Leder

Rune Lykkeberg: Landsholdet har forløst Danmark som et frit land igen

Ethvert stort dansk landshold er også en fortælling, som bliver til et drømmebillede af nationen: Det hold, som onsdag aften spiller semifinalen mod England, har givet os et særligt billede af den danske model, hvor kammeratskab og omsorg bliver vejen til sejr
Fodboldlandsholdet har med deres bedrifter ved EM forløst den danske befolknings trang til at feste og skramme hinanden efter mere end et år med corona-nedlukning.

Fodboldlandsholdet har med deres bedrifter ved EM forløst den danske befolknings trang til at feste og skramme hinanden efter mere end et år med corona-nedlukning.

Indland
7. juli 2021

Der er til hvert af de landshold, vi husker, knyttet en særlig fortælling, som også bliver til et glansbillede af det sejrende Danmark. Det er netop glansbilleder, fordi de skjuler en masse, som vi ikke bryder os om, og som netop ofte bliver forsømt socialt, fordi det er usynligt i offentligheden. De tier om lidelserne og taler om triumferne. 

Den stærkeste fortælling er det landshold, som vandt EM i 1992, og som gjorde os stolte af det, man kunne kalde Shu-bi-dua-Danmark. Holdet kom med til slutrunden på et afbud, og spillerne havde ikke været isoleret i træningslejr med fokus på søvn, træning og taktik. Alt det kedelige og livsundertrykkende slap de for og ankom nærmest i badetøfler og hawaii-skjorter. De havde ikke noget at tabe, men lyst til at være sammen og vilje til at kæmpe for det. Med hygge som forberedelse, sammenhold som indstilling og begær efter at gribe chancen overvandt de hollandske verdensstjerner i semifinalen og besejrede de taktisk disciplinerede og fysisk overlegne tyskere i finalen.

Og så havde de Peter Schmeichel, et monster i målet, som opfandt den aggressive målmandsfigur, der dominerer feltet, regerer på stregen og sætter modangreb i gang med udkast over en banehalvdel. Dette landshold fremkaldte billedet af en velfærdsstat, hvor far og mor, selv om de skulle være mellemledere i mellemstore virksomheder, begge kan køre fra arbejde klokken 15.30 og hente børn og holde seks ugers ferie om året. Og alligevel har en af de højeste erhvervsfrekvenser i verden, fordi arbejdet er fordelt på begge køn. Et land, hvor kronprinsen bliver kaldt for ’Frede’ og kører på christianiacykel, og selv om det er forbudt at ryge næsten alle steder, gør vi det da stadig på værtshus. EM var en sejr for Shu-bi-dua-Danmark.

Den største stjerne

Det kvindelandshold i håndbold, som vandt guld ved OL i 1996, var historien om den store ener, der gav finger til nationen og bar T-shirts med teksten: Fuck janteloven. Anja Andersen var vild og urimelig. Men hun var også verdens bedste håndboldspiller, som opfandt finesser og udviklede nye finter, mens hun spillede. Og hun havde en træner, Ulrik Wilbek, der gennem Foreningsdanmark havde engageret sig i talentudviklingen og præget de institutionelle rammer, som gav håndboldspillerne frihed til at udvikle sig til det, de drømte om – sammen. Det var derfor, han ikke spærrede dem inde i taktik og kontrol, men gav så meget plads til det, de selv ville på banen, at andre håndboldkyndige ofte blev ængstelige og skeptiske.

Anja Andersen var ikke elegant som Michael Laudrup eller cool som Zlatan Ibrahimovic, men hun var en mere interessant figur og den mest rock’n roll sportsstjerne, vi nogensinde har haft. Og den første kvinde, der insisterede på sin ret til at opføre sig som en skamløs og teatralsk superstar. Dette landshold blev kaldt for »de jernhårde ladies«; de gav ligestilling et folkeligt gennembrud. 

Den bløde mand i muskler

Allerede nu er en bestemt fortælling knyttet til det fodboldlandshold, som i aften spiller semifinalen mod England, og som har mobiliseret den største sportsfest i Danmark i det 21. århundrede. Det er billedet af tatoverede kæmper, der står grædende i ring om deres faldne kammerat, Christian Eriksen i Parken. De ligner med deres velplejede ansigter og pumpede kroppe den slags urbane vindere, som man ser op til, men også kan være lidt bange for.

