Leder

Det er desværre for sent at afvise deponering af CO2 som en del af klimaløsningen

Samtlige danske partier minus Nye Borgerlige præsenterede onsdag en politisk aftale om en køreplan for lagring af CO2. Ikke den optimale grønne politik, men nok desværre for sent helt at undvære
Hvis CO2 fra fossile og ikkebiologiske kilder som for eksempel fra tung industri som Aalborg Portland indfanges og deponeres, skånes atmosfæren for en belastning. Til gengæld risikerer man en teknisk-økonomisk fastlåsning.

Hvis CO2 fra fossile og ikkebiologiske kilder som for eksempel fra tung industri som Aalborg Portland indfanges og deponeres, skånes atmosfæren for en belastning. Til gengæld risikerer man en teknisk-økonomisk fastlåsning.

Mads Jensen/Ritzau Scanpix

Indland
2. juli 2021

Det er godt nok ærgerligt. At vi er så sent ude med at efterleve FN’s Klimakonvention fra 1992, der forpligter til »stabilisering af koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, som kan forhindre farlig antropogen indvirkning på klimasystemet.«

Dette løfte til kommende generationer er nu næsten 30 år gammelt og senest bekræftet via Parisaftalen. Ærgerligt derfor, at vi er kommet mindst ti år for sent i gang med at bremse klimaændringerne og nu i vor nød er tvunget til at tage gammeldags filter- og deponeringsløsninger i brug, fordi omstillingen til en mere fundamentalt grøn og klimavenlig økonomi ikke mere kan nås i tide til at undgå ’farlig’ menneskeskabt påvirkning af klimaet.

Den filter- og deponeringsløsning, som nu skal sættes på skinner herhjemme, er CCS, Carbon Capture and Storage. Klimaminister Dan Jørgensen (S) præsenterede onsdag aften en politisk aftale om en køreplan for lagring af CO2, tiltrådt efter ganske korte forhandlinger af samtlige partier minus Nye Borgerlige.

Tanken er via installation af CCS-anlæg på for eksempel eksisterende forbrændingsanlæg, kraftvarmeværker og cementfabrikker at opfange røgens CO2, komprimere den og sende den til deponering på ubestemt tid.

Langtidsdeponeringen skal ske en-to kilometer nede i undergrunden, enten på land, hvor det er billigst, eller under udtjente olie-gasfelter i Nordsøen, hvor deponering er op til fem gange dyrere, men hvor man angiveligt kan komme i gang allerede om tre-fire år.

Konkurrence mellem CO2-strategier

I Danmarks undergrund kan der ifølge Klimaministeriet deponeres, hvad der svarer til 400-700 gange Danmarks årlige CO2-udledning, og derfor ses CO2-deponering som en lokkende mulighed for at tjene penge på også andre landes behov for at komme af med indfanget CO2. En markedsanalyse lavet for Energistyrelsen »viser en potentiel efterspørgsel på op til 40 millioner tons CO2 pr. år.«

Det hele skal nu granskes, forberedes og videreforhandles, og på forhånd rejser en række spørgsmål sig:

  • Hvornår er teknologien til CO2-fangst klar i kommerciel målestok? Klimaministeriet kalder CCS »en velkendt teknologi«, men herhjemme er man ikke længere, end at Amager Ressourcecenter, ARC, netop har indviet et første diminutivt pilotanlæg, der skal teste fangst af op til 850 kilo CO2 om dagen – så lidt, at det ikke giver mening at gemme drivhusgassen, hvorfor den slippes ud i atmosfæren igen. Trods den forsigtige start er det ARC’s mål at kunne fjerne 450.000 tons CO2 årligt fra 2025.
  • Hvilken CO2 skal opsamles? Der er både fossile og biologiske, såkaldt biogene, kilder til mulig CO2-fangst. Fossile kilder er kraftvarmeværker fyret med kul eller gas samt forbrænding af kulbrintebaseret affald – primært plast – på forbrændingsanlæg. Dertil kommer CO2 fra særlige industrier som Aalborg Portland, der udleder store mængder CO2, når kalk brændes til cement. Hvis CO2 fra sådanne fossile og ikkebiologiske kilder indfanges og deponeres, skånes atmosfæren for en belastning. Til gengæld risikerer man en teknisk-økonomisk fastlåsning til for eksempel fortsat affaldsforbrænding. En importstrategi kan på lignende vis give andre lande incitament til at fastholde deres kul- eller gasfyrede værker.
  • Sker CCS-indfangningen af CO2 fra biogene kilder – for eksempel værker fyret med biomasse eller forbrændingsanlægs organiske affaldsfraktion – kan man opnå direkte negative udledninger – en ’støvsugning af atmosfæren’ – fordi CO2, der fra starten er optaget fra luften af planterne, ender dybt i undergrunden. Det rejser imidlertid dilemmaet, om denne biogene – ’grønne’ – CO2 efter fangst skal deponeres til evig tid i Nordsøens bund eller hellere sammen med ’grøn brint’ – lavet med vindmøllestrøm – indgå i produktionen af grønne brændstoffer til den tunge transport, den såkaldte Power-to-X-strategi.

