Leder

Kvindernes vidnesbyrd mod Khader viser, hvorfor #MeToo har genfødt kvindebevægelsen

At der gik så længe, før kvinderne stod frem med deres fortællinger om, hvad Naser Khader angiveligt har udsat dem for, afslører, hvorfor #MeToo er en vigtig bevægelse: Omsider bliver generationer bevidst om, hvad de ikke skal finde sig i
Naser Khader var den første i sit parti til gøre sig til talsmand for en samtykkelov, hvor »alle andre seksuelle handlinger end de, der bygger på frivilligt samtykke, er voldtægt og straffes som voldtægt«. Nu anklager fem kvinder ham for seksuelle krænkelser og overgreb.

Naser Khader var den første i sit parti til gøre sig til talsmand for en samtykkelov, hvor »alle andre seksuelle handlinger end de, der bygger på frivilligt samtykke, er voldtægt og straffes som voldtægt«. Nu anklager fem kvinder ham for seksuelle krænkelser og overgreb.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
3. juli 2021

Det er en opsigtsvækkkende række af overgreb, som det konservative folketingsmedlem Naser Khader bliver beskyldt for.

At kaste en kvinde på sin seng, lægge sig oven på hende og forsøge samleje. Eller at onanere op i ansigtet på en anden kvinde, lukke døren op nøgen, da hun vender tilbage for at skælde ham ud, og tvinge en tredje til oralsex med efterfølgende samleje uden beskyttelse. Eller invitere en kvinde hjem til sig, låse døren efter hende, da han har lukket hende ind, tvinge hendes hoved ned mod sit skridt med ordene »kys, den, kys den«.

Det lykkedes kvinden, der er akademisk medarbejder ved Etisk Råd, hvor Khader var medlem fra 1998-2001, at slippe ud. Efterfølgende fortalte hun det til sin (kvindelige) chef, der imidlertid ikke mente, at der skulle gøres noget ved det!

Det kunne se ud, som om Naser Khader bærer et janushoved: Udadtil er han manden, der i sit forord til den danske udgave af Den duftende have skriver: »Den kvindeforagt, disse mænd lever med, skal mødes med foragt og straf. Vi må støtte kvinderne og alle, der taler deres sag, for det forkvaklede kvindesyn hører hverken hjemme i Mellemøsten eller i Vesten.«

Og han var den første i sit parti til gøre sig til talsmand for en samtykkelov, hvor »alle andre seksuelle handlinger end de, der bygger på frivilligt samtykke, er voldtægt og straffes som voldtægt«.

Men nu er fem kvinder trådt frem i DR, de tre med navn. Alle kvinderne troede, at de skulle mødes med Khader i en faglig eller professionel sammenhæng, men blev klogere. Og inden fredagen var omme, kunne Berlingske og B.T. berette om endnu to sager. En fra 2014 og en fra 2017. Men det fremgår af blandt andet Berlingske, at rygterne om Naser Khaders krænkende adfærd over for kvinder har svirret i årevis, ikke mindst i det politiske miljø.

#MeToos sejrsgang

Man kan med rette spørge, hvorfor kvinderne ikke er stået frem noget før. Overgrebene har trods alt fundet sted over en lang årrække fra 1999 til 2018. Kvindernes svar går stort set på, at de skammede sig, eller at tiderne var nogle andre, da det skete. Desuden kendte kvinderne ikke hinanden, hver især troede de, at det, der overgik dem, var et enkeltstående overgreb. Men samstemmende har de forklaret, at de var bekymrede for Khaders reaktion, hvis de stod frem. De opfattede Naser Khader som den magtfulde part i de møder, de havde med ham. Og Naser Khader er kendt for voldsomme reaktioner. På Facebook kan man også læse debattøren og foredragsholderen Khaterah Parwanis forklaring:

»Det er decideret angstfremkaldende at stå op imod en mand, der hverken kender til grænser eller har respekt for sandheden. En mand, der er villig til at opfinde løgne, true og angribe dig der, hvor det gør ondt, og ydmyger dig.«

Khatera Parwani er juridisk rådgiver for Exitcirklen, der bekæmper psykisk vold og social, kulturel og religiøs kontrol. Exitcirklen er dannet på initiativ af religionssociologen og imamen Sherin Khankan, og begge de to kvinder blev i 2017 udsat for en række grundløse anklager fra Khaders side, angiveligt for at forhindre, at Exitcirklen modtog midler fra satspuljen.

Men det er også rigtigt, at tiderne var nogle andre. Efter at den nye kvindebevægelse var stormet frem i 1970’erne, begyndte tiderne at skifte i 1980’erne, de nye generationer var mindre politisk anlagt og en vis konservatisme indfandt sig. Tavsheden sænkede sig, og det varede ved indtil #MeToo opstod. Faktisk skete dette allerede for omkring 15 år siden, men hashtagget vandt først virkelig momentum i 2017 med anklagerne mod hollywoodproduceren Harvey Weinstein. Så gik det pludselig stærkt, og det er nok ikke helt ved siden af at læse de nye anklager mod Naser Khader ind i sammenhæng med #MeToos sejrsgang.

Naser Khader benægter

Det skal understreges, at Naser Khader i skrivende stund endnu ikke er dømt for noget af det, han beskyldes for, og selv bestrider han kategorisk det hele, men også her findes der fortilfælde. Da Berlingske for nylig afslørede, hvordan Khader havde truet nogle af sine kritikere på de sociale medier og endda havde kontaktet deres arbejdsgivere, lagde han også ud med pure at benægte det hele. Benægtelserne måtte han dog opgive, så kom der en undskyldning, og så blev han sygemeldt.