Men disse landsholdsspillere i en sportsgren stadig præget af så traditionelle forestillinger om seksualitet, at ingen kendte spillere nogen steder er sprunget ud som homoseksuelle, afslørede for verden, at den såkaldte bløde mand også bor i trænede, professionelle sportsfolk. De talte om deres smerte, chok og medfølelse som de børn af velfærdsstatens pædagogik og populærkulturens fokus på det psykiske indre, de også er.

De blev ved med at tale om denne hændelse, der fik karakter af et veritabelt dansk Diana-moment, så længe, at en sportskommentator bekymret efter vores andet nederlag i træk anbefalede, at landstræneren holdt op med at give sig selv flere undskyldninger for også at tabe de næste kampe.

En ny tid

Men pointen er ikke, at landstræneren satte den terapeutiske tale og kammeratskabet over viljen til sejr. Pointen er derimod, at han tror på det stærkeste kammeratskab som vejen til at vinde. På den måde appellerer landsholdet til glansbilledet af den danske velfærdsstat, der internationalt bliver hyldet som konkurrencestat af tænketanke og rangerer højt på index over attraktive steder at drive virksomhed, men som også bliver dyrket af amerikanske socialister som den virkeliggjorte utopi. Man præsterer, men man tager sig også ordentligt af hinanden. Og så taler vi ikke om dem, der bliver holdt udenfor. 

Som Cathrine Lundager har bemærket her i avisen, markerede Peter Schmeichels anerkendelse af de unge spilleres offentlige optræden et kulturelt brud. Den gamle kæmpe i målet så sin følsomme søns hold som »et landshold, der viser os nye måder at komme igennem sådan nogle traumatiske oplevelser på: sammenhold. Arbejde. Tale om det. Være åben om, at man taler med psykologer«.

Holdets træner, Kasper Hjulmand, der har formået det forbløffende at gøre managementvendinger om »værdibaseret ledelse« og »meningsfulde relationer« til noget, folk gider høre på, har hele tiden  troet på bredden og dybden i kollektivet som grundlag for den vindende strategi. Han er selv et produkt af den danske fodboldskole og har taget en stil med sig fra FC Nordsjælland, hvor han oplevede, at mindre gode spillere kan vinde  over de bedste individualister, hvis de bruger hinanden rigtigt. Han har fundet en balance mellem ’coaching’ og pædagogik, professionalisme og psykisk omsorg, som også afspejler en længsel i samtiden. 

Frit land

Men på en mærkelig måde kan Hjulmands landshold ses som en refleksion af noget, vi netop alle har været igennem:  Den omsorg, de raske spillere viste for deres skadede medspiller, kan minde om det hensyn, de sunde og raske danskere har vist over for de svage, syge og udsatte medborgere under pandemien. Folk har holdt afstand, givet afkald og taget hensyn under pandemien og ofret sig for hinanden. Ikke fordi statsministeren dikterede det, men fordi de selv kunne se fornuften i det.

Mange har under pandemien opgivet rigtig meget, som de aldrig får igen, og afgivet personlig og social frihed. Og fordi vi gjorde det nogenlunde ordentligt, har vi nu kunnet smide mundbind, droppe restriktioner og råbe og skrige i fællesskab igen. Jublen i gaderne og festerne, som landsholdet forløser i de her dage: Det er folk, der har været spærret inde, som endelig kommer ud. Det er euforien over igen at gøre alt det solidarisk, som lige før var hensynsløst. Det er fornemmelsen af, at Danmark efter nedlukningen igen opleves som et frit land.

Serie

Information tager til EM i fodbold

I fire uger kæmper 24 nationer om at være Europas bedste i verdens største sportsgren. EM-dramaet folder sig ud i 11 europæiske værtsbyer, inklusive København. Information stiller i stærkeste opstilling med Bo Walther Kampmann, Cathrine Lundager og Martin Østergaard-Nieslen og leverer den intellektuelle dækning af EM i fodbold med analyser, portrætter, baggrunde og anekdoter.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Og smittetallet stiger, nu er kontakttallet på 1,2.

Lå-lå-lå-lå-lå..

