Leder

Politikere skal kunne stole på tal fra ministerier. Det kunne de ikke i forhandlinger om landbrug

Fødevareministeriet vildleder Folketinget, når det stik imod regeringens løfter kun leverer tal til landbrugsforhandlinger, der ifølge en række eksperter får tiltag til at se unødigt dyre ud
Nye beregninger viser, at tiltag, som med de oprindelige beregninger så dyre ud, faktisk kan ende med at spare samfundet for penge, skriver Natalie Barrington Rosendahl i denne leder. Arkivfoto.

Nye beregninger viser, at tiltag, som med de oprindelige beregninger så dyre ud, faktisk kan ende med at spare samfundet for penge, skriver Natalie Barrington Rosendahl i denne leder. Arkivfoto.

Sarah Hartvigsen Juncker

Indland
16. juli 2021

Man skulle ikke tro, at det var muligt: I efteråret lover regeringen højt og helligt, at dens embedsmænd fremover vil levere to slags beregninger til politiske forhandlinger om klima og miljø. Èt sæt beregninger med en lav CO2-pris og ét sæt beregninger med en høj CO2-pris.

De to typer beregninger giver vidt forskellige svar på, hvor meget nye klima- og miljøtiltag vil koste samfundet – nogle tiltag vil endda ligne en omkostning med den lave CO2-pris, men en økonomisk gevinst med den høje CO2-pris.

Da der er uenighed om, hvilken CO2-pris der er den korrekte at regne efter, giver det selvfølgelig ikke mening kun at levere beregninger på baggrund af den lave pris. Det erkender regeringen.

Så går der et halvt år, og nye politiske miljøforhandlinger om landbruget går i gang. Men da de forskellige partiers forhandlere tropper op ved forhandlingsbordet og får udleveret materiale fra ministeriet og dets embedsmænd, mangler der noget: Der er kun regnet på tiltagenes pris ud fra den lave CO2-pris.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Ja i dette land har vi selvfølgeligt ingen korruption - eller hvad?
Smid landbrugsorganisationer og Århus universitet ud af ministerierne.

Torben Arendal, Bjarne Andersen, Minna Rasmussen, Jens Lysdal, Franz Nitschke, Carsten Munk, Erik Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, uffe hellum, Flemming Kjeldstrup, Jesper Sano Højdal, David Zennaro, Steen Obel, Anders Graae, Troels Ken Pedersen, P.G. Olsen, Rikke Nielsen, Susanne Kaspersen, Vibe Bektas, Ib Gram-Jensen, Holger Nielsen, Mads Greve Haaning, Egon Stich, Inger Pedersen, Bjarne Tingkær, Thomas Tanghus, erik pedersen, Erik Bresler, Torben Lund og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Enig

Morten Balling

Den stopper ikke der. Borgerne skal også kunne stole på de tal som kommer fra ministerierne. Og dog. Man vil også gerne undgå "panik" og apati.

Jeg har i et par andre tråde påpeget den måde man kommunikerer på. "Danmark får 80% af vores elektricitet fra vedvarende energi".

Kun 43% kommer fra vindmøller, og afbrænding af biomasse er hverken vedvarende eller CO2 neutralt.

Derudover er el ikke den eneste energi vi bruger. Vores reelle energiforbrug er seks gange mere en den del vi får fra en stikkontakt.

De ovennævnte 80% er rent spin ift. borgerne. Det reelle tal er 7%. Det er langt fra nok, og globalt er tallet under 2%, 35 år efter man "indså" at klimaet var et problem. Det går simpelthen ikke hurtigt nok, men det er ikke populært at sige højt, så spin og halve sandheder er vejen. Eller?

Jesper Frimann Ljungberg, Jens Lysdal, Peter Beck-Lauritzen, uffe hellum og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Arne Thomsen

"I sidste ende vildleder embedsmændene Folketingets politikere med dets beregninger, fordi de ikke viser Folketingets politikere det fulde billede af, hvad det kan ende med at koste samfundet at indføre nye miljøtiltag i landbruget. Og det er fuldstændig uacceptabelt."
Så hvad nu? Hvor står de politiske partier? De må da kunne spørges!

Claus Bødtcher-Hansen

16/jul/2021

Efter min mening skal det danske
gift-landbrug forbydes og ned-
lægges, helt og aldeles !

Med bekymret hilsen
Claus

Morten Balling

@Claus Bødtcher-Hansen

Forestiller du dig så at mad bliver noget som daler ned fra himlen eller automatisk gror i køleskabet?

Et retorisk spørgsmål, og ja, landbruget kan absolut kritiseres, men de eksisterer fordi vi alle skal have noget at spise, og for mange forbrugere, så billigt som muligt. Det er meget enkelt, selvom vi helst ikke vil se det i øjnene: Uden landbrug ingen mad. Uden mad ingen mennesker.

60% af Danmarks areal bruges til landbrug, og den halvdel af befolkningen som bor i byer kan ikke selv producere mad. Landbruget skal opføre sig ordentligt, og det skal forbrugerne også. Det virker banalt, men det er sådan virkeligheden er. Og nej, jeg er ikke landmand.

Jørgen Larsen, Jesper Frimann Ljungberg og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Klimapopulister. Manipulerer med data med befolkningens livsgrundlag som indsats.
Skammeligt, er et alt, alt for venligt ord.

Jesper Frimann Ljungberg

Problemet her er jo at embedsværket gør jo kun hvad toppen af embedsværket beder dem om at gøre. Og toppen af embedsværket er... politikere... det vi ser her er jo et fundamentalt grundlæggende strukturelt problem i vores demokrati.

Og embedsværket er ikke ondt, det er ikke de gode, det er bare.

Og vi gør det ikke nemt for dem, for de sidder i et system, hvor loyalitet mod toppen af embedsværket belønnes med karriere muligheder, bedre løn, privilegerer mv. Men toppen af embedsværket er en politiker, der i dag også har f.eks. sin egen departementschef med og spindoktor.

Vi stiller dem i en næsten umulig opgave, for de skal både være loyale over for folketinget, regeringen, lovene og folket. Det er ikke nemt. Der er behov for at vi gør det nemmere for dem.

// Jesper
Nemlig