Leder

Vacciner til børn og tredje stik går ud over hele verdens pandemibekæmpelse

Det er ikke kun af humanitære hensyn, at det er problematisk, at Vesten hamstrer vacciner til børn og tredje stik, før store dele af verden overhovedet har fået tilbudt en vaccine. Det er også i vores egen interesse at fordele doserne langt bedre, end det er tilfældet i dag
Mens store dele af verden mangler vacciner mod COVID-19, taler vi nu herhjemme om at vaccinere 12-15-årige og at give et tredje stik til dem, der allerede er vaccinerede.

Mens store dele af verden mangler vacciner mod COVID-19, taler vi nu herhjemme om at vaccinere 12-15-årige og at give et tredje stik til dem, der allerede er vaccinerede.

Ritzau Scanpix

Indland
14. juli 2021

I Israel, som den seneste tid har oplevet stigende smitte, begynder immunsvækkede borgere nu at blive tilbudt et tredje stik med Pfizers coronavaccine. Formålet er at beskytte eksempelvis kræftpatienter, som får mindre effekt af vaccinen, bedre mod smitte.

Også i USA vil Pfizer søge om godkendelse til et tredje boostende coronastik. Ifølge medicinalgiganten skyldes det både den mere smitsomme deltavariant, og at foreløbige studier viser, at vaccinerede efter et halvt år oplever et faldende niveau af beskyttende antistoffer.

Herhjemme bliver vaccineudrulningen også yderligere udvidet, når 12-15-årige de kommende dage bliver inviteret. I USA bliver aldersgruppen allerede tilbudt vaccinen. 

Men mens vi i Europa og USA er begyndt at vaccinere børn og stikke for tredje gang, er andre dele af verden knap nok kommet i gang med vaccineudrulningen. Hvor 64 procent af befolkningen i Danmark har modtaget første stik, og 55 procent har i USA, er den tilsvarende andel kun 25 procent på verdensplan. I Afrika er blot 2,85 procent påbegyndt vaccination.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Else Marie Arevad

I teorien burde vi dele vaccinerne med de fattige lande, men i praksis kan ingen regering tillade sig at gøre det af frygt for vælgernes dom.

Lars Hansen, Jørgen Mathiasen, Holger Nielsen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

Det budskab har nu været ude i månedsvis.
Regeringerne i det globale nord er ligeglade.

De er for længst kommet videre fra pandemi-bekæmpelse til udnyttelse af en global sundhedskrise til at indføre nye privilegie-markører såsom coronapas og dørvogtning mod ikke-vaccinerede.

Ved blot at undlade at hjælpe kan de endda fremstille dem, som gerne vil flytte hertil, som en sundhedsrisiko. Den farlige ”tredje verden” (et for længst forældet begreb) bliver endnu farligere.

Verden er en mosaik af nationalstater, hvis ledere ikke føler, at de behøver hjælpe andre landes borgere. Ikke engang EU har kunnet håndtere situationen på en rimelig måde. Smitten kom, og så blev mantraet i en anseelig periode til ”hver for sig”. Til nød kunne man høste symbolpolitiske point ved at sende noget udstyr, som var forældet, ikke havde de nødvendige specifikationer, eller lignende. Masker, som måtte destrueres på modtagers regning.

Smitten går i øvrigt den forkerte vej i Danmark. Ude af syn, ude af sind – både herhjemme og udenrigs.

Niels G Madsen, Torben Lindegaard, Michael Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Holger Nielsen, Morten Balling og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Carsten Nørgaard

Der er også problemet med at virussen mutterer oftere når mange er smittet samtidig. Her betyder det ingenting hvor smitten foregår. Delta varianten (den "indiske") kom pænt hurtigt kloden rundt.

Og ja. Smitten i DK går den forkerte vej. Lige nu er det et kapløb mellem Delta varianten og at få vaccineret så mange som muligt i en fart. Det ser "lovende" ud i modellerne, men der er ikke plads til mere genåbning, og fodboldfesterne mm. var dumt. Sikkert lige hvad folk havde brug for, men alligevel dumt.

Det med "hver for sig", er relativt skræmmende, i og med at hele planeten skal finde ud af at redde klima, bæredygtighed mm. i fællesskab, og helst for 30 år siden. Det er ikke just lovende at se, hvordan "hver for sig" hurtigt blev normen, her under generalprøven på hvad der venter menneskeheden.

Christian Mondrup, Troels Ken Pedersen, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Lars Hansen, Inge Lehmann, Kim Houmøller, Anne Henk Johnson, Holger Nielsen, Carsten Nørgaard og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

"I teorien burde vi dele vaccinerne med de fattige lande, men i praksis kan ingen regering tillade sig at gøre det af frygt for vælgernes dom."

I praksis bør verden deles om goderne på kloden (det kan nok diskuteres hvilket gode vores vaccinekultur egentligt er) - men stort set samtlige regeringer er fanget i neurotiske teorier om vælgerdomme.