Kirsten Lindemark, Ete Forchhammer , Inge Lehmann, Hannibal Knudsen, Marianne Jespersen, Martin Lau, Claus Kristoffersen, Mogens Holme, Hanne Ribens, Bruno Petersen, Eric Philipp, Søren Andersen, Elisabeth From, Ruth Sørensen, Morten Balling, Jan Fritsbøger, Eva Kjeldsen, Sven Christensen, Torben Arendal, Arne Lund, Hans Larsen, Ole Frank, Lillian Larsen, Holger Nielsen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Den vej, som Rune viser her, er nok den eneste farbare. Det er den folkelige 2021-vej. Der er ikke opbakning til andet. Det er det, der er problemet.
Prøv lige at sammenligne gårsdagens billede af de tre klimaaktivister og forsidebilledet i dag. Det siger alt. Kun en tåbe frygter ikke det pengesportsbaserede folkehav, og artiklen er fyldt med referencer til positive træk ved det. Alt det gode, der er sket i Danmark, kan vi takke den professionelle sport for, ikke selve legen fodbold. Det drejer sig ikke om at have det sjovt, men at være en del af den store maskine, brølet, tøjet og de smås opdragelse i pengemaskinen, som når de får lov at stå på banen.

Heldigvis består Information også af så meget andet, fx en masse artikler der indirekte går imod denne artikel, og hvor man et par gange om ugen kan læse om, hvor verden er på vej hen. Det ved jeg godt ikke er en økonomisk bæredygtig kurs for en avis, men det, at der er en artikel her og der, der siger sandheden, betaler jeg gerne et abonnement for.

“Frit land igen”? Det minder om den lille pige, der blev Danmarksberømt på at male på små, hvide sten: “Det bliver godt igen”. Det ved vi godt, hvad betyder i et barns tilfælde. De voksne har glædet sig til at komme tilbage til alt det, der kører verden i sænk, overforbruget, flyrejserne inkl. lufthavnsudvidelser og asfaltering af landet. Med andre ord “Fri for ansvar”.

Kirsten Lindemark, Martin Rønnow Klarlund, Inge Lehmann, Flemming Berger, Morten Sørensen, Michael Larsen, Martin Lau, Hanne Utoft, Arne Albatros Olsen, Mogens Holme, Hanne Ribens, Mads Troest, Bruno Petersen, Eric Philipp, Søren Andersen, P.G. Olsen, Kim Øverup, Erik Bresler, Ruth Sørensen, anne lindegaard, Søren Veje, Jan Fritsbøger, Eva Kjeldsen, Susanne Kaspersen, Birte Pedersen, Sven Christensen, Inger Pedersen, Torben Arendal, Pietro Cini, Hans Larsen, Olaf Tehrani, Ole Frank, Mette Møhl, Søren Fosberg, Lillian Larsen, Holger Nielsen, Maj-Britt Kent Hansen, Herdis Weins og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Lykkeberg, hold dig fra at 'forklare' sport og nationalisme. Det ved du åbenlyst ikke så meget om. Ex: hvad er det for en spejderkarakteristik af Peter Schmeichel? Han var en god målmand engang, men hans øvrige aktiviteter 5nu om dage kræver lidt mere dybdeborende og kritisk journalistik.

Er der noget dette EM og især vores landshold, har vist, er det, at det er et par egenskaber ved maskulinitet, som ikke er så dårlige endda.

Forløst? Min bare! Da kun hvis man ser bort fra, at 80 pct. af danskerne bakker op om den stramme asyl- og integrationspolitik. At en sjuft som Tesfaye fortsat kan sidde og få lov til at mishandle folk på flugt, og de der allerede er kommet hertil. Og jeg ved sq ikke hvilken "forløsning", der ligger i, at Rigsretten lige nu har sagt ja til, at ministeransvrlighedsloven ikke skal tages for pålydende, jvfr. Støjberg-sagen.
For slet ikke at tale om hvordan regeringen løber fra sine klimaløfter.
Og så videre....
I folkelighedens navn har Inf sænket niveauet lngt under hvad der tidligere er set.

Kirsten Lindemark, Ete Forchhammer , Morten Sørensen, Marianne Jespersen, Hanne Utoft, Rasmus Paulsen, Arne Albatros Olsen, Mogens Holme, Ole Frank, Eva Schwanenflügel, Søren Andersen, Elisabeth From, anne lindegaard, Morten Balling, Jan Fritsbøger, Susanne Kaspersen, Pietro Cini og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Tommy Gundestrup Schou

@Søren Bro

Men en ganske stor brøkdel af befolkningen har heller sikkert set med fra 1/8 finalerne og endnu flere vil se med i aften. Tror ikke du skal undervurderer hvor mange danskere der samles omkring fodbolden en dag som i dag.