Brancheorganisationen Dansk Energi frygter konkurrence mellem de to CO2-strategier og af samme grund en mulig knaphed på CO2 som kilde til grønne brændstoffer og dermed en fordyrelse heraf. Omvendt er faren, at man netop for at sikre CO2 som kilde holder fast i affaldsforbrænding eller biomassefyring på kraftværker trods officielle grønne målsætninger om at nedtrappe begge dele.

I det hele taget vil en satsning på CO2-fangst nødvendiggøre nye komplicerede infrastrukturer og risikere teknisk-økonomisk binding mange år frem på grund af de store investeringer, offentlige og private aktører må foretage. Et sårbart system, som mange vil konkurrere om at tjene penge på og have en interesse i at opretholde, når først anlæg og infrastruktur er etableret.

Ikke den optimale grønne politik, men nok desværre for sent helt at undvære den.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Det står vel klart for de fleste, at vi er nødt til at tage alle midler i brug. Lagring af CO2 er vel ovenikøbet forholdsvis naturligt, da det jo netop er frigivelsen af CO2 fra de steder, den historisk er lagret, der er problemet (sammen med andre klimagasser, hvoraf nogle er endog meget mere belastende).

Peter Høivang, jens christian jacobsen, Holger Nielsen, Kim Houmøller og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Hellere konkurrence mellem Co2-reducerende teknologier og mangel på Co2 end bare at fortsætte som nu med lidt små- justeringer hist og her. Find noget virkelig bekymrende at skrive om, JSN.

Eva Schwanenflügel

Det er valide argumenter, JSN kommer med.
Særligt at CO2 deponering kan blive en sovepude og faktisk medføre at landene vil fortsætte deres udledning er ramt i plet.

Tænk på, hvordan det er gået med kvoteordningerne.

Flemming Kjeldstrup, Ib Christoffersen, Gitte Loeyche, Thomas Tanghus, Steen K Petersen, Susanne Kaspersen, Jan Fritsbøger, Ole Henriksen og Elise Berg anbefalede denne kommentar
Christian De Coninck Lucas

Det vil sprænge alle budgetter og da vi lever i et plasma univers ikke gøre ret meget. Klimaet vil blive mere og mer ustabilt i lang tid fordi vores magnetfelt er i frit fald og vores solsystem er midt i det der hedder "Galactic Current Sheet" som krafigt påvirker heilosfæren og alt inde i den.

Se blot Pluto, Neptun, Mars og Kupiter. Alle har haft markante forandringer siden sidste Carrington Event og især i de sidste 15 år.

Vågn nu op København.

Kryosfæren - dvs. planetens isdækkede områder - skrumpede med i gennemsnit 87.000 kvadratkilometer hvert år i perioden 1979-2016, viser en såkaldt 'holistic assesment': https://agupubs.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1029/2020EF001969
Brrr...

Søren Fosberg

En CO2 afgift (1500 kr/ton) som foreslået af klimarådet vil gøre det rentabelt at sende kulstoffet tilbage til undergrunden hvor det kom fra i stedet for at hælde det ud i atmosfæren. En sådan afgift vil give ikke-forurenende teknologier et løft i konkurrencen og vil hastigt sende fossilindustrien i graven. Samtidig vil bioCCS kunne indtage rollen som en teknologi der kan trække CO2 ud af atmosfæren og deponere den i undergrunden.

Hvis ikke man vil lægge afgift på CO2 forurening (negativ afgift for bioCCS) vil man kun kunne drive processen gennem subsidier. Det er en dårlig løsning, men tiltaler politikere som tror det er deres egne penge de deler ud af.

Der er mange flere metoder til at nedbringe eller fjerne CO2 på.

https://www.drawdown.org/solutions/table-of-solutions

Jan Fritsbøger

Pia, drawdawn udelader den vigtigste og suverænt mest effektive "metode" nemlig at droppe overflødigt forbrug,
ikke bare af energi men af alt vi forbruger,
og efter min mening er vækst årsag til miseren og løsningen derfor at stoppe med vækst, og helt erstatte den med omfordeling den rigtige vej, altså fra rig til fattig og ikke som nu den forkerte vej med hastig øgning af uligheden,
en sådan omfordeling vil faktisk gavne klimaet, da det stort set kun er den rige del af verden som skader klimaet, de rigeste 10% står for 70% af klimaskaden !

Kim Houmøller

Spring alt det hurlumhej over og skift til brint. Men det vil ikke ske før hele landet er klistret til med ladestandere til el biler.