Klimaforandringernes konsekvenser er rykket helt tæt på denne sommer.
I vores naboland Tyskland har oversvømmelser skyllet folks hjem væk, taget mindst 165 liv og kommer til at koste milliarder i genopbygning. Belgien og Storbritannien er ligeledes ramt af vandmasserne, der bliver et stadigt større problem i takt med den menneskeskabte globale opvarmning.
Også herhjemme har vi de seneste år været ramt af de ekstreme vejrhændelser, som har store menneskelige og økonomiske konsekvenser. Skybruddet i København i 2011 og stormfloderne efter stormen Bodil i 2013 og Urd i 2016 er tre af de værste eksempler.
Forskerne understreger, at vandmængderne kun bliver større og mere intense i takt med klimaforandringerne. Det, vi i øjeblikket ser udspille sig i Europa, var altså forventeligt.
Alligevel er Danmark dårligt forberedt til, når – for det er bare et spørgsmål om tid – katastrofen rammer os næste gang. Som både eksperter, kommunerne, erhvervslivet og politikere påpeger i mandagens Information, er vores klimasikring utilstrækkelig.
Kritikken går især på, at der mangler forståelse for nødvendigheden af klimatilpasningen, at lovgivningen er uklar og besværlig, og at der er for få finansieringsmuligheder. Og den er berettiget.
Uorganiseret klimatilpasning
I dag har kommunerne ansvaret for klimatilpasningen, som de prioriterer vidt forskelligt og sjældent koordinerer på tværs. Finansieringen er overladt til lodsejerne, der ofte er privatpersoner, som typisk enten ikke kan eller vil punge ud til den abstrakte trussel fra oven.
Herudover falder kommunernes udgifter til klimasikring ind under anlægsloftet, hvilket betyder, at valget skal stå mellem klimatilpasningen og nye børnehaver, skoler og plejehjem.
Konsekvensen er, at mange af de diger, sluser og andre projekter, der skal sikre Danmark mod det klimaforandrede vejr, ikke bliver til noget.
Efter for mange års laden stå til igangsatte et bredt politisk flertal på Christiansborg sidste år arbejdet med en samlet dansk klimatilpasningsplan. Men forhandlingerne er først planlagt til at begynde i 2022.
Det vil SF nu have fremskyndet, og det er fornuftigt. Der er brug for hurtigere politisk handling for at sikre en national indsats med at bygge Danmark om til fremtidens ekstreme vejr.
Det indebærer både at rydde op i de uhensigtsmæssige regler på området og sikre bedre muligheder for at finansiere initiativerne. Prisen kan blive høj, men det er en dårligere forretning at lade være. Det skal man bare se til Tyskland for at få bekræftet.
En del af det, der nu kaldes klimatilpasning var vel naturgenopretningerne. Genslyngning af åer med dertil hørende ådale. Genopretning af søer, fjorde, moser osv. Amterne havde opnået vigtige kompetencer på området, men VKO sørgede for at få lukket ned for den succes, med den såkaldte strukturreform. De nye kommuner er nøjagtig store nok til, at man ikke føler nogen lokal forankring. Til gengæld er de slet ikke store nok til at løfte opgaverne med naturgenopretning og en række andre opgaver, som amterne havde succes med.
Hej, jeg har været forudseende nok til at bosætte mig et sted, hvor vandet aldrig oversvømmer min herskabsbolig.
Min bolig er stor og med mange værelser.
Jeg har flere værelser end dig, og fra et af mine værelser skriver jeg til dig om, at du burde have spist lidt mindre kød.
LOL, fucker. Se dig selv blive oversvømmet, mens jeg skriver.
Man kunne jo starte med at undlade byggeri af murstenshuse på strandenge (Jyllinge Nordmark, f.eks.) eller store sommerhuse i yderste klitrække på Vestkysten. Nu er det den rene jammer fra de forurettede.