Daniel Joelsen

Så længe vi bare kan pege på andre der gør det værre, og så længe vi selv kan bilde os ind at vi stadig er en andedam - har verdens bedste velfærd - er fredselskende - ikke homofobe (her tæller kun seksuel ej etnisk frygt) - har religions- og kulturel frihed (gælder dog ikke beklædning, håndtryk og frihed til at bo hvor man vil) - elsker børn så længe deres forældre ikke tager dem med til Syrien - og holder med landsholdet er vi alle helt OK her i sommervarmen.

Kirsten Lindemark, Birthe Drews, Inge Lehmann, Hanne Utoft, Hanne Ribens, Bruno Petersen, Søren Andersen, Morten Balling, Kim Øverup, Arne Lund, Elisabeth From, anne lindegaard, Jan Fritsbøger, Niels-Simon Larsen, Eva Schwanenflügel og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Sven Christensen

Har Rune Lykkebjerg tabt sutten? Vi har ikke vundet over pandemien endnu, det varer mindst et år mere globalt set. Og ja, fodboldlandsholdet er i en semifinale i aften, som ikke er helt umulig at vinde, men på udebane og uden medrejsende opbakning. Hvis landsholdet skal vinde i aften skal de være koncentrerede, dygtige og en smule heldige.

Stadig flere Kommuner i Danmark har ikke haft et eneste registreret nyt Corona tilfælde i den sidste uge, men i andre kommuner går det helt galt med den nye og mere smitsomme Delta variant. Vi er godt på vej til at smide 18 måneders hårdt og meget dyrt fælles arbejde væk for nogle ugers uhæmmet fest og ballade for et mindre antal båtnakker. Hvis ikke vi får styr på smittespredningen nu i de næste par uger, så får vi endnu et efterår eller vinter med restriktioner, vacciner eller ej. Bare se hvordan det går i England, som har vaccineret mange flere end os. Indtil vi får tacklet pandemien globalt vil der blive ved med at komme nye varianter som er mere smitsomme og mindre følsomme overfor vacciner og antistoffer. Måske kommer der også varianter som giver de yngre årgange et hårdere sygdomsforløb?

Danmark har klaret os relativt godt i pandemien, ikke mindst på grund af en stor kollektiv indsats fra det store flertal af befolkningen. Men at smide det hele væk og begynde forfra er altså hverken smart eller festligt på den længere bane.

Kirsten Lindemark, Ete Forchhammer , Inge Lehmann, Hannibal Knudsen, Marianne Jespersen, Hans Larsen, Arne Lund, Elisabeth From, Egon Stich, Jan Fritsbøger, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anders Thomsen

@Søren Bro
Så husker du meget forkert. Ifølge Gallup var der 1.534.000 seere til kampen mod Finland.
http://tvm.tns-gallup.dk/tvm/pm/2021/pm2123_Consolidated.htm

Ib Gram-Jensen

"Der er til hvert af de landshold, vi husker, knyttet en særlig fortælling, som også bliver til et glansbillede af det sejrende Danmark. Det er netop glansbilleder, fordi de skjuler en masse, som vi ikke bryder os om, og som netop ofte bliver forsømt socialt, fordi det er usynligt i offentligheden. De tier om lidelserne og taler om triumferne."

Sådan indleder Lykkeberg. Og længere nede:
'
"På den måde appellerer landsholdet til glansbilledet af den danske velfærdsstat, der internationalt bliver hyldet som konkurrencestat af tænketanke og rangerer højt på index over attraktive steder at drive virksomhed, men som også bliver dyrket af amerikanske socialister som den virkeliggjorte utopi. Man præsterer, men man tager sig også ordentligt af hinanden. Og så taler vi ikke om dem, der bliver holdt udenfor."

Så skulle man tro, at Lykkeberg havde fået gjort det klart, at han skriver om de ideologiske fortællinger (myter, glansbilleder), der bygges op på succes for landshold. Men ikke desto mindre kritiseres han i kommentartråden med mere eller mindre harmdirrende henvisning til, og påvisninger af, at de glansbilleder, han refererer til, er - glansbilleder!