Holger Nielsen, Ole Frank, David Zennaro, Michael Hansen og Anne Henk Johnson anbefalede denne kommentar

"Det er ikke just lovende at se, hvordan "hver for sig" hurtigt blev normen, her under generalprøven på hvad der venter menneskeheden."

Der har været utallige generalprøver på hvordan mennesker agerer i et kapitalistisk system og en kapitalistisk kultur, og de har alle demonstreret at i en sådan systemkultur vil de fleste handle med egne interesser som mål.

Samfundssind min bare røv. Alle er optaget af sig selv - gamle og svarg i rige lande er vigtigere end fattige børn og unge i den tredje verden, og den ældre generation vil vaccinere vores børn og unge for at bidrage med nogle procentpoint til en eller anden teoretisk flokimmunitet.

I Jesper Steins tredje krimi i serien (noget af det bedste krimi, jeg har læst - ikke kun på dansk, men overhovedet) om Axel Steen, Aisha, indgår et gidseldrama, hvor nogle børn tages til fange, og hovedpersonen siger til en af de andre politifolk, at det er små børn - "de er vigtigere end os." Det kunne vi lære af, for dr er noget helt galt med den måde, vi prioriterer på.

Holger Nielsen, Niels G Madsen, Issa Chaaban, Leanette Nathalia Chresta Jensen og Michael Hansen anbefalede denne kommentar

@Hanne Utoft

"regeringer er fanget i neurotiske teorier om vælgerdomme."

Vælgerdomme? Uha ja det er søreme slemt. Det lyder nærmest som om du ikke bryder dig om demokrati. Tør man spørge om hvilket system du så heller vil have istedet?

Holger Nielsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Michael Hansen

Hvilket held, at Information har indset, at der er brug for kritiske kommentarer fra mangt en fornuftig læser af denne avis. Det kan vel være hovedårsagen til at man fra tid til anden finder det umagen værd at læse en artikel som denne...

Torben Lindegaard

@Carsten Nørgaard 13. juli, 2021 - 15:41

I en føderal stat - som USA, Tyskland, Schweiz etc. - kunne den føderale regering have fordelt vacciner og hjælp imellem delstaterne; men det kan jo slet ikke lade sig gøre i EU.

Ved første tegn på problemer røg grænserne imellem Schengen-landene op igen, og grænsekontrollen blev først ophævet, når medlemslandet var klar hertil - så kunne EU Kommissionen så ellers pive eller synge.

Her til lands - og i de øvrige medlemslande - vælger vi vores regering og vore EU Parlamentarikere ud fra danske interesser, og vi er ret ligeglade med de andre 26 lande.

Vi kan allerhøjst bevæges til at sende en snes af Forsvarets nødrespiratorer til et hårdt ramt medlemsland - en smuk gestus, der desværre blev skæmmet af, at pågældende respirator-type ikke kunne anvendes til behandling af patienter med den slags skader på lungevæv, som påføres af coronavirus.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/danske-respiratorer-kan-ikke-bruges-ti...

Det er det EU, som vi har skabt, og der er slet ikke interesse for at styrke det føderale element i EU - vi danskere ville i særdeleshed slå 7 Kors for os !!

Det er selvfølgelig et problem, at fordelingen af vacciner er så ulige lande imellem. Men først og fremmest burde alle lande og medicinalvirksomheder arbejde sammen om at øge produktionen af vacciner mest muligt, så vi forhåbentlig snart kan blive færdige med denne pandemi.

Anders Thornvig Sørensen

Indien er verdens største producent af coronavaccine, og landet har indført vaccine-eksportstop, for at dække sit eget behov.

Rumænien havde et stort vaccinelager, som landet frasolgte, da det manglede infrastrukturen til at bruge vaccinerne. Jeg kan ikke se, hvorfor det skulle være et enkeltstående eksempel.

Torben Lindegaard

@Lars Hansen 14. juli, 2021 - 10:03

"Men først og fremmest burde alle lande og medicinalvirksomheder arbejde sammen om at øge produktionen af vacciner mest muligt ...."
citat fra læserbrev

Det er en smuk, men umulig tanke.

Louise Schou Drivsholm har oparbejdet en større empati overfor ikke-EU-borgere; men check hendes 1. reaktion i lederen d. 23.12.2020.

Det tjener ikke Avisen til ære, og hvis Information udkommer med sådan en ragen-til-sig leder på selve Lille Juleaften, så tør jeg slet ikke tænke på holdningen på de andre redaktioner.

Men selfølgelig kan vi alle efterhånden se egeninteressen i at få også de andre vaccineret, så vi ikke alle bliver tilintetgjort af corona-mutationerne.