Det er han endnu. Men sager som disse understreger, at #Metoo ikke er ’en heksejagt’. Der har været et behov for, at nye generationer af kvinder bliver bevidst om, hvad de ikke skal finde sig i. Det har #MeToo aktualiseret, og dermed er det også svært at forestille sig, at Naser Khader vender tilbage til politik igen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

ingemaje lange

Kære visse mænd i denne tråd.
Lyt lyt lyt til første afsnit i ny p1-serie (med en fjollet titel som underkender seriøsiteten i programmet).
Modigt gjort af Adam Holm som efter Sofie Lindes optræden i 2020 gjorde sig skyldig i præcis de fejlopfattelser og blinde pletter,som er årsag til, at mange kvinder (eller andre som ikke er hvide mænd) ofte dukker nakken. Holm LYTTER og lærer og flytter sig i en samtale med Birgitte Possing . Der som vanligt er kompetent og velargumenteret.

https://www.dr.dk/radio/p1/dillermand-og-urtekusse/dillermand-og-urtekus...

Maj-Britt Kent Hansen, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

I det hele taget burde man(d) læse Birgitte Possings bog
"Argumenter mod kvinder".

https://da.m.wikipedia.org/wiki/Birgitte_Possing

Maj-Britt Kent Hansen, ingemaje lange og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

Kære kvinder i denne tråd, lær at sige fra, ellers sender i det forkerte signal!

Lær også at forstå mandens natur, det er ham som skal tage initiativet og vise interesse, og hvis man vitterligt ikke er interesseret, så er det altså vigtigt at man siger fra med det samme, som kvinde, ellers kan det hurtigt tolkes som at man er interesseret, men måske bare lidt genert.

Lær ligeså jeres døtre det samme, den her offerideologi føre ikke til noget som helst godt, men skaber kun had og mistro i mellem kønnene og deres natur, det lover intet godt for fremtiden, og det ender med at vi kommer til at leve s0m singler og ikke længere tør nærme os hinanden.

Eva Schwanenflügel

Den kommende storfilm med maskuline mandemænd der viser deres sande natur:

"Fire friske pilfingre tilbage til fortiden".

Det forlyder, at det er ensemblet fra "Druk", der atter skal indtage hovedrollerne (og pigerne)

Pige... øhm, kvinderollerne, vil igen bestå af bifigurer man ikke kan huske efter filmen, som mødre, søstre, kærester, koner og ludere, der får lært at sige fra af de mere eller mindre standhaftige og slagkraftige mænd.

Dansk film, når den er mest festlig og folkelig.

Jens Christensen

Eva Schwanenflügel, din seneste kommentar her nu om en eller anden kommende spillefilm bekræfter mig til fulde i, hvordan jeg gennem årtier har hørt en del (ikke alle!) kvinder være så langt langt mere verbale om sig selv og om egen situation, end mænd som oftest er det. Det bliver måske til lidt af en trædemølle. Som i 1980'erne, hvor kvindelige studiekammerater købte popcorn til ugens TV-afsnit af Status K med kvinder der talte med kvinder om kvinders kvindelige kvindeproblemer. Beklager hvis denne post er lige så harsk som din... Og det har ligeså lidt som din post at gøre med Khader-sagen.

Jens Christensen

Netop! Man skal da ikke forplumre sit eget udsagn.

Peter Hansen

"Kære kvinder i denne tråd, lær at sige fra, ellers sender i det forkerte signal!

Lær også at forstå mandens natur, det er ham som skal tage initiativet og vise interesse, og hvis man vitterligt ikke er interesseret, så er det altså vigtigt at man siger fra med det samme, som kvinde, ellers kan det hurtigt tolkes som at man er interesseret, men måske bare lidt genert."

Undskyld mig, men det er da den mest tåbelige kommentar i lang tid. Du skriver jo direkte, at det er kvinders egen skyld - i denne kontekst de 5 kvinder, der er blevet udsat for krænkelser af Naser Khader - at de bliver overfaldet af mænd (som jo bare reagerer som deres natur bestemmer). For helv... altså, tag jer dog sammen!

Maj-Britt Kent Hansen, Kirsten Juvik, Herdis Weins og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kirsten Juvik

Hvis man går med til præmissen om, at tiden var en anden - og normerne med - er det ærgerligt, at sagen om Kevin Spacey endte, som den gjorde. Her var der en mand, der ganske vist nægtede at kunne huske men dog undskyldte, hvis det virkelig var sket. Han blev alligevel lagt totalt på is. Var det gået anderledes med ham, kunne det måske have banet vejen for mere dialog, anger og tilgivelse (som Desmond Tutu måske ville have foreslået).

Sagt med et skvæt smil.
Dejlig med en Kønsdebat... eller skal jeg sige kønskamp. Hvor udskamning og sexisme og offerroller i en gode sammenbladning. For læser man kommentar sporet. Så er det kvinde imod mænd og fordrejningen om retssikkerhed osv. til anklagen favør. Men det er jo også kvinde vi snakke om, så er det vel ok.

Der er forskel mellem ansvar og skyld.
Men jeg er heller ikke en privilegeret kvinder. For som mand, har jeg ansvar for hvad for en situation jeg sætter mig i og hvad for signaler jeg udesender og hvad dette kan medfører.

For desværre er der dumme mennesker derud.

Sider