Det siger noget om, hvor svært det åbenbart kan være at læse, hvad der faktisk siges i en tekst, navnlig når man som udgangspunkt mener at være uenig med den. Selv fangede jeg ordet "glansbilledet" i det sidste af citaterne oven for, og vaktes til eftertanke om, hvad Lykkeberg egentlig mente, men budskabet i den første passage havde jeg, åbenbart i min negative reaktion på den enorme hype af EM læst henover og fangede det først ved anden gennemlæsning,

Mange diskussioner i kommentatrådene er vist endt i talen forbi hinanden på den måde.

Niels Bønding, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, Jan August, Svend-Erik Runberg, Kim Øverup, Inger Pedersen, Miklôs Tōtfalusi, Lise Lotte Rahbek, Søren Veje og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

At landet nu skulle være frit igen!

Den svulstige retorik i lederen er tåkrummende i sit anslag for at sikre, at ikke et øje forbliver tørt.

Kirsten Lindemark, Ete Forchhammer , Hanne Utoft, Hans Larsen, Mogens Holme, Ole Frank, Eva Schwanenflügel, Bruno Petersen, Kim Houmøller, anne lindegaard og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
anne lindegaard

Altså, hvor mon man hører hjemme, når man bare ikke er interesseret i fodbold eller går ind for nationalisme?

Ete Forchhammer , Inge Lehmann, Mogens Holme, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, Niels-Simon Larsen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Hold kæft hvor er I sure alle sammen.

God kamp til alle os der glæder sig. Kom så DANMARK !!!

Emil Jensen, Niels Bønding, Anders Reinholdt, Carsten Bjerre, Svend-Erik Runberg, Mathias Kvolsgaard og Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Erik Pedersen

Det er kun fodbold, og lad der dog være plads til lidt fest og halløj. Der sker ikke så meget ved at slappe af med noget så uskadeligt og i bund og grund ligegyldigt som fodbold.

Svend-Erik Runberg, Jan August og Jens Christian Jensen anbefalede denne kommentar
Miklôs Tōtfalusi

Jah, jah. Vi sidder i vores lumre hule, forblændet af glansbilledet, så når vi endelig træder ud dén, sanser vi ikke hurtigt nok virkeligheden, som den er.

jens peter hansen

Julen 1914 spillede tyske og engelske soldater fodbold mod/med hinanden i ingenmandsland. Det fik de langt fra fronten siddende og ledende officerer til herefter at kalde det forræderi. De mente der var noget meget mere vigtigere end fodbold. De havde sikkert ret: Døden for millioner af unge mænd. Var de bare blevet ved med at spille!

Ete Forchhammer , Marianne Jespersen, Bruno Petersen og Svend-Erik Runberg anbefalede denne kommentar
Marc Wilkins

Jo mere fri man føler sig under kapitalens åg, desto mere indskrænket bliver man

Tunnelsyn er dog ikke uforeneligt med følelsen af lykke, så hvis det bare er det, man vil... :)
kan man passende opsøge det i sporten, AI, Hollywood, blandt de glitrende forbrugsgoder, der hvor Karls bord hopper og danser til folks dybe fascination

Jens Christian Jensen

Trist at du sidder i din lumre hule, forblændet af glansbilledet, Miklôs :-)

Det er dejligt når en så begavet og velorienteret journalist, ja chefredaktør, på denne semifinaledag på Wembley skriver en så fin artikel. Tak for den - og for flere af de andre fodboldartikler i Information - især af Lasse Ellegaard, den gamle kæmpe.

Og det er forventeligt at der vil komme modstand mod lederen her. Fred være med dem.
God kamp.

Bruno Petersen

Bare helt kort: jeg er overrasket og umiddelbart skuffet over hr Lykkebergs skriveri. Indtil jeg lige får sundet mig. Jeg tænker:
Fodbold dyrkes i sig selv, individuel teknik, holdarbejde, spilleplan og et enkelt ritual: vi vil vinde/vi vinder. Det kan jeg se på uden at tage mig af hvem der vinder. Jeg får sgu skilt spillet fra ritualerne.
Til fodbold (al sport) udvikles ritualer/symboler som sælges/købes og for
bruges i tilskuer-spillet. Her deles tilskuerne og spillerne om RITUALET: vi vinder. Men herefter deles anskuelserne. Spillerne spiller og tilskuere påvirker på afstand. Efter kampen “spinner” medier videre i både spil og ritual. Kampens giver spin off i innovative perspektiver. Sidste udkald for fremtiden.
Det må være det innovative fremskridt Hr Lykkeberg forsøger sig med. Men …..