Er det ikke det man kalder for scary city? Man gør et produkt eftertragtet ved, at fortælle, at ikke alle kan få det.
Men hvis de nu får held med great reset i 2030 hvor ingen ejer noget, alle skal leje, men til gengæld er glade, så bliver alt vel godt, hvis det inkludere, at masse medier som aftenshowet bliver slettet, så er jeg med på den-:)

Leanette Nathalia Chresta Jensen

He he til Emil Groth. Du har helt ret, aftenshowet bliver ringere og ringere som seriøst DR 1 medie...
Red dig selv før du kan redde andre ...
Det glemmer vi så, (at redde ret mange andre ) mens vi holder os for ørene og synger lalalala la.
Vi kan jo godt sige at det er alle andres skyld. Landes demokratiske eller udemokratiske regeringer, der bare vil rage til sig og /eller stryge vælgerne med hårene. Os i Europa og i USA har selv valgt dem !!! Vi er bange, For at der ikke er nok, for at nogle skal tage det der er vores. Vi tror vi har brug for meget mere, end vi har .
Vi er ligesom små børn, selvom vi ser voksne ud. Ofte siger vi de rigtige ting, vi handler dem bare ikke. Ligesom børn. Et hvert barn der kan tale og går i institution kan du vække om natten og spørge hvordan man er en god kammerat.. man skal dele, passe på hinanden, sige rare ting, bruge sine ord i stedet for at slå !!! Jo jo, de ved det godt de små. Når de så bliver pressede og trætte kan det være svært at overholde, i sær hvis resten af fællesskabet heller ikke overholder de gode regler for godt samvær.
Tænker vi skal lave børn der ikke er bange for ,der ikke er nok til dem, børn der aktivt hjælper og passer på andre, som taler ordentlig til andre og bruger sine ord i stedet for at slå. Og så skal vi voksne ikke kun sige det men også handle det, så vi kan blive gode rollemodeller.
Og så er jeg iøvrigt sikker på at alle de gode mennesker der debattere indigneret her inde også handler det de siger og af hjertet tror på ....

"Vælgerdomme? Uha ja det er søreme slemt."

Jeg citerede en anden kommentar - og problematiserede i øvrigt den udbredte angst for vælgernes domme (dvs. stemmeafgivelsers udfald) blandt politikere, fordi den overudfordrer politikeres evt. integritet.

"Det lyder nærmest som om du ikke bryder dig om demokrati. Tør man spørge om hvilket system du så heller vil have istedet?"

At jeg problematiserer omtalte angst/neurose betyder ikke at jeg har afsmag for konkurrencedemokratiet, men demokratiet er jo meget mere end stemmeafgivelser til repræsentanter - og jeg så da meget gerne et udviklet deltagende demokrati samt en noget mere udbredt anvendelse af direkte demokrati. Dels fordi vore historiske erfaringer fortæller os at uden deltagende og direkte elementer får konkurrence-elementet det vanskeligt, og dels fordi fraværet af deltagende og direkte elementer kan virke skærpende på den angst for vælgerafgang, som valgte repræsentanter meget ofte vil komme i kontakt med - og lade sig dominere af.

Morten Balling

@Hanne Utoft

"Der har været utallige generalprøver..."

Det er korrekt, men siden 2. verdenskrig er pandemien, på trods af at vi har "vænnet os til den", den alvorligste udfordring menneskeheden har stået med.

Altså bortset fra klima og manglende bæredygtighed. Det som venter os ift. de "udfordringer" har vi aldrig oplevet tidligere. Den Sorte Død tog måske livet af 100 milioner mennesker, og det reducerede den globale befolkning med ca. 1/5. Hvis vi ser på konsekvenserne af den måde vi har ødelagt planeten på, så er det 100% usandsynligt at vi bliver 12 milliarder mennesker i 2100, med mindre vi lærer at trylle. Hvis vi er heldige, samarbejder og opfører os ordentligt (næppe), så kan vi formentlig holde liv i nogle få milliarder mennesker på længere sigt. Med det i mente, så er samarbejdet ift. Covid-19 mildest talt "ikke optimalt".

Anders Thornvig Sørensen

Jeg har den holdning til det, at når vi hver især sørger for at blive vaccineret hurtigst muligt, yder vi vores solidariske bidrag til helhedens velfærd. At egeninteresse også er et motiv, ændrer ikke dette.

Det synspunkt mener jeg kan overføres til nationer og samarbejdende landegrupper.

Noget andet er spørgsmålet om hensigtsmæssigheden af at vaccinere børn og helt unge mod corona, dvs. om vaccinerne kunne bruges mere effektivt på andre befolkningsgrupper, evt. i andre lande.

Sådan kan det godt se ud i øjeblikket, men der er tegn på, at virusset søger nye græsgange, foreløbig blandt de unge. Så kan man jo gætte på, hvad der sker, når også de er blevet vaccineret.

Høj incidens modsvares ikke længere af høje tal for hospitalsindlæggelse og dødsfald, siger man. Men hvem kender fremtiden. Der ér en sammenhæng mellem hvor massivt en person bliver smittet, og hvor syg personen bliver.

Det store danske vaccinekøb var en overraskelse. Klagesangene fra skriveren af disse linjer om fravalget af J&J var i forvejen en ensformig forestilling, og den diskussion er i hvert fald helt lukket nu. Men det giver stof til eftertanke, at et stort EU-land køber vacciner og derefter ikke ser sig i stand til at anvende dem. Når det er muligt dér, og dette var for undertegnede en ganske ny erkendelse, må det være muligt mange andre steder.