder, afhængig af klimaet, men hele tiden holdt i ave af naturen selv. At skovarealet o. 1750 var nede på 2-3 pct. skyldes dog naturligvis i høj grad, at mennesket trængte den tilbage, de sidste skove blev bl.a. anvendt til skibsbygning og brændsel i den spæde industri.

Dit sidste afsnit om, at naturen hele tiden ændrer sig, og at vi derfor må være klar til at vinke farvel til nogle arter/naturtyper og velkommen til andre, må jeg definitivt tage med et anseeligt kvantum salt.

Naturligvis sker der forandringer i naturen, og karakteristisk for den anthropocæne tidsalder foregår det stadig hurtigere, fordi menneskets gøremål udrydder arter og indfører andre på slump.

Jeg er udmærket klar over, at dette vil fortsætte med mere eller mindre fornuftige argumenter. Og dog er jeg nødt til at råbe vagt i gevær, idet "nye arter" alt for ofte er invasive og en trussel mod Nordeuropas naturlige flora og fauna, som vi ifølge alle konventioner er forpligtet til at beskytte.