Leder

Det er ikke kønt, når UEFA vrider sig under vægten af LGBT-idealer. Og de er ikke alene

UEFA vil både kæmpe for LGBT-rettigheder og pleje økonomisk lukrative forbindelser med repressive regimer. Men det er UEFA ikke ene om. I 2021 påberåber de fleste virksomheder og organisationer sig de højeste idealer – lige indtil de koster noget
Herhjemme blev konflikten tydelig, da den danske fodboldfest i weekenden var en tur i den kaukasiske diktaturstat, Aserbajdsjan, hvor sikkerhedsvagter på stadion konfiskerede et regnbueflag fra en fredelig, dansk fodboldfan.

Herhjemme blev konflikten tydelig, da den danske fodboldfest i weekenden var en tur i den kaukasiske diktaturstat, Aserbajdsjan, hvor sikkerhedsvagter på stadion konfiskerede et regnbueflag fra en fredelig, dansk fodboldfan.

Darko Vojinovic

Indland
6. juli 2021

Med tydeligt ubehag og begrænset succes kæmper det europæiske fodboldforbund, UEFA, i disse dage med at forklare, hvordan organisationen på én gang »bekæmper alle former for diskrimination« og finansierer EM med propagandapenge fra repressive regimer.

Til vesteuropæiske medier hævder UEFA, at LGBT-sagen slet ikke er et politisk anliggende, men udtryk for de mest basale menneskerettigheder, mens firmaer som Volkswagen ikke må vise dets regnbuefarvede reklamer under kampene i Moskva og Baku.

Herhjemme blev konflikten tydelig, da den danske fodboldfest i weekenden var en tur i den kaukasiske diktaturstat, Aserbajdsjan, hvor sikkerhedsvagter på stadion konfiskerede et regnbueflag fra en fredelig, dansk fodboldfan.

Spørgsmålet om, hvorfor noget af EM overhovedet skal spilles i et af Europas absolutte geografiske, kulturelle og værdimæssige udkanter i et land, som forfølger homoseksuelle og forbryder sig mod de menneskerettigheder, som UEFA hylder, trænger sig på. Svaret findes nok i en sponsoraftale til 700 millioner kroner, som UEFA indgik med landets statslige olieselskab SOCAR i 2013.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

David Zennaro

Som LGBT-aktivist gennem hele mit voksne liv må jeg bare sige, at jeg ser med forbløffelse på den udvikling vi har set med fodboldfans mm. Men lad os håbe, at det betyder noget i fremtiden. Og ja, vi vil se masser af virksomheder vride sig i fremtiden. Lad dem stege i deres eget fedt.

Men samtidig må jeg sige, at jeg er bekymret for at blive brugt i en udskamning af andre, i dette tilfælde folk som Orban og lignende. Jeg tror ikke, vi gør menneskeretssituationen i de berørte lande generelt og om LGBT-rettigheder specielt nogen fordel ved at udgrænse andre mennesker. Og jeg kan ikke sige mig fri for en ubehagelig følelse af at blive brugt i en politisk kamp. Ikke at jeg på nogen måde støtter Orban og co. men modstanden mod dem må kunne føres på andre måder. Jeg synes fx. ikke det var i orden at oplyse det stadion i München med regnbuefarver som protest mod de ungarske spillere. Der er ingen grund til at tage dem som gidsler, som det ville have været udtryk for.

Per Christensen, kjeld hougaard, Daniel Joelsen, ingemaje lange, Michael Gudnæs, Jesper Andersson , Flemming Olsen og Nicolaj Ottsen anbefalede denne kommentar

"I 2021 påberåber de fleste virksomheder og organisationer sig de højeste idealer – lige indtil de koster noget" Det gælder nu idealer for langt de fleste individer også: privilege over principle.....

Inger Pedersen, Gitte Loeyche og Emil Davidsen anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Diskussionen er ældre end mig. Og jeg er mindst 34.

Jeg gider den efterhånden ikke mere, for det er altid det samme. UEFA, IOC, FIFA, alle de der sports- og /eller fodboldsammenslutninger er skidekorrupte, og de er nogle svin, og vi burde ... gøre noget.

Men hey, vi deltager altid alligevel. Vi spillede også lige en fodboldskamp i Aserbadsjan, selvom det var lidt noget lort, fordi der ikke kunne komme så mange danske tilskuere grundet COVID-19, og det var også lidt noget lort grundet diktatatur og menneskerettigheder, men trods alt mest lort, fordi vi ikke kunne sende småfulde roligans til at råbe på stadion.

Vi vil så gerne gøre noget. Lige til vi rent faktisk skal gøre noget, der er andet end ord og TOTAL AFSTANDTAGEN på skrift og skrømt.

Kristian Edelbo, Inger Pedersen, Michael Gudnæs og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

Hvis UEFA er ligeglade med godt 3600 mennesker, der er døde under slavelignende forhold i forbindelse med opførelsen af stadions i Qatar, er jeg bange for, at LGBT+ rettigheder og følelse af krænkelse ligger meget langt nede på listen over ting de bekymrer sig om.