Sven Christensen

At koble det nok bedste Danske herre fodboldhold i nyere tid sammen med den langt fra afgjorte kamp mod en global pandemi er ikke smart. Lykkebjerg skulle vide bedre. Jeg skal selvfølgelig se kampen i aften, heppe på det Danske hold, og håbe de vinder. Men at råbe "Danmark er frit" er ikke bare dumt men også farligt, især med en ny og meget mere smitsom variant i omløb.

Netop nu er det sidste døgns nyligt smittede oppe på 689, og rigtigt mange kommuner er i dag ikke længere uden nyligt smittede. Vi kan sagtens igen komme op på meget langt over 1000 nye smittede dagligt indenfor et par dage, netop fordi så mange tror pandemien er overstået og medierne lader som om. Det er den ikke, og endda meget langt fra. Vaccinerne vil forhåbentlig hjælpe med at holde dødsfald og alvorlige sygdomsforløb nede, men vaccinerne gør os ikke immune, og forhindrer heller ikke at vi kan bære smitten videre. I bedste fald bliver smittespredningen noget dæmpet af vaccinerne.

Vi har levet med pandemien i 1½ år, men næppe mere end 15-20% af Danskerne er blevet smittet endnu, formentlig færre. Der er rigtigt mange som stadigt er sårbare, og der er ingen som kender langtidsvirkningerne af sygdommen, heller ikke blandt de tilsyneladende upåvirkede yngre dele af befolkningen.

Det er ikke nu vi skal give op og overgive os til jubelidiotisk lalleglad fest og ballade.

Inge Lehmann, Hannibal Knudsen, Marianne Jespersen, Hans Larsen, Inger Pedersen, Arne Albatros Olsen, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Nike Forsander Lorentsen

Lykkebergs artikel er fulla af nationalistiske floskler, intet andet. Huvaligen!

Arne Albatros Olsen

Han lod sig rive med at stemningen, ham Lykkeberg, og sådan kan den del af virkeligheden sagtens tage sig ud, set i prisme, men kommentarerne til artiklen her fuldende det samlede billede.

"Julen 1914 spillede tyske og engelske soldater fodbold mod/med hinanden i ingenmandsland. Det fik de langt fra fronten siddende og ledende officerer til herefter at kalde det forræderi. De mente der var noget meget mere vigtigere end fodbold. De havde sikkert ret: Døden for millioner af unge mænd. Var de bare blevet ved med at spille!"

Det ville de faktisk også gerne - og det skete flere gange under 1. Verdenskrig at soldaterne mødtes i ingenmandsland, stiftede fred og indledte samtaler - hvorpå generalerne beordrede artilleriet og kanonerne sat igang. Der findes flere velbevarede interviews med nogle af disse soldater, som fortalte at de forbandede generalerne (og deres mægtige bagmænd) langt væk. Væsentlig historieskrivning; det har aldrig været almindelige mennesker og befolkninger, som ønskede de store krige - det har været de magtbærende elementer i de krigsførende nationer. .

Lillian Larsen, Niels Bønding, Birthe Drews, Inge Lehmann, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"Men sikken interesse for pengefodbold. Det var dog imponerende."

Og derfor skal man se med stor bekymring på de agitatorer, som fylder medierne og det ganske lands ånd med propaganda om at man har behov for underholdning; mennesker har behov for glæde, kreativ leg, udfoldelse og deltagelse - ikke tom underholdning, som tilmed kan afstedkomme at sportstilskuere anser f.eks. fodboldoplevelser som det største i deres liv (stakkels børn, ægtefæller o.a. signifikante, som dermed får sekundær betydning). Det er en ren ulykke, og bestemt ikke tilfældigt.

Eva Schwanenflügel

Selv om det er ganske unfair de engelske coronarestriktioner er så stramme, at det krakelerede imperie kan fylde Wembley stadion med omkring 50.000 fans, der som The Sun annoncerede i en dansk avis "ville æde os til morgenmad" (illustreret af hvidt toastbrød med et bacon/ketchup-kors der skulle illudere Dannebrog) så har jeg det nu rimeligt godt med at Deltavarianten ikke "kommer hjem"..