Jeg ser EM og nyder det, for jeg kan ikke se VM i Qatar næste år af den grund. Når DBU eller landsholdet ikke vil boykotte det, må mann jo selv. Signalet ville bare være stærkere, hvis det ikke er enkeltpersoner, der boykotter men DBU og landsholdet i samlet flok.

uffe hellum, Inger Pedersen og Jesper Andersson anbefalede denne kommentar
Flemming Olsen

Hvis eller rettere når landsholdet kvalificerer sig til VM i Qatar næste år, bliver der ikke nogen boykot, hverken fra tllskuere, medier eller kommercielt hold. Danske fans journalister, kulturpersonligheder, politikere, kongelige (og tidligere skeptikere!) vil valfarte til ørkenstaten eller flokkes foran storskærmene og huje og juble. Hvem vil gå glip af, at Danmark måske omsider vinder det VM, vi skulle have vundet allerede i 86?

Men det bliver spændende at høre alle de kreative bortforklaringer.

Gitte Loeyche

Moral er godt - dobbeltmoral er dobbelt så godt.

Inger Pedersen, Freddie Vindberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Martin Kristensen

Jeg har det egentlig fint med at vi ikke boykotter Qatar VM. Fuldstændig korrupt proces med tildelingen selvfølgelig, men FIFA repræsenterer hele (fodbold)verden og det meste af verden er bundkorrupt.

Det vigtigste er at hver gang Qatar nævnes, så nævnes deres menneskerettighedsproblemer også. Lad deres dyrt købte PR kampagne give bagslag fordi deres ugerninger nævnes igen og igen og drukner det officielle glansbillede.

Ang. EM skal det netop spilles i udkantseuropa fordi værten denne gang er hele kontinentet. Ellers ville vi heller ikke have haft kampe i København.

Anders Thornvig Sørensen

David Zennaro 06. juli, 2021 - 09:19

Det må blive en intern transnational diskussion mellem dig og dine medaktivister. De vil formentlig kunne fortælle dig, at de allerede bliver brugt som brikker i et politisk spil med helt andre formål. Men det er som syndebukke, at de bliver brugt, og det er deres legale ret til at svare igen på verbale angreb, som bliver beskåret.

Vesteuropa har i fortiden taget venligt mod politiske flygtninge fra den del af verden, og det vil Vesteuropa fortsat gøre.

Michael Gudnæs

LGBT aktivisme (i udlandet) = kulturimperalisme. Hvem giver os ret til at komme til Aserbadjan og moralisere på baggrund af en kultur, som ikke er deres? Det svarer til at nogen kommer rendende her og forsøger at indføre Sharia i Danmark.

Fint nok at vi dyrker individets ubrydelige frihed, hvis vi synes det er det vigtigste i verden. Men det ville klæde os at afholde os fra at gøre det i lande, som er så venlige at invitere os ind som gæster til et sportsarrangement, og som stadig dyrker en mere traditionel og kollektivistisk kutur. Skæg for sig og snot for sig. Så må politikerne tage debatten i et andet forum.

Per Christensen, Georg Christiansen, kjeld hougaard og Jesper Andersson anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvordan kan det være "kulturimperialisme" at støtte op om LGBT rettigheder, når en del af de nævnte landes egne befolkninger bliver forfulgte ?

Det er ikke "moralisering" at modarbejde ulighed, undertrykkelse, censurering, vold og forfølgelse, og sammenligningen med indførelse af Sharia er så langt ude i hegnet, at det næsten er lavkomisk, hvis det ikke var så alvorligt.

Hver dag slås mennesker ihjel, bare fordi de gerne vil leve deres liv på deres egen måde,
fordi de bliver sværtet til af politikere og højrereligiøse fanatikere.

Det er sgu ikke bare et moralsk eller kulturelt spørgsmål.

Lotte Tvede, Jens Skov, uffe hellum, Rasmus Kristiansen, Freddie Vindberg og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. De lande som har "været så venlige at invitere os ind", har købt sig adgang til UEFA via sponsorater.

Det kaldes sportwashing.

Inger Pedersen, Søren Bro og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Anders Thornvig Sørensen

Engang var det Tyskland, der havde sin påståede "særlige vej". Demokrati, menneskerettigheder og andre "atlantiske" påfund lå uden for tysk kultur, sagde man.

Autoritært tænkende men velorganiserede samfund kan blive demokratiets bedste eksempler, hvis det lykkes at vinde dem for sagen.

kjeld hougaard

Skal man kaste med sten når man bor i et glashus Eva Schwanenflügel? Må mennesker i Danmark leve ”på deres egen måde” om det afviger fra ”den danske måde”? Vi medvirker til drab af tusindvis af mennesker rundt på kloden, mennesker der vil leve livet ”på deres egen måde”. Hvorfor skal de ikke ha lov til det? Det er kun at gratulere dem i Afghanistan at den danske hær er forsvundet.

Eva Schwanenflügel

Kjeld Hougaard

Det eksempel du præsenterer, er ikke egnet til sammenligning, fordi krige netop indledes af magthavere.

Det gør undertrykkelse, had og diskrimination imod anderledes tænkende og levende også.

At opponere mod begge dele er således to sider af samme sag.

Eva Schwanenflügel

PS. Jeg vil meget gerne frabede mig at blive inkluderet i nogen form for krigsførelse/krigsforbrydelser imod andre folkeslag, som du insinuerer med dit brug af "vi", som i alle danskere.

Det tror jeg også, mange andre kommentatorer er enige i.

Anders Thornvig Sørensen

kjeld hougaard 07. juli, 2021 - 02:16

Og det skal mindretallene i Europa altså bøde for, mener du?