Trods alt held og lykke i aftenens kamp :-)

Eva Schwanenflügel

Det var noget vrøvl jeg skrev; toastbrødet med importeret dansk bacon (og ketchup?) skulle naturligvis illudere det engelske flag Union Jack.

Muligvis har jeg fået for mange fadøl..? ;-)

William Mannicke

De sidste dages hellige, er som bekendt de frommeste.

Og med denne leder kan Rune roligt stille op til pave valg i roligan bevægelsen!

God kamp!

William Mannicke

@Eva
Englands flag hedder St George's Cross (= "Skt. Georgkorset"). Skt. Georgs Kors er et rødt kors på hvid bund.
Skål og god kamp ;-)

Eva Schwanenflügel

William

Ja, jeg bliver noget vrøvlet her foran storskærmen, tak for korrektionen, det er selvfølgelig Storbritanniens flag der hedder Union Jack :-)

Eva Schwanenflügel

Her kan man se annoncekrigen mellem BT og The Sun med modsvaret; vikinger der plyndrer, of course :

https://sport.tv2.dk/fodbold/2021-07-07-blodigt-vikingetogt-og-bacon-bri...

Hvorfor er det interessant?

It's the nationalism, stupid.

Marianne Jespersen

Rune Lykkebergs sammenblanding af pandemi og fodbold er dumt pseudointellekt- uel sludder. Han forstår tilsyneladende hverken fodbold eller epidemi.
Jeg elsker fodbold og gode fodboldkampe. Er del af en fodboldfamilie, der har spillet selv, har nydt alt det dejlige ved fodbold, teknikken, holdspillet, klublivet og har betalt omkostningerne med elendige knæ osv. Jeg synes fodboldfans er ok, hvis de ikke er Hooligans, men Roligans og druk og hysteri har visse grænser. Derimod kan jeg ikke fordrage hysteriske medier, der grovmalker en EM turnering. Jeg gider heller ikke høre på pseudointellektuelle ledere om at dette er en forløsning og befrielse pga. coronaepidemien. Uvidenskabeligt, udokumenteret mytemageri. I 1992 var der ingen epidemi !! Men mindst lige så meget begejstring mv.
Vi har et langt og sejt efterår foran os med Delta-variant, lidt ro på og omtanke vil være centralt, fastholdelse af gode vaner og en fornuftig og ansvarlig presse. Og politikere der tør genindføre restriktioner i tide hvis nødvendigt. Det er hvad der er brug for. Man kunne have ønsket sig en indsigtsfuld artikel om epidemiudviklingen eller en god artikel om fodboldens sociale betydning i dansk kontekst.

Lillian Larsen, Morten Larsen, Jørgen Larsen, Inge Lehmann, Maj-Britt Kent Hansen, William Mannicke og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Tommy Gundestrup Schou

Jeg er egentlig på Søren Bros side her, men vil give dig ret i at han ikke bør undervurdere, hvor mange danskere der vil samle sig omkring fodbold i dag. Jeg vil dog ikke sige "en dag som i dag", fordi en dag som i dag har vi ikke haft før og hvis vi får en igen, så bliver det hvis landsholdet også skal spille finalen og ellers bliver der næppe en tilsvarende dag igen. Dagen i dag er en dag, hvor samfundet fortsat kun lige er ved at genåbne og det er slet ikke så åbent som mediebilledet viser eller flertallet tror, hvilket skyldes genåbningen sker trinvis efter penge og popularitet.

Rigtigt mange af de ting som mennesker i Danmark normalt samles om, er kun delvist eller slet ikke åbne endnu. I den mere velkendte ende har de fleste musikfestivaler udskyde deres normale aktiviteter til sommeren 2022 og i den ukendte ende, så begynder sociale aktiviteter i den almene boligsektor, såvel som beboerdemokratiet, der styrer disse, først at genåbne trinvis efter sommerferien. Der er også andre faktorer som f.eks. den igangværende strejke, hvor en af konsekvenserne er at landets sygeplejersker har mistet hele deres sommerferie, så de og deres familier ikke kan lave deres normale ferieaktiviteter.

For lige knapt to tredjedele af befolkningen er det til gengæld den store genåbningstid. Og rigtigt mange blandt disse føler et stort behov for at kompensere for sociale afsavn oplevet som følge af nedlukninger og restriktioner.

Disse er de to jokere, som kan og sandsynligvis vil give en større interesse i landsholdskampen, end der normalt vil være, så dagen i dag er ret unik. Der har ikke været en dag som i dag og vinder landsholdet over England, så bliver der kun en enkelt tilsvarende dag mere.

Uden disse to jokere, så er den brøkdel af befolkningen, der følger fodboldkampe, både generelt og ved de store landeturneringer meget velkendt, fordi fodbold er big business, med enorme markedsføringsinteresser fra alle dele af erhvervslivet i spil. Faste fodboldfans, der også følger klubkampe, udgår ca. 21% af den danske befolkningen og ca. det dobbelte følger landsholdet i de store landeturneringer. Dermed er fodbolden ikke helt den store fælles folkefest som pressebilledet og den faste fanskare præsenterer den som, men stort er det jo alligevel.

N.B. Jeg skrev det meste af dette tidlig eftermiddag, men nåede ikke de sidste par linjer, fordi mine telefoner gik overaktivitet med folk der lige skulle have overstået det ene og det andet, så de kunne se landskamp. Nu arbejder jeg så imens andre ser fodbold og tog lige et minut fra til at skrive de sidste par linjer og trykke på indsend.

Tommy Gundestrup Schou og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Efter aftenens nederlag kommer der nok ingen vanvittige fester i den nærmeste fremtid.

Gudskelov.

Hans Larsen, Maj-Britt Kent Hansen, Inge Lehmann og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Miklôs Tōtfalusi

@Jens Christian Jensen nu banker virkeligheden på igen.

Jens Christian Jensen

Jeg lever skam i virkeligheden hele tiden - hver dag :-)

Ærgerligt at vi tabte, men det er jo kun fodbold. Det bedste hold vandt og fred være med det.

Det er faktisk muligt for mange mennesker både at have passion for noget og samtidig leve i virkeligheden.

Eva Schwanenflügel

Jens Christian Jensen:

"Det er faktisk muligt for mange mennesker både at have passion for noget og samtidig leve i virkeligheden."

Jeg blev nødt til at gentage det for mig selv før det gav mening.
Fantastisk observation.

jens peter hansen

Hanne Utoft, det var jo netop pointen i mit indlæg at fredelige sysler som fodbold viste at de udskrevne soldater ikke havde nogen interesse i at molestrere hinanden. De holdt som bekendt også våbenhvile, udvekslede gaver og madvarer og sang julesange/salmer. De overvægtige officerer brød sig ikke om at de menige på den måde tog afstand fra den fuldkommen meningsløse krig og så fik myrderier lov til at fortsætte i næsten fire år og blev årsag til det næste meningsløse myrderi. Nu ikke næsten kun soldater, men civile fik døden som som daglig udfordring fra 1939 til 1945. Fodbolden blev eksemplet på fredelig sameksistens i 1914, men generalerne ville det anderledes.

Per Jakobsen

Copy/pasted fra DR:

"De danske landsholdsspillere får en solid trøstepræmie med sig hjem efter EM-exittet mod England.

Hver spiller kan således notere sig 1.761.077 kroner ekstra på bankbogen i EM-bonus.

Allerede før EM-slutrunden lagde Spillerforeningen beløbene ud på sin hjemmeside, da der var indgået en aftale med Dansk Boldspil-Union (DBU).

DBU indkasserer omkring 134 millioner kroner for Danmarks deltagelse ved EM.

Spillerne og DBU deler EM-indtægterne ligeligt imellem sig, oplyste Spillerforeningen også i samme ombæring.

Spillernes fællespulje blev allerede før EM fratrukket en fem millioner kroner stor donation til forskellige formål i børnefodbolden samt en million til fanaktiviteter."

I min verden er det godt nok utroligt mange penge...

Jørgen Munksgaard

Fodbold er en dejlig sportsgren, men hvor ville det være befriende at slippe for al den foromtale og eftersnak, der optager timevis og spaltevis af sendefladen.
Især fordi konklusionen er skrevet på forhånd: Vi er alle sammen et stort fællesskab og vi elsker alle hinanden.
Hvorfor skal sporten være hjemsted for så ringe journalistik?

Kirsten Lindemark, Marianne Jespersen, Eva Schwanenflügel